Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Beskrivelse Kampen om naturen Vadehavet
Miljølære
og dette medfører en opsplitning i småbiotoper, der kan udnyttes af en række forskellige
fugle. Den største rigdom findes, hvor slikindholdet er mellem 2 og 20%. Her findes de
vigtigste ædepladser for hesterejer, strandkrabber, fladfiskeyngel og fugle. Særlig områder
langs prilerne 3 er rige på hjerte- og blåmuslingebanker, der sammen med sandmusling
og sandorm udgør cirka ¾ af den samlede produktion af bunddyr i Vadehavet.
Alle bunddyrene i Vadehavet bidrager til dannelse af marsk, idet små ler- og slikpartikler
kittes sammen til ekskrementklumper, når de passerer gennem tarmen. På de store lavbundede
arealer findes store blåmuslingebanker, som har en vigtig bifunktion både som
føde for en lang række forskellige fugle og ved at binde havbunden og derved formindske
erosion forårsaget af bølgepåvirkninger.
Da vadehavet er mindre salt end Nordsøen, er området ret artsfattigt, hvad angår planteplankton.
Til gengæld optræder de i mængder på nogle millioner af mikroskopiske alger
per liter vand. Det drejer sig hovedsageligt om diatomeer og flagellater. Produktionen er
størst i dybene, hvor vandet er klarest. En anden vigtig plantegruppe er mikrophytobentos,
som omfatter de encellede alger, der lever på og i bunden. De bundlevende alger er med
til at binde det friske sediment sammen og bidrager hermed positivt til afsættelse af slik
på vaderne
Indtil 1930, hvor en svamp stort set udryddede ålegræsset i Vadehavet, var den en vigtig
fødekilde – især for knortegæs. Ellers består Vadehavets bundflora af forskellige typer
tang. På overgangen mellem vade og forland er udslagene i temperatur og saltholdighed
små, hvilket giver gode vækstbetingelser for saltplanten kveller. De tætte bevoksninger
dæmper tidevandets bevægelser, hvilket medfører større afsætning af slik.
Når forlandet ikke længere dagligt overskylles af tidevandet, indvandrer forskellige saltplanter
såsom indvandrer annelgræs, som danner tætte tuer, der er gode til at fange sediment.
I den inddigede marsk vil man i starten have et ret varieret planteliv på grund af frø, der er
efterladt af tidevandet, og frø, der er spredt af vinden. Omkring 200 arter er det ikke ualmindeligt
at finde de første par år, og det giver rige muligheder for ynglefugle, der er afhængige
af landvegetation. Endvidere benytter vandfugle og gæs sig af området.
Inddigede områder er sædvanligvis kommet i omdrift, og dermed er det slut med den
biologiske mangfoldighed.
3
Priler, loer og render er betegnelser for de passager, hvor tidevandet løber ind og ud af
Vadehavet. Betegnelserne afhænger af dybden, hvor priler er de mest lavvandede og
renderne de dybeste.
- 49 -