Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Sammenligning og forklaring Kampen om naturen Aktører
Miljølære
mulighed for inddragelse af offentligheden indenfor planlægning i mindre områder.
I sagen ved Liseleje lavede man derimod mange tiltag for at inddrage offentligheden. Amt
og kommune arrangerede offentlige møder, man lavede en veldokumenteret hjemmeside
og derudover havde man en åben proces ved oprettelsen af kystbeskyttelseslaget. Motiverne
hertil kan man diskutere, men offentlighed og åbenhed, i særlig grad når det handler
om, at projekterne har direkte håndgribelige konsekvenser for hver enkelt, er vigtig for
at sikre opbakningen på lang sigt.
Kystbeskyttelsessagerne har været meget følelsesladede
For eksempel i vadehavssagen, hvor debatten om bygningen af det fremskudte dige
handlede om “sikkerhed for fugle eller mennesker”. Her gav en mindre gruppe af modstandere
på forhånd op, da det ikke var muligt at trænge igennem med deres synspunkter
(Iversen, 1980). På samme måde viser det sig i sagen om Mårup Kirke, at den gamle kirke,
som man tidligere ikke ville flytte eller bevare, pludseligt blev glorificeret som et lokalt
mindesmærke. Den offentlige debat har med andre ord ikke været særligt nuanceret,
hvilket ofte kan føre til beslutninger, der ikke foretages på et rationelt grundlag.
Myndighedshierarki med forskellige opgaver og interesser
Kommunerne har vist sig at være meget pragmatiske. Ved Lønstrup Klint har både Løkken-Vrå
og Hjørring Kommune givet udtryk for, at de som sådan er positive overfor en
fastholdelse af de opstillede og billige trykudligningsmoduler, hvis de mod forventning
skulle vise sig at virke. Herved indtager de et langt mere pragmatisk synspunkt end amtet
og de statslige myndigheder, der for det første står fast ved den oprindelige fredning og
for det andet holder på de traditionelle metoder til kystsikring. I sagen ved Liseleje har
kommunen primært lagt vægt på, at kystsikringen havde en bredere strand som biprodukt,
hvilket ville styrke turisterhvervet.
Staten i form af Trafikministeriet og Miljøministeriet har derimod vist sig at lægge stor
vægt på intentionerne i naturbeskyttelseslovgivningen med et forsøg på at begrænse
anlæggelsen af kystbeskyttelse [Jakobsen, 1999]. Dette kan blandt andet skyldes det internationale
engagement.
I vadehavssagen fik landspolitikerne et dårligt beslutningsgrundlag, da de skulle tage stilling
til det fremskudte dige i Folketinget. Resultatet blev en beslutning, der senere måtte
gøres om med oprettelsen af Saltvandssøen. Hermed tyder noget på en administrativ opsplitning,
hvor miljømyndighederne ikke er blevet ordentlig inddraget i beslutningsprocessen.
Amterne har ansvaret for planlægningen i kystnærhedszonen, ligesom de har ansvaret
for kystsikringssagernes administration efter kystbeskyttelsesloven. Amterne står dermed
- 86 -