Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Hvad er natursyn? Kampen om naturen Natursyn
Miljølære
at mærke naturens energi og styrke [Framke, 1989].
3.2.2 Hvordan værdisættes naturen?
Antropocentrisme
Utilitarisme
Vores opfattelse af hvad naturen er - og hvor den befinder sig - påvirker vores vurdering
af naturens værdi. Herved bliver diskussionen om natursyn mere kompliceret. Har noget
uden for mennesket for eksempel værdi i sig selv? Og hvis svaret er ja, så hvilken del?
Selvom man opfatter et område som natur, behøver man ikke nødvendigvis at værdisætte
det højt i forhold til vores andre behov. Værdisættelsen af det, man opfatter som
natur, beskrives af en række teoriretninger. Det skal dog bemærkes, at lige meget hvilket
synspunkt man har, må alle have en antropocentristisk oprindelse, da det er mennesker,
der træffer beslutningen om, hvordan værdisætningen af naturen skal være.
Sætter man mennesket i centrum betegnes det antropocentrisme. Dette betyder, at man
ønsker at behandle det uden for mennesket godt, idet man ved, at faren ved ikke at gøre
det er at bringe menneskets eget eksistensgrundlag i fare. Således handler naturbeskyttelse
i yderste konsekvens om beskyttelse af mennesket.
Hensynet til naturen tages ud fra en "humanistisk" position, og er med andre ord kun indirekte.
Naturen har ikke som sådan ret til noget. Naturen er ikke andet end det, der omgiver
mennesket, og heraf følger, at naturen ikke kan betragtes som retssubjekt, som noget
der besidder en værdi i sig selv [Ferry, 1996].
Det utilitaristiske princip har ifølge Bjarne Bruun Jensen medfødt teorien om, at alle dyr
(dvs. inklusiv mennesket) er ligeværdige i moralsk henseende [Bruun Jensen, 1999]. Det
er hovedsagelig australieren Peter Singer, der har været fortaler for denne teori. Det utilitaristiske
princip, og dermed denne bevægelse tegnet af Peter Singer, tager udgangspunkt
i at minimere den samlede sum af lidelser i verden, for derigennem at højne kvantiteten
af velfærd i verden så meget som muligt. Her opfattes alle væsener, der kan føle
lyst eller smerte, som retssubjekter. Det vil sige, at ikke-menneskelige væsener tillægges
moralsk værdi, og da dyr kan føle smerte, bliver de herved inddraget i de moralske anliggenders
sfære på lige fod med mennesket [Ferry, 1996].
Hvis der opstår konflikter mellem menneskets og dyrenes interesser, er Peter Singer inde
på, at det er forkert at påføre andre væsener unødvendige lidelser. Og at mennesket her
må gå ind og overveje, hvornår en handling er nødvendig [Bruun Jensen, 1999].
- 31 -