Huldstyring i praksis
Huldstyring i praksis
Huldstyring i praksis
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Huldstyring</strong> i <strong>praksis</strong><br />
Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret | Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby,<br />
8200 Århus N<br />
mis@landscentret.dk<br />
Indledning<br />
Styring af minkens huld har til formål at få en nem parring samt at få født flest mulige livskraftige<br />
hvalpe. Mulighederne for at påvirke parringsperioden og avlsresultatet er store, da<br />
den arvelige del af minkens frugtbarhed kun er på ca. 10 procent. Vi ser da også, at huldstyring<br />
fra pelsning til fødsel kan resultere i store udslag fra et år til et andet. Det forudsættes i<br />
det følgende at foderet tilgodeser minkens behov. Desuden diskuteres kun hvordan minktævernes<br />
huld bør påvirkes for at få født flest mulige livskraftige hvalpe, ikke hannernes bidrag i<br />
form af huldets påvirkning på deres parringsvillighed og antal golde tæver.<br />
I det følgende beskrives hvordan ny viden har påvirket de praktiske anbefalinger vedrørende<br />
huldstyring fra pelsning til fødsel, fra 2004 til i dag , med det formål at få et godt avlsresultat.<br />
Det ses, at anbefalingerne bliver justeret som følge af nytilkommet viden. Der afsluttes med et<br />
forslag til anbefaling vedrørende den kommende avlssæson.<br />
<strong>Huldstyring</strong> fra pelsning til fødsel<br />
Minkene er blevet større de seneste 10 – 15 år. Med en gennemsnitlig årlig øgning i kropsvægten<br />
på ca. 40 gram for tævernes vedkommende, har det resulteret i at tævernes pelsningsvægt<br />
er forøget med 400 – 600 gram, således at en gennemsnitstæve i dag vejer 1400 til 1600<br />
gram afhængig af farvetype, mod tidligere omkring 1000 gram. Dyrene er desuden blevet roligere<br />
og foderet udnyttes bedre. Disse forandringer skal fodermesteren tage højde for, når det<br />
ønskes, at tæverne skal bringes i et ønskværdigt huld i løbet af vinteren og drægtigheden.<br />
I mange år har vi slanket minktæverne fra pelsning i november til først i januar. Holdes huldet<br />
derefter nogenlunde konstant til 5 – 6 dage før parring, hvorefter der fodres efter ædelyst indtil<br />
dyrene selv siger stop, har det haft en positiv indflydelse på parringsforløbet og avlsresultatet.<br />
Undersøgelser og efterfølgende afprøvning i <strong>praksis</strong> har imidlertid vist, at det ikke er nødvendigt<br />
at slanke tæverne så hurtigt. En moderat slankning indtil i slutningen af januar, hvor<br />
der ikke fokuseres så meget på det enkelte dyr, efterfulgt af en mere systematisk, individuel<br />
huldvurdering og slankning indtil ca. 10 dage før parring, kan imidlertid give lige så gode resultater<br />
og så er det mindre arbejdskrævende, da tæverne kun i en kortere periode skal vurderes<br />
individuelt. Tæverne bør ca.10 dage før parring være i et huld, så det er forsvarligt at reducere<br />
huldet markant i 4 dage, efterfulgt af fodring efter ædelyst indtil lidt ind i første parringsrunde.<br />
En huldvurdering efter en tre-skala, for tynd, ønskværdig og for fed ser ud til at<br />
være tilstrækkeligt til at give en god effekt. To forskelligt farvede tøjklemmer, farvede registreringstavler<br />
eller en drejning af avlskortene hos de to slags uønskede huld, gør det nemt at<br />
få overblik over farmens huldstatus samt til hjælp ved udfodringen.
