Ellidshøj - Vysoke Myto - Dansk-Tjekkisk Forening
Ellidshøj - Vysoke Myto - Dansk-Tjekkisk Forening
Ellidshøj - Vysoke Myto - Dansk-Tjekkisk Forening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Dialog<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong><br />
Nr. 4 Oktober 2008 - 16. Årgang
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
Bestyrelsen<br />
Jana Vlkova<br />
Formand<br />
Pilehusene 36<br />
2600 Glostrup<br />
Tlf. 43 45 92 70<br />
jana@trifid.dk<br />
Alex Rudbech<br />
Næstformand<br />
Jernvænget 11<br />
3300 Frederiksværk<br />
Tlf. 28 15 22 79<br />
rudbech@adslhome.dk<br />
Zuzana Knudsen<br />
Kasserer<br />
Hyrdeengen 233<br />
2625 Vallensbæk<br />
Tlf. 43 64 85 15<br />
Mobil. 24 82 39 55<br />
Knudsen_zuzana@hotmail.com<br />
Vera Rames<br />
Sekretær<br />
Herlevgårdsvej 17B<br />
2730 Herlev<br />
Tlf. 44 84 28 80<br />
verar@webspeed.dk<br />
Johnny Klitgaard-Nielsen<br />
Redaktør<br />
Mølndalsvej 10<br />
9400 Nørresundby<br />
Tlf. 22 79 92 05<br />
dtf@klitgaard-nielsen.dk<br />
Karsten Jørgensen<br />
Suppleant<br />
Erantisvej 9<br />
3660 Stenløse<br />
Tlf. 48 18 42 63<br />
9ba@webspeed.dk<br />
Marie Peterslund<br />
Suppleant<br />
Opnæsgård 79 2.th.<br />
2970 Hørsholm<br />
Tlf. 45 86 62 96<br />
majka_peterslund@hotmail.com<br />
Ninette Mann<br />
Suppleant<br />
Rydtoften 41<br />
2750 Ballerup<br />
Tlf. 44 97 03 70<br />
Ninette.mann@privat.dk<br />
Kommende Aktiviteter:<br />
6. december 2008 Lørdag<br />
Skt. Nikolaus Fest - Herlev<br />
7. marts 2009 Lørdag<br />
Den årlige generalforsa,ling - Herlev<br />
<strong>Dansk</strong>-<strong>Tjekkisk</strong> Dialog<br />
Udgiver: <strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - ISSN 1902-7702<br />
Oplag: 400 eksemplarer - Udkommer 4 gange årligt<br />
Deadlines for indlæg i Dialog, 15. marts, 15. juni, 15. september, 15. december<br />
Layout: Johnny Klitgaard-Nielsen<br />
Sats og Tryk: Lasertryk.DK, Århus<br />
Redaktion: Bestyrelsen - Annoncering: Kontakt kassereren<br />
<strong>Forening</strong>ens girokonto: 2 141 612<br />
Omslagsfoto: Johnny Klitgaard-Nielsen<br />
Forside:<br />
Nr. 275, her vist på Muzeum<br />
MHD, eller Prags<br />
Offentlige Transport Museum.<br />
Sporvognen er fra<br />
1908.<br />
<strong>Forening</strong>ens hjemmeside: http://www.dansk-tjekkisk.dk<br />
Indhold i dette nummer af Dialog<br />
Side 3 - Bent Nielsen er død -<br />
Volby do Senátu<br />
Side 4 - Guidede ture i Prag<br />
Side 6 - Tomas Bata<br />
Side 7 - Man skal opleve noget nyt i<br />
sig selv<br />
Side 8 - En grænseoverskridende vandretur<br />
Side 10 - Fotoudstilling i Århus<br />
Side 11 - Mens I andre så Tour de<br />
France !<br />
Side 15 - 18 - H.C.Andersen på tur<br />
Af Holger C. Andersen<br />
Udstilling om Slovakiet<br />
Den 4.-22. november 2008 afholder Den slovakiske Ambassade i samarbejde<br />
med Østeuropæisk Afdeling en udstilling om Slovakiet i Centraleuropa.<br />
Udstillingen bliver vist i Snorresgade 17-19 på 3. sal med åbningstiden 9-16<br />
mandag til fredag.<br />
Udstillingen hedder Det magiske ottetal i Slovakiets historie og alluderer dermed<br />
til, at man i Slovakiet ser det symbolske i, at centrale begivenheder i landets<br />
historie foregår i år på -8, fx 828, 1848, 1918, 1968<br />
Bagside:<br />
OS 12 fra Odense Sporveje,<br />
her vist på Sporvejsmuseet<br />
Skjoldenæsholm,<br />
Sporvognen er bygget i<br />
1912<br />
2
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
Bent Nielsen er død.<br />
Af Karel Müller<br />
<strong>Dansk</strong>-<strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong>s stiftende<br />
medlem og første formand, Bent Jørn<br />
Nielsen, er død efter en lang og svær<br />
sygdom. Han blev 74 år.<br />
Bent fik sin interesse for Tjekkiet<br />
gennem sin hustru Magdalena, som<br />
stammer fra Brno, og som han mødte<br />
for tredive år siden. Efter opløsning<br />
af <strong>Dansk</strong>-Tjekkoslovakisk Dialog i<br />
1993 tog Magdalena og Bent initiativ<br />
til stiftelsen af en ny venskabsforening.<br />
En arbejdsgruppe blev dannet<br />
og efter flere forberedende møder i<br />
hjemmet på Amager blev stiftende<br />
generalforsamling for <strong>Dansk</strong>-<br />
<strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> afholdt den 22.<br />
september 1993. Det var kun naturligt,<br />
at Bent blev valgt til formand.<br />
Han arbejdede hårdt på, at foreningen<br />
skulle have en bred profil og skulle<br />
tiltrække så mange mennesker som<br />
muligt. Han var meget initiativrig og<br />
formåede at sætte flere aktiviteter i<br />
gang, som skulle opfylde denne målsætning.<br />
Hans erfaringer fra den grafiske<br />
branche hjalp ham til at give<br />
vores blad en professionel udseende<br />
og Bent var også ophavsmanden bag<br />
foreningens logo - Den Lille Havfrue<br />
i en hyggelig stund sammen med den<br />
gode soldat Svejk. Bent trak sig fra<br />
formandsposten i 1996.<br />
I 2001 fik Bent konstateret lungekræft<br />
og blev under behandlingen<br />
offer for alvorlige lægefejl. Han har<br />
beskrevet sine oplevelser med sundhedssektoren<br />
i en lille bog, som han -<br />
karakteristisk for hans ukuelige mod<br />
og optimisme - gav titlen "Lyst til<br />
livet".<br />
Efter sin - desværre kun delvise - helbredelse<br />
gik Bent igen i gang med<br />
foreningsarbejdet, denne gang hos<br />
Kræftens Bekæmpelse, hvor han bl.a.<br />
blev en afholdt foredragsholder, som<br />
kunne berette om sine egne erfaringer<br />
fra livet som kræftpatient.<br />
Vi, som har kendt Bent gennem årene,<br />
vil mindes ham som et elskværdigt<br />
og hjælpsomt menneske med en<br />
dejlig lune og veludviklet 0sans for<br />
humor. Vi vil savne ham meget.<br />
Æret være hans minde!<br />
3
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
Guidede ture i Prag<br />
Af Lesrig.<br />
Da denne artikels forfatter med hustru<br />
i maj måned i anden anledning besøgte<br />
Zladnicka 10, Scandinavian House,<br />
som bl.a. huser Café Nordica og Co-<br />
Dan Agentura, traf vi tilfældigt Allan<br />
Christiansen. Allan har boet i Prag i<br />
ret mange år; han er i Codan Agentura<br />
administrationschef og bl.a. ansvarlig<br />
for turprogrammet. Vi faldt i<br />
snak om, hvad danske turister, det<br />
være sig førstegangsbesøgende eller<br />
mere erfarne, forventer sig af opholdet.<br />
Allan postulerede, at selv om vi<br />
besøger Prag ofte, så var der helt sikkert<br />
en masse nyt, vi kunne erfare ved<br />
at deltage i firmaets guidede ture.<br />
Han understregede sit synspunkt ved<br />
at forære os to ture, nemlig den lange<br />
byrundtur og bryggerituren.<br />
En sådan foræring var jo svær at takke<br />
nej til, så vi mødte allerede dagen<br />
efter til byrundturen spændte på, hvad<br />
vi kunne lære og opleve af nyt.<br />
Guiden tog sin hale af gæster på en<br />
vel tilrettelagt og vel timet tur rundt i<br />
Prags centrum og forklarede på strategisk<br />
rigtige steder om, hvad vi så,<br />
og historien bag, ofte krydret med<br />
hyggelige anekdoter. Deres (for egen<br />
regning) udsendte havde i årenes løb<br />
set og hørt det meste før, men beklager<br />
på ingen måde at få oplysningerne<br />
genopfrisket på denne måde. En<br />
kuriøs oplevelse var det at høre den<br />
flinke guides alternative udtale af<br />
tjekkiske ord og navne. Turen gik<br />
over Karlsbroen og op til borgområdet,<br />
hvor man pga. regnbyger og den<br />
noget anstrengende gåtur op ad bakken<br />
gjorde et pitstop og nød en øl<br />
eller en kop kaffe, før St. Vituskatedralen<br />
og borgen blev besøgt. Det<br />
