Danske Studier. 1930

104 J. S. MØLLER
Gildesgaarden med det pyntede „Spær" foran sig og rullede det mellem
Hænderne, saa det svingede rundt, hvilket skal have set kønt
ud. I Spidsen red Skafferen og to Majgrever; to af Deltagerne førte
Spæret. Man førte ogsaa Spæret ind gennem Portene i Gaardene
ved at sænke det.
I Næstvedegnen begyndte Forberedelserne omkring Midten
af forrige Aarhundrede en halv Snes Dage før 1. Maj med at erhverve
Tilladelse til at holde Gildet i en bestemt Gaard, der saa
blev kaldt „Skaffergaarden", og hvis Ejer blev kaldt „Skaffer" og
fik til Hverv at fungere som saadan; som Tegn paa sin Værdighed
var han dels stærkt pyntet, dels bar han en stærkt pyntet »Skafferstok".
En ung Karl udnævntes til „Skafferdreng"; han skulde
bl. a. som sidste Mand under Omridningen takke for Modtagelsen,
naar Gaarden forlodes. Disse to maatte først bede Herskabet om
Tilladelse til at tage en ung Risbøg, der skulde bruges til „Majtræ".
Træet pyntedes med Baand og Kranse og anbragtes paa
Byens „Majbænk".' Pigerne havde imidlertid benyttet Tiden- til at
udsmykke 4—8 lange Stænger, hvorpaa der af Vidjepil var lavet
Buer og Kors foroven; den blev betrukken med Fløjl og Silke og
pyntedes yderligere med Guld- og Sølvflitterstads og brogede Silkebaand;
de kaldtes „Blus", og de, der bar dem, kaldtes „Blusførere".
Pigerne pyntede endvidere Karlenes Hatte og Trøjer med Baand,
Sløjfer, Sølvlænker og Skærf. Derimod pyntede Karlene selv Hestene.
Saa red man „Sommer i By"; i hver Gaard, man kom til, sang
man „Majvisen" og fik Penge og Fødevarer. Hermed blev man ved
til henad Valborgaften, saa kaldte Trommeslageren atter sammen
til Majbænken, hvorfra man samlet drog ud i Engen og valgte
„Majgreve" (se senere), der atter udvalgte sig en „Majinde", hvorpaa
de drog tilbage til Skaffergaarden, hvis Lo var pyntet som en
Løvsal *; her morede man sig saa til den lyse Dag. Naar Majinden
under Dansen kastede sin Krans paa en Karl, maatte denne danse
med hende og give en Pengegave tillige for Æren. Naar Gildet her
sluttede, kom Mændene med de pyntede Heste, Pigerne pyntede
atter Karlene, og saa red man atter Sommer i By, syngende Majvisen,
hvor man kom hen. I hver By red man først omkring Majbænken.
Det blev ud paa Natten, før Deltagerne endelig kom hjem
til deres egen By. I Snesere Sogn red man sidst Sommer i By 1834 2 .
1 Den hed efter Kalkars Ordbog „Majsal". Q Franzisca Carlsen: Noget om
og fra Rønnebæk Sogn, 1861, S. 57—61. Jfr. Severin Kjær: Fra Stavnsbaandets
Dage, 1888, 381 ff. Peter Jensen: Optegnelser om Snesere Sogn, 1882, 452 ff.