Danske Studier. 1930

SOMMER I BY 1 DANMARK 109
aflyses og aflægges." 1 Fra 1586 hedder det: „At den Nattekvæden,
som Majdrenge bruge, maatte ogsaa ved Lensmanden afskaffes",
men „Degnen skal meje Kirken om Sommeren". 2 At det virkelig
har kunnet gaa voldsomt til den Gang, fremgaar af følgende fra
1570: „Hoc anno bleff afliust alle Waagenætter, Walborgemisse,
Bodilmisse-Nat och S. Hans-Nat, hver under sit halve Boeslod. De
Maydrenge sloge en Kirckeverge ihiel i Mierløse Herret, disligeste
en Degn ibidem, som laae tempore Synodi under Bardschærens
Haand, och var ni løse Been tagne af hans Pande, ut publice
significatum est". 3 Fra 1564 hedder det, at Søndagen efter gik
Majgreven med sit Følge op til Altret og ofrede, „drukne, bevæbnede
og støjende, til Forargelse og Spot for det gejstlige Embede".*
Den stærkt pietistiske Konge Kristian 6. forbød endelig i sin Forordning
om Sabbatens Helligholdelse af 12 /s 1735, der indførte
Pligt til at gaa i Kirke, alle landlige Fester, der fremhæves særlig
„Sommer i By-Riden", som Bonden holde Søn- og Helligdage,
„hvorved Gud fortørnes og Bonden ruineres". 6 Bestemmelsen maa
vel være bleven fortolket derhen, at Forbudet ogsaa gjaldt, naar
Festerne udførtes paa Hverdage, eller det har slet ikke kunnet
overholdes, ihvert Fald udsendte Kong Frederik d. 5. et Reskript
til Amtmændene, hvori det fremhævedes, at Forbudet kun gjaldt
paa Søn- og Helligdage, paa Hverdage maatte man gerne ride Sommer
i By, naar det blev paaset, at „ingen Uorden, Misbrug, Drukkenskab
eller anden Uskikkelighed ved saadanne Samlinger gaar i
Svang" ( 12 A 1748). 6 Men denne Konge saa vel ogsaa noget anderledes
herpaa end Forgængeren. I 1749 bestemtes det paa St. Johannes
Landmode, at Kirkens Klokker ikke maatte ringe til Bøndernes
Sommerriden. 7
Endnu rides Sommer i By ikke blot i Nordby men ogsaa
paa Mors. 8 I Jelling genindførtes Skikken atter i 1914. Endvidere
fører Eleverne i Kolding lærde Skole hvert Aar Sommer i By. 9
2. Majtræet beskrives undertiden som et nysudsprunget
Træ, der hentes hjem fra Skoven og plantes i Byen. Fortrinsvis
valgtes hertil et højt, slankt Bøgetræ. Undertiden skænkede
1 Kirkehist. Samlinger 2. R. 2. B. 469, Note 2, jfr. S. 485, jfr. 2.R. 4. B.
S. 360. 3 Samme, 2. R. 4. B. 380. 3 Samme, 2. R. 4. B. 360, Note 1. i Samme,
2. R. 2. R, 482. B Schous Forordninger, § 6, S. 138. 6 Fogtmanns Rescripter
5. Del, 1. B. S. 134 f. v P.Jensen, Snesere Sogn, 453. 8 Troels-Lund: Dagligt
Liv. 5. Udg. VII Bog. Fig. 173, 174 og 175. s Samme, Fig. r94.