Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Vadehavet Kampen om naturen Beskrivelse
5.2.2 Kultur
Miljølære
Digebyggeriernes indflydelse på biologien
Det dansk-tyske fremskudte dige ud for Tøndermarsken (se afsnit 5.2.2 - Kystsikringsprojekter)
stod færdigbygget i sensommeren 1981. Fredningsstyrelsen og Vildtbiologisk
Station har i samarbejde undersøgt konsekvenserne af dette naturindgreb for fuglelivet.
Resultaterne er fremlagt i adskillige rapporter, der alle dokumenterer, at fuglebestandene
som helhed er gået stærkt tilbage efter digebyggeriet. Tilbagegangen skete, fordi vadefladerne
og marskengene bag det fremskudte dige hurtigt tørrede ud. Således forsvandt
80% af ynglefuglene og 70-85% af de rastende trækfugle efter inddigningen fra området.
På baggrund af den stærke tilbagegang byggedes i 1984 en kunstig saltvandssø for at afhjælpe
de negative konsekvenser (se nedenfor under kystsikring og administration). En
række fuglearter reagerede meget hurtigt på de ændrede forhold, og antallet af ynglende
vadefugle steg fra 270 par i 1983 til 750 par i 1984. Søen bliver nu også mere og mere
brugt som fødesøgningsområde. Endelig bruger fuglene også søen som rasteplads, når
der er højvande i Vadehavet [Gram og Møller, 1985].
Menneskelig anvendelse
De første, som begyndte at udnytte områderne i Vadehavet og indvinde land, var friserne.
Friserne startede indvandringen i vadehavsområdet i det ottende århundrede og kom oprindeligt
fra marskegnene ved floden Ems i Tyskland. Man ved med sikkerhed, at friserne
har beboet hele det danske vadehavsområde, da man overalt i landskabet den dag i dag
ser spor af den frisiske kultur. Frisernes levevilkår var bestemt af digebygning og landindvinding,
og de beskyttede sig mod oversvømmelser ved at bygge deres huse på værfter,
og konstruere diger til beskyttelse. Omkring beboelserne indvandt man små inddigede
arealer kaldet kooge, som på grund af tilplantning med græs og aflejringer efterhånden
hævede sig over havbunden. Ifølge traditionen fik man retten til disse indvundne arealer. I
lang tid var friserne de eneste, som beboede marsken, men efterhånden fik andre øjnene
op for muligheden af at bosætte sig der og indvinde ny jord. Med tiden er frisernes førsteret
til de nye områder gået tabt, og de er blevet fortrængt af overskudsbefolkning andre
steder fra. I takt med en stigende befolkning i området og forekomsten af større byer har
staterne overtaget inddigningsprojekterne,. Efterhånden fik man bedre diger, og folk er
begyndte at bygge deres gårde uden værfter.
Friserne dyrkede landbrug i marsken, og området har ligeledes været meget brugt som
jagtområde, særlig vadejagt på fugle, som området er så rigt på.
I Vadehavet finder der den dag i dag fiskeri af blå- og hjertemuslinger sted. Muslingefiskeriet
er meget ødelæggende for havbunden, og den efterlades gold eller næsten gold og
- 50 -