Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Hvad er natursyn? Kampen om naturen Natursyn
3.2.3 Natursyn i kystzonen
Kystsikring
Naturbeskyttelse
Miljølære
I denne opgave beskæftiger vi os med den konflikt, der eventuelt kan opstå i kystzonen
mellem natur og kultur. Dette skal forstås som konflikten mellem menneskelige indgreb
(her kystsikring) på den ene side, eller det at naturen skal have lov til at gå sin gang
(eventuelt fredning) på den anden side.
Når man kystsikrer, gør man det grundlæggende udfra en antropocentisk synsvinkel, hvor
det er mennesket, der beskytter sig selv mod naturen. Da opfattelsen af, hvad der er natur,
ikke er ens for alle mennesker, vil nogle finde kystsikring som et indgreb i naturen, der
så efterfølgende bliver til ikke-natur, evt. kultur. Andre vil se naturen efter indgrebet som
bare en ny og anderledes natur.
Opfatter man for eksempel ikke kun naturen som det vilde og ukontrollerede, men måske
nærmere som alt det grønne, alt det der ikke er asfalteret, vil man også efter et indgreb i
form af en kystsikring kunne se området som natur. Dette kan for eksempel være kystsikring
i form af strandfodring, hvor resultatet ser "naturligt" ud, selvom det er et kunstigt indgreb,
se afsnit 2.4. Forsøget på at kontrollere naturen vil i sådanne tilfælde ikke konfrontere
opfattelsen af naturen og vil derfor heller ikke fremstå som en ødelæggelse af naturen.
En naturgenopretning er eksempelvis et kontrolleret indgreb i naturen, der dog vil blive
opfattet af de fleste som et løft i forhold til den eksisterende natur i området. En kystsikring
kan derfor også opleves som et forsøg på at fastholde et område, man opfatter som
natur.
Derimod kan de bevæggrunde, der ligger bag et ønske om fredning eller naturbeskyttelse
i det hele taget, ske på grundlag af stort set alle de oven nævnte synspunkter.
Illustreret med to yderpunkter, kan man vælge at beskytte en naturtype for at beskytte sig
selv, eller fordi man betragter ”naturen” som en slags museum, hvor man skal have så
mange naturtyper som muligt, fordi det gør en glad. Den anden yderlighed er, at man freder
naturen for at beskytte den imod sig selv, altså søger manvi at beskytte den for dens
egen skyld.
I alle tilfælde kan man argumentere for, at det er mennesker, der vurderer naturen og
mennesker der udsteder fredningskendelser. Men idet mennesket kan gøre sig overvejelser
omkring naturen, kan man argumentere for, at mennesket også er i stand til at hæve
sig over egne behov og derved indtage ovennævnte standpunkter.
- 33 -