Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Beskrivelse Kampen om naturen Vadehavet
Økonomi
Internationalt
Beslutningen om saltvandssøen
Miljølære
På baggrund af den kraftige tilbagegang for yngle- og trækfugle, som bygningen af det
fremskudte dige viste sig at afstedkomme, blev der nedsat en gruppe sagkyndige biologer
udpeget af miljøministeriets fredningsstyrelse og landbrugsministeriet. Gruppen foretog i
1979 en vurdering af forskellige muligheder for udformning og anvendelse af det inddigede
område, særlig med henblik på at bevare eller genskabe naturværdierne bag det fremskudte
dige. Gruppen pegede på etablering af en saltvandssø bag diget som den bedste
løsning, og denne blev vedtaget ved lov i folketinget i februar 1983 [Gram og Larsen,
1983].
Saltvandssøen var klar i foråret 1984 og er et eksempel på en offensiv indsats for at naturbeskyttelse
ved gennem kraftige indgreb i naturen at forbedre eller genskabe naturligt
liv [Iversen, 1983].
Det dansk-tyske fremskudte dige ud for Tøndermarsken stod færdigbygget i sensommeren
1981. Prisen for den danske del af digesystemet blev 120 millioner kroner, hvor Højer
og Tønder byråd betalte cirka 12 millioner og Sønderjyllands amtsråd cirka 40 millioner
kroner. Resten måtte staten betale [Philipsen, 1983].
Forhandlinger mellem de tre vadehavsstater, Holland, Tyskland og Danmark, om et vadehavssamarbejde
startede i 70’erne, og i 1982 førte de til den første aftale om en fælles
beskyttelse af Vadehavet. Sidste ministerkonference mellem de tre lande blev afholdt i
1997. På dette tidspunkt var samarbejdet nået så langt, at man kunne vedtage Vadehavsplanen.
Vadehavsplanen omfatter det, man kalder vadehavsområdet, og indbefatter
altså Vadehavet, Tøndermarsken og andre kystnære arealer.
Det nye i vadehavsplanen er, at man tager landområder med og ser det som et samlet
område. Vadehavsplanen tager sit udgangspunkt i, at benyttelsen af vadehavsområdet
skal ske bæredygtigt, det vil sige uden at indskrænke levemulighederne for planter og dyr,
samtidig med at denne beskyttelse ikke fører til forringede levevilkår for lokalbefolkningen.
Planen forudsætter også, at der ikke må slækkes på beboernes sikkerhed mod havet,
samt at borgere og interessegrupper inddrages aktivt i planens gennemførelse.
Hvad angår kystsikring, så er det i princippet ikke længere tilladt at bygge nye havdiger i
vadehavsområdet. Hvis der skal kystsikres på anden vis, skal dette ske med en større
hensyntagen til naturen, end der har været praksis hidtil. Der må dog ikke gives køb på
befolkningens sikkerhed [Wichman, 1999]
- 55 -