skal bemærkes, at vi plejer at køre<br />
med sporvogn op, hvorefter bakken<br />
bliver overvundet på knap så anstrengende<br />
vis, nemlig nedadgående.<br />
Bryggerituren startede i Scandinavian<br />
House, hvor deltagerne startede med<br />
at drikke en god tjekkisk øl, mens<br />
guiden Juliane videregav mange interessante<br />
oplysninger om tjekkisk øl<br />
og ikke mindst øltraditioner. Derefter<br />
tog alle med metroen til Smichov og<br />
gik derfra til det nærliggende Staropramen<br />
bryggeri. Her vistes en lille<br />
film om bryggeriets historie, hvorefter<br />
vi fik en lille rundtur på den gamle<br />
del af bryggeriet med forne tiders<br />
velkendte kobberkar og andet veltjent<br />
grej, der ikke længere kan leve op til<br />
nutidens krav om effektiv produktion.<br />
Gennem en glasdør så vi ud i bryggeriets<br />
gård, hvor store siloer repræsenterede<br />
ølbrygningen i begyndelsen af<br />
det 21. århundrede. Besøget sluttede i<br />
foyéen (nåh ja, så indgangspartiet da),<br />
hvor vi smagte to af Staropramens<br />
produkter, smukt serveret i de kendte<br />
hvide plasticbægre. - Nu tog vi sporvognen<br />
til stoppested Vodickova,<br />
hvor vi skulle på værtshus, før vi<br />
skulle spise. Værtshuset, der hedder<br />
U Sudu, ligger på adressen Vodickova<br />
10. Det viste sig, at det slet ikke<br />
var et værtshus. På deres internethjemmeside<br />
kalder de sig vinarna, og<br />
billederne fra samme side mere end<br />
antyder, at der er ret meget stil over<br />
stedet. Det består af en hel del mindre<br />
og større lokaler, bl.a. i kælderen,<br />
hvor der er gotiske hvælvinger. Vi<br />
blev vist ind i et lokale, der netop<br />
rummede den snes mennesker, vi var.<br />
Her fik vi serveret lys eller mørk øl<br />
efter eget valg. Jeg var stillet i udsigt,<br />
at jeg skulle smage husets egen mørke<br />
øl, der hedder Master, som for øvrigt<br />
findes i to udgaver, halvmørk 13o<br />
og rigtig mørk 18o. Øllet var fremragende.<br />
Jeg holder meget af tjekkisk<br />
mørk øl, og denne var så klart den<br />
bedste, jeg hidtil har smagt. Ufatteligt,<br />
at flere deltagere slet ikke drak<br />
ud. Master-øllet bliver for øvrigt ikke<br />
brygget i huset, som slet ikke er et<br />
bryggeri, men brygges siden 2007 af<br />
Plzenský Prazdroj (Pilsner Urquell)<br />
og sælges i Tjekkiet kun som fadøl på<br />
udvalgte restauranter og barer.<br />
Så var det blevet spisetid, og vi skulle<br />
rundt om hjørnet til Novomestky Pivovar,<br />
der, som navnet mere end antyder,<br />
faktisk er et bryggeri. Her serveres<br />
glimrende mad, hvilket vi har<br />
benyttet os af flere gange. Øllet, de<br />
brygger, er også glimrende. Betjeningen,<br />
derimod, er, for at udtrykke det<br />
mildt, upersonlig. På mig virker tjenerne<br />
nok professionelle, men helt<br />
uden vilje eller interesse i at give gæsterne<br />
en oplevelse af at være velkomne.<br />
Vi fik her en 3 retters menu,<br />
hvor hovedretten var en tallerken med<br />
tre slags kød, pølse, saltet svinekød<br />
og et stykke oksesteg. Ikke husets<br />
bedst udseende og mest velsmagende<br />
ret, men absolut spiselig. Heller ikke i<br />
Prag får man mere, end man betaler<br />
for. I prisen var inkluderet fri konsum<br />
af øl i 2 timer. Ingen bællede uhæmmet,<br />
så da turen sluttede, havde alle<br />
fået gode og kontrollerede øloplevelser.<br />
Gæsterne på begge ture var overvejende<br />
danske, men nogle svenskere<br />
og vistnok enkelte nordmænd havde<br />
også købt firmaets tilbud. Ingen af de<br />
andre deltagere var erfarne Pragturister,<br />
så de havde forståeligt nok<br />
købt sig til at få indsigt og viden om<br />
byen hos folk, der var gode til at formidle<br />
de søgte informationer. Udover<br />
de to ture, vi deltog på, har firmaet<br />
også ture til seværdigheder udenfor<br />
Prag, f.eks. Karlstein og Theresienstadt,<br />
ligesom de arrangerer bådture<br />
med spisning på Vltava.<br />
Guiderne var venlige og rare, var gode<br />
til at snakke med deres gæster, og<br />
så havde de den væsentlige egenskab,<br />
at de ikke prøvede at proppe en masse<br />
4
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
oplysninger, som ingen ville have en<br />
chance for at huske 5 minutter senere,<br />
ind i hovedet på gæsterne. Firmaet<br />
har naturligvis stort kendskab til og<br />
erfaring med at guide turister. Det har<br />
på den baggrund udarbejdet et grundmanuskript<br />
til, hvad guiderne skal<br />
fortælle, og det ser ud til, at et af principperne<br />
deri er, at man skal begrænse<br />
sig. Det virker helt fint. Ingen af<br />
gæsterne nåede på noget tidspunkt<br />
den fase, hvor øjnene begyndte at<br />
flakke, fordi man var ”stået af” på<br />
grund af for megen snak. Af hensyn<br />
til de ”udenlandske” gæster blev alle<br />
tal og enkelte andre ord gentaget på<br />
svensk..<br />
Konklusionen på udgangspunktet for<br />
vor deltagelse i turene må være, at for<br />
den erfarne Prag-besøgende er der<br />
ikke meget at hente ved at deltage i<br />
de guidede ture, de er netop designede<br />
til at introducere turisten til Prag.<br />
Derimod er der for den ikke erfarne<br />
store fordele ved at kunne købe sig til<br />
præarrangerede og veltilrettelagte<br />
ture til en ganske rimelig pris. Alle<br />
deltagere på de to ture gav udtryk for<br />
tilfredshed med deres oplevelser, en<br />
del af dem havde købt flere ture til de<br />
dage, de var i Prag. Det var mit indtryk,<br />
at mange af dem blev så interesserede<br />
i at opleve mere af denne<br />
spændende by, at de kommer igen.<br />
Allan Christiansen fortæller i øvrigt,<br />
at mange af firmaets kunder bestiller<br />
en guide hjemmefra, som så kun er<br />
tilknyttet kundens mindre gruppe eller<br />
familie, der så kan få opfyldt mere<br />
specielle ønsker til deres Pragoplevelse.<br />
FAKTABOX:<br />
CODAN AGENTURA<br />
Firma, der bl.a. formidler overnatning<br />
i Prag og andre europæiske byer. I<br />
Prag servicerer de skandinaviske turister<br />
med et stort antal guidede udflugter<br />
til seværdighederne i og omkring<br />
byen. Kundebetjening bag Café Nordica. <br />
http://www.andel3w.dk/prag-serviceoffice-dk.shtml<br />
Adresse: Zlatnicka 10, Prag 1<br />
FAKTABOX:<br />
CAFÉ NORDICA<br />
Café med specielt sigte mod skandinaviske<br />
turister, der har ærinde hos<br />
CoDan Agentura eller venter på en<br />
guidet udflugt.<br />
Adresse: Zlatnicka 10, Prag 1<br />
Information<br />
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm<br />
Skjoldenæsvej 107<br />
4174 Jystrup Midtsjælland<br />
www.sporvejsmuseet.dk<br />
Åbent 26/4 - 19/10<br />
Lørdage 13 - 17<br />
Søn og Helligdage 10 - 17<br />
Muzeum MHD<br />
Patockova 4,<br />
Prague 6<br />
www.dpp.cz/muzeum-mhd/<br />
www.dpp.cz/en/urban-mass-transitmuseum/<br />
Åbent 22/3 - 17/11<br />
Lørdage 09 - 17<br />
Søn og Helligdage 09 -17<br />
Fra redaktøren, en stille bøn.<br />
Når der indsendes artikler til Dialog,<br />
og hvis der er billeder med, så vil jeg<br />
rigtig gerne modtage dem særskilt, og<br />
ikke i artiklen, da billederne så er formateret<br />
efter det program, som indsenderen<br />
har valgt at bruge til sit indlæg.<br />
Man må dog godt bruge billederne<br />
i artiklen, hvis man tillige sender<br />
dem med som løse billedfiler, i de<br />
gængse billede formater.<br />
Skulle nogen ligge inde med rigtig<br />
gode fotografier, som de ønsker at få i<br />
Dialog, eller uden på Dialog, så send<br />
dem blot til redaktøren, så vil jeg forsøge<br />
at finde et passende billede, fra<br />
Danmark / Tjekkiet, som matcher det<br />
