Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Beskrivelse Kampen om naturen Vadehavet
Miljølære
Efterhånden som befolkningen voksede, formindskedes frisernes dominans, samtidig
med at behovet for større digekonstruktioner voksede. Staten overtog efterhånden initiativet
til og administrationen af digebyggerierne.
I 1861 byggedes for eksempel det store Højer dige, men det viste sig op gennem den første
halvdel af 1900-tallet, at digerne langs den sønderjyske vestkyst ikke var så solide,
som man kunne ønske [Iversen, 1980]. Derfor nedsatte man i 1950 et udvalg under landbrugsministeriet,
der skulle undersøge mulighederne for løsning af sikkerhedsproblemet.
Udvalget afgav en betænkning, der aldrig blev taget op.
Beslutningsprocessen op til det fremskudte dige.
I 1962 kom der en stormflod, der viste, hvor galt det kunne gå. Som følge heraf opstod
der et folkekrav om at gøre noget ved sikkerheden, og i 1963 blev der nedsat et nyt
stormflodsudvalg, der afgav en betænkning i 1975 [Sørensen, 1976].
Selvom man altså allerede i 1950 erkendte, at der var problemer med sikkerheden ved
det gamle Højer-dige fra 1861, gjorde man dengang ikke noget ved det.
I stedet påbegyndtes landvinding på ydersiden af Højer-diget, med det formål at indvinde
dette land ved et senere digebyggeri [Iversen, 1980].
Landvinding og sikkerhed
I Tyskland ønskede man at bygge et fremskudt dige og foreslog dette til danskerne, men
der blev takket nej. For det første var det for dyrt at bygge det fremskudte dige, og for det
andet var landvindingsarbejdet ikke langt nok fremskredet.
I 1972 afsluttedes de danske landvindingsprojekter, og man begyndte at lede efter en
passende lejlighed til at kræve det fremskudte dige bygget. Denne lejlighed blev stormflodstruslen
i 76. Kort efter denne hændelse var lokalpolitikerne klar med kravet om et nyt
dige. Året før var stormflodsudvalget dog kommet med sin indstilling, og af den fremgik
det, at både digeforstærkning og et nyt dige var mulige sikkerhedsmæssigt forsvarlige
løsninger. De statslige repræsentanter ønskede et forstærket dige, men de lokale ønskede
et nyt, der også kunne indvinde mere land.
Allerede i 1961 var de første kortskitser over den foreslåede placering af det fremskudte
dige fremkommet. Stedet, hvor det ligger i dag, afviger ikke meget fra denne første foreslåede
placering. Det fremgår både af et brev skrevet af Sønderjyllands amtsborgmester
fra dec. 1975 [Iversen, 1980] og af beregninger, som Sønderjyllands amtsråd foretog over
omkostningerne ved at bygge det fremskudte dige som alternativ til forstærkningen af
Højer-diget, at landvinding var et afgørende motiv for bygningen af det fremskudte dige.
Man kalkulerede med, at salget af de inddigede koge ville nedsætte de ekstra omkostnin-
- 53 -