Beretning ved formand Hans Gæmelke - Djursland Landboforening

Indledning:
Beretning ved formand Hans Gæmelke
til generalforsamlingen i Djursland Landboforening
Tirsdag den 11. marts 2008
Som medlem af en landboforening synes jeg, der er to vigtige elementer, en
forening skal beskæftige sig med. Det første og måske det mest vigtige er
de landbrugspolitiske problemstillinger, vi som landmænd løbende står
overfor. Det andet område er at tilbyde foreningens medlemmer den
specialiserede rådgivning, de efterspørger.
Arbejdsåret 2007/2008 har i meget høj grad vist nødvendigheden af, at vi
landmænd står sammen på disse to områder: Det landbrugspolitiske ­ og
den rådgivning, vi skal udbyde.
Min beretning vil derfor indeholde redegørelser for det arbejde, vi har
gennemført på disse to vigtige områder. Arbejdet skal gerne sikre, at I
medlemmer får maksimal udbytte på jeres landbrug derhjemme. Et positivt
nettoafkast, der kan mærkes. Dette kan kun ske, hvis vi i flok støtter og er
aktive omkring de landbrugspolitiske spørgsmål og den rådgivning, der
udbydes.
1

Åbent Landbr ug:
Der er stor bevågenhed og opmærksomhed fra både politisk hold,
Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og lignende
organisationer, og fra det omgivende samfund generelt om, hvordan vi som
landmænd behandler vore husdyr, naturen og miljøet.
Og vi skal ikke regne med, at opmærksomheden vil blive mindre med tiden
– tværtimod. Vi må indstille os på, at landbrugets rammevilkår og
udviklingsmuligheder i fremtiden påvirkes af, at vi kan vise og
dokumentere over for omverdenen, at vi er ansvarsfulde forvaltere af vores
erhverv.
Så hvis vi vil bevare retten til at være fødevareproducenter og
naturforvaltere i Danmark, er det vigtigt, at landbruget optræder som et
erhverv, der viser troværdighed og ansvarlighed. Vi skal være bevidste om,
at vi selv skaber os det omdømme, vi har og får. Det er vores eget ansvar at
værne om det.
Arbejdet i Åbent Landbrug er med til at formidle og vise åbenhed fra
landbruget til det øvrige samfund. Der arbejdes til stadighed på at komme i
dialog med det omgivende samfund for at præsentere det moderne landbrug
på udstillinger, messer og åben gård­arrangementer og lignende steder. Og
det lykkes – synes vi – bl.a. i kraft af, at rigtig mange landmænd giver en
hånd med og er villige til at åbne for besøg på deres bedrifter.
2

I det forløbne år har Åbent Landbrug arrangeret eller deltaget i en lang
række forskellige aktiviteter. Nogle af disse er:
Åben Gård – 3. søndag i september – på en kvæggård og en svinegård på
Djursland. Som sædvanligt var det et arrangement, der vakte stor interesse
og stor tilslutning – omkring 500 til 600 besøgende hvert sted. På landsplan
blev arrangementet besøgt af over 60.000 personer.
Høstfest i Århus – udstilling med Eksperimentariet, ”Rør ved landbruget”
og præsentation af landbrugets planteprodukter.
Landbruget kommer til Grenå – i samarbejde med Djursland Museum i
Grenå og Handels Center Grenå. Nyt på udstillingen i år var et
børnekøkken, hvor børn kunne tilberede dagens ret i samarbejde med bl.a.
Lars Bjorholm.
Sommertræf for landmandsfamilier – afprøvning og præsentation af
Eksperimentariet garneret med grill og hygge hos Riber Antonsen i
Ommestrup ved Mørke.
Landbrugsmessen Gl. Estrup, hvor vi præsenterede ”Rør ved landbruget”
og kom i dialog med mange familier med Eksperimentariets legeland.
Alle disse arrangementer er baseret på frivillig indsats og engagement fra
landmænd – og det vil der også fremover være stærkt brug for.
3

