Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Lønstrup Klint Kampen om naturen Konklusion
6.3 Konklusion
Miljølære
de deres huse i stedet for at flytte? Er det rimeligt, at de skal flytte, når det nu er muligt om
ikke at forhindre så i hvert tilfælde at bremse havets afgnavning af kysten? Desuden er
der spørgsmålene om de forskellige sjældne dyr og planter, der er i området, samt om
den geologiske værdi af området, har større betydning end de menneskeskabte værdier.
Lønstrup By blev først sikret, da byen led så hårdt under nogle efterårsstorme, at dens
mest udsatte del var i fare for at forsvinde. Dette stemmer ikke overens med den gamle
kultur, som er beskrevet ovenfor. Før regnede man et tab til havet med, når man byggede.
Foreksempel blev fyret ved Rubjerg Knude bygget med en bevidsthed om, at det inden
for relativ kort tid ville blive tabt til naturen.
Kirken er i dag opgivet af de lokale, men nogle har stadig deres pårørende begravet på
den tilhørende kirkegård og har derfor et særligt tilhørsforhold til lige netop dette område.
De er dog blevet tilbudt, at få deres pårørende flyttet til Lønstrup kirkegård, men har
åbenbart ikke været interesserede i denne løsning. Samtidig har en anden gruppe mennesker
interesseret sig for Klinten som et fascinerende og spændende naturområde, hvor
man ikke ser meget til menneskets manipulation og underlæggelse af naturen. For dem
har kirken derfor nok større værdi som kontrast til eller bekræftelse af havets vilde og
uregerlige påvirkning. Herved er der fremkommet to fraktioner, som vel egentlig alle har
en stærk tilknytning til og stor kærlighed til området og dets natur. Men mens den ene
fraktion mener, at naturen må gå sin gang, og at mennesket må give afkald på nogle kulturværdier,
mener den anden, at man med alle midler bør søge at bevare nogle kulturværdier
og beskytte dem mod naturens kræfter.
For det første er der sket et skift i kulturen ved Lønstrup Klint. Fra at have været beboet af
en oprindelig befolkning, der indstillede sig på naturens luner, har man fået en befolkning
af sommerhusejere og beboere afhængig af turisterhvervet, der er interesserede i at blive
sikret mod havet. Dette er den samme udskiftning i både kultur og natursyn som man så i
Vadehavet. I denne sag er det blot endnu ikke endegyldigt besluttet hvilken side, der vinder.
Situationen i dag er altså, at der er en gruppe mennesker, som kæmper for at få
etableret en kystsikring neden for Mårup Kirke, og som argumenterer ud fra følelsesladede
og kulturelt underlagte værdier. Eller tager de blot kirken som gidsel i en sag, der i virkeligheden
blot handler om økonomi og sommerhuse? Derudover er der en gruppe mennesker,
som ser kystnedbrydningen som en vigtig del af den spændende og fredede natur.
Disse kæmper mod kystsikring med argumentation i naturværdier, set som den så
vidt muligt umanipulerede natur, som de mener, er beskyttet af den eksisterende fredning.
Kommunerne langs klinten har endnu ikke vist interesse for at få klinten kystsikret. Dette
sker dog efter afvejelser af de økonomiske omkostninger forbundet med at kystsikre, de
efterfølgende konsekvenser for biologien og geologien i området og endelig hvad der sik-
- 72 -