Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Natur/kultur-konflikten Kampen om naturen Artikulering af borgernes præferencer på
politisk niveau
Miljølære
kystzonen. Som udgangspunkt har dette på et 'overfladisk' niveau en bred interesse. En
god behandling af naturen går de fleste ind for. På et konkret niveau er det derimod en
mere koncentreret gruppe af 'naturbeskyttelsesfolk', der forholder sig til loven og dens
muligheder. Begrænsningerne derimod vil i de fleste tilfælde ramme få. [Parsons, 1995;
Winter, 1994].
- 44 -
Fordele
Spredte Koncentrede
Omkostninger Spredte Majoritetspolitik Klientpolitik
Koncenterede Entreprenørpolitik Interessegruppepolitik
James Wilsons [1973] model, der er illustreret ovenfor, er blevet anvendt i mange sammenhænge,
bl.a. til at sige noget om, hvilken form for mobilisering af interesser vi vil se
omkring en offentlig politik. Har vi interessekonstellation, som beskrevet tidligere, vil miljøsagen
generelt være en Entreprenørpolitik, hvor de grupper, der har store omkostninger,
vil have en tendens til at organisere sig og tage mod-initiativer. For den mere specifikke
naturbeskyttelsessag er det en mere koncentreret gruppe af aktører, der fører sagen
- bl.a. gennem Danmarks Naturfredningsforening. Dette samme gælder den gruppe, der
eksempelvis vil få problemer som følge af en fredning. Der vil derfor være tale om Interessegruppepolitik
- en konkret konflikt mellem flere interessegrupper. Man kunne også
forestille sig situationer ved en kystsikring, hvor en koncentreret gruppe af grundejere ville
have en fordel herved, mens der i det givne område ikke ville være nogle koncenterede
omkostninger for natursagsfolk. Der ville her være tale om Klientpolitik, hvor grundejerne
vil opnå en klientrolle i forhold til myndighederne. Dette ses bl.a. i Lønstrup og Hyllingebjerg-Liseleje-casen.
Havde man derimod kunnet forestille sig at kystsikringsspørgsmålet
nåede den offentlige dagsorden og blev et emne i almindelighed som alle kunne og ville
engagere sig fri for bagvedliggende interesse, kunne man betragte det som majoritetspolitik.
4.2.3 Kompleksitet og ekspertviden
En problemstillings kompleksitet er med til at afgrænse gruppen af aktører omkring problemstillingen.
Der er simpelthen færre, der kender politikken og problemstillingerne.
Gormley [1983] har derfor bl.a. argumenteret for at komplekse problemstillinger bliver
apolitiske og mindre konfliktprægede, idet kun eksperter deltager. Omvendt kan den
komplekse problemstilling også blive politisk og konfliktfyldt, hvis en gruppe bliver i stand
til at popularisere problemstillingen. Dette kan eksempelvis ses når naturbeskyttelsessa-