Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Natursyn Kampen om naturen Natursynet i lovgivningen
3.3 Natursynet i lovgivningen
Miljølære
Vi har i det foregående afsnit beskrevet, hvad et natursyn er, og hvilke funktioner natursynet
har.
I dette afsnit vil vi se på, hvilket natursyn, der kendetegner dansk lovgivning i dag. Og om
man kan identificere en udvikling i natursynet, siden vi begyndte at have lovgivning på området
i Danmark.
I lovgivningen må man i særlig grad forvente, at udviklingen af natursynet kommer til udtryk
i forhold til de rettigheder, vi giver natursagen, og hvorledes naturen prioriteres i forhold
til kulturen.
3.3.1 De første reguleringer af naturen
De første reguleringer af naturen i Danmark havde et hovedsageligt økonomisk sigte. Det
var skovforordningen af 1805, fredningen af Gammelmosen (for at iagttage tørvemossernes
reproduktion) og jagtforordningerne, der udstedtes gennem 1600-, 1700- og 1800årene
[Nielsen, 1971]. Idet Danmarks natur kom mere og mere under pres, både fra et
intensivt landbrug og Hedeselskabets opdyrkning af heder, moser og klitter i slutningen af
sidste århundrede, begyndte botanikere og zoologer at advare mod udviklingen. Når disse
biotoper forsvandt, ville dyre- og planteliv også forsvinde, og sammen med en uhæmmet
jagtudøvelse var en lang række arter i fare for at blive udryddet. I 1894 gennemførtes så
en jagtlov, der havde til formål at opretholde et artsrigt dyreliv [Knuth-Wintherfeldt, 1981].
Samtidig blev bevarelsen af fristeder for vilde planter og dyr, pæne udsigter og visse
småøer og skove et debatemne i Danmark. I starten var kravene om naturbevaring dog
præget af moderate arealkrav [Jensen, 1996].
3.3.2 De første naturfredningstanker
På samme tid startede der også en debat om naturfredning rundt omkring i Europa. Og i
1905 dannedes Udvalg for naturfredning i København, efter et foredrag af tyskeren Hugo
Conwentz om naturfredning [Madsen, 1979]. Udvalget havde til formål at sikre videnskabelige
fredninger og holde udvalgte lokaliteter fri for mennesker. Industrialiseringen i
starten af århundredet havde medført, at mange fabriksarbejdere havde fået fritid til at tage
ud i naturen. Dette medførte et rekreativt pres på kysterne, der sammen med, at hele
kysten mellem København og Helsingør var ved at blive bebygget med sommervillaer og
indhegnede haver helt ned til vandet [Svold, 1989], gjorde, at der kom endnu en naturfredningsforening.
I 1911 stiftedes Foreningen for naturfredning, afdelingen for Sjælland,
Møn, Lolland-Falster og Bornholm [Knuth-Wintherfeldt, 1981]. Foreningen havde til formål
at arbejde for at sikre lokaliteter, så offentligheden kunne komme der. Det vil sige at naturfredningssagen
i Danmark startede med 2 modsatrettede grupperinger, der dog begge
havde et antropocentrisk synspunkt. I 1925 bliver Foreningen for naturfredning landsdæk-
- 34 -