Danske Studier. 1930

108 i. S. MØLLER
man her „Sommer i By-Visen"; efter hvert Vers spillede Spillemanden
i Skelund en „Repetits", som der dansedes Polka til; dette
skete ikke, naar man sang Visen under Omkringridningen. Men
Polkaen, der dansedes, er dog ret ny.
Anden Pinsedags Eftermiddag holdt Ungdommen saa Gilde med
Dans, hvor der serveredes Kaffe, Kager,. Punch og Vin; til Dækning
af Udgifterne herved havde man de indkomne Gaver.
Efter en ældre Beretning har Festen der dog nok fundet Sted
Valborgaften og -dag. 1
Fra Helium fortælles, at den Hyrdedreng, der Pinselørdagaften
fik sine Køer sidst hjem, var „Natravn", og den, der Pinsedagsmorgen
fik dem sidst ud, var „ Pinsegris" — og saaledes skal det
vist være endnu.
Formaalet med Festen var man i hvert Fald i første Halvdel
af det 18. Aarhundrede klar nok over. Da en Præst paa Møn,
Nic. Jæger, i 1732 begyndte at føre en haardnakket Kamp med
Bønderne forat faa dem til at høre op dermed og som Vaaben
bl. a. nægtede at tage Skafferen og de to Spærførere til Skriftemaal
og Altergang, svarede de ham, at naar de red Sommer i By, fik
de baade Korn og Kærne. 2
Naar Bøgeløvet skulde hentes i Skoven ved Aftenstide, kunde
dette nok medføre Forhold, der blev Moralisterne en Torn i Øjet.
Peder Palladius, der i og for sig intet havde imod Skikken at føre
Sommer i By, at hente „Maj" hjem fra Skoven, skriver derfor:
„Laan Eders Husbonds Hest og kom saa hjem igen med Trommer
og Piber for Eder, at man kan se, hvor I rider udi Marken! Ak,
hvad det er godt at vandre om Dagen! Da støder en sig ikke; men
Tyve og Røvere, Ulve og Løver de gaar om Nattetid hen udi
andres Lo og Lade at lokke deres Piger og Døtre. Det gør Skalke
— men det gør gode.Børn ikke." 3
Derimod ivrer Palladius stærkt mod Vaagenætterne ved Majtræet,
d. e. mod Lystigheden ved dette. Ogsaa i Aarhundredet efter
Reformationen behandledes disse Vaagenætter gentagne Gange paa
Landemoderne i Roskilde, de kirkelige Synodalia. Det hedder saaledes
1560: „Set. Hans Nattevagt er forbuden, desligeste Valborgmesse
og S. Bodils Nattevagt. Disse Vaagenætter skulle haardeligen
1 Skgr. III, 271. 3 Kirkehist. Samlinger, i. R. 5. B., 230. 8 Visilatsbog.
S. 87. (Rosenbergs Udg.).