Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Hvorfor opstår der konflikter omkring
kystsikring?
Kampen om naturen
Miljølære
- 89 -
Sammenligning og forklaring
Ved Liseleje er situationen den, at en koncentreret gruppe af sommerhusejere vil drage
direkte fordel af kystsikringen, mens turisterhvervet og området vil drage fordel af en
bredere strand. Udgifterne forbundet med projektet, hvoraf 2/3 skal afholdes af det
offentlige i form af kommunen og amtet, vil derimod blive fordelt på alle. Dermed vil
omkostningerne ved projektet være spredte. Man kan derfor betegne det som en form for
klientpolitik, hvor det offentlige varetager interesserne hos en snæver gruppe, og hvor der
opstår et relativt tæt forhold mellem det offentlige og gruppen - dette ses bl.a. ved det
samarbejde, der har præget udviklingen af projektet. Derfor har der heller ikke været
nogen konflikt.
I Vadehavet var de økonomiske omkostninger i forbindelse med det fremskudte dige
spredte. Hele befolkningen skulle være med til at betale. Da der både var tale om at
skabe tryghed og landvinding, var der to situationer. I forhold til landvinding var
interesserne koncentrerede om bl.a. landbrugsorganisationerne og Venstre, der fremstod
som entreprenører og var primusmotorer. I forhold til sikkerhedsspørgsmålet ville
fordelene være spredte. Diget ville være til de flestes fordel. Der fremstod derfor en form
for majoritetspolitik, hvor en altdominerende stemning i opinionen i forhold til diget
udraderede enhver talen imod. Alle ville give sønderjyderne sikkerhed mod en stormflod.
Havde naturbeskyttelsesproblematikken været oppe på det daværende tidspunkt kunne
situationen have været en anden.
Den senere fredning og Vadehavsplanen indebar ligelede spredte fordele i forhold til
samfundet, mens der er koncentrerede fordele overfor natursagsfolkene.
Omkostningerne er derimod koncenterede hos jægere m.v. i Vadehavsområdet. I forhold
til samfundet fremtræder konflikten derfor som entreprenørpolitik, hvor en mindre gruppe
tager fat om en sag og råber offentligheden op. I forhold til aktørerne indenfor natursagen
bliver det derimod til en indædt interessegruppepolitik, hvor to fasttømrede grupper står
overfor hinanden.
I alle konflikttilfælde ender det ud i en konfrontation mellem de lokales interesser og
samfundets naturbeskyttelsespolitik, der har nogle direkte koncentrerede konsekvenser
for dem(se side 43). Konfliktformerne gør, at det bliver de simple og håndgribelige
konsekvenser af naturbeskyttelsespolitikken og de problemer, det giver i forhold til
mulighederne for at kystsikre, der står i centrum.