Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...
Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...
Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Et natursyn i udvikling <strong>Kampen</strong> <strong>om</strong> <strong>naturen</strong> Sammenligning og <strong>for</strong>klaring<br />
Fredningens natursyn<br />
Tror vi på '<strong>naturen</strong>'?<br />
Naturen er <strong>for</strong> os alle<br />
<strong>Miljølære</strong><br />
et produktions<strong>om</strong>råde, hvilket især ses i casen <strong>om</strong> Vadehavet. I dag prøver man at regulere<br />
brugen af <strong>naturen</strong> gennem planlægning og naturbeskyttelse. Man har fået øjnene op<br />
<strong>for</strong>, at <strong>naturen</strong> også har en værdi i sig selv.<br />
Vi ser, at man i dag har fredet både Lønstrup klint og Vadehavet, men hvilke natursyn ligger<br />
bag disse fredninger? På den ene side tyder det på, at der ligger et antropocentrisk<br />
natursyn bag begge fredninger. Fredningerne er et ønske <strong>om</strong> at bevare <strong>om</strong>råderne i Vadehavet<br />
og de geologiske processer ved Lønstrup Klint udelukkende <strong>for</strong>, at vi har mulighed<br />
<strong>for</strong> at gå ud og betragte dem.<br />
På den anden siden kan man argumentere <strong>for</strong>, at der ligger et ikke-antropocentrisk natursyn<br />
bag. Nok er det mennesket, der udarbejder fredninger, men det er i Vadehavets tilfælde<br />
gjort med ønsket <strong>om</strong> at tillægge Vadehavet en værdi s<strong>om</strong> økosystem. Dermed får<br />
denne fredning en økocentrisk karakter. Fredningen af Lønstrup Klint kan derimod ikke<br />
betragtes s<strong>om</strong> økocentrisk, da det ikke er noget levende. De geologiske processer tillægges<br />
ikke en værdi i sig selv, kun en værdi <strong>for</strong> mennesket og <strong>for</strong> vores interesse i at kende<br />
<strong>for</strong>klaringen på landskabets udvikling.<br />
Man kan sætte spørgsmålstegn ved, <strong>om</strong> vi i dag har en idé <strong>om</strong>, at kysten må være noget<br />
af det mest oprindelige natur, vi har i Danmark. Regner vi med visuelt at opleve <strong>naturen</strong><br />
s<strong>om</strong> den er ved kysterne, og hvis vi gør det, mener vi så, at kystsikring er ødelæggende<br />
<strong>for</strong> denne oplevelse, at det gør kysten mere unaturlig? Ville det overhovedet bekymre os,<br />
hvis hele kysten blev lagt i beton, hvis bare det blev gjort så æstetisk s<strong>om</strong> muligt? Og ville<br />
det bekymre os, at man ændrede <strong>naturen</strong> og gjorde den 'større', ved at lave strandfodring,<br />
selv<strong>om</strong> man faktisk ikke ville kunne se indgrebet?<br />
Forventningerne til den visuelle oplevelse af <strong>naturen</strong> vil være <strong>for</strong>skellig alt efter, hvor på<br />
kysten man befinder sig. Vestkysten bliver ofte betragtet s<strong>om</strong> mere vild og naturlig end<br />
kysterne i de indre farvande. Desuden vil brugen af kysterne også være med til at bestemme,<br />
i hvor høj grad vi betragter dem s<strong>om</strong> natur. Bliver en tæt belagt badestrand betragtet<br />
s<strong>om</strong> natur, eller er det bare et sted vi tager hen <strong>for</strong> at slappe af, et sted der er til <strong>for</strong><br />
vores skyld. Et eksempel på det sidste ses i casen fra Liseleje, hvor stranden ikke får tillagt<br />
værdi s<strong>om</strong> natur, men kun s<strong>om</strong> et <strong>om</strong>råde med rekreativ værdi, der kan bruges til at<br />
tiltrække turister. Eksemplet viser, at anvendelsen af kysten kan bestemme, hvad den er.<br />
Hvis vi bruger den til badestrand, er det det, den er og ikke natur.<br />
Man er i dag af den mening, at alle har ret til at k<strong>om</strong>me i <strong>naturen</strong>. Dette medfører, at ky-<br />
- 83 -