Landdistriktsaktiviteter:
Det nye Landdistriktsprogram 2007 – 2013 er på vej, og den Lokale
Aktions Gruppe (LAG) er blevet etableret. Det blev til en fælles LAG for
hele Djursland.
Frem til 2013 er der afsat ca. 6,5 mia. til landdistriktsudvikling. I 2007 og
2008 ca. 560 mio. kr. – fordelt på fire søjler.
Søjle 1: Udvikling i fødevareranchen – 142 mio. kr.
Søjle 2: Natur og Miljø – 308 mio. kr.
Søjle 3 og 4: Jobskabelse og levevilkår på landet og til Lokale
Aktionsgrupper – 110 mio. kr.
Landdistriktsprogrammet er ikke umiddelbart så tilgængeligt som de
hidtidige og velkendte landbrugsstøtteordninger, hvor landmænd har været
vant til, at hvis de opfyldte forskellige krav i en støtteordning, f.eks.
præmie til ammekøer og handyr, hektarstøtte, miljøstøtte mv., så var de
sikre på tilskud.
I landdistriktsprogrammet udmeldes der konkrete tilskudsområder inden for
ovennævnte søjler.
For at opnå støtte til konkrete projektaktiviteter skal der udfærdiges
beskrivelse og ansøgning efter nærmere retningslinier. Der er ikke nogen
sikkerhed for, at den bliver bevilget, og det kan tage 3 til 6 måneder inden,
der kommer svar. Projektet må ikke sættes i gang, før tilsagn foreligger.
4

• I Djursland Landboforening er aktiviteterne omkring
landdistriktsprojekter indtil nu blevet koblet nært sammen med arbejdet
omkring Åbent Landbrug og Landbrugsmessen Gl. Estrup.
Indtil nu er der opnået landdistriktsstøtte til følgende projekter:
­ Projekt Netværksdannelse, som var et projekt, der omfattede
flere delprojekter og informationsmøder om bl.a. udvikling og
bosætning i landdistrikter
­ Eksperimentarium. Information og videnformidling om
landbrug m.v.
­ Reduktion af afgrødeskade forårsaget af kronvildt ved Fuglsø
Mose
­ Gourmetkøkken i forbindelse med fødevaretema om lokale
råvare­ og nicheproducenter for Landbrugsmessen.
­ Netværksaktiviteter m.v. til fremme og markedsføring af mere
mangfoldigt fødevareudbud hos nicheproducenter for Dansk
Landboturisme.
For at vi fremover skal hente en rimelig andel af landdistriktsmidlerne og
det afkoblede landbrugsstøttebeløb hjem til Djursland, er Djursland
Landboforening i gang med at opbygge en landdistriktsafdeling, som kan
yde vejledning og rådgivning omkring landdistriktsprogrammet.
Jeg opfordrer alle til at være opmærksomme på mulighederne i
landdistriktsprogrammet fremover, bl.a. på foreningens hjemmeside.
5

Status på arbejdet med miljøgodkendelser i 2007:
Vi fik pr. 1/1 2007 både ny lovgivning, ny myndighed og nyt
ansøgningssystem. Fra politisk side blev det stillet i udsigt, at afgørelser om
udvidelser af husdyrbrug nu skulle ensrettes på landsplan, modsat de
forskellige former for administrationspraksis, der var i amterne.
Her godt ét år senere kan vi konstatere, at det ikke gik som lovet!
Hver kommune er midt i en proces, hvor det overvejes, hvordan
administrationsgrundlaget skal være. Dette til trods for, at Miljøministeriet
har udmeldt, at lovens generelle beskyttelsesniveauer i langt de fleste
tilfælde er tilstrækkelige, og at der kun i ganske særlige tilfælde vil være
behov for at stille yderligere krav til landbruget.
Hvordan går det så i kommunerne:
Norddjurs Kommune: Det går rigtig godt. Fra Djursland Landboforening
har vi på vegne af landmænd indsendt 38 sager. 3 godkendelser er færdige
og 25 er under behandling. Sagsbehandlingstid er på ca. 2­3 mdr. ekskl.
offentlighedsfaser.
Syddjurs Kommune: Det går knap så godt. Her har vi indsendt 29 sager.
Ingen godkendelser er færdige, 19 er under behandling, og heraf er de 16
med bistand af eksterne konsulenter.
Syddjurs Kommune meddelte i sommeren 2007, at sagsbehandlingstid inkl.
ventetid ville være på 18 mdr. Kommunen har nu lavet en målsætning om
ca. 6 mdrs. sagsbehandlingstid.
6

