Ellidshøj - Vysoke Myto - Dansk-Tjekkisk Forening

Dansk Tjekkisk Forening - Dialog
Tomas Bata er død
Af Karel Müller
Den 1. september døde den store tjekkisk-canadiske
industrimand Tomas
Bata jr. i Toronto. Han blev 93 år.
Tomas Bata (1914 – 2008)
Det var hans far, Tomas Bata sr.
(1876-1932), en fattig skomager i det
østlige Mæhren, som omkring 1900tallet
lagde grunden til det, der 30 år
senere skulle blive til et industrielt
imperium. Bata var en usædvanligt
visionær og hårdtarbejdende mand.
Han forstod tidligt, at fremskridt inden
for hans branche lå i serieproduktionen.
Allerede i 1920'erne begyndte han at
bygge en helt ny by, Zlin, omkring
sin skofabrik. Arbejdere fra de fattige
landsbyer i omegnen blev tilbudt fast
job med god løn, nye moderne boliger
og muligheder for uddannelse og kar-
riere. Den sociale dimension var en
vigtig del af Batas strategi som industrimand.
Hans forretningsfilosofi var
defineret i en kort sætning: "Vores
kunde er vores herre!"
Unge Tomas, som blev født i 1914,
blev inddraget i koncernens drift gennem
en nøje planlagt uddannelse, som
han gennemgik på linje med andre
unge medarbejdere. I 1932 omkom
Tomas sr. i en flyulykke og ledelsen
overgik til hans halvbror Jan A. Bata.
Under denne fortsatte firmaet sin ekspansion.
I 1939 bestod koncernen af
63 firmaer i hele verden, som beskæftigede
68 tusind medarbejdere. Bata
forberedte familievirksomheden til at
kunne modstå nazisternes overfald på
Tjekkoslovakiet ved at styrke filialer i
udlandet og udsende særligt truede
medarbejdere, f.eks. jøder, til fjerne
lande som USA, Indien, Argentina
osv. I 1939 gik Jan A. i eksil i
Schweiz, mens Tomas rejste til Canada,
hvor han samlede firmaets udstationerede
og flygtede medarbejdere og
grundlagde en ny fabrik og ny by,
opkaldt Batawa , med Zlin som forbillede.
Under krigen omstillede han
produktionen til at fremstille våbenkomponenter
for den canadiske hær.
Tomas selv samt en række af hans
medarbejdere meldte sig ind i den
canadiske hær og deltog i krigen både
i Asien, Afrika og Europa.
Efter krigens slut blev moderfirmaet i
Tjekkoslovakiet nationaliseret under
det påskud, at Jan A. Bata undlod at
støtte modstandsbevægelsen offentligt.
Det var ellers almindelig kendt,
at Bata finansierede den tjekkoslovakiske
eksilregering i London og at
han gjorde det hemmeligt for ikke at
bringe de medarbejdere, som blev i
det besatte Tjekkoslovakiet, i fare.
Tomas blev efter krigen i Canada,
hvor han påtog sig den vanskelige
opgave at samle koncernen, hvis dele
var alvorligt ramt under krigen og
hvis hoved - Zlin - var blevet hugget
af. Han vendte sin interesse mod udviklingslandene,
hvor der var stort
potentiale i form af ledig arbejdskraft
og billige råvarer, egentlig en lignende
strategi, som hans far havde brugt
50 år tidligere. Bata Shoe Company
omfattede i 1948 flere end 100 firmaer
i 90 lande og var fortsat kendt for
sin sociale politik over for medarbejderne
og deres familier.
I 1989 vendte Tomas Bata i stor triumf
tilbage til Zlin, som han havde
forladt 50 år tidligere. I mellemtiden
var hans og hans fars livsværk her
nærmest blevet kørt i sænk. Fabrikken
producerede usælgelige sko på ældgamle
maskiner og byen var forfalden.
Til trods for den fantastiske
modtagelse fik Bata ikke sin ejendom
tilbage på nær en enkelt lille fabrik og
nogle butikker. Men han engagerede
sig alligevel i uddannelsesprojekter i
sin fødeby f.eks. gennem oprettelsen
af et Tomas Bata legat.
Bata koncernen har i dag 40 produktionsvirksomheder
i 25 lande, 5.000
butikker i 50 lande, beskæftiger
40.000 medarbejdere og betjener 1
million kunder hver dag. Tomas deltog
til det sidste i driften - ledelsen
overdrog han for nogle år siden til sin
søn Thomas George Bata.
6