2004 – anbefaling<br />
Artiklen, "Flere hvalpe og bedre diegivning ved at fodre efter ædelyst i drægtigheden" i<br />
Dansk Pelsdyravl, marts 2004, forsøgte at opsummere den viden vi havde på det tidspunkt,<br />
rettet mod praktisk brug på farmen. Se desuden figur 1,kommentar: bemærk hvordan den såkaldte<br />
gode kurve afveg fra den normale.<br />
I det følgende citeres fra artiklen:<br />
Fodring i drægtighedsperioden ---- resultater fra Farmpanel ved Sole Minkfoder, Dansk Pelsdyravl<br />
marts 1998. I opgørelsen indgik brune mink fra 62 til 99 farme i årene 1994 til 1997.<br />
Den fjerdedel med de højeste kuldstørrelser fik hvert år ca. 1. hvalp mere end den fjerdedel<br />
med de laveste kuldstørrelser. Farme med et højt hvalperesultat havde en markant højere foderoptagelse<br />
omkring 1. marts. Desuden fik de mere foder igennem tæverne i perioden 20.<br />
marts til 10. april. Merforbruget varierede fra 3,2 til 7,4 % i gennemsnit pr. år<br />
Tæver, der senere viser sig at få store kuld, har behov for mere foder i drægtigheden end tæver<br />
med små kuld eller golde tæver. For at dække alle tævers behov, bør der fodres efter ædelyst.<br />
Fodres for svagt reduceres kuldstørrelsen og goldprocenten stiger. En måde at fodre efter<br />
ædelyst er ved at fordele foderet to gange dagligt.<br />
Jeg mener, at vi bør give tæverne lidt længere tomgangstid midt i april, hvis vi skal have tæverne<br />
til at æde tilstrækkelig med foder i starten såvel som i slutningen af drægtigheden. I<br />
slutningen, hvor størstedelen af fosterudviklingen og mælkekirtelvæksten foregår. Mit bud er<br />
at farme, der anvender lys, giver tæverne 4 til 6 timers tomgangstid fra 6 – 8 april, mens øvrige<br />
kan vente et par dage. Målet er at undgå at ædelysten falder markant 15 – 18 april. ----. De<br />
bør ikke komme ret meget under behovet på ca. 200 Kcal pr. tæve pr dag. En måde at styre<br />
det på er at skrabe af ved de tæver, der har foder om morgenen og give det til dem der er<br />
tomme, om nødvendigt supplere med friskt foder og så sørge for dagens udfodring først på eftermiddagen.<br />
Det ser ud til, at tæver fodret efter ædelyst i drægtigheden, frem for restriktivt, er bedre til at<br />
passe deres hvalpe, idet de har haft færre døde hvalpe i løbet af maj. Desuden er hvalpene<br />
tungere i slutningen af maj. Dette fortæller os, at mælkeproduktion har været bedre hos disse<br />
tæver.<br />
Endelig er der undersøgelser, der peger i retning af at restriktiv fodring i drægtigheden afkorter<br />
diegivningsperioden. Tævernes kapacitet for mælkeproduktion i begyndelsen af diegivningen,<br />
målt som mængden af mælkekirtelvæv var upåvirket af fodringen under drægtighed,<br />
men tæver fodret svagt i april havde markant mindre kirtelvæv, 25 % mindre, 42 dage efter<br />
fødslen, end de tæver der blev fodret efter ædelyst.<br />
Mens tæver fodret restriktiv i drægtigheden tilsyneladende var ved at nedtrappe mælkeproduktionen,<br />
opretholdt tæver fodret efter ædelyst stadig fuld produktion 42 dage efter fødslen.
Kcal / dyr / dag<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
1.<br />
Jan<br />
. 1.<br />
Febr<br />
Foderkurver for avlstæver<br />
. 1.<br />
Mar<br />
. 1.<br />
Apr<br />
. 1.<br />
maj<br />
normal<br />
Figur 1. Den gode foderkurve er medvirkende til at sikre et godt avlsresultat samt en god diegivningsperiode.<br />
Dansk Pelsdyravl marts 2004.<br />
2005 - anbefaling<br />
I 2004 blev det nyudviklede individuel fodring anvendt til at se hvor meget minktæverne ville<br />
have tildelt af foder i drægtigheden, hvis de selv fik lov til at bestemme. Resultatet blev blandt<br />
andet offentliggjort i Dansk Pelsdyravl, marts 2005 i artiklen "Fodringens indflydelse på<br />
avlsresultatet og tidlig hvalpedød." Artiklen forsøger desuden at inddrage den tilgængelige,<br />
praktisk rettede viden på dette tidspunkt.<br />
I det følgende citeres fra artiklen:<br />
Figur 2. Gennemsnitlig foderoptagelse pr dyr pr dag samt standardafvigelse<br />
hos tæver, der senere blev registreret som golde henholdsvis fik hvalpe.<br />
gram<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
25-03-04<br />
27-03-04<br />
