Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Sammenligning og forklaring Kampen om naturen Hvorfor opstår der konflikter omkring
kystsikring?
Miljølære
fremskudte dige var der et dobbelthensyn ved både at indvinde land og sikre
byområderne. I begge tilfælde var arealerne af så stor betydning, at der var færre
omkostninger forbundet med at inddæmme områderne end at finde og anvende arealer
andre steder. Samtidigt var man ikke indstillet på at ændre beboelsesmønstret i området
og flytte byerne. Ved fredningen af Vadehavet blev der sagt fra overfor øget landvinding,
og man så en større værdi i områderne, som de er i sig selv. Dvs. som
fuglebeskyttelsesområder, Vandmiljøplan-II vådområder m.v. Der er i dag ikke behov for
de indvundne områder til landbrug, mens byerne i området kun i begrænset omfang som
følge af det tidligere digebyggeri er truede af stormflod. En af konsekvenserne af
Vadehavsplanen er bl.a., at der ikke er planlagt fremtidige kystsikringer, ligesom flere
eksisterende kystsikringer opgives. Dermed er man bevidst indstillede på i mindre omfang
at flytte aktiviteter. I starten opstod der ingen konflikter, da der på dette tidspunkt ikke var
nogle betydningsfulde naturinteresser. Her var kulturhensynet således det
altdominerende. Da Vadehavet blev opdaget som naturområde, fremkom en konflikt
mellem de to interesser, der endte ud med, at naturhensynene vandt i forhold til de
politiske system. Men trods den formelle politiske afklaring er konflikten latent til stede.
I sagen fra Liseleje ville områderne potentielt set kunne flyttes, men da der er bundet
store ejendomsværdier m.v. hertil, har det kunnet betale sig at sikre området. I området
var der ingen naturhensyn at tage, og dermed fremkom alene konflikter omkring
byrdefordelingen.
Det viser sig altså tydeligt, at områderne, deres anvendelse og ikke mindst dennes
værdisætning kan forklare, at vi stadig i dag er parate til at kystsikre områder, i det
omfang kystsikringen er økonomisk rentabel, med mindre vi på forhånd har udset
arealerne til at have en værdi som fredede naturområder. Det viser sig også, at
konflikterne opstår i de tilfælde, hvor der er betydningsfulde natur- og kultur-hensyn at
tage.
Interessesammensætningen og konflikternes karakter
For at sige noget om konflikternes karakter må vi se på de interesser, der varetager
ovennævnte hensyn, og hvordan interesserne er sat sammen.
Fredningen af Lønstrup Klint påfører tilhængerne af kystsikringen en række ulemper.
Modstanderne af fredningen er en koncentreret gruppe bestående af sommerhusejere og
lokale beboere. Derfor organiserer de sig i forhold til sagen. I modsætning hertil findes
også en koncentreret gruppe naturbeskyttelsesfolk i Danmarks Naturfredningsforening,
Skov- og Naturstyrelsen m.v. Konflikten omkring selve fredningen vil derfor virke som en
interessegruppekonflikt, der kører hårdt i spænd mellem de to parter. Den komplekse og
svært håndgribelige naturbeskyttelsessag træder frem med den lokale kultur som offer.
- 88 -