Randers Kommune: Den første sag har været på udvalgsmøde i starten af
februar 2008. Kommunen er ved at udarbejde administrationsgrundlag. Det
ser ud til, at der vil blive vedtaget væsentligt skærpede regler i forhold til
beskyttelsesniveauet i loven.
Århus Kommune: Den første godkendelse af en belastningsneutral
ansøgning er i partshøring. Også Århus Kommune lægger op til væsentlige
skærpelser i forhold til det generelle beskyttelsesniveau.
Djursland Landboforening har afholdt fælles dialogmøder med Nord­ og
Syddjurs Kommune 3­4 gange, hvor landboforeningens konsulenter og
kommunens sagsbehandlere har drøftet disse problemstillinger.
Da det i løbet af efteråret stod klart, at der ikke var skred i behandlingen af
ansøgninger, inviterede landboforeningen Syddjurs Kommune til
dialogmøde med borgmester, kommunaldirektør, forvaltningsdirektør samt
udvalget for natur, teknik og miljø. Kommunen undskyldte sig med
underbemanding og prioritering af andre opgaver som f.eks. miljøtilsyn og
krydsoverensstemmelseskontrol.
Kommunen har derfor sat fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Der
føres nu løbende dialog på chefniveau mellem landboforening og Syddjurs
kommune. Der ansættes en medarbejder yderligere i kommunen pr. 1.
februar 2008. Adskillige sager sendes nu til eksterne konsulenter. MEN –
vi venter stadig på endelige godkendelser…!!
7

Syddjurs Kommune har efterspurgt landsbrugsfaglig viden, og
landboforeningen har på den baggrund afholdt kursus med deltagelse fra
Syddjurs, Norddjurs og Favrskov kommuner.
Vi vil i landboforeningen fortsat have stærk fokus på de fremtidige
sagsbehandlinger i kommunerne.
Vi har beskæftiget os meget med Syddjurs kommune, men her på det sidste
har også Norddjurs kommune – på en anden måde ­ fyldt en hel del af
vores tid i Landboforeningen. Jeg skal tilbage til august måned i 2007, hvor
tre lodsejere ved Allingåen fik deres marker oversvømmet. Det var ikke,
fordi regnen havde væltet ned, så der måtte være andre problemer, når
vandet ikke ville forsvinde i åen, men løb ind på markerne med det resultat,
at alle tre landmænd mistede afgrøder, som var klar til bjærgning både i
form af høst og høslet. Lodsejerne kontaktede en af landboforeningens
medarbejdere for i samarbejde at få udarbejdet en opgørelse over det tab,
de havde lidt. Den opgørelse blev i form af en regning sendt til Norddjurs
kommune med krav om udbetaling på grund af påførte tab hos lodsejerne.
Dette blev behandlet i Miljø & Teknikudvalget, og på foranledning af
administrationen, som påpegede uregelmæssigheder i vandstanden i
forhold til lodsejernes påstande, valgte udvalget at afvise søgsmålet.
Derefter lod vi både vores miljøkonsulent og jurist kigge på sagen en ekstra
gang, og lige nu ligger sagen til ny behandling i Miljø & Teknikudvalget på
førstkommende møde. Der skal ikke herske tvivl om, at vi vil forfølge
sagen helt til enden, og får de tre lodsejere ikke medhold i deres erstatning,
er det vores hensigt at videregive sagen som principiel og bede Dansk
Landbrug gå ind i den.
8

Jeg er af den overbevisning, at vi overordnet har et godt forhold til de 2
kommuner på grund af de mange andre relationer, vi har med dem. Det er
blandt andet i Grønt Råd både i Nord og Syd, Grønt Forum i Nord og
derudover både i LAG­ og DUR­sammenhæng. I de forskellige råd og
organisationer har vi muligheden for at opretholde en god og konstruktiv
dialog både med kommunernes administration, men så sandelig også med
de andre grønne organisationer i vores område. Det er også min
overbevisning, at vi som landmænd nyder respekt omkring disse emner.
Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at de regulativer, som vore
vandløb administreres under, bliver fulgt til dørs.
Nationalpar k Mols Bjerge:
Den 17. januar 2008 blev Mols Bjerge sammen med 3 andre områder
udpeget som ny nationalpark.
Oprettelsen af nationalparken forventes ifølge Skov­ og Naturstyrelsen
igangsat i foråret 2008.
Det forventes, at der vil komme en bekendtgørelse i høring, som
indeholder:
• en beskrivelse af formålet med nationalparken
• de overordnede målsætninger for nationalparkens udvikling
• en præcis afgrænsning af nationalparken vist på et kort
Alle 3 punkter vil være interessante at følge. Ikke mindst den præcise
afgrænsning.
9

