Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Værdiansættelse af truede arealer Kampen om naturen Natur/kultur-konflikten
Miljølære
ger bliver til spørgsmålet om Krudt-Peter og søen eller den lille mand mod staten [Parsons,
1995]. Komplekse love, der har komplekse konsekvenser, vil ikke medføre en reaktion
fra befolkningen. Derimod vil en kompleks lov, der har håndgribelige konsekvenser,
blive opfattet som uretfærdig, og befolkningen vil derfor reagere på den.
4.3 Værdiansættelse af truede arealer
Man må forudsætte, at værdisætningen - forstået i bred og ikke alene økonomisk forstand
- må afhænge af arealernes anvendelse konkret og vores forhold til dem..
Aktiviteter og anvendelser, der kan flyttes til andre arealer, uden den nye placering forringer
deres værdi, må anses som værende uproblematiske, hvis omkostningerne og ulemperne
ved at flytte aktiviteterne fraregnes. Dette kunne være anvendelse som landbrugsjord
i en situation, hvor der findes andre mulige jorder, der kan drages i anvendelse.
Aktiviteter, der ikke kan flyttes til andre områder, og som ikke har en værdi, der kan
modsvare omkostningerne ved at kystsikre, vil man formentlig opgive. Dette er det typiske
tilfælde, der fremkommer ved den langsomme borterosion af klitrækker ved eks. Vestkysten.
Man kan også argumentere for, at der ved dette tilfælde gælder, at det ikke giver
mening at kystsikre, da det, der sikres herved, vil miste sin værdi. En betonbelagt klitrække
er ikke længere en klitrække, og kystsikringen kan i bredere forstand begrænse værdien
af det ellers beskyttelsesværdige område. Dette samme kunne gælde i et turistområde,
hvor stranden er en del af turistattraktionerne.
Endelig kan man forestille sig arealer, der har en vigtig anvendelse eller betydning og
ikke vil kunne have den samme værdi et andet sted. Det kunne dreje sig om kulturmindesmærker,
by- eller beboelsesområder, som folk føler sig stærkt knyttet til eller stor materielle
ejendomsværdier ved kysten. Men det kan også være bevaringsværdige naturområder
og områder af videnskabelig interesse, som det er set i et eksempel fra Omø (se
bilag A), og kystsikring af naturområdet Fodmosen i Spøttrup Kommune (se bilag B).
Omkostningerne ved at kystsikre bør i alle sammenhænge ligeledes forstås bredt. Selve
anlægget og dets drift vil have økonomiske omkostninger. Derudover må kystsikringen
vurderes i forhold til det dominerende natursyn eller natursynet hos de berørte parter. Er
det rimeligt at foretage et indgreb i naturen for at forhindre borteroderingen - eller er det
blot naturens gang, som vi må acceptere? Eller er det i nogle tilfælde nødvendigt at kystbeskytte
for at sikre vigtige værdier eller hensyn?
Som omtalt i afsnit 3.1 er natursynet bl.a. en funktion af opfattelsen af, hvad der er natur,
og hvor naturen befinder sig. Som vi senere vil vise træder denne konflikt frem i sagen om
Lønstrup.
- 45 -