billede, I sender ind, men hvis du har<br />
begge, vil det være helt i orden.<br />
m.v.h. redaktøren<br />
dialog@dansk-tjekkisk.dk<br />
5
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
Tomas Bata er død<br />
Af Karel Müller<br />
Den 1. september døde den store tjekkisk-canadiske<br />
industrimand Tomas<br />
Bata jr. i Toronto. Han blev 93 år.<br />
Tomas Bata (1914 – 2008)<br />
Det var hans far, Tomas Bata sr.<br />
(1876-1932), en fattig skomager i det<br />
østlige Mæhren, som omkring 1900tallet<br />
lagde grunden til det, der 30 år<br />
senere skulle blive til et industrielt<br />
imperium. Bata var en usædvanligt<br />
visionær og hårdtarbejdende mand.<br />
Han forstod tidligt, at fremskridt inden<br />
for hans branche lå i serieproduktionen.<br />
Allerede i 1920'erne begyndte han at<br />
bygge en helt ny by, Zlin, omkring<br />
sin skofabrik. Arbejdere fra de fattige<br />
landsbyer i omegnen blev tilbudt fast<br />
job med god løn, nye moderne boliger<br />
og muligheder for uddannelse og kar-<br />
riere. Den sociale dimension var en<br />
vigtig del af Batas strategi som industrimand.<br />
Hans forretningsfilosofi var<br />
defineret i en kort sætning: "Vores<br />
kunde er vores herre!"<br />
Unge Tomas, som blev født i 1914,<br />
blev inddraget i koncernens drift gennem<br />
en nøje planlagt uddannelse, som<br />
han gennemgik på linje med andre<br />
unge medarbejdere. I 1932 omkom<br />
Tomas sr. i en flyulykke og ledelsen<br />
overgik til hans halvbror Jan A. Bata.<br />
Under denne fortsatte firmaet sin ekspansion.<br />
I 1939 bestod koncernen af<br />
63 firmaer i hele verden, som beskæftigede<br />
68 tusind medarbejdere. Bata<br />
forberedte familievirksomheden til at<br />
kunne modstå nazisternes overfald på<br />
Tjekkoslovakiet ved at styrke filialer i<br />
udlandet og udsende særligt truede<br />
medarbejdere, f.eks. jøder, til fjerne<br />
lande som USA, Indien, Argentina<br />
osv. I 1939 gik Jan A. i eksil i<br />
Schweiz, mens Tomas rejste til Canada,<br />
hvor han samlede firmaets udstationerede<br />
og flygtede medarbejdere og<br />
grundlagde en ny fabrik og ny by,<br />
opkaldt Batawa , med Zlin som forbillede.<br />
Under krigen omstillede han<br />
produktionen til at fremstille våbenkomponenter<br />
for den canadiske hær.<br />
Tomas selv samt en række af hans<br />
medarbejdere meldte sig ind i den<br />
canadiske hær og deltog i krigen både<br />
i Asien, Afrika og Europa.<br />
Efter krigens slut blev moderfirmaet i<br />
Tjekkoslovakiet nationaliseret under<br />
det påskud, at Jan A. Bata undlod at<br />
støtte modstandsbevægelsen offentligt.<br />
Det var ellers almindelig kendt,<br />
at Bata finansierede den tjekkoslovakiske<br />
eksilregering i London og at<br />
han gjorde det hemmeligt for ikke at<br />
bringe de medarbejdere, som blev i<br />
det besatte Tjekkoslovakiet, i fare.<br />
Tomas blev efter krigen i Canada,<br />
hvor han påtog sig den vanskelige<br />
opgave at samle koncernen, hvis dele<br />
var alvorligt ramt under krigen og<br />
hvis hoved - Zlin - var blevet hugget<br />
af. Han vendte sin interesse mod udviklingslandene,<br />
hvor der var stort<br />
potentiale i form af ledig arbejdskraft<br />
og billige råvarer, egentlig en lignende<br />
strategi, som hans far havde brugt<br />
50 år tidligere. Bata Shoe Company<br />
omfattede i 1948 flere end 100 firmaer<br />
i 90 lande og var fortsat kendt for<br />
sin sociale politik over for medarbejderne<br />
og deres familier.<br />
I 1989 vendte Tomas Bata i stor triumf<br />
tilbage til Zlin, som han havde<br />
forladt 50 år tidligere. I mellemtiden<br />
var hans og hans fars livsværk her<br />
nærmest blevet kørt i sænk. Fabrikken<br />
producerede usælgelige sko på ældgamle<br />
maskiner og byen var forfalden.<br />
Til trods for den fantastiske<br />
modtagelse fik Bata ikke sin ejendom<br />
tilbage på nær en enkelt lille fabrik og<br />
nogle butikker. Men han engagerede<br />
sig alligevel i uddannelsesprojekter i<br />
sin fødeby f.eks. gennem oprettelsen<br />
af et Tomas Bata legat.<br />
Bata koncernen har i dag 40 produktionsvirksomheder<br />
i 25 lande, 5.000<br />
butikker i 50 lande, beskæftiger<br />
40.000 medarbejdere og betjener 1<br />
million kunder hver dag. Tomas deltog<br />
til det sidste i driften - ledelsen<br />
overdrog han for nogle år siden til sin<br />
søn Thomas George Bata.<br />
6
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
Årets Udstiller 2008, Jaroslav Malis, om sine værker<br />
Man skal opleve noget nyt i sig selv<br />
Artikel bragt i Herlev Bladet den 20. august 2008, skrevet af: Britt Spanqsberg<br />
Aktive Herlev-borgere udstiller.<br />
Sammen med Kirsten Meyer blev<br />
Jaroslav Malis valgt som Årets Udstiller<br />
på ’Aktive Herlev-borgere udstiller'.<br />
Det er kulminationen pa foreløbig<br />
ti års leg med farver og livsglæde.<br />
Da Gammelgaards leder Anne Wessberg<br />
afslørede ‘Årets Udstiller 2008’<br />
til ferniseringen til ‘Aktive Herlevborgere<br />
udstiller’ nævnte hun to navne:<br />
Kirsten Meyer og Jaroslav Malis.<br />
Kirsten Meyer præsenterede vi her i<br />
spalterne i forbindelse med ferniseringen.<br />
Men ved den lejlighed kunne<br />
Jaroslav Malis ikke være til stede.<br />
Han sad nemlig i sit fødeland Tjekkoslovakiet.<br />
Og det ærgrer ham stadig,<br />
for der er ingen tvivl om, at prisen har<br />
gjort indtryk på den 64-årige amatørkunstner.<br />
”Når du bliver valgt til Årets Udstiller<br />
er det en hæder, der forpligter. Og<br />
du bliver endnu mere glad, fordi der<br />
er nogle, der godt kan lide det, du<br />
laver” siger han og lyser op i et smittende<br />
smil, der også afspejler den<br />
smittende livsglæde, der er i sine malerier.<br />
”Det giver en indvendig glæde at give<br />
noget fra sig. Og er man ikke glad,<br />
kan man ikke fremstille glade mennesker”<br />
siger han og tilføjer:<br />
”Mit højeste ønske er, at dem der ser<br />
mine billeder oplever noget nyt i sig<br />
selv, og at oplevelsen virker bevidsthedsudvidende”<br />
fastslår Jaroslav Malis.<br />
Inspiration fra sin far<br />
Inspirationen til at male er blevet vakt<br />
inden for de seneste 10 år. Pludselig<br />
opstod interessen for at gå på museer<br />
og gallerier, og langsomt kom malerpensler<br />
og paletter ind i familiens<br />
hjem pa Randvolden.<br />
Men selvom han først forholdsvis<br />
sent er begyndt at dyrke malerkunsten,<br />
er interessen nok alligevel<br />
nær1iggende.<br />
”Min far malede billeder med et<br />
stærkt præg af naturalismen. Jeg husker,<br />
at da jeg var lille, hang der på<br />
mange af hjemmets vægge billeder af<br />
nøgne kvinder. Men da jeg blev større<br />
var de pludselig væk. Det skabte kun<br />
nysgerrighed” griner han om barndommen<br />
i Tjekkoslovakiet.<br />
Herlev i 33 år<br />
Gennem de sidste 33 år har Jaroslav<br />
Malis boet i Herlev, men rent kunstnerisk<br />
giver det meget at rejse til udlandet.<br />
”Det at rejse er en måde at skærpe<br />
sine sanser på” konstaterer han og<br />
tilføjer, at han ellers finder inspirationen<br />
fra mange steder.<br />
”Det kan være et blik på folk. Det kan<br />
være hvad-som-helst. Det kan være<br />
en festival eller gademusikanter. Dem<br />
er der f.eks. mange af i København”.<br />
Produktionen sat i vejret<br />
Jaroslav Malis gik sidste år på efterløn,<br />
og det har sat hans billedproduktion<br />
gevaldigt i vejret. Før satte ingeniørjobbet<br />
sine begrænsninger på både<br />
tid og energi.<br />
De tre værker Jaros1av Malis har<br />
med pa Aktive Herlevborgere Udstiller<br />
kan ses pa Gammelgaard frem til<br />