29-03-04<br />
31-03-04<br />
02-04-04<br />
04-04-04<br />
06-04-04<br />
golde fødende<br />
08-04-04<br />
10-04-04<br />
12-04-04<br />
god
En farm med 2500 minktæver anvendte individuel fodring i drægtigheden og diegivningen<br />
sidste år. Se figur 2. Den praktiserede fodermåde må have tilgodeset de fleste tævers behov,<br />
da avlsresultatet lå på 6,8 hvalp pr parret Wildminktæve, 6,5 hos Mahogany, 5,3 hos Standard<br />
og der var ikke nævneværdige problemer omkring fødslen.<br />
Læg mærke til det øgede foderbehov når æggene sætter sig fast i slutningen af marts og i den<br />
tidlige drægtighed. Det er det behov vi skal dække for at sikre et højt hvalperesultat. Jeg tror<br />
ikke, vi skal lægge så meget i toppenes højde samt det lavere foderbehov omkring 1. april, da<br />
de kan være resultater af de daglige justeringer.<br />
Det lavere behov for energi i sidste halvdel af drægtigheden modsvares af, at tæven bliver<br />
mindre aktiv og dermed bruger mindre energi på at bevæge sig. En alt for restriktiv fodring i<br />
drægtigheden er imod minkens natur og strider mod behovet for energi til udviklingen af foster<br />
og mælkekirtler sidst i drægtigheden og det er set, at det kan bevirke en afkortning af diegivningsperioden.<br />
------- . På den anden side har det hos andre dyr vist sig, at en alt for kraftig<br />
fodring og dermed opfedning, ligeledes har resulteret i en reduktion i mængden af mælkekirtelvæv.<br />
Desuden er der set svagt fødte afkom og dermed større dødelighed. Hos mink ser vi<br />
også et større hvalpetab hos nogle af de store tæver – og tævernes vægt øges år for år. Mon<br />
ikke en medvirkende årsag er, at disse tæver er blevet for fede som følge af en alt for kraftig<br />
fodring i drægtigheden?<br />
Jeg vil foreslå, at tomgangstiden forlænges fra 10. april, så tæverne vægt kun øges svagt i den<br />
resterende del af drægtigheden.<br />
Ny information og viden i 2004 og 2005<br />
I 2004 og 2005 blev der foretaget landsdækkende spørgeskemaundersøgelser vedrørende forekomsten<br />
af tidlig hvalpedød hos minken. Fænomenet har været kendt længe, men det så ud<br />
som om det var et stigende problem på nogle farme. Undersøgelsen kunne bekræfte dette og<br />
det blev konstateret at i gennemsnit godt 3 procent af tæverne i 2004 mistede hele kuldet indenfor<br />
de første få dage efter fødsel. I tilknytning til spørgeskemaundersøgelsen i 2005 blev<br />
obduceret hvalpe og tæver fra kuld med tidlig hvalpedød. Kun tæver uden synlige ydre tegn<br />
på fødselsvanskeligheder blev obduceret, alligevel fandt man forholdsvis mange tæver, der<br />
havde havde haft vanskeligheder ved fødslen. Konklusionen på undersøgelsen var, at flere af<br />
tæverne havde haft en lang/besværlig fødsel og dette havde påvirket hvalpene direkte gennem<br />
nedsat vitalitet som følge af bl.a. iltmangel og indirekte ved at påvirke tæven. En tæve, der har<br />
haft en besværlig og langstrakt fødsel må formodes at yde mindre yngelpleje umiddelbart efter<br />
fødsel.<br />
I 2005 blev der ved hjælp af individuel fodring set, at der er en positiv sammenhæng mellem<br />
tævernes vægt i november og den fodermængde de beder om i drægtigheden. Tunge tæver vil<br />
således æde mere i drægtigheden end lette tæver, hvis de får lov til det.<br />
Feltundersøgelse i 2006 vedrørende huldets indflydelse på tidlig hvalpedød og antallet af<br />
livskraftige hvalpe<br />
Praktiske observationer og undersøgelser har vist, at tævernes huld kan være en medvirkende<br />
årsag til besværlige fødsler og derved forringe hvalpenes chance for overlevelse. Desuden er<br />
der vist en god sammenhæng mellem dyrenes fedtprocent og deres huld. Dette har blandt an-
det resulteret i en større praktisk undersøgelse tidligere i år, hvor der blev set på sammenhængen<br />
mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel.<br />
Formålet med denne feltundersøgelse var at undersøge sammenhængen mellem tidlig hvalpedød<br />
og tævernes huld og foderforbrug i perioden fra januar til fødsel. 12 farme indgik i undersøgelsen<br />
med i alt 5338 1. års tæver, som var fordelt mellem wildmink, pearl og hvide. Tævernes<br />
