Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...
Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...
Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Forhold i kystzonen <strong>Kampen</strong> <strong>om</strong> <strong>naturen</strong> Sammenligning og <strong>for</strong>klaring<br />
<strong>Miljølære</strong><br />
8 Sammenligning og <strong>for</strong>klaring<br />
8.1 Forhold i kystzonen<br />
Ændrede interesser i kystzonen<br />
Der har gennem tiden været en udvikling i brugen af kysten. Kysten var livsgrundlaget <strong>for</strong><br />
de oprindelige kulturer, og man levede sit liv udfra de <strong>for</strong>hold, både gode og dårlige, livet<br />
ved havet indebar. Kystzonen og <strong>naturen</strong> var en produktionsfaktor. I Vadehavet gav dette<br />
sig udslag i, at man uproblematisk udvidede arealet til landbrugsjord gennem inddigninger.<br />
På samme måde levede man med <strong>naturen</strong> og på <strong>naturen</strong>s vilkår med havet s<strong>om</strong> den<br />
kraftfulde magt, der kunne tage liv og land, men s<strong>om</strong> man samtidigt gerne ville tæmme,<br />
hvis muligheden <strong>for</strong>elå.<br />
S<strong>om</strong> følge af urbaniseringen og primærerhvervenes mindskede relative betydning har kysten<br />
i dag udviklet sig fra udelukkende at have værdi <strong>for</strong> fiskere og handlende til at have<br />
fået en rekreativ værdi <strong>for</strong> bymennesket.<br />
I dag er den oprindelige kultur <strong>for</strong>trængt. Mange af de oprindelige samfund, er blevet til<br />
rene turistghettoer, hvor købmanden kun åbner <strong>om</strong> s<strong>om</strong>meren. Den intense brug af kysten<br />
medfører et stort slid, mens turismen samtidigt er blevet det vigtigste erhverv. Nogle<br />
steder rejses der krav <strong>om</strong> kystsikring <strong>for</strong> at bevare blandt andet s<strong>om</strong>merhuse eller udvikle<br />
strandbredden, mens der andre steder ydes modstand, <strong>for</strong>di man frygter, det vil ødelægge<br />
kysten. Kysten har der<strong>for</strong> rekreativ interesse af flere årsager. Nogle ønsker at fastholde<br />
kysten s<strong>om</strong> et absolut natur<strong>om</strong>råde kun påvirket af havet, andre ønsker at udnytte kystens<br />
muligheder ved at bygge s<strong>om</strong>merhuse eller ganske simpelt ved at bruge den s<strong>om</strong><br />
strand. Og andre igen ønsker at bruge den til jagt og fritidsfiskeri eller fuglekiggeri. Disse<br />
<strong>for</strong>skelligartede interesser gør, at holdningen til kystsikring varierer.<br />
Kystzonen - et reguleret <strong>om</strong>råde<br />
Den intense udnyttelse af kystzonen og de mange tilstedeværende interesser både inden<strong>for</strong><br />
og uden<strong>for</strong> kystzonen har medført et behov <strong>for</strong> regulering.<br />
På nationalt plan <strong>for</strong>søger man i dag at friholde kysterne <strong>for</strong> yderligere anlæg, der ikke er<br />
direkte afhængige af en kystnær placering. Dette gøres ud fra en <strong>for</strong>ståelse af, at kysterne<br />
er en vigtig del af det, danskerne <strong>for</strong>står s<strong>om</strong> dansk[Svennevig, 97]. Man ønsker at<br />
kunne k<strong>om</strong>me til stranden. Det er et nationalt gode, og det tilk<strong>om</strong>mer alle både rig og fattig.<br />
Holdningen til kystsikring er dog mere blandet, og beslutninger tages ud fra de interesser,<br />
der er i et givet <strong>om</strong>råde. På den ene side er der udstedt <strong>for</strong>bud mod privat kystsik-<br />
- 81 -