søndag den 24. august.<br />
Af Britt Spangelberg.<br />
7
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
En grænseoverskridende vandretur<br />
Af Karel Müller<br />
Det lille tog arbejder sig op ad en<br />
stejl skråning. Rundt omkring er<br />
bjergtoppene indhyllede i skyer, længere<br />
henne i dalen kan man se trafikken<br />
på landevejen snegle sig gennem<br />
passet. Jeg befinder mig i det nordøstlige<br />
Mæhren, i et hjørne ved den<br />
slovakiske og polske grænse. Jeg stiger<br />
af toget i Mosty u Jablunkova, en<br />
lille mennesketom station, finder skiltene<br />
med afmærkede stier og følger<br />
det røde mærke op til hytten Skalka 4<br />
km længere fremme.<br />
Hytten Skalka<br />
Undervejs møder jeg større og mindre<br />
grupper af polske turister på vej til<br />
samme mål - venlige folk i alle aldre.<br />
Skalka, som ejes af Den <strong>Tjekkisk</strong>e<br />
Turistklub (KCT), står smukt på en<br />
lysning i skoven og viser sig at være<br />
en særdeles hyggelig nyrenoveret<br />
hytte. Jeg får anvist et værelse med<br />
flot udsigt over en række bjergkæder<br />
- værten fortæller mig, at i godt vejr<br />
kan man se Mala Fatra i Slovakiet.<br />
Jeg spiser aftensmad ledsaget af et<br />
par Radegast øller - dette er Nordmæhren,<br />
det store Radegast-bryggeris<br />
hjemmebane - og går i seng. Næste<br />
morgen - den 24. maj - starter min<br />
vandretur langs den tjekkiskslovakiske<br />
grænse fra Jablunkovpasset<br />
i nord til Filipov-dalen i syd, i<br />
alt 180 km. Hovedformålet med mit<br />
forehavende er at gennemføre en tur,<br />
som Jens og Gitte Jakobsen<br />
(jakulff.com) endnu ikke har beskrevet<br />
og dokumenteret med omfattende<br />
billedmateriale i Dialog. Nu hvor ægteparret<br />
Jakobsen er begyndt at frekventere<br />
tjekkiske retssale frem for<br />
vandrestier, tror jeg, at jeg har en rimelig<br />
chance for at få opfyldt min<br />
målsætning.<br />
Beskiderne<br />
En vejviser i Beskiderne<br />
Jeg lægger ud i et behageligt, let<br />
overskyet vejr. Turen går mest gennem<br />
skoven, men ind i mellem får jeg<br />
nogle rigtig flotte udsigter over flere -<br />
op til fem - bjergkæder efter hinanden.<br />
Den rødt markerede sti holder<br />
sig omkring 1000m højde og jeg møder<br />
en del turister - tjekker, slovakker<br />
og polakker. Det er lørdag og folk er<br />
ude på weekendtur. Bjergmassivet,<br />
som jeg vandrer i, hedder Beskiderne<br />
(Beskydy) - et skovrigt naturreservat,<br />
hvor der ifølge. skiltningen findes<br />
vildt, sågar losser, bjørne og ulve. Jeg<br />
møder dog kun nogle rådyr og egern.<br />
Stien følger den tjekkisk-slovakiske<br />
grænse snart på den ene, snart på den<br />
anden side, ofte udgør den selve<br />
grænsen, og man lærer hurtigt at<br />
slukke for mobilen, da man ustandseligt<br />
får sms-beskeder fra skiftende<br />
mobiloperatører. Dagens 34 km lange<br />
etape slutter på Masarykhytten i<br />
Makov-passet, som adskiller Beskiderne<br />
fra den næste bjergkæde - Javorniky.<br />
Hytten er fra 1920'erne, men<br />
ombygget i 1950'erne, en klassisk,<br />
noget medtaget bjerghytte. Jeg får en<br />
velsmagende surkålssuppe og nogle<br />
Radegast-øller til aftensmad.<br />
Javorniky<br />
Bjerghotellet Portas<br />
Næste morgen står jeg op til en<br />
knaldblå himmel. Turen går gennem<br />
en smuk morgenskov med fuglesang,<br />
krydser landevejen til Slovakiet forbi<br />
et stort monument til minde om partisaner,<br />
som her kæmpede mod den<br />
tyske hær under sidste verdenskrig,<br />
og stiger brat op til Javorniky. Oppe<br />
på bjergkammen møder jeg igen en<br />
del turister, både gående og på mountainbikes;<br />
det er jo søndag og vejret<br />
er flot. Efter 26 km når jeg bjerghotellet<br />
Portas, mit næste overnatningssted.<br />
Her ligner det nærmest en folkefest<br />
- dagsturister afslutter turen med<br />
et måltid mad, folk fra de omkringliggende<br />
hytter er kommet for at få sig<br />
8
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
et par øller (Radegast igen - hvad ellers?).<br />
Jeg får anvist et værelse og når<br />
jeg fortæller værten, at det er 45 år<br />
siden, jeg har været her sidst - på et<br />
skikursus - kigger han på mig som<br />
var jeg et genfærd.<br />
Hotellet er pænt og nydeligt og det<br />
viser sig, at jeg er den eneste overnattende<br />
gæst, så det er en absolut rolig<br />
nat. Jeg starter tidligt næste morgen<br />
og fortsætter mod sydvest. Området<br />
omkring hotellet er udbygget med<br />
skipister og lifte - en noget usikker<br />
investering i disse klimaændringstider,<br />
da stedet kun ligger 960m over<br />
havet. For 45 år siden var her ikke<br />
noget skianlæg, men til gengæld masser<br />
af sne.<br />
Det er mandag og jeg møder ikke en<br />
sjæl undervejs på nær to ældre skovarbejdere,<br />
som hilser muntert på mig<br />
med ordene: "Nå, her kommer en<br />
hjælper!" Jeg får en kort sludder med<br />
dem og fortsætter til Pulcin-klipperne<br />
- en miniudgave af det Bøhmiske Paradis.<br />
Dagens mål er Francova Lhota,<br />
en ikke videre spændende landsby.<br />
Det eneste hotel med det pompøse<br />
navn "Ranch ved Klokken" er optaget<br />
af en gruppe unge på udflugt, og først<br />
efter noget besvær finder jeg privat<br />
indkvartering, ikke ligefrem et sted,<br />
jeg vil længes efter at komme tilbage<br />
til. Jeg spiser aftensmad på hotellet,<br />
som udmærker sig ved at have hele<br />
fire forskellige slags øl på fad: Pilsner<br />
Urquell, Gambrinus, lys Kozel og<br />
mørk Kozel.<br />
De Hvide Karpater<br />
Næste morgen står jeg op kl. 6.30,<br />
køber nogle rundstykker, ost og drikkeyoghurt<br />
i det lokale supermarked<br />
og spiser morgenmad i et pragtfuldt<br />
vejr og i de skønneste omgivelser<br />
oppe over landsbyen med udsigt over<br />
en blomstrende eng. Efter godt en<br />
times vandring når jeg Lysky-passet<br />
mellem Javorniky og den næste<br />
bjergkæde - De Hvide Karpater (Bile<br />
Karpaty). Herfra går det op igen; man<br />
må sige, at turistklubben altid vælger<br />
den korteste afstand mellem to punkter<br />
- stien går brat op og brat ned,<br />
uden unødvendige omveje såsom serpentiner<br />
og lignende. Landskabet har<br />
skiftet karakter, det er mere åbent,<br />
bakkerne er mere bløde og der er<br />
større arealer med enge, hvor der indimellem<br />
græsser køer eller får - men<br />
slet ikke i samme omfang som for<br />
eksempel i Alperne. Det er en varm<br />
dag og jeg er ved at løbe tør for medbragt<br />
vand. Tørsten melder sig og jeg<br />
overvejer, hvordan jeg skal disponere<br />
de sidste ca. 2 dl - om jeg skal drikke<br />
det hele på stedet eller gemme det for<br />
en sikkerheds skyld - der er nemlig<br />
stadigvæk to timers gang til næste<br />
landsby.<br />
Vrsatec i De Hvide Karpater -<br />
klipper med borgruin<br />
Så sker der et mirakel - stien drejer til<br />
højre og lige efter kurven står der et<br />
lille kapel med en vandkilde, hvorfra<br />
der springer det dejligste koldeste<br />
vand! Jeg drikker til jeg ikke kan mere,<br />
fylder begge halvliterflasker og<br />
fortsætter mod Vlara-passet, hvorigennem<br />
der går en vigtig jernbaneforbindelse<br />
mellem Tjekkiet og Slovakiet.<br />
Jeg kan ikke finde overnatning<br />
på stedet og beslutter mig derfor<br />
at tage toget til byen Valasske Klobouky,<br />
der ligger halv times kørsel<br />
herfra. Her indlogerer jeg mig på et<br />
hotel lige over for stationen, et temmelig<br />
nusset sted, men med en flink<br />
vært og ganske udmærket mad - og<br />
selvfølgelig - Radegast på fad.<br />
Jeg er igen den eneste overnattende<br />
gæst og kokken står op om morgenen<br />
og laver en kæmpe morgenmadssymfoni<br />
til mig, bestående af løg, tomater<br />
og peberfrugter, dækket til med spejlæg<br />
og gratineret med ost. Jeg tager<br />
toget tilbage til Vlara-passet og fortsætter<br />
turen, eller rettere starter opstigningen<br />
igen. Stien fører mest gennem<br />
bøgeskov, som er typisk for De<br />
Hvide Karpater. Mit mål er Mikulcin<br />
Vrch, som ligger 30 km længere væk.<br />
Det er et sted, hvor jeg som ung studerende<br />
i begyndelsen af tresserne<br />
var på et turistkursus. Her er der efterhånden<br />
bygget en del pensionater<br />
og hytter, så der skulle være rigeligt<br />
at vælge imellem. Det viser sig dog,<br />
at kun en af hytterne er åben - sæsonen<br />
er ikke begyndt endnu - og den er<br />
fuldt optaget af halvtreds børn fra 2.-<br />
3. klasse på lejrskole. Den lidet tiltalende<br />
vært forbarmer sig dog over<br />
mig og finder logi i en lille campinghytte,<br />
hvor der bor nogle sæsonarbejdere.<br />
Rummet og faciliteterne er usle,<br />
men jeg er faktisk taknemlig for at<br />
have tag over hovedet. Om aftenen<br />
laver børnene bål og steger pølser.<br />
Jeg bliver også budt på en pølse og<br />
sidder og snakker lidt med de kvindelige<br />
lærere, indtil en af drengene får<br />
hul i hovedet og i hast køres på skadestuen<br />
for at blive syet sammen.<br />
Næste morgen - efter at have betalt en<br />
ublu pris for turens værste (og dyreste)<br />
overnatning - lægger jeg ud på<br />
min sidste etape. Turen er på ca. 35<br />
km, så jeg går rask til. Over middag<br />
når jeg toppen af Velka Javorina, et<br />
markant bjerg med en kæmpe TVsender.<br />
Herfra er der en fabelagtig<br />
udsigt til alle sider. Jeg forlader De<br />
Hvide Karpater- massivet, som slutter<br />
nogle få kilometer længere henne på<br />
den slovakiske side, og stiger ned i<br />
dalen. Efter ca. 15 km når jeg landsbyen<br />
Javornik, hvorfra jeg tager toget<br />
til Brno. Min pragtfulde seks dage<br />
lange tur er slut. Tyskerne har ret, når<br />
de siger: "Nur wo du zu Fuss warst,<br />
warst du wirklich."<br />
9
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
Ladislav Bielik<br />
Af Johnny Klitgaard-Nielsen<br />
Tirsdag den 16. september,<br />
havde den Slovakiske Ambassade,<br />
inviteret til åbning af en fotografisk<br />
udstilling, i ”Trafikhallen” på Århus<br />
Rådhus.<br />
Der blev budt velkommen ved den<br />
Slovakiske Ambassadør Lobomir<br />
Golian, og holdt tale af :<br />
Lektor ph.d. Peter Bugge. Den Slovakiske<br />
Ambassade bød herefter på et<br />
glas vin og lidt mundgodt.<br />
Tilstede var og Dialogs redaktør,<br />
Johnny Klitgaard-Nielsen, som tog<br />
disse stemningsbilleder..<br />
Ladislav Bieliks mest berømte billede, fra 1968 i Bratislava.<br />
10
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
MENS I ANDRE SÅ TOUR DE FRANCE !<br />
Af Ketty & Gunnar Lemming<br />
Ferien 2008 blev på mange måder en<br />
anderledes ferie for os. Skønt vi gennem<br />
de sidste 10 år har besøgt Tjekkiet<br />
minimum 30 gange, var denne en<br />
noget anderledes ferie.<br />
Vi startede vores ferie i Cheb, den<br />
vestlige del af Tjekkiet. Men fortsatte<br />
til Østrig, hvor<br />
vi sammen med nogle venner havde<br />
en god uge, med masser af nye indtryk.<br />
Turen hjemover gik til via Lipnosøen,<br />
hvor vi boede sammen med en masse<br />
hollændere ,til Modrava midt inde i<br />
Sumava.<br />
Hollænderbyen ved Lipno søen<br />
Besøget ved Lipnosøen var totalt surrealistisk<br />
for os. Man har bygget et<br />
stort bade resort i stil med Tenerife<br />
og andre badesteder. Derudover er<br />
der stort set kun hollændere i byen.<br />
Så vort ophold blev ganske kort, da vi<br />
begge var enige om, at dette ikke var<br />
det rigtige Tjekkiet.<br />
Her ligger Sumava og...<br />
her skulle vi tilbringe 2 dage med at<br />
cykle rundt i den flotte natur. Vores<br />
guide var Robert Pojer, som er en af<br />
vore meget gode venner. Desværre<br />
måtte Robert deltage uden sin kone<br />
Lucy, som ikke kunne få fri tilturen.<br />
Vi blev indlogeret på Kloster-<br />
mannova Chata , som ligger i udkanten<br />
af Modrava.<br />
Allerede her begyndte historien. Hotellet<br />
er opført i 1924, men har gennem<br />
tiden haft et noget omskifteligt<br />
klientel. Under 2. verdenskrig var det<br />
nazisterne, som brugte hotellet til<br />
indkvartering, og efter 1948 rykkede<br />
kommunisterne ind, og gjorde hotellet<br />
til en del af "Jerntæppet". Hotellet<br />
er senere blevet istandsat, og har siden<br />
1994 atter fungeret som Hotel.<br />
Klostermannova Chata i Modrava<br />
Sumava var under DEN KOLDE<br />
KRIG et totalt lukket land for den<br />
almindelige tjekkoslovak. Billedet<br />
herunder viser et hegn mage til det,<br />
som kommunisterne opsatte langs<br />
den ca.350 km lange Tjekkoslovakiske<br />
grænse mod vest. Hegnet stod 4<br />
til 10 kilometer fra grænsen, og var<br />
sidste bastion før vesten. Området op<br />
til hegnet var forbudt område, og et<br />
utal af små landsbyer blev revet ned,<br />
for at sikre sig mod grænseoverløbere.<br />
Modrava led ikke denne skæbne, men<br />
blev derimod centrum for indkvartering<br />
af grænsevagter i området. Stort<br />
set alle huse i Kvilda og Modrava<br />
blev benyttet til indkvartering af soldater.<br />
Hvilket en del af husene stadig<br />
bærer præg af. Soldaterne skulle frem<br />
og tilbage i området, som en del af<br />
den daglige grænse patruljering. De<br />
veje som før var forbeholdt militær<br />
køretøjer, er i dag udlagt som cykel<br />
og vandrestier. Det var ad disse vi i 2<br />
dage skulle ud og udforske og opleve<br />
Sumava.<br />
Uden cykler ingen cykelture. Derfor<br />
startede dagen hos Pension Modrava<br />
,hvor vi lejede 2 mountainbikes for<br />
2 dage for 500 kc. Vi kommer tilbage<br />
til pensionen senere ( dag 2 )<br />
Vi startede med at indtage det 1272<br />
meter høje Cerna Hora. Vi er i grænseområdet,<br />
og her hærger en barkbille<br />
11
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
nåletræerne ret kraftigt. Træerne går<br />
ud - uden at tage hensyn til på hvilken<br />
side af grænsen de står. Tjekkerne<br />
rydder op efter billerne, og fjerner<br />
i et vist omfang de døde træer, hvor<br />
imod tyskerne lader de udgåede træer<br />
blive stående, for at naturen selv skal<br />
klare sagen. Tjekkerne har i store områder<br />
plantet løvtræer, for at reetablere<br />
skovområderne.Dette giver nogle<br />
markante overgange i landskabet,<br />
med nyplantede arealer på den tjekkiske<br />
side, og et bredt bælte af udgåen-<br />
de nåletræer på den tyske side...en<br />
sjov kontast.<br />
Vores mæste mål var:<br />
Vltavas udspring<br />
Ned ad bakke gik det, og vi kom meget<br />
tæt på grænsen. Her fornemmer<br />
man igen historiens vingesus:<br />
Når man har læst og hørt om de mange<br />
flugtforsøg fra de tidligere østlande,<br />
er det lidt mærkeligt at stå midt i<br />
det område, som måske var et af de<br />
bedste at flygte i. Gad vide hvor mange<br />
der er kommet over netop her, for<br />
at blive sendt til Regensburg. Stedet<br />
hvor man indkvarterede de heldige<br />
grænseoverløbere ,indtil de kunne<br />
sluses ud i Vesttyskland<br />
Her starter Vltava.<br />
På vores tur kom vi også over den<br />
<strong>Tjekkisk</strong> / Tyske grænse, dog noget<br />
lettere end man tidligere er kommet .<br />
Vi tog den lille overgang ved Bucina/<br />
Buchwald , hvor vi også lige så på<br />
