Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Administration Kampen om naturen Kystzonen
Miljølære
lægger, hvordan byrden skal fordeles, med den vil ofte blive fordelt således, at de, der
drager den største fordel (værdistigninger, afstand til stranden, beboelsens størrelse), vil
bære den største byrde [Vejledningen til Lov om kystbeskyttelse].
Kystbeskyttelsesloven fastlægger således, hvordan kystsikringsanlæg skal gennemføres
og krav om tilladelse.
Selve planlægningsfasen er i høj grad decentraliseret, mens selve tilladelsen til gennemførelse
af kystsikringer i høj grad er centraliseret hos trafikministeriet og kystinspektoratet.
Trods en decentralisering af selve planlægningen lægges der ikke i loven en videre vægt
på inddragelse af offentligheden, på linie med det vi kender fra Planloven. Samtidig viser
det sig, at kystbeskyttelsesloven som en benyttelsesorienteret lov i høj grad fokuserer på
anlæggelsens økonomiske rentabilitet. Herved må den forventes i høj grad at minde om
de planlægningssystemer, der i øvrigt findes indenfor trafikministeriet og anden anlægsvirksomhed.
2.5.3 Sammenfatning
Gennemgangen af lovgivningen illustrerer på den ene side, hvor spredt kompetencen er
fordelt såvel vertikalt mellem myndighedsniveauer og horisontalt mellem forskellige sektorer.
Denne opsplitning kommer specielt til udtryk i forhold til opdelingen af kompetencen i forhold
til planlovens undtagelse af de kystnære dele af byzonen fra den i øvrigt amtsligt forvaltede
kystnærhedszone. [Anker, 1998; Kommentar v. M. Ellersgaard i Miljøvurdering i
regionplanlægningen - Evaluering af Nordjyllandsprojektet, Miljø. og Energiministeriet].
Det viser sig klart, at kystbeskyttelseslovgivningen er anlægs- og benyttelsesorienteret.
De primære vurderinger og kalkuler er af økonomisk art. Selve lovens forvaltning finder
sted gennem Trafikministeriet og herunder af Kystinspektoratet, der skal give tilladelse til
gennemførelse af kystsikringsprojekter. Projekterne vil derimod typisk skulle initieres på
amtskommunal niveau ligesom de, hvis de ligger i følsomme naturområder, kