Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Aktører Kampen om naturen Sammenligning og forklaring
Hvilke midler?
Miljølære
skellige konfliktsituationer. Mange af de lokale ser for eksempel de naturbeskyttelsesinteresserede
som en naturelite, der ikke ser realistisk på tingene. Dette ses for eksempel i
sagen om Lønstrup Klint, hvor Danmarks Naturfredningsforenings repræsentant giver udtryk
for, at der ikke skal kystsikres, fordi klinten er “et af de eneste områder i Danmark,
hvor man kan fornemme naturens råden uden indblanding fra mennesket “ [Jørgensen,
1999]. Overfor denne form for synspunkter mener turistchefen i Lønstrup, at det er et
mærkeligt romantisk Københavner synspunkt, at Jylland gerne må falde i havet [Brøndum,
1999].
På samme måde viser erfaringerne fra Vadehavet, at der udvikles en kløft mellem de lokale
og myndighederne, når de lokale ikke forstår myndighedernes projekt og de hensyn
de tager.
Uenigheden er ikke kun om målene med et evt. tiltag, men også om midlerne og deres
effektivitet. Ved Lønstrup tillader myndighederne forsøget med trykudligningsmodulerne
men betvivler stærkt deres funktion, mens de lokale er sikre på, at det vil virke.
Sker der en ændring af befolkningssammensætningen, kommer der nye aktører på banen,
hvilket bevirker, at de lokale udvikler sig til en inhomogen gruppe med differentierede
normer.
Offentlighed og åbenhed
Inddragelse af de lokale er vigtigt. Sagerne omkring Vadehavet har historisk vist en fortsat
øget interesse og mobilisering omkring kystsikringsspørgsmålet. Samtidig har vi set, at en
øget inddragelse af offentligheden er blevet indarbejdet som en væsentlig faktor i lovgivningen.
I særlig grad i Planloven, hvor det hedder sig, at “den forudgående offentlighed
skal sikre, at borgerne på et tidligt tidspunkt i planlægningsarbejdet får mulighed for at
debattere planlægningsmulighederne” [Vejl. om planloven, 1996]. Men samtidigt er det op
til de involverede myndigheder at bestemme niveauet af offentlighedens inddragelse. Ved
kystsikringssagen i Liseleje blev offentligheden som nævnt involveret direkte i planlægningen.
Derimod har det vist sig, at gennemførelsen af Vadehavsplanen har vakt en del furore i
Vadehavsområdet. Vadehavsplanen blev vedtaget på en konference i Tyskland for miljøministrene
i 1997. Dette skete på trods af, at der forud havde været nedsat et rådgivende
udvalg for Vadehavet, og på trods af at der siden 80’erne været en løbende diskussion
om beskyttelsen af Vadehavet. Selv om en af vadehavsplanens hensigter er et velengageret
lokalsamfund, ændrer det ikke ved, at et internationalt samarbejde uvægerligt byder
på dårligere muligheder for at involvere borgerne i beslutningstagningen. Derimod er der
- 85 -