"jerntæppet" som det har set ud en<br />
gang. En hotelvært har købt 100 meter<br />
at "tæppet" og har efterfølgende<br />
stillet det op ved sit hotel, nær grænseovergangen.<br />
Selv om man ved, at<br />
der er tale om en udstilling har man<br />
let ved koldsved, når man der dette<br />
trådhegn i fuld figur.<br />
Robert Pojer på vej over grænsen<br />
Turen skulle kun være på 25 kilometer,<br />
men dette kan være en lang tur<br />
for danskere, som ikke er vant til det<br />
kuperede terræn i Sumava. Men vi<br />
klarede os flot, og kunne efter et kort<br />
besøg i Tyskland atter vende cyklen<br />
og køre mod Kvilda. Her skulle vi<br />
gøre turens første "pitstop", så humøret<br />
var højt, og tørsten var til at fornemme.<br />
Men første lidt historie undervejs:<br />
På vejen mod Kvilda, så vi b.la det<br />
bælte, som ovennævnte "jerntæppe"<br />
eller hegn har efterladt sig i naturen. I<br />
dag bliver det brugt til b.la. langrendsløjper<br />
og cykelstier, så lidt gavn<br />
har man da af det.<br />
Kort før Kvilda kører vi forbi en<br />
bom, som tidligere betød, at herfra<br />
var der Lukket land. Endelig var vi<br />
ude i "friheden" igen, og kunne begynde<br />
at glæde os til lidt brændstof til<br />
musklerne.<br />
Bommen til det lukkede land .<br />
12
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
Delmål : Frokost på Den mørke Ulv<br />
i Kvilda.<br />
Nu betyder en pause eller et pitstop jo<br />
ikke, at man holder pause. Nej Robert<br />
fortalte videre om Modrava /Kvilda<br />
områdets betydning, under den kolde<br />
krig. Vi fik historien om Kral Sumavy,<br />
som med livet som indsats, hjalp<br />
flygtninge over grænsen til Tyskland.<br />
Robert fortalte om stierne gennem<br />
mosen, Chalupska Clat, og om hvordan<br />
Kral U Sumavy , blev beskudt af<br />
ventende grænsesoldater på en lille<br />
bro i området. Fortællingen var så<br />
levende, at vi gerne ville se lokaliteterne.<br />
Da Robert samtidig fortalte, at der<br />
kun var 3 kilometer til mosen, var alt<br />
jo ok. Men efter ca. 5 km på cykel -<br />
ned ad noget der svarer til Kassel<br />
bakkerne, kom vi først til broen,<br />
hvor der står en mindesten for de som<br />
satte livet på spil for friheden.<br />
Men ak.....<br />
Efter yderligere 2,5 km stejlt ned ad<br />
kom vi endelig til mosen...3 km blev<br />
til ialt 7,5 km - fuld fart nedad...til<br />
byen Borova Lada.<br />
På tur gennem mosen<br />
Turen hjemover blev lang. der skulle<br />
udover de 7,5 kilometer til Kvilda<br />
forceres<br />
yderligere 5 km, inden cyklerne selv<br />
kunne løbe det sidste stykke ned til<br />
Modrava. atter Men atter havde vi et<br />
pit stop i Kvilda, hvor der blev til til<br />
en optankning, inden den sidste stejle<br />
bjergetape på 8 % stigning skulle påbegyndes.<br />
Kvilda er en meget hyggelig Sumava<br />
landsby, som nok vil være et besøg<br />
værd, på et andet tidspunkt. Blot ikke<br />
denne dag, hvor sadlerne var begyndt<br />
at blive lidt<br />
hårde. At vi så kørte ind i en regnbyge<br />
af værste art, gjorde ikke turen<br />
nemmere. Men heldigvis kom solen<br />
igen, og vi fik en flot tur gennem Fipolova<br />
Hut, som er et typisk Sumava<br />
landskab.<br />
Godt cyklet... De 25 km som vi som<br />
nybegyndere skulle cykle på 1. dagen<br />
- var inden aften blevet til 45 km.<br />
Ømme balder ????<br />
JA!<br />
Men der blev til lidt hygge og lidt<br />
lokalt snak og øl på Pension Arnika<br />
inden sengetid.<br />
(Billedet er ikke fra Arnika men fra<br />
Klostermannova Chata)<br />
DAG 2<br />
Efter en god og tiltrængt nattesøvn -<br />
en god morgen buffet samt en - efter<br />
Roberts mening - ikke helt velsmagende<br />
Fernet Stock, gik turen mod<br />
Pension Modrava og vore cykler.<br />
Cyklerne skulle klargøres og varmes<br />
op inden den nye dags etape.<br />
Vejret var ikke i top, men startede<br />
som gårsdagen med lidt tung dis ,<br />
som solen ikke kunne brænde af fra<br />
morgenstunden. Da der kun er ca. 20<br />
dage med solskin om året i Modrava,<br />
må man jo tage vejret som det er . På<br />
med regntøjet - og af sted mod dagens<br />
mål:<br />
POLEDNIK<br />
En lille bjergtop i 1315 meters højde.<br />
Men alligevel ikke en helt almindelig<br />
bjergtop, for under kommunisterne<br />
blev der bygget en lyttepost på stedet.<br />
Herfra kunne man så, overvåge al<br />
kommunikation fra såvel tyske som<br />
amerikanske tropper i Vesttyskland :<br />
Stedet blevet bygget om efter 1989 ,<br />
bl.a. er de bygninger som mandskabet<br />
boede i fjernet i dag , og stedet er et<br />
yndet udflugtsmål, for de mange<br />
mountain bikere i området.<br />
13
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
Før Fløjlsrevolutionen boede her<br />
kun soldater, som var specialt uddannet<br />
til at forstå engelsk og tysk, samt<br />
at tyde de opfangede signaler. Der<br />
var tale om en relativ lang udstationering,<br />
i et område hvor gennemsnits<br />
temperaturen er ca. 4 grader året<br />
igennem.<br />
Hvorfor trækker I ?<br />
Men op på cyklen, og op ad bakken..<br />
Nej i starten gik det stille og roligt<br />
derud af .De ømme muskler fra gårsdagens<br />
maraton, skulle lige blødes op<br />
inden, det gik løs for alvor. Vejret var<br />
som sagt ikke helt perfekt, men hvem<br />
vil give sig ?? Hverken Robert / Ketty<br />
eller Gunnar var indstillet på at skulle<br />
være den første, der vendte cyklen og<br />
kørte hjemad.<br />
Efter ca. 6 km begyndte strabadserne...<br />
Vi skulle opad og opad. De asfalterede<br />
stier blev efter noget, vi<br />
mente var en stigning på mindst<br />
25grader ,afløst af grus stier. Det blev<br />
koldere og koldere efterhånden som<br />
vi nærmede os toppen.. Men op det<br />
skulle vi, og endelig - efter 7 kilometer<br />
med ren bjergkørsel, kom vi frem<br />
til målet. Målet var endelig i sigte ,<br />
og her er hvad vi så da vi kom derop:<br />
Tåge -dis og lav sigtbarhed .<br />
Men nu da vi ikke kunne nyde udsigten,<br />
ville Ketty op og bese det indre<br />
af tårnet, mens Robert reparerede sin<br />
cykel. Da vi var dagens første gæster,<br />
var kassen på 3. sal endnu ikke åbnet.<br />
Men dette blev hurtigt ordnet ,og vi<br />
kunne nu se nogle af de udstillinger<br />
der er i tårnet. En omhandler b.la<br />
tårnets funktion under kommunismen.<br />
En anden Sumava og området<br />
omkring Modrava.<br />
Lytte udstyr anno 19**<br />
Der kigges på ny mobil telefon<br />
Men uanset hvor interessant en sådan<br />
udstilling er - må man ikke glemme,<br />
at der er en verden udenfor.<br />
Efter en gang varm hvidløgssuppe.<br />
Varmet på gasblus, da men ikke har<br />
elektricitet i tårnet, og en kold cola,<br />
var vi parate til vores nedstigning....<br />
Men vi havde lige glemt en ting:<br />
En våd post.<br />
Det stod bare ned i stænger .. og vi<br />
havde 13 kilometer hjem til Pension<br />
Modrava...<br />
Vi havde booket udfra hotellet, da vi<br />
senere på dagen skulle med Robert<br />
tilbage mod Prag. Så al vores bagage<br />
var pakket ned i kufferterne ,undtaget<br />
lidt skiftetøj, som lå løst bag i bilerne.<br />
Det var "tudekoldt" med nedad måtte<br />
vi..<br />
Turen tilbage til Pension Modrava<br />
tog ca. 40 minutter. Heraf trådte vi<br />
nok i pedalerne ca. 10 minutter, resten<br />
var simpelthen friløb, så lang var<br />
nedkørslen.<br />
Vi blev meget våde og kolde, skulle<br />
jeg hilse og sige. Samtidig betød de<br />
manglende skærme på mountainbike<br />
14
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
cykler, at vi ikke just var rene, da vi<br />
kom i tørvejr. Pga. den høje " fugtighed"<br />
