Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Vadehavet Kampen om naturen Beskrivelse
Miljølære
ger, som bygningen af et nyt dige ville afstedkomme. Ifølge budgetterne ville et nyt dige
således kun komme til at koste cirka 5 millioner ekstra [Sørensen, 1976].
Landvinding var dog ikke det eneste motiv til at bygge det fremskudte dige. Også indvandsproblemet
har været afgørende for valget. Indvandsproblemet består i en manglende
lagerkapacitet til opstuvede vandmasser i det nedre Vidå system under langvarig sluselukning
ved Højer (36 timer). Den nederste del af Vidåen er omgivet af diger, som forhindrer
de lavtliggende marskarealer i at blive oversvømmet. I dag findes der ”lagerplads”
til vandmasserne, så man regner med en statistisk sikkerhed på 80 år, mod indvandsoversvømmelser.
Teknikere mente, at der var behov for mere kapacitet, hvilket man ville få
i den nye kog ved et fremskudt dige.
Men de samme teknikere pegede selv på to alternative løsninger i forbindelse med digeforstærkning.
Alternativerne var enten at installere en højvandspumpe eller at indrette et
reservoir bag det eksisterende dige, for eksempel i Rudbøl Kog. Begge ville være fuldt
forsvarlige.
Loven om det fremskudte dige
I maj 1977 blev loven om bygningen af det fremskudte dige vedtaget. Behandlingen af loven
tog kun en uge. I lovforslaget til folketinget havde man kun inkluderet valget mellem
et ja og et nej til digebyggeriet, ikke et valg imellem de to løsninger. Loven blev vedtaget i
Folketinget med stemmerne 80 mod 62. Før lovens vedtagelse var der ikke blevet taget
kontakt til biologisk ekspertise. Da loven var blevet vedtaget, kom der en skov af protester
fra både ind- og udland, over at loven bar præg af, at der slet ikke var blevet taget biologiske
hensyn. Protesterne førte dog ikke til ændringer af loven.
Et problem ved det fremskudte dige var og er, at det er bygget helt ude på vaden. Ønsker
man yderligere landvinding på ydersiden af diget for at beskytte dette, må dette altså udføres
helt ude på vaden til stor skade for dyrelivet. Det var dog allerede dengang fredningsstyrelsens
og fiskeriministeriets helt klare holdning at der ikke måtte ske yderligere
landvinding udenfor det nye dige, da det ville betyde tab af endnu flere værdifulde vader.
Det forland, man måtte ønske opbygget, måtte komme fra naturens egen hånd og i naturens
tempo, og sikringen af diget måtte derfor om nødvendigt ske på en anden måde end
ved at lave menneskeskabt landvinding på ydersiden af det [Tougård, 1984].
Men samtidig med at fredningsstyrelsen og fiskeriministeriet ikke var særligt glade for
menneskeskabt forland, så ville dette forland kunne give bedre vilkår for fuglene, idet disse
trækker ind på forlandet ved højvande. Det fremskudte dige ligger ude på så dybt
vand, at en naturlig dannelse af nyt forland i bedste fald vil tage halve århundreder. Hvis
der overhovedet dannes noget. Og et sådant skal i givet fald dannes på det, der i dag er
tilbage af produktiv, næringsrig slikvade foran diget [Meltofte, 1985].
- 54 -