huld blev vurderet på en 5 skala, med 5 som fedest, 1 som tyndest og 3 som det ønskværdige<br />
huld. Dyrene blev vurderet en gang i hver af perioderne, 18-31 januar, 20 – 24 februar,<br />
20 – 24 marts og som højdrægtige tæver 18 – 21 april. Derudover blev nogle tæver også<br />
vurderet umiddelbart efter fødsel. Døde hvalpe blev så vidt muligt opgjort indenfor de tre første<br />
levedøgn. Fodertildelingen blev registreret vha. individuel fodring og inddelt i to perioder<br />
som blev kaldt implantationsperioden (25 marts- 6 april) og drægtighedsperioden (7 april- 24<br />
april). Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem tævernes foderforbrug og antallet af<br />
hvalpe uanset periode. Så den sammenhæng mellem kraftig udfodring i implantationsperioden<br />
og antallet af hvalpe, som indledningsvis blev omtalt, kunne ikke genfindes. Det bekræftes<br />
af andre analyser.<br />
Der blev fundet en god sammenhæng mellem tævernes huld og antallet af både levende og<br />
døde hvalpe. Huldet i februar, marts, april og lige efter fødsel havde en signifikant betydning<br />
for antallet af hvalpe. Tævernes huld i januar havde ikke signifikant betydning. Tæver der er i<br />
middel huld klarer sig generelt bedst. Tæver de der er for fede i marts og april fik flere døde<br />
og færre levende hvalpe. Som forventet tager de fleste tæver på fra februar til marts. De tæver<br />
der bliver på samme huld eller stiger en huldkarakter får flere levende hvalpe end der stiger 2<br />
eller mere i huld karakter. Et fald i huld fra marts til april giver færre levende hvalpe og et<br />
fald i huld på 2 eller mere giver derudover flere døde hvalpe. Det konkluderes, at en huldstyring<br />
af tæver i februar, marts og april ser ud til at kunne hjælpe til at få flere levende og færre<br />
døde hvalpe pr tæve. Undersøgelsen blev udført af PFC og Dansk Landbrugsrådgivning,<br />
Landscenter | Pelsdyr.<br />
Da der var tale om en feltundersøgelse har der ved hvert besøg været en diskussion med avleren<br />
om tævernes huld. Det har betydet, at avleren i de fleste tilfælde aktiv har forsøgt at opnå<br />
et ønsket huld hos tæverne. Undersøgelsen, Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers<br />
huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel, vil blive offentliggjort i Faglig Årsberetning<br />
2006 fra PFC som udkommer i begyndelsen af 2007. Her vil der kunne ses diverse<br />
opgørelser og statistiske beregninger. Tabellerne 1 til 4 er udarbejdet på grundlag af de indsamlede<br />
feltdata. Ovenfor er beskrevet de fundne, statistisk sikre sammenhænge. Her vises<br />
blot simple gennemsnit. Antal tæver, der indgår i opgørelserne varierer, da der i hver tabel er<br />
medtaget så mange egnede observationer som muligt. Huld 5 blev tildelt de fedeste tæver og<br />
huld 3 tæver, der havde, hvad der menes at være det ønskværdige huld. Døde hvalpe blev optalt<br />
indenfor de første to døgn efter fødslen. Huld 3 tæver er slanke i nakken og omkring forbenene<br />
og lidt tykkere ned over kroppen, svagt pæreformet.<br />
I tabel 1 ses en faldende kuldstørrelse og stigende dødelighed med stigende fedningsgrad i<br />
slutningen af marts. I Tabel 2 ses, at tæver med huld 3 i slutningen af april, fik flest levende<br />
fødte hvalpe og færrest dødfødte. Tabel 3 viser, at tæver, som forventet, hellere må komme<br />
sig end tabe sig fra slutningen af februar, inden fodring efter ædelyst, til slutningen marts. Der<br />
blev også fundet en markant stigende antal døde hvalpe i rederne med stigende fedningsgrad.<br />
Den stigende antal døde med stigende fedningsgrad indikerer måske, at der er en hårfin balance<br />
mellem pæne kuldstørrelser og for stor tidlig hvalpedød. Sammenlignes tabel 1, 2 og 4, ser
det ud til at tævernes huld bør holdes omtrent uændret igennem drægtigheden, omkring middel<br />
huld (Huld 3).<br />
Tabel 1. Brown/Glow tævers huld i slutningen af marts, pr parret tæve. Levende fødte og dødfødte<br />
hvalpe pr kuld, i gennemsnit.<br />
Antal tæver Huld Levende fødte Døde hvalpe I alt<br />
68<br />
1497<br />
1129<br />
72<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5 fedest<br />
6,31<br />
6,19<br />
5,80<br />