har vi desværre ingen fotos af<br />
os, da vi ankom til udgangspunktet.<br />
Heldigt for os !!"<br />
Der skiftes til tørt tøj i Pension<br />
Modrava.<br />
Men hvorom alt er:<br />
Sumava er et utroligt flot og uindbydende<br />
område. Det meste af området<br />
er National park i kategori 1, hvilket<br />
betyder totalt fredet . Stedet er endnu<br />
ikke " opfundet" af diverse turistbureauer,<br />
men det er desværre nok kun<br />
et spørgsmål om tid, inden det sker.<br />
Området rummer så meget natur og<br />
historie at man ikke bliver mæt første<br />
gang.<br />
Vi kommer tilbage- det står fast. Men<br />
næste gang i solskin.<br />
Ketty & Gunnar Lemming<br />
<strong>Ellidshøj</strong> - <strong>Vysoke</strong> <strong>Myto</strong> - <strong>Ellidshøj</strong><br />
Eller historien om H.C.Andersen på cykeltur.<br />
Holger C. Andersen er en skolelærer fra <strong>Ellidshøj</strong> skole, med stor interesse for<br />
cykling. Han har kørt turen til Tjekkiet og retur. Undervejs førte Holger dagbog,<br />
og efterfølgende bliver det så til en føljeton her i Dialog…<br />
Dag 19 - Onsdag den 5. juli 2000<br />
Salzburg - Wiesing<br />
144 km. Total 2789 km<br />
Jeg fik mit skrammel pakket sammen,<br />
så jeg var klar til at tage af sted præcis<br />
kl. 7. Det havde regnet en del om<br />
natten, og det småregnede stadig fra<br />
morgenstunden. Der var en del ulækre<br />
skovsnegle på mine ting. Overnatningen<br />
kosted 100 ÖS.<br />
Først kunne jeg ikke finde ind til centrum<br />
af Salzburg og bagefter kunne<br />
jeg ikke finde ud igen. Jeg røg af sted<br />
i en forkert retning og det viste sig, at<br />
jeg skulle over et bjerg for at komme<br />
på rette spor igen.<br />
Det var noget vildt noget.<br />
Jeg spurgte en mand om vej og han<br />
sagde at jeg havde 2 muligheder. En<br />
kort strækning over det førnævnte<br />
bjerg, og så en noget længere vej, der<br />
var flad.<br />
"Hvor stejl er det bjerg, ville jeg vide.<br />
-Det er ikke så slemt hævdede han.<br />
-Det kan da godt være du skal trække<br />
lidt, men det er ikke så slemt.<br />
Han kunne jo ikke vide at jeg kom fra<br />
det nordlige Jylland, hvor vi har så<br />
mange hidsige stigninger.<br />
-Jeg tager bjerget, sagde jeg.<br />
Kort tid efter kravlede jeg af cyklen<br />
og kløede mig lidt i nakken. Jeg gloede<br />
en ekstra gang på det skilt, der<br />
havde forårsaget dette afbræk i min<br />
fremmarch. Den var god nok. Der<br />
stod 22 %.<br />
Det er altså meget.<br />
Det var ikke muligt for mig at se,<br />
hvor den lodrette væg sluttede, så jeg<br />
begyndte at trække af sted.<br />
Ja det er rigtig, jeg trak. Jeg forsøgte<br />
ikke engang at cykle op. Det ville<br />
også have været umuligt. Nu viste det<br />
sig til alt held, at de 22 % kun gjaldt<br />
den første del af stigningen. De næste<br />
2 -3 km vurderer jeg, at stigningsgraden<br />
var helt nede på 16 -17 %. Mødet<br />
med et bjerg af denne slags sidder i<br />
stængerne resten af dagen.<br />
På vej ned af bjerget på den anden<br />
side blev jeg standset af en dame, der<br />
absolut ville låne en lighter. Jeg tror<br />
nok, at jeg var lidt hånlig, da jeg forklarede<br />
hende, at jeg da så sandelig<br />
ikke røg, og nu havde hun da selv en<br />
glimrende lejlighed til at kvitte smøgerne.<br />
Man skal aldrig svare folk så storsnudet,<br />
og jeg blev da heldigvis også sat<br />
på plads, da hun forklarede, at hun<br />
faktisk skulle bruge lighteren til at<br />
tænde et lys for sin afdøde bror. Det<br />
er længe siden jeg har været så ked<br />
af, at jeg ikke havde en lighter i lommen.<br />
Dagens næste overraskelse fik jeg, da<br />
jeg pludselig opdagede en tysk postbil.<br />
Jeg begreb ikke, hvad den lavede<br />
i Østrig. Nu viste det sig imidlertid, at<br />
det rent faktisk var mig, der var kommet<br />
til Tyskland igen. Men det gik<br />
15
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
over i løbet af 10-15 km.<br />
Stigningerne på landevejene her er til<br />
at klare. Jeg var et par gange oppe i<br />
omkring 700 m og noterede mig, at<br />
der var koldere deroppe. Det blev en<br />
formiddag med et utal af vidunderlige<br />
landskaber. Vejenes kvalitet er rimelig,<br />
men igen er der af og til alt for<br />
voldsom trafik.<br />
Jeg er nu nået til St. Johann, der hvert<br />
år er ramme for Cykel VM for veteraner.<br />
Jeg har plantet mig på torvet,<br />
hvor der er et væld af turister. Et orkester<br />
er ved at samle sig. Det ser ud<br />
til at være en sød lille by. Der har<br />
været pænt vejr hele dagen, men nu<br />
er det som om, der igen er ved at<br />
samle sig noget.<br />
H e r kl. 13.40<br />
er det kun blevet til 85 km, men hva´<br />
skidt.<br />
Ha, det blev ikke til noget med uvejret.<br />
Det gik nemt fra St. Johan, fordi<br />
det hovedsagelig gik nedad, så jeg<br />
nåede op på 144 km, inden jeg meldte<br />
mig til tjeneste på campingpladsen i<br />
Wiesing ca. 40 km før Innsbruck. Det<br />
er en stille og rolig plads. Der er en<br />
del sigøjnere her.<br />
Alt i alt må jeg konkludere, at den<br />
rute jeg har valgt gennem Østrig ikke<br />
er særlig velegnet til cykling. Der er<br />
simpelthen for mange biler. De forhold,<br />
der bydes cyklister, er uhyre<br />
skiftende. Af og til har man en halv<br />
vej for sig selv, mens man til andre<br />
tider råder over 10 cm, hvor man<br />
konstant mærker suset fra de ulidelige<br />
lastbiler. Jeg havde regnet med, at det<br />
konstant ville blive bjergkørsel, men<br />
en stor del af tiden kører man i dale<br />
på veje, der er flade som pandekager.<br />
Det er noget skuffende.<br />
Der er til alle tider en udsigt der er<br />
ganske forjættende, men så længe<br />
man kører nede i dalene er bjergene<br />
kun til at kigge på. Dette er ikke en<br />
cykelrute, jeg vil anbefale til andre.<br />
Jeg kan såmænd godt forstå at folk i<br />
de fleste tilfælde smider deres cykler<br />
på en bil og så kører hen til et pænt<br />
sted med en cykelrute.<br />
Det bliver det samme i morgen, hvor<br />
jeg skal passere den alt for store by<br />
Innsbruck. Eftersom vejene ligger i<br />
de førnævnte dale, er det stort set<br />
umuligt at vælge en rute, der går<br />
udenom kæmpebyerne, som jeg kan<br />
gennem Tyskland. Jeg glæder mig<br />
rigtig meget, til jeg skal over Silvretta<br />
passet i over 2000 m.<br />
Men det bliver nok lidt hårdt.<br />
Dag 20- Torsdag den 6. juli 2000<br />
Wiesing - Silvretta<br />
174 km. Total 2969km<br />
På hjul 5.57. Det er pænt. Og efter en<br />
rigtig god nats søvn. Faktisk sover<br />
jeg bedre end i min egen seng. Der er<br />
ca. 30 km til Innsbruck. Der er smukt<br />
vejr, og bjergene er stadig vidunderligt<br />
flotte.<br />
Jeg er nu igen dumpet ind på et bageri,<br />
hvor de sælger kaffe. Dertil får jeg<br />
en lille kage. Det er morsomt at se<br />
morgenlivet udfolde sig. Man får for<br />
øvrigt et lille glas vand til kaffen. Jeg<br />
tror simpelthen, jeg køber en kop kaffe<br />
mere. Jeg har regnet ud, at jeg kan<br />
slå lejr foran Silvretta stigningens<br />
top, men nu får vi se.<br />
En kop kaffe koster 24 ÖS. Klokken<br />
er nu 7.44, og jeg har ædt næsten 30<br />
km Ikke så dårligt.<br />
Så nu blev der serveret nok en kop.<br />
Og et nyt glas vand. På glasset står<br />
der "Quell wasser aus der Innsbruck<br />
Bergen": Det er jo betryggende.<br />
Lidt før 12 gik jeg i fælden. Et skilt 3<br />
-4 km før byen Imst, snedigt anbragt<br />
på en 2 km led stigning foranledigede<br />
skaden. McDonald slog til igen.<br />
Hvis jeg skal retfærdiggøre beslutningen,<br />
havde jeg i forvejen bestemt at<br />