Djursland Landboforening er allerede i september 2007 i brev til Syddjurs
Kommune kommet med forslag til procedure for præcisering af
nationalparkens afgrænsning.
Nationalparkens afgrænsning skal ske langs de grænser, der fremgår af
styregruppens rapport, når der males med den brede pensel. Den præcise
afgrænsning skal ske i dialog med lodsejer ne, som beskrevet i
styregruppens rapport. Denne dialog bør være personlig.
Efter dialog med alle lodsejere, der ønsker det, foretages en finjustering af
afgrænsningen. I denne proces vægtes overordnede interesser med de
enkelte lodsejeres interesser. Lodsejerens ønsker prioriteres højt. Den
enkelte lodsejer modtager herefter en svarskrivelse, hvoraf afgrænsningen
på ejendomsniveau fremgår, sammen med argumenter for, hvorfor
lodsejerens ønsker kunne imødekommes eller ej.
Således sikres dialogen med alle lodsejere langs afgrænsningen. Dette vil
skabe grobund for et større engagement og medejerskab af en nationalpark.
Århus Amts Landboforeninger/DLMØ
Med hensyn til valgproceduren til Dansk Landbrug på Axelborg er der også
sket store ændringer. Tidligere havde vi et bestyrelsesmedlem valgt i det
gamle Århus Amt. Det har vi ikke mere, for nu følger valgområderne i
Dansk Landbrug de nye regioner, så vi deles om en områdevalgt landmand
i hele regionen. Det har så vist sig i praksis, at vi har fået Erik Poulsen
regionsvalgt, og Andreas Bjerregård er frit valgt på delegeretmødet i
10

november. Familiebruget har derudover peget på Jørgen Lykkemark som
deres repræsentant i Dansk Landbrugs bestyrelse. Så man kan sige, at
mængdemæssigt er vi godt repræsenteret her i det østlige område.
Da Århus Amts Landboforeninger ikke har virke længere, har vi besluttet
at nedlægge foreningen her i foråret. Der er et par områder, der skal falde
på plads, inden vi helt kan slutte den forening, nemlig Åben Landbrug
Østjylland samt nogle få andre områder, så som repræsentation i Byggeri &
Teknik samt praktikudvalget m.m. Med hensyn til Åben Landbrug
Østjylland er det mit håb, at vi finder en løsning, der tilgodeser en model,
som stadig frigør den organisation fra rådgivningsselskaberne og til
stadighed er en uvildig organisation i forhold til landboforeningerne og
brancherne. Vi skal huske på, at Åben Landbrug er en non profit­
forretning. Den profit, Åben Landbrug genererer, kommer til udtryk i
muligheder og accept fra det omgivende lokalområde ­ en profit, som i
øvrigt er rigtig mange penge værd for den enkelte.
Som afløser for Århus Amts Landboforeninger barsler vi med en ny
forening her i foråret. Det er en forening, som kommer til at hedde Dansk
Landbrug Midt­ Østjylland (DLMØ), og foreningen skal varetage
landbrugets interesser hovedsaglig over fro miljøcentrene i det østjyske
område, men også andre interesseområder, som det er en klar fordel, vi
løfter i fællesskab. Foreningen består på nuværende tidspunkt af:
Østjysk Familielandbrug
Landbo Midt
Østjysk Landboforening
Odder Skanderborg Landboforening
11

