Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Biologisk/geologisk beskrivelse Kampen om naturen Kystzonen
Miljølære
eller indirekte bliver eller risikerer at blive påvirket af havet, det være sig på grund af tidevand
som på grund af bølger og bølgepåvirkninger.
2.2 Biologisk/geologisk beskrivelse
I de følgende afsnit vil vi i korte træk opridse de geologiske og biologiske grundtræk for de
forskellige hoved-kysttyper, som findes i Danmark, og som er interessante set ud fra en
kystsikrings synsvinkel.
Kysternes form og dannelse bestemmes af bølger, strøm, tidevand, vind, kystlandets profil
og jordbundstyper, vandstandsstigninger og -sænkninger, landhævninger og
-sænkninger samt menneskelige aktiviteter og menneskeskabte tekniske anlæg. Kysterne
har en næsten uendelig række af variationer geologisk og biologisk set, som det vil være
umuligt dække fyldestgørende. Men set fra et kystsikrings synspunkt kan man for overskuelighedens
skyld groft sagt inddele kysten i fire hovedkategorier [Thyme, Flemming,
1998], som har en række fællestræk. Det drejer sig om vadehavs/tidevandskyster, sandkyster
og klitlandskaber, klintekyster og de indre kyster.
2.2.1 Vadehavs- eller tidevandskyster
Vadehavs- eller tidevandskyster er særligt produktive og har et meget særegent dyreliv og
en meget speciel geologi. Denne kysttype finder vi langs den jyske vestkyst strækkende
sig fra Blåvandshuk (inkl. Ho bugt) og sydover fortsættende ned i Tyskland. Den er meget
domineret af tidevandets påvirkninger og store flade lavvandede arealer. I denne del af
landet finder vi de største tidevandsforskelle, som ved den Tyske grænse når op på omkring
de 2 meter. De ringe vanddybder medfører, at bølgeenergien aftager inden bølgerne
når kysten, således at de ikke har nogen stor påvirkning af kysten. De store tidevandsforskelle,
den ringe bølgeenergi og de store lavvandede arealer medfører en stor aflejring af
finkornede materialer i form af næringsrig klæg, som kaldes slik, på disse arealer, som
giver gode muligheder for en stor biologisk produktion. Denne sedimentering medfører, at
bunden hæves hurtigere end landet sænkes, og at nogle arealer lige så langsomt ændrer
karakter fra at være lavvandede arealer, over kun at være vanddækkede ved højvande
for i sidste ende blive til land, hvilket man også kalder for marsk.
Tidevandskysten kan underopdeles i tre biotoptyper, som karakteriserer den naturlige
succession på den af tidevandet påvirkede strand, nemlig selve vaden, saltengen og
strandoverdrevet.
Vaden befinder sig mellem middel lavvandslinien (MLL) og middel højvandslinien (MHL)
dvs. i tidevandszonen, og er derfor dagligt påvirket af tidevandet. De organismer, som lever
i vaden, skal være i stand til at leve i en blanding af et marint og et terrestrisk miljø.
Det er de fysiske forhold, som bestemmer den øvre grænse for organismernes udbredel-
- 9 -