Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Analyse Kampen om naturen Vadehavet
Miljølære
amter og kommuner, mens andre mener at dette vil medføre at reguleringen bliver uden
helhed [Hunderup, 1999]. Hvis hvert amtsråd og kommune skal bestemme sin del og
samtidig pleje egne interesser, så bliver miljøadministrationen for opsplittet og ubrugelig.
Derudover kan der også opstå konflikter mellem forskellige interesser i et givet område.
Måske forstår en jæger ikke, at jagt skal være forbudt, fordi det forstyrrer fuglene, når der
samtidig må rende horder af fugleinteresserede rundt ude på vaden i klar overensstemmelse
med fredningsbestemmelser og anden lovgivning.
De lokale som foregangsmænd i naturbeskyttelsen
5.3 Analyse
Som nævnt i afsnit 3.2.1 betragtes den nederste del af Varde Ådal mellem Varde by og
Ho bugt som en del af Vadehavet. I forbindelse med Mariager Fjords “død” og den fornyede
fokus på de miljømæssige problemer i vådområderne og de indre fravande kom der
også fokus på Varde Å. I den forbindelse tog Varde Landboforening, for at være på forkant
med udviklingen og have maksimal indflydelse initiativet til opstarten af den såkaldte
Operation Engsnarre netop i dette område. Grundideen i projektet er, at frem til år 2003
skal Varde Ås slyngninger gendannes, og området skal genskabes som vådengsområde
uden gødskning, med minimal og reguleret afvanding og kun et høslæt om året foretaget
efter fuglenes yngletid. Jorden skal forblive på lodsejernes hænder, og alt skal foregå på
frivillig basis mod kompensation for indtægtstab. Området omfatter 2.800 hektar, og lokale
lodsejere har allerede givet tilsagn om at afgive 1.200 hektar til projektet. Projektet er
godkendt og underlagt Skov- og Naturstyrelsens administration.
I analysen har vi valgt at splitte sagen om Vadehavet op i tre forløb, som afspejler tre forskellige
hovedtendenser i forløbet fra de første landindvindinger og frem til i dag.
1. Tiden før konstruktionen af det fremskudte dige
2. Forløbet omkring beslutningen og konstruktionen af det fremskudte dige og den deraf
følgende saltvandssø
3. Tiden efter det fremskudte dige, hvor vadehavet får pålagt mange former for fredning
5.3.1 Situation : Tiden før det fremskudte dige
Den første situation spænder over mange år. Den er kendetegnet ved først frisernes levevis
og siden den mere blandede befolkning i området.
Friserne byggede værfter til deres huse og havde dermed et natursyn, der var præget af,
at man var nødt til at indstille sig på naturen og indordne sig under naturens præmisser.
Selvom de byggede diger, så var disse ikke i stand til at stoppe alle ekstremer såsom
stormfloder. I takt med, at andre "folkeslag" flyttede til området og byggede direkte på jor-
- 59 -