Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...
Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...
Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Beskrivelse <strong>Kampen</strong> <strong>om</strong> <strong>naturen</strong> Lønstrup Klint<br />
Biologi<br />
<strong>Miljølære</strong><br />
Langs hele profilet kan man se tørveaflejringer, s<strong>om</strong> blev afsat i sumpede <strong>om</strong>råder, da<br />
havet trak sig helt tilbage. Tørven er efterfølgende blevet dækket af flyvesand og presset<br />
sammen. Disse postglaciale tørv blev en overgang brugt s<strong>om</strong> brændsel, men hurtigt opgivet,<br />
da brændværdien var <strong>for</strong> ringe [Raunsgård, 1999].<br />
Lønstrup Klint repræsenterer en stor del af sen- og postglacial tiden samlet på et sted og<br />
er samtidig lettilgængelig og godt blottet. Der<strong>for</strong> er det en af de vigtigste geologiske lokaliteter<br />
i Danmark.<br />
Biologien på Lønstrup klint minder i høj grad <strong>om</strong> det generelle klint landskab, s<strong>om</strong> er beskrevet<br />
i afsnit 2.2.3, hvor den stadige erosion medfører skred, der vanskeliggører etableringen<br />
af planter. På og bagved klinten vokser der planter, man typisk finder på klitter og<br />
overdrev, så s<strong>om</strong> strandmælde og strandkamille. Dog findes der også her mere sjældne<br />
planter s<strong>om</strong> <strong>for</strong>eksempel klitkambunke, vårpotentil og liden snerre.<br />
Den vegetation der ses i de bagved liggende klitter er den samme, s<strong>om</strong> man finder i de<br />
fleste andre danske klitter, hvilket er beskrevet i afsnit 2.2.2, men dette <strong>om</strong>råde er specielt,<br />
idet man kan finde så sjælden en plante s<strong>om</strong> orkideen skovhullæbe i klitlavningerne.<br />
Desuden finder man i den grønne klit en stor population af havtorne, hvis bær <strong>for</strong>skellige<br />
fugle nyder godt af.<br />
I <strong>om</strong>rådet <strong>om</strong>kring Rubjerg Knude træffer man året rundt både træk- og ynglefugle. På de<br />
rigtige tidspunkter kan man i dette <strong>om</strong>råde se fugle s<strong>om</strong> mursejlere, musvåger, spurvehøg,<br />
fjeldvåge, fiskeørn, kærhøg, falke, stære og mange arter af finker, duer, gæs.<br />
Af ynglende fugle ved Rubjerg Knude er digesvalen den mest almindelige [Rasmussen,<br />
1999]. Den graver sine redehuller i vegetationsløse kystklinter og i ler- og grusgrave. I<br />
Danmark og i resten af Vesteuropa er arten i kraftig tilbagegang. Siden det første atlasprojekt<br />
(landsdækkende fugletælling) i 1971-74 har man konstateret, at bestanden her i<br />
landet er blevet reduceret med cirka 30% [Borch, 1999]. Rubjerg Knude er et vigtigt ynglested<br />
<strong>for</strong> digesvalen, og der<strong>for</strong> ville det biologisk være uheldigt, hvis klinten blev kystsikret<br />
på en måde, så materialetransporten <strong>for</strong>hindres. Dette ville nemlig medføre, at klinten<br />
flader ud og bevokses<br />
I s<strong>om</strong>meren 1998 og 1999 blev der s<strong>om</strong> noget nyt observeret ynglende rider på klinten.<br />
Da antallet af ynglende rider i Danmark ifølge atlasprojektet 1993-1996 kun beløber sig til<br />
godt 600 par i alt, er en ny koloni på 20-25 par lidt af en sensation [Østerby, 1999]. Riden<br />
danner kolonier på stejle klipper langs havet og placerer reden højt til vejrs.<br />
I krattene bag skrænten yngler mange småfugle, blandt andet tornsanger, bynkefugl,<br />
tornirisk, gulspurv, rødrygget tornskade, gulbug og græshoppesanger.<br />
- 65 -