4,46<br />
0,31<br />
0,64<br />
0,80<br />
0,94<br />
6,62<br />
6,83<br />
6,60<br />
5,40<br />
Tabel 2. Brown/Glow tævers huld i slutningen af april, pr parret tæve. Levende fødte og dødfødte<br />
hvalpe pr kuld, i gennemsnit.<br />
Antal tæver Huld Levende fødte Døde hvalpe I alt<br />
65<br />
1606<br />
1043<br />
81<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5 fedest<br />
5,45<br />
6,17<br />
5,76<br />
5,49<br />
0,71<br />
0,59<br />
0,85<br />
1,14<br />
6,16<br />
6,76<br />
6,61<br />
6,63<br />
Tabel 3. Huldvurdering, forskel februar til marts pr fødende Brown/Glow tæve. Levende fødte<br />
og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit.<br />
Antal tæver Forskel i huld Levende fødte Døde hvalpe I alt<br />
24<br />
293<br />
957<br />
731<br />
132<br />
-2<br />
-1<br />
0<br />
1<br />
2<br />
6,95<br />
6,66<br />
7,02<br />
7,21<br />
7,07<br />
0,04<br />
0,56<br />
0,91<br />
1,37<br />
1,81<br />
6,99<br />
7,22<br />
7,93<br />
8,58<br />
8,88<br />
Tabel 4. Huldvurdering, forskel fra marts til april pr fødende Brown/Glow tæve. Levende fødte<br />
og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit.<br />
Antal tæver Forskel i huld Levende fødte Døde hvalpe I alt<br />
16<br />
446<br />
1199<br />
473<br />
22<br />
-2<br />
-1<br />
0<br />
1<br />
2<br />
6,50<br />
6,96<br />
7,11<br />
6,92<br />
6,76<br />
1,81<br />
0,88<br />
1,01<br />
1,25<br />
2,19<br />
8,31<br />
7,84<br />
8,12<br />
8,17<br />
8,95
Forslag til anbefaling vedrørende fodring og huldstyring fra pelsning 2006 til fødselsperioden<br />
2007<br />
Observationer fra <strong>praksis</strong> samt diverse undersøgelser kunne udmønte sig i følgende praktiske<br />
anbefaling:<br />
Det bør overvejes at pelse de fedeste tæver ved pelsning f.eks. de 5 % fedeste alternativt<br />
de tungeste, som oftest også vil være de fedeste. Vi ønsker lange, slanke mink.<br />
Indtil slutningen af januar trækkes tævernes huld langsomt ned, uden anden individuel<br />
vurdering end normal omsorg.<br />
Fra slutningen af januar indtil 10 dage før fødsel foretages en huldvurdering 1 - 2 gange<br />
ugentligt, afhængigt af vejret, Mål: et huld så tæverne fodertildeling kan halveres i<br />
4 dage. En huldvurdering efter en tre-skala, for tynd, ønskværdig og for fed ser ud til<br />
at være tilstrækkeligt til at give en god effekt.<br />
Tæver, der var svære at få ned i ønskværdigt huld i løbet af februar, markeres. Disse<br />
tæver bør allerede under første parringsrunde tildeles en fodermængde så de ikke<br />
kommer sig ret meget indtil fødsel.<br />
5 - 6 dage før parring startes fodringen efter ædelyst. Starter parringerne godt reduceres<br />
fodertildelingen til en mængde der hindre opfedning i løbet af parringsperioden.<br />
Fra parringens start og indtil fødsel fordeles der ikke foder. Tunge og i gennemsnit federe<br />
tæver ved pelsning efterspørger mest foder i drægtigheden. Ved ikke at fordele,<br />
holdes disse dyr slankere end hvis der fordeles.<br />
Tæver der er federe end gennemsnittet, når de tages i handsken i forbindelse med omparringen,<br />
markeres og foderklatten reduceres.<br />
Efter omparring og indtil fødsel foretages jævnlig en huldvurdering, for eksempel en<br />
gang ugentlig. Formålet er at holde tæverne i en svag positiv energibalance uden at de<br />
tager væsentlig på i vægt fra parringens slut til fødsel. Der skal dog være plads til 100<br />
– 200 gram foster vægt og fostervand. Tæverne fodres således ikke efter ædelyst i implantationsperioden,<br />
fra parringens slutning til i begyndelsen af april, men fodres efter<br />
deres huld.<br />
Tæver, der alligevel måtte være blevet for fede den 18 – 20 april, reduceres i foder efter<br />
behov, indtil fødsel.<br />
Behov for ny viden<br />
Vi er kommet et stykke videre med hensyn til styring af minkens huld med det formål at få en<br />
nem parring samt at få født flest mulige livskraftige hvalpe, men der er fortsat uafklarede<br />
spørgsmål som for eksempel:<br />
For det første bør det undersøges om den ovenfor anbefalede driftvejledning er driftssikker<br />
nok til, at de fleste avlere får et tilfredsstillende fødselsforløb og avlsresultat.
