Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

More documents

Recommendations

Info

Lønstrup Klint Kampen om naturen Konklusion 6.3 Konklusion Miljølære de deres huse i stedet for at flytte? Er det rimeligt, at de skal flytte, når det nu er muligt om ikke at forhindre så i hvert tilfælde at bremse havets afgnavning af kysten? Desuden er der spørgsmålene om de forskellige sjældne dyr og planter, der er i området, samt om den geologiske værdi af området, har større betydning end de menneskeskabte værdier. Lønstrup By blev først sikret, da byen led så hårdt under nogle efterårsstorme, at dens mest udsatte del var i fare for at forsvinde. Dette stemmer ikke overens med den gamle kultur, som er beskrevet ovenfor. Før regnede man et tab til havet med, når man byggede. Foreksempel blev fyret ved Rubjerg Knude bygget med en bevidsthed om, at det inden for relativ kort tid ville blive tabt til naturen. Kirken er i dag opgivet af de lokale, men nogle har stadig deres pårørende begravet på den tilhørende kirkegård og har derfor et særligt tilhørsforhold til lige netop dette område. De er dog blevet tilbudt, at få deres pårørende flyttet til Lønstrup kirkegård, men har åbenbart ikke været interesserede i denne løsning. Samtidig har en anden gruppe mennesker interesseret sig for Klinten som et fascinerende og spændende naturområde, hvor man ikke ser meget til menneskets manipulation og underlæggelse af naturen. For dem har kirken derfor nok større værdi som kontrast til eller bekræftelse af havets vilde og uregerlige påvirkning. Herved er der fremkommet to fraktioner, som vel egentlig alle har en stærk tilknytning til og stor kærlighed til området og dets natur. Men mens den ene fraktion mener, at naturen må gå sin gang, og at mennesket må give afkald på nogle kulturværdier, mener den anden, at man med alle midler bør søge at bevare nogle kulturværdier og beskytte dem mod naturens kræfter. For det første er der sket et skift i kulturen ved Lønstrup Klint. Fra at have været beboet af en oprindelig befolkning, der indstillede sig på naturens luner, har man fået en befolkning af sommerhusejere og beboere afhængig af turisterhvervet, der er interesserede i at blive sikret mod havet. Dette er den samme udskiftning i både kultur og natursyn som man så i Vadehavet. I denne sag er det blot endnu ikke endegyldigt besluttet hvilken side, der vinder. Situationen i dag er altså, at der er en gruppe mennesker, som kæmper for at få etableret en kystsikring neden for Mårup Kirke, og som argumenterer ud fra følelsesladede og kulturelt underlagte værdier. Eller tager de blot kirken som gidsel i en sag, der i virkeligheden blot handler om økonomi og sommerhuse? Derudover er der en gruppe mennesker, som ser kystnedbrydningen som en vigtig del af den spændende og fredede natur. Disse kæmper mod kystsikring med argumentation i naturværdier, set som den så vidt muligt umanipulerede natur, som de mener, er beskyttet af den eksisterende fredning. Kommunerne langs klinten har endnu ikke vist interesse for at få klinten kystsikret. Dette sker dog efter afvejelser af de økonomiske omkostninger forbundet med at kystsikre, de efterfølgende konsekvenser for biologien og geologien i området og endelig hvad der sik- - 72 -
Konklusion Kampen om naturen Lønstrup Klint Miljølære res af økonomiske og rekreative værdier. Kommunerne vil dog formodentlig overveje sagen igen, hvis det viser sig, at forsøget med trykudligningsmodulerne virker. Indtil videre har beslutningstagerne altså taget den fraktions side, som mener, at man bør lade naturen gå sin gang. Fremskridtspartiet har flere gange vist interesse for kystsikring i området ved at tage sagen op i folketinget. Om det har en ideel baggrund eller det skyldes, at Kirsten Jakobsen har sommerhus i området, kan man kun gisne om. Men alligevel er heller ikke staten interesseret i at bruge penge på kystsikring ved Mårup Kirke, da man respekterer det særlige ved klinten, som man med fredningen har ønsket at sikre 5 . 5 Folketingets protokol, mødenr. 68 den 20/4/93 omkring beslutningsforslag B85 fremsat af Fremskridtspartiet. - 73 -
Page 1 and 2:
Problemformulering Kampen om nature
Page 3 and 4:
Problemformulering Kampen om nature
Page 5 and 6:
Metode Kampen om naturen Indledning
Page 7 and 8:
Metode Kampen om naturen Indledning
Page 9 and 10:
Biologisk/geologisk beskrivelse Kam
Page 11 and 12:
Biologisk/geologisk beskrivelse Kam
Page 13 and 14:
Samfundsmæssig anvendelse Kampen o
Page 15 and 16:
Samfundsmæssig anvendelse Kampen o
Page 17 and 18:
Kystsikringer Kampen om naturen Kys
Page 19 and 20:
Administration Kampen om naturen Ky
Page 21 and 22: Administration Kampen om naturen Ky
Page 29 and 30: Hvad er natursyn? Kampen om naturen
Page 35 and 36: Natursynet i lovgivningen Kampen om
Page 37 and 38: Aktører Kampen om naturen Natursyn
Page 39 and 40: De lokale som interessegruppe Kampe
Page 41 and 42: Arealkonflikt Kampen om naturen Nat
Page 43 and 44: Artikulering af borgernes præferen
Page 45 and 46: Værdiansættelse af truede arealer
Page 47 and 48: Beskrivelse Kampen om naturen Vadeh
Page 59 and 60: Analyse Kampen om naturen Vadehavet
Page 61 and 62: Analyse Kampen om naturen Vadehavet
Page 63 and 64: Beskrivelse Kampen om naturen Løns
Page 71: Analyse Kampen om naturen Lønstrup
Page 75 and 76: Beskrivelse af projektet Kampen om
Page 77 and 78: Beskrivelse af projektet Kampen om
Page 79 and 80: Analyse og konklusion Kampen om nat
Page 81 and 82: Forhold i kystzonen Kampen om natur
Page 83 and 84: Et natursyn i udvikling Kampen om n
Page 85 and 86: Aktører Kampen om naturen Sammenli
Page 87 and 88: Hvorfor opstår der konflikter omkr
Page 93 and 94: Artikler og litteratur Kampen om na
Page 95 and 96: Interviews Kampen om naturen Kilder
Page 97 and 98: Lovtekster Kampen om naturen Bilag
show all

Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?