Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...
Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...
Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Natursyn <strong>Kampen</strong> <strong>om</strong> <strong>naturen</strong> Aktører<br />
<strong>Miljølære</strong><br />
man gik fra at have naturfredningsloven, s<strong>om</strong> eneste instrument til naturbeskyttelse, til at<br />
have mange muligheder <strong>for</strong> indgreb.<br />
3.3.5 Naturbeskyttelse i dag<br />
3.4 Aktører<br />
I dag har vi i Danmark en meget bastant lovgivning på <strong>om</strong>rådet i <strong>for</strong>m af naturbeskyttelse<br />
og fredning, og administrationen af både kystzone og naturbeskyttelsen er kraftigt reguleret.<br />
Stadig er der dog ifølge naturbeskyttelsesloven mulighed <strong>for</strong> undtagelser af denne<br />
bastante beskyttelse og regulering, hvis særlige hensyn taler <strong>for</strong> det, se afsnit 2.5.3. <strong>om</strong><br />
naturbeskyttelsesloven. Hvor fredning i begyndelsen af 1900-tallet var det eneste instrument<br />
man havde <strong>for</strong> naturbeskyttelse, er det i dag blot et af mange. Generelt <strong>for</strong>søger<br />
man i dag at lave frivillige aftaler bl.a efter Vandmiljøplan 2, man laver VVM undersøgelser,<br />
naturgenopretningsprojekter og i det hele taget <strong>for</strong>søger man at administrere/regulere<br />
sig til naturbeskyttelse [Fogt, 1999]. Der rejses der<strong>for</strong> kun fredningssager i de tilfælde,<br />
hvor behovet <strong>for</strong> beskyttelse, pleje eller naturgenopretning eller fremme af befolkningens<br />
friluftsliv ikke kan opfyldes ved anvendelse af de øvrige bestemmelser i miljø- og planlægningslovgivningen<br />
[Miljø og Energiministeriet, 1992]. Kystinspektoratets direktør, Per<br />
Roed Jacobsen, udtaler desuden, at man <strong>for</strong>søger at kystsikre mindst muligt, og at man<br />
<strong>for</strong>søger at tilpasse kystsikring så det ser pænest ud og passer bedst ind i de biologiske<br />
og geologiske <strong>for</strong>hold på stedet. Dvs. nu skal kystsikring ikke blot virke, men også se<br />
pænt ud [Jakobsen, 2000].<br />
Alt i alt giver natursynet sig udtryk i mere og mere restriktiv lovgivning på beskyttelses<strong>om</strong>rådet,<br />
men til stadighed med mulighed <strong>for</strong> dispensation. En klar indikering af, at <strong>naturen</strong><br />
ikke s<strong>om</strong> sådan har værdi i sig selv, og findes kun der, hvor vi har råd til at lade den udfolde<br />
sig.<br />
3.4.1 Interesseorganisationer<br />
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de grundlæggende holdninger til <strong>naturen</strong>, specielt<br />
sat i <strong>for</strong>hold til kyster og kystsikring, s<strong>om</strong> de væsentligste interesseorganisationer officielt<br />
giver udtryk <strong>for</strong>. Ud fra de få linier vi skriver <strong>om</strong> hver organisation, kan man ikke<br />
klassificere dem s<strong>om</strong> biocentriske, utilitaristiske eller andre af de teoriretninger vi beskrev<br />
i afsnit 3.2.2. Dertil er vores materiale <strong>for</strong> tyndt. Vi mener dog at alle må være afarter af<br />
antropocentrismen, da de ikke værdisætter <strong>naturen</strong> s<strong>om</strong> andet end værende til <strong>for</strong> mennesket.<br />
Danmarks Naturfrednings<strong>for</strong>ening<br />
Danmarks Naturfrednings<strong>for</strong>ening er en blanding af en græsrodsbevægelse og professio-<br />
- 36 -