indtage en bid brød her i Imst, og ved<br />
at vælge McDonald kan man samtidig<br />
erhverve sig retten til at få en udmærket<br />
kaffe og et besøg på et rent<br />
toilet. Desuden er det hurtigt og ikke<br />
blandt de dyreste steder, man kan<br />
frekventere.<br />
Det har været en usædvanlig nem<br />
formiddag. Indtil kort før Imst har der<br />
været fuldstændig fladt, og der har<br />
endda været en pæn rygvind. Strækningen<br />
mellem Innsbruck og Imst har<br />
16
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
egentlig også været rigtig velegnet til<br />
cykling. Jeg har nok mødt 50 cykelryttere,<br />
men de var alle sammen plastret<br />
til med meget fint cykeltøj og<br />
mørke solbriller, og de har virket så<br />
determinerede, at der højst kunne<br />
blive tale om et lille nik, som jeg endda<br />
oftest skulle fremprovokere.<br />
Hovsa, der rullede netop en større<br />
skare mountainbikere ind foran Mc-<br />
Donald's De fik øje på min trailer og<br />
skulle lige kigge. De ser italienske<br />
ud. Nåh, de er allerede væk igen. De<br />
skulle åbenbart også bruge toilettet,<br />
men de smuttede uden at købe noget.<br />
Jeg har for kort tid siden passeret frakørslen<br />
til Brenner passet. Der er faktisk<br />
kun 30-40 km til Italien herfra.<br />
Pudsigt.<br />
Jeg må nok sige, at denne formiddag<br />
har budt på landskaber af helt usædvanlig<br />
skønhed. Samtidig har der været<br />
et fantastisk vejr med 20-25 gra-<br />
der. Det kan ikke være bedre. Det ser<br />
ud til på kortet, at det bliver barsk<br />
herfra. Men med 100 km hjemme<br />
inden kl. 12 kan det ikke gå helt galt.<br />
Tak for mad McDonald. Det smagte<br />
godt. Fra Pians begyndte opstigningen<br />
mod Silvretta. Den startede afsindig<br />
voldsomt over et par kilometer,<br />
men fladede så en anelse ud, men det<br />
gik hele tiden opad. Sådan fortsatte<br />
det over 35 km med voldsomme toppe<br />
af og til. Det gik naturligvis langsomt,<br />
men det var også spændende.<br />
7 km før toppen skal man betale for<br />
at køre ind på Silvretta vejen. Det<br />
gælder dog ikke cyklister. En km efter<br />
bomhuset viste et skilt 5 km til en<br />
campingplads. De første 3 km var så<br />
stejle, at jeg var på nippet til at give<br />
op, men med sitrende lårmuskler<br />
kravlede jeg op. Ved at køre intervaller<br />
på ca. 200 m kom jeg helt til tops.<br />
Der var så stejlt, at det var svært at<br />
holde cyklen, når jeg stod stille.<br />
Langt om længe kom jeg til campingpladsen,<br />
der viste sig at være særdeles<br />
lille, men ganske speciel. Vi er i<br />
realiteten kun "4 selskaber". Det koster<br />
de sædvanlige 100 ÖS, men denne<br />
gang incl. bad.<br />
Jeg har spist en pakke rugbrød med<br />
leverpostej og drukket en liter ice<br />
Tea. Jeg fik også en budding, der eksploderede,<br />
da jeg åbnede den. Campingpladsen<br />
ligger nemlig i 1860 m,<br />
og det mærkes tydeligt på klimaet.<br />
Der er helt ubeskriveligt smukt her.<br />
Jeg har aldrig oplevet en campingplads,<br />
der har ligget så smukt. Bjergene<br />
knejser sneklædte hele vejen<br />
rundt.<br />
I morgen skal jeg angribe de sidste 5<br />
km til toppen af Silvrettapasset. Jeg<br />
glæder mig. På toppen slår vejen et<br />
knæk og fortsætter mod nord.<br />
På dette sted slutter min udrejse, og<br />
jeg har således kun 5 km at køre, inden<br />
jeg er på vej hjem. Underligt at<br />
tænke på.<br />
Men der er jo altså de 5 km, jeg skal<br />
klare først. Vejen ser ud til at fortsætte<br />
lige op i himlen.<br />
Dag 21 - Fredag den 7. juli 2000<br />
Silvretta - Isny<br />
174 km. Total 3143 km<br />
Det blev for alvor en kold nat. Midt<br />
nat måtte jeg op og tage en ekstra<br />
jakke på, men der var alligevel iskoldt.<br />
Min sovepose er kun til sommertemperaturer,<br />
og her var der om<br />
morgenen kun 8 grader. Mens jeg<br />
pakkede sammen ved 6 tiden, begyndte<br />
det at blæse voldsomt og småregne.<br />
Jeg havde nær glemt at aflevere<br />
nøglen til bade- og toilethuset. Jeg<br />
fandt den i sidste øjeblik.<br />
Det blev en fantastisk tur til toppen. 7<br />
km, hvor de første 3-4 km var rimelige,<br />
mens det sidste stykke var helt<br />
umuligt. Jeg trak aldrig, men holdt<br />
mange pauser.<br />
Der var iskoldt, men smukt på toppen.<br />
Klokken var nok omkring 7, da<br />
jeg kom der, og der var ikke rigtig<br />
nogen, der kunne fotografere mig, så<br />
det blev med selvudløser. Der var<br />
ikke rigtig gjort noget ud af at markere<br />
toppen. Kun et banner deklamerede,<br />
at det nu handlede om et ophold i<br />
2030 m.<br />
At besøge toppen af et bjerg er for<br />
mig altid et stort øjeblik, og dette levede<br />
helt op til mine forventninger.<br />
Så skulle jeg ned på den anden side.<br />
Det startede fredeligt, men det gik<br />
hurtigt over i utallige hårnålesving.<br />
Denne side af bjerget så bestemt ud<br />
til at være vanskeligere end den side,<br />
jeg var klatret op ad dagen i forvejen.<br />
22 km ned ad en iskold bjergside er<br />
ikke nogen ubetinget fornøjelsestur,<br />
så derfor er det dejligt at kunne stå og<br />
nyde en kop morgenkaffe i en lille<br />
hyggelig alpeby.<br />
Vejens slog sit knæk mod nord efter<br />
2978 km, og nu viser kompasset altså<br />
en nordlig kurs. Der er nok stadig et<br />
godt stykke ned ad bjerget herfra.<br />
Nu sætter jeg kursen mod Boden søen,<br />
og jeg regner med at drage ind i<br />
17
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
Tyskland sidst på dagen. Jeg har ingen<br />
anelse om, hvordan terrænet vil<br />
udforme sig resten af dagen. Lige nu<br />
skinner solen, og det er dejligt at<br />
komme ned i sommertemperaturer.<br />
Vejrudsigten bebudede heftige uvejr<br />
med torden over hele Østrig i de<br />
kommende dage.<br />
Jeg kommer forbi Feldkirch, der ligger<br />
kun 3 km fra Liechtenstein. Skulle<br />
man måske …<br />
Ja, det skulle man. Der blev tid til et<br />
lille besøg i Liechtenstein, hvor jeg<br />
købte et par souvenirs og en kop kaffe.<br />
Derefter tilbage til ruten.<br />
På vej mod grænsen begyndte det at<br />
regne kraftigt, og traileren punkterede.<br />
Det problem blev klaret på en<br />
tankstation.<br />
Ved grænsen begyndte det igen, igen,<br />
igen at regne voldsomt, og jeg søgte<br />
ly på et cafeteria, hvor jeg købte en<br />
Hawaiburger for mine sidste ÖS.<br />
Burgeren har fået sit navn, fordi den<br />
indeholder en skive ananas.<br />
Så ved man det.<br />
Grænsebyen hedder Lindau, hvor jeg<br />
blev overfaldet af et nyt regnvejr.<br />
Men snart klarede det op igen, og det<br />
blev ganske varmt. Nu var der omkring<br />
30 km til Isny, hvor der skulle<br />
være en campingplads. Det var der nu<br />
ikke, men jeg fik adskillige gode bud<br />
på, hvor den kunne have ligget. Det<br />
var jeg nu efterhånden temmelig uinteresseret<br />
i, for tælleren viste omkring<br />
170 km, så da jeg fandt en græsmark<br />
bag nogle træer, bestemte jeg mig.<br />
Der skulle jeg være.<br />
Straks efter at jeg<br />
havde etableret<br />
mig, begyndte et<br />
heftigt tordenvejr,<br />
der mere eller mindre<br />
varede resten<br />
af natten. Men teltet<br />
er tørt og godt,<br />
og det er bare hyggeligt,<br />
når regnen<br />
pisker ned.<br />
Jeg blev ikke forstyrret af nogen; det<br />
skulle da lige være det utal af ualmindelig<br />
afskyelige orange skovsnegle,<br />
der absolut ville dele telt med mig.<br />
18
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
19
<strong>Dansk</strong> <strong>Tjekkisk</strong> <strong>Forening</strong> - Dialog<br />
20