Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Analyse Kampen om naturen Lønstrup Klint
6.2 Analyse
Miljølære
mark, hvor det kan lade sig gøre at fornemme naturens råden uden indblanding fra mennesket
[Jørgensen, 1999]. DANMARKS NATRUFREDNINGSFORENING vægter naturoplevelsen
meget højt. De sætter generelt naturens egen værdi meget højt, men en
vigtig grund til denne værdi er, at folk skal have mulighed for at komme ud og “opleve”
naturen. Turistchefen i Lønstrup har ikke meget respekt for Danmarks Natrufredningsforenings
synspunkter og mener, at Danmarks Naturfredningsforenings udtalelser er udtryk
for ”et mærkeligt romantisk københavner synspunkt, at Jylland gerne må falde i havet”
[Brøndum, 1999].
Lønstrup og Løkken Turistforeninger lægger vægt på den praktiske beskyttelse af by,
strand og seværdigheder. Det er vigtigt at bevare de ting, som tiltrækker turisterne. Det er
vigtigt at bevare byen og at bevare kirken og de materielle værdier forstået som land og
bygninger. Turistforeningerne er bange for, at den havbaserede erosion formindsker kysternes
sandstrande, som er en meget vigtig bestanddel af områdets tiltrækning for turister.
Derfor er det vigtigt at beskytte for at bevare brede sandstrande. Desuden er mange
turister moralsk forargede over, at man lader bygninger og infrastruktur styrte i havet uden
at søge at forhindre det, kommenterer Løkken Turistforening.
Historisk set har man, som det er beskrevet i afsnit 6.2.2, langs kysten i området indrettet
sig efter det naturgivne. Man har opgivet de arealer, som det ikke længere var muligt eller
rentabelt at dyrke, og flyttet sine aktiviteter længere ind i landet. Der har her været tale om
et af nødvendighed pragmatisk forhold til naturen, idet man har erkendt naturen som den
stærkeste og ladet den gå sin gang. Man har nok i disse situationer opfattet havet som
naturens kraft og som utæmmelig og vild. Da man for en stor dels vedkommende har levet
af og med havet, har det nok haft værdi som en art guddommelig nåde. Havet har
betydet store muligheder for både transport, føde og erhvervsgrundlag, men har på samme
tid ubønhørligt ædt sig ind på livet af menneskene via kysterosionen, og ved at stormene
hvert år har kostet mange fiskere og søfolk livet. Siden 1980’erne har man anlagt
kystsikring i Lønstrup for at søge at hindre havet i at opsluge byen. Der er her sket en
ændring i adfærden, der nok skal ses i lyset af de tekniske muligheder, man har fået for
kystsikring i det 20. århundrede, og udfra en afvejning af både rent økonomiske forhold og
mere menneskelige forhold.
Det store spørgsmål i dag er, om området omkring Mårup kirke skal kystsikres. Her må
flere overvejelser tages ind. For det første kunne man blot flytte kirken i stedet for at kystsikre.
Men samtidig med at man ikke kystsikrer kirken, så er der også en fare for, at
sommerhuse begynder at ryge i vandet. Her er man så inde på noget økonomisk. Er det
ikke bedre samfundsøkonomisk set at kystsikre, så hverken kirke eller sommerhuse ryger
i havet? Hvor stor vigtighed og menneskelig værdi har det for sommerhusejerne at behol-
- 71 -