Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Artikulering af borgernes præferencer på
politisk niveau
Kampen om naturen
Miljølære
4.2 Artikulering af borgernes præferencer på politisk niveau
4.2.1 Politiktyper
- 43 -
Natur/kultur-konflikten
Når den enkelte interesserede eller berørte borger forholder sig til en problemstilling omkring
kystsikring, vil problemstillingen føres gennem det politiske system, før den udmøntes
i egentlig politik. Skal initiativet komme fra borgerne, vil det ofte kræve en organisering
af aktørerne i en form for fællesskab.
Kommer initiativerne fra et niveau i det politiske eller administrative system, vil det ofte
kræve, at dette på en eller anden måde kan legitimeres hos befolkningen. Det centrale
spørgsmål er her: hvem er befolkningen? Er det de lokale i det område, der er berørt af
arealnedgangen eller lider af frygten for en stormflod, eller er det hos de, der står bag det
dominerende natursyn der ligger i naturbeskyttelses-lovgivningen - det vil sige alle os andre,
der ikke er berørte på vores kroppe, men som ønsker at vores samfund skal reguleres
efter bestemte principper? Virkeligheden er nok den, at selvom en lovgivning er legitimeret
gennem et flertal er det kun et mindretal, der indædt vil stå inde for den. Derfor vil
vi senere tage udgangspunkt i interesserne omkring naturbeskyttelse som koncentrerede,
se skema side 44.
Det kan her hævdes, at den politiske proces vil udmønte sig forskelligt alt efter hvilke politiktyper,
vi taler om.
Her er det frugtbart at sondre mellem fordelende, omfordelende og regulerende politikker.
Ved regulerende politikker opstilles og håndhæves spilleregler for borgeres adfærd. Ved
omfordelende politikker er der tale om et nulsumsspil, hvor der tages fra nogle og gives til
andre (eksempelvis indkomstoverførsler), mens der ved fordelende politikker fordeles
ressourcer til forskellige sektorer. I begge tilfælde er der selvfølgelig nogle, der i sidste
ende betaler, men det erkendes ikke direkte, hvilken værdi anlægget for eksempel har, og
hvor pengene kommer fra 2 [Lowi, 1965; Parsons, 1995; Winter, 1994].
4.2.2 Interessekonstellationer
Kystbeskyttelsesanlæg hører til den sidste kategori. Derfor kan man ikke nødvendigvis
forvente, at der bredt set fremkommer modreaktioner, hvis et område får støtte til et kystbeskyttelsesanlæg.
Omkostningerne fremtræder spredt. Naturbeskyttelsen er derimod
nærmere en regulerende politik, der alene opstiller regler for adfærd og muligheder i bl.a.
2
Der kan stilles spørgsmålstegn ved typologiens anvendelighed i analytiske sammenhænge
som forståelsesramme. Den beskriver eks. den store gråzone typerne imellem. I
denne sammenhæng forholder de sig dog på fornuftig vis til Kystbeskyttelse og naturbeskyttelse.