Samsø Landboforening
Århus Hadsten Landboforening
Søhøjlandets Landboforening
Kronjysk Landboforening
Djursland Landboforening
Vi har forsøgt at udfærdige vedtægter så enkle som muligt. Vi vil ikke
opbygge et fordyrende bureaukratisk system, men bruge alle de gode
konsulenter, vi har rundt i systemet, på bedste vis. Der har allerede været
arbejde i gang i dette regi ­ nemlig indspark i forbindelse med idéfasen til
miljøcenter Århus vedrørende vand og natur. Der blev nedsat to teams for
henholdsvis vand og natur. Rikke Skyum var tovholder på naturdelen og
Søren Knudsen medvirkede på vanddelen. Det er mit indtryk, at det
samarbejde forløb planmæssigt i et godt arbejdsklima, og miljøcenteret fik
et godt gennemarbejdet indspark.
Vores nabo LandboMidtØst:
I januar måned 2007 fik Djursland Landboforening en invitation af Frede
Lundgaard fra Søhøjlandets Landboforening. Invitationen var stilet til både
Djursland Landboforening og Århus­ Hadsten Landboforening. Der var tale
om en invitation, hvor Søhøjlandets Landboforening, LandboMidt i Viborg,
Kronjysk Landboforening og familielandbrugets foreninger ønskede at
orientere om deres planer for stiftelse af en fælles rådgivningsenhed.
Dette orienterende møde blev afholdt sidst i januar måned 2007.
Bestyrelsen i Djursland Landboforening tog redegørelsen til efterretning og
12

fastholdt sin vedtagne strategi for landboforeningen, herunder beslutningen
om at projektere byggeriet i Følle.
Efter mødet i januar måned, blev der skabt en del misforståelser mellem de
forskellige regioner om, hvordan mødet mellem foreningerne skulle
fortolkes. Jeg vil gerne understrege, at der var på intet tidspunkt under dette
møde blev drøftet, om Djursland Landboforening også skulle indtræde i et
fælles rådgivningsselskab i regionen. Jeg ved ikke, om værterne til mødet
forestillede sig, at vi af egen drift skulle presse os på.
En beslutning om at indtræde i et rådgivningsfællesskab med Søhøjlandets
Landboforening, LandboMidt, Kronjysk Landboforening og
familielandbruget, ville under alle omstændigheder kræve en godkendelse
af denne generalforsamling.
Bestyrelsen har fra starten været enige om, at så længe der eksisterer en
landboforening på Djursland, skal denne forening også have sit afsæt fra
Djursland.
Gennem en lang periode i foråret 2007 blev retorikken med
naboforeningerne betydeligt skærpet med hensyn til etablering af et
rådgivningsselskab. Og der kom derfor en række henvendelser til Djursland
Landboforening, dels fra nogle af foreningens egne medlemmer, men i
særdeleshed fra naboforeningerne og deres folkevalgte.
Midt i processen blev Djursland Landboforening og Århus Hadsten
Landboforening tilbudt samarbejde omkring rådgivning inden for kvæg og
13

svin. Det nye rådgivningsselskab planlagde nedlæggelse af de to områders
fællesudvalg for derefter selv at udbyde de to områder
Den 31. maj valgte Århus­Hadsten Landboforening at indtræde i
forhandlingerne med det nye rådgivningsselskab, og dermed stod Djursland
Landboforening som den eneste landboforening med egen rådgivning
tilbage.
I september måned blev der, på foranledning af Djursland Landboforening,
igen forsøgt at skabe et samarbejde til det kommende nye
rådgivningsselskab, men mødet endte uden resultat af nogen art.
Jeg mener, nedlæggelse af de to fællesudvalg er en forkert beslutning.
Disse udvalg skulle have fortsat, og der går ikke mange år, så kommer også
LandboMidtØst til at skulle søge samarbejde på disse områder, fordi
strukturudviklingen sætter den animalske produktion under pres.
Vi havde ellers for blot to år siden fået tilrettet det gamle Regionsudvalget
for Kvæg til det nye Regionsudvalget for kvæg Midt­Østjylland af de selv
samme foreninger. Djursland Landboforening har sagt ja tak til at indgå i
samarbejde med LandboMidtØst på områderne kvæg og svin, og jeg håber,
medlemmerne på denne måde fortsat kan få den rådgivning, de
efterspørger.
Vi har over året brugt rigtig mange ressourcer på drøftelse af Djursland
Landboforenings strategi. Om den er den rigtige, og om det var tiden til at
ændre på foreningens grundlag. Men efter bølgerne har lagt sig ovre fra
vest, mener jeg, vi har truffet den rigtige beslutning om at fastholde det
14