Referencer<br />
Hvor kraftig flushing umiddelbart før parring er nødvendigt. Hvis vi kan nøjes med en<br />
lidt mindre flushing, blot tæverne er i det rette huld, kan vi reducere opfedningen før<br />
parring.<br />
Er det korrekt at energitildelingen i implantations- og drægtighedsperioden ingen betydning<br />
har for avlsresultatet og forekomsten af tidlig hvalpedød.<br />
Hvor lille energitildeling skal der i slutningen af drægtigheden til for at påvirke mælkekirtel-<br />
og fosterudviklingen negativt.<br />
Bækgaard, H et al., (2006). Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og<br />
foderforbrug i perioden januar til fødsel. Publiceres primo 2007 i Faglig Årsberetning for<br />
Pelsdyrerhvervets Forsøgscenter, 2006.<br />
Bækgaard, H & Sønderup, M., (2005). Individual feeding of mink, a powerful tool for evaluating<br />
the influence of feed uptake on the mink health. NJF Seminar no. 377, NJF´s subsection<br />
for Fur Animals. Uppsala, Sweden 5 – 7 October 2005.<br />
Børsting, E. og Hedegård, E. (1998). Fodring i drægtighedsperioden, Resultater fra<br />
farmpanel ved Sole minkfoder. Dansk Pelsdyravl 61 nr. 3 s.120-121.<br />
Clausen, T. N., (2005). Huldvurdering af mink. Faglig Årsberetning 2005 s 175-<br />
181,Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsknings Center, Holstebro, Danmark.<br />
Gade,M. & Malmkvist,,J., (2004). Nyt om minkfødslen. Intern Rapport 208, Danmarks<br />
Jordbrugsforskning, 33-42.<br />
Hansen, M.U., (2004). Tidlig hvalpedød. Dansk Pelsdyravl nr. 8. s. 34-35.<br />
Hansen, M.U., (2005). Mistede kuld – spørgeundersøgelse. Dansk Pelsdyravl nr. 8. s.<br />
40-41.<br />
Malmkvist, J., (2005). Hvordan tilgodeser vi bedst minks redebygning? Intern Rapport<br />
227, Danmarks Jordbrugsforskning, 20-31.<br />
Malmkvist, J. og Hansen, S.W. (1999). Betydning af minktævens yngelplejeadfærd for<br />
den tidlige hvalpedødelighed. Danmarks jordbrugsforskning intern rapport nr. 123 s 63-<br />
72.<br />
Møller, S.H. og Chriél, M. (2001). Undgå fedtede hvalpe. Dansk Pelsdyravl nr. 4 s. 193-<br />
196.<br />
Møller S., H. og Klaas, I. C. (2005). Fodring i flushing - og drægtighedsperioden - effekt<br />
på kuldstørrelse og sundhed. Intern Rapport, Danmarks jordbrugsforskning nr. 227<br />
s. 32- 39.<br />
Sønderup,M (2004). Flere hvalpe og bedre diegivning ved at fodre efter ædelyst i drægtigheden.<br />
Dansk Pelsdyravl nr. 3.<br />
Sønderup, M (2005). Fodringens indflydelse på avlsresultatet og tidlig hvalpedød.<br />
Dansk Pelsdyravl nr. 3.<br />
Sønderup, M. & Clausen, T.N., (2005). Individuel foderregistrering i drægtighedsperioden,<br />
som middel til at frasortere ikke drægtige minktæver (Mustela vision) – indledende<br />
undersøgelser. Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgscenter, 2004, s. 229-<br />
233.<br />
Tauson, A.H., (1988). Foderstyring har stor indflydelse på tidlig minkhvalpe-dødelighed.<br />
Dansk Pelsdyravl, nr. 4, s. 284-288.