Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Vadehavet Kampen om naturen Analyse
Miljølære
den, kom der nye behov for sikre diger. Man byggede byer, som var afhængige af digernes
beskyttelse. Heraf kom et nyt natursyn, hvor det blev naturen, der skulle tæmmes for
menneskenes skyld. Både friserne og de nye folk havde et pragmatisk rationelt forhold til
naturen. Den var til for at bruges.
Perioden med friserne var præget af uproblematiske landvindinger. Man diskuterede ikke,
om det var et problem for vadehavet og dyrelivet deri. For friserne var landvinding desuden
deres eget problem. Det de indvandt havde de også ret til og selv ansvaret for. Ved
byernes opståen kom der derimod et krav om en centraliseret sikkerhed, dvs. staten
skulle sørge for disse byers sikkerhed mod stormfloder.
I perioden ser man altså en ændret ansvars- og myndighedsfordeling i og med kystbeskyttelse
bliver et fælles nationalt anliggende. Naturen opfattes alene som et produktionsredskab
som målet var at beherske og beskytte sig imod. Perioden er præget af, at dette
lod sig gøre som følge af den teknologiske udvikling og forøgede ressourcer.
5.3.2 Situation : Det fremskudte dige og saltvandssøen
I situation 2 byggede man det fremskudte dige. Man oprettede saltvandssøen som kompensation
for de biologiske konsekvenser af at inddæmme store arealer, da konsekvenserne
viste sig at være for store. Man kan altså sige, at man forsøgte at flytte den naturlige
funktion af de inddæmmede arealer over til saltvandssøen.
Argumenter for at lave det fremskudte dige fremfor en forstærkning af det eksisterende
Højer-dige var både landvinding, indvandsproblemer og sikkerhed. Tidens egne tekniske
oplysninger viser dog at kun det første argument holder. Landvinding var et uomtvisteligt
argument, men både sikkerhed og løsning på indvandsproblemet kunne have været taget
vare på med digeforstærkning.
Da beslutningen om diget blev truffet forholdsvis hurtigt, kom naturfolkene for sent med
deres protester imod det fremskudte dige. Partiet Venstre og landbruget havde haft held
til at få debatten til at dreje sig om sikkerhed for fugle eller mennesker [Iversen, 1983A].
Dette medførte en hurtig unanceret debat, der førte til at Folketinget med et snævert flertal
vedtog beslutningen. At byggeriet medfører en storm af protester fra ind- og udland var
dog ikke nok til at stoppe digebyggeriet. De lokale fik deres vilje, mens den nationale administration
var vaklende og usammenhængende.
Allerede på dette tidspunkt var det forudseligt, at naturbeskyttelsen skulle styrkes i området,
blandt andet som følge af Ramsar-konventionen. Det internationale niveau får således
en begyndende rolle i naturbeskyttelsen.
- 60 -