princip, at rådgivning og foreningsliv fra Djursland Landboforening fortsat
skal udgå fra Djursland, så længe vi har vores forening.
Byggeri og kommende centerstr uktur:
Som jeg redegjorde for på sidste års generalforsamling, var vi dengang
kommet meget langt med projektering af et nyt byggeri i Følle, der
fremover skal samle rådgivningen fra landboforeningen i Følle.
I foråret 2007 traf bestyrelsen den endelige beslutning om byggeriet, og
allerede fra 16. maj i år vil de ansatte i Allingåbro flytte til Følle i nye
lokaler. Hele ombygningen står dog først færdig i oktober måned i år,
hvorfor de ansatte i Grenå må vente et halvt års tid endnu på at flytte.
Norddjurs Kommune viste i efteråret interesse for centret i Allingåbro, og
den 19. december 2007 tiltrådte kommune købet. Kommunen overtager
bygningerne den 1. juni 2008, og derfor skal vi rømme bygningen midt i
maj måned. Så vidt jeg kan se, er alle parate til denne geografiske ændring.
Jeg er sikker på, at også her har vi truffet den rigtige beslutning. Vi skal
passe på ikke at få for smalle rådgivningsenheder, og derfor er tiden nu
også moden til at lægge de tre centre samme i ét. Jeg er sikker på, at vi får
et samlet løft i hele vores arbejde omkring landboforeningen.
Jeg håber, I alle vil tage godt imod det nye center ­ medlemmer, folkevalgte
og ansatte.
15

Prisen for byggeriet holder sig fint til det budgetterede. Den milde vinter
har været meget gunstig for os, og der har stort set ikke været perioder,
hvor byggeriet har stået stille. Dette giver alt andet lige også et billigere
byggeri.
Samar bejdet med Dansk Landbr ugsrådgivning, Landscentret:
Landscentret i Skejby ­ nu kaldet Dansk Landbrugsrådgivning,
Landscentret ­ har eksisteret i mange år og er et nødvendigt bagland for de
rådgivere, vi har ansat i landboforeningen. Her samles og koordineres de
landbrugsfaglige problemstillinger til gavn for os landmænd.
I 2004 ønskede Landscentret en udvidelse af samarbejde, så der blev
etableret et direktørforum parallelt med de enkelte landsudvalg. Dette
forum skulle sikre en fortsat udvikling af forretningerne ude i de enkelte
foreninger. Denne ændring i 2004 betød, at Djursland Landboforening
kunne tilvælge, efter eget ønske, hjælp til områder, hvor vi følte, vi måske
stod lidt svagt. Dette kunne være rådgivning for etablering i udlandet.
I 2007 fik vi præsenteret en forpligtende udvidelse af dette samarbejde, der
skulle foregå på direktørniveau. Dette samarbejde blev og er lanceret som
Masterplanen. I har måske hørt om det gennem Landbrugsavisen.
Masterplanen indeholder to hovedelementer, hvor det ene kaldes
Cooperativ Branding, hvilket er en fælles markedsføring, specielt målrettet
til unge for senere ansættelse i vores rådgivningsenheder. Det andet
element er krav til kvalitetssikring. Begge områder er fornuftige nok at se
16

på, men bestyrelsen har i første omgang sagt nej tak til at udvide
samarbejdet med Landscentret gennem en tiltrædelse af Masterplanen.
Når Djursland Landboforening foreløbigt har sagt nej tak, skyldes det flere
forhold. For det første og det vigtigste, vil Djursland Landboforening
afgive suverænitet overfor denne direktørkreds. Det er jeg nok ikke parat
til. For det andet føler jeg ikke, der er en ordentlig og klar
organisationsplan mellem direktørforumet og os folkevalgte i den nye
Masterplan, og det er som folkevalgt svært at håndtere, når vi som
landmænd i sidste ende ejer rådgivningen og har ansvaret for denne overfor
vores medlemmer.
Den sidste begrundelse for vores nej har været, at en tiltrædelse af den nye
Masterplan samtidig ville give os et merkontingent til Landscentret på knap
kr. 90.000. Vi har under drøftelserne med landscentret fremlagt ønsket om
brugerbetaling. Det kan godt være, at noget af arbejdet på Skejby skal være
betalt som kontingent, men hvis vi ikke passer på, opbygger vi enheder,
som lever et økonomiske liv, der ikke bliver til gavn for det primære
landbrug.
Fremtiden for dansk landbr ug:
Jeg nævnte i min indledning at det var nødvendigt at vi i landboforeningen
forstod at stå sammen, jeg vil herfra ikke undlade at nævne, at det så
sandelig også er vigtigt i andre sammenhænge i vores erhverv. Vi så sidste
sommer, hvordan man forsøgte at sprænge mejeriselskabet Arla ved at
lokke med højere priser andre steder. Nu ser det ud til, at et par producenter
17

til slagteriselskabet Danish Crown vil gøre udbryderne fra Arla kunsten
efter. Det finder jeg helt i orden, hvis de producenter tager den fulde
konsekvens af deres handling og er åben omkring, hvis det viser sig, at
deres handling ikke helt var så indbringende, som de havde forventet. De
må også forvente, at de ikke bliver modtaget med åbne arme, hvis de skulle
få et tilbagefald med hensyn til andelstanken. Og andelstanken ­ vil jeg
gerne påpege ­ er fundamentet til den produktion, vi har i dag både med
hensyn til mælk og kød. Der er ikke nogen af os, der ­ når vi bygger og
udvider ­ skænker slagteri og mejeri en tanke, for vi tager det som en
selvfølge, at fordi vi udvider produktionen med f.eks. 100%, så er de klar
til at tage den forøgede mængde fra dag ét.
Vi har i det forløbne foreningsår set en fantastisk udvikling inden for
mælkeproduktionen og planteavlen. Jeg er ikke klar over, om der er nogle
af jer tilstedeværende i aften, der før har set sådan en udvikling? Jeg har
ikke! Det er ligefrem, så man må knibe sig i armen, for kan det da virkelig
passe, at vore produkter kan stige med sådan en fart, og så så meget!! Nu er
vi så lige et par svineproducenter, der gerne så, noteringen på slagtesvin
også stiger hurtigt. Det er dog mit indtryk, at det i disse dage også er ved at
ske, men i et noget lavt tempo. Det er også mit indtryk, at vore långivere
godt kan se signalerne og har forståelse for den situation, som mange især
unge producenter er i, og det skal være min opfordring herfra, at det bør de
blive ved med. Det skal dog ikke tage glæden fra planteavlerne og
mælkeproducenterne, for de har i mange år haltet bagefter
indtjeningsmæssigt, og det er min faste overbevisning, at en høj pris på
vore planteprodukter i det lange løb er bedst for os alle sammen.
Jeg vil gerne her tage hul på en diskussion omkring GMO. Vi kan ikke som
nogle forpjuskede strudse stikke hovedet i busken i den her sammenhæng,
18

og det er det, vi er på vej til. GMO­produktionen tordner derudad i store
dele af verden, men bare ikke i Europa. Jeg er bange for, at vi som
landmænd kommer til at betale prisen for den manglende konsekvens, der
er i lovgivningen i EU. Vi bliver kørt bagud af vore konkurrenter. De har
mulighed for at fremstille billigere og bedre fødevarer, end vi kan i EU, og
de produkter stopper ikke ved grænserne i EU. Derved får vi som
forbrugere GMO i vores fødekæde under alle omstændigheder, og hvem er
det så lige, der står med aben? Det gør vi!! Jeg er også af den faste
overbevisning, at vi som landmænd ikke ser en direkte økonomisk fordel
ved at tage denne fagre nye verden i brug. Men at stikke blår i øjnene på
forbrugerne i EU og sige, at det er bedst for dem, at vi forsøger at undgå
GMO, er efter min mening ikke den rigtige vej. Vi skal tage debatten op for
derigennem at få belyst de konsekvenser, et stadig forbud vil betyde for os
som fødevareproducenter og for forbrugerne i al almindelighed. Jeg vil
ikke sige, at vi skal benytte GMO fra i morgen, for jeg kender ikke
konsekvensen og er ikke fagligt velfunderet i Gen Modificerede
Organismer. Men jeg vil ikke løbe nogen risiko, så vi skal have nogle facts
på bordet, vi kan forholde os til.
I sidste uge var jeg til generalforsamling i Djurs Bioenergi og hørte om de
genvordigheder, som de i bestyrelsen har været oppe imod. Jeg vil her godt
give bestyrelsen en stor anerkendelse for det store arbejde, de har lagt i
projektet. Det vil så være dejligt, hvis den arbejdsindsats bærer frugt her i
den nærmeste fremtid, og det skulle kunne lade sig gøre, når vi ser på de
positive og skråsikre udmeldinger, som politikere på alle niveauer
fremkommer med. Vi har nu vished for det økonomiske perspektiv i
produktionen. Nu mangler vi bare, at de lokale kommunalpolitikere tør tage
et ansvar for den udmelding, om at de vil være Danmarks førende
19

kommuner inden for vedvarende energi. Der er stadig mange spørgsmål,
som skal uddybes, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi får gang i
processen.
Vi har i det forløbne år set billeder på fjernsynet, som for mit
vedkommende berører mig meget. Blandt andet døde grise, som bliver
slæbt ud af en stald, samt køer, heste og grise, som har lidt under en unødig
lang og pine fuld transport. Der er ikke nogen undskyldning for nogle af
tilfældene. Når det er sagt, vil jeg gerne opfordre til, at vi hjælper hinanden,
så det ikke kommer dertil, at vi skal se døde dyr blive slæbt ud af staldene i
medierne. Det er noget, vi alle kan være opmærksomme på. Vi skal sørge
for, at de netværk, vi har med hinanden, fungerer. Vi skal turde hjælpe
hinanden, når vi ser eventuelle faresignaler, som kan opstå på grund af
ændringer i dagligdagen hos personer i vore netværk. Jeg tror ikke, at man
selv kan opservere de faresignaler, før det er for sent. Det er i orden at
interessere sig for hinanden. Det er i orden at andre interesserer sig for ens
eget ve og vel. Det behøver ikke at være noget med at snage eller løfte
dyner, men at tage et problem op med dem, du omgås direkte, er 100 gange
bedre, end at snakke med 5 andre nede ved købmanden. I den slags sager er
det ikke kun dyrene, det går ud over, det er også vores medmennesker.
I sagerne om dyretransporter forholder det sig noget anderledes efter min
mening. Her er det et spørgsmål om kroner og ører, og vi kan ikke holde til
som erhverv at se disse barbariske billeder søndag efter søndag. Jeg ved
godt, at det er brandærgerligt, at de lige skal vise de værste billeder igen og
igen, men det retfærdiggøre dem ikke. Og det nytter ikke noget, vi som
landmænd, husdyrholdere eller producenter siger, at dyrene var i orden, da
de forlod min stalddør, så det er vognmandens problem. Ham der for
20

eksempel får 10 kr. mere pr. gris og så ikke har sikkerheden for, at de
bliver transporteret ordentlig – ja, han er lige så skyldig som han, der
transporterer dem. Det er ikke nok, du som producent har alle forhold
vedrørende dyrevelfærd i orden i din stald, hvis du for penge sender dine
grise ud på en unødig lang transport. Så simpelt kan det siges!!! Jeg er godt
klar over, at det ikke lige er jeres grise, køer eller heste, der er tale om. Jeg
er også godt klar over argumenterne for at få lov til at producere det antal
grise, vi gør i dag i Danmark. Det er bare ikke godt nok. Vi kan ikke
retfærdiggøre noget, når det er på grund af indtjening, vi gør det. Så kan
alle vores gode intentioner omkring samfundskontakt og Åben Landbrug
ligge på et lille sted.
Afslutning:
Jeg vil gerne slutte med at takke samtlige medarbejdere for et godt og
engageret holdarbejde i året, der er gået. Jeg glæder mig til, I alle sidder
samlet i Følle. Så er jeg overbevist om, at Djursland Landboforening
virkelig kommer til at sparke røv. Til Jørgen og Hans­Henrik vil jeg sige:
Godt gået. I to har også været stærkt medvirkende til, at vi igen har en
stærk politisk forening med god rådgivning og et godt økonomisk
fundament. Også en tak til bestyrelsen og udvalgene for et spændende år
med mange gode udfordringer.
Hans Gæmelke
21