Danske Studier. 1930

100
J. S. MØLLER
man Sommer i By, der her kaldes at „ride med Favnen" (d. e.
Fanen).
Favnen er en 3 Alen lang Stang med 3 Tværtræer som
Ræer paa en Skibsmast, der danner en Trekant, som beklædtes
med et Lagen, nu med sort Tøj. Det var Pigernes Sag forinden
at smykke Favnen; de anbragte herpaa brogede Silketørklæder,
Baand og Sløjfer, Smykker, Spejle og Billeder i Ramme, og de pyntede
den yderligere med Blomster fra Haverne og med en grøn Gren
i Toppen og en lille Vimpel eller Fløj i hvert Hjørne. Den skulde
føres i et stort Optog afRyttere, der var klædt i hvide Skjorter
udenpaa Tøjet og med røde eller blaa Skærf om Livet; yderligere
havde Pigerne pyntet Karlene med Sløjfer og Baand og Hatten
med Blomster og Grønt, medens Karlene selv havde pyntet Hestene
med Blomster og grønt Løv, flettet i Manker og Hale, og
Bidslet med en Sløjfe.
Man red to og to, Hestene skuldes mages saaledes, at Farve
og Tegning passede til hinanden; havde den ene Hest en Blis i
Panden, den anden ingen, malede man simpelthen en saadan. De
to forreste Ryttere havde Bjælder paa Hestene, den ene af dem
slog paa Tromme eller blæste i Horn, den anden bar en Bøsse til
Indsamling af Pengegaverne. Det næste Par førte Favnen.
Den store Rytterskare red nu fra Gaard til Gaard,
først i Hovedbyen, saa til Sognets andre Byer. Rytterne fik hvert
Sted en Skænk i Form af Kager o. 1. samt en Pengegave. Favnen
maatte dog altid blive udenfor Gaardens Port, da den var for høj
til at komme igennem.
Pigerne havde, medens dette gik for sig, bundet store
Kranse af Løv og Blomster, og naar Karlene kom hjem til
den Gaard, hvor de hørte hjemme, søgte Pigen at kaste sin Krans
paa den Karl, hun bedst kunde lide. Karlen paa sin Side søgte
nu at hænge Kransen, han havde faaet, om Halsen paa Konen i
Gaarden. Saamange Kranse de kunde faa hængt paa hende, saamange
Gange skulde de have Lov til at danse en hel Nat i hendes
Stue i det kommende Aar. En anden Beretning gaar ud paa, at
Pigen gav Kransen til Karlen allerede ved Udridningen; i Gaardene,
de besøgte, søgte de da at hænge saamange Kranse om Halsen
paa den Kone, hvor man helst vilde komme til Gilde.
Ved Aftenstide samledes"endelig Ungdommen igen, i ældre
Tid atter omkring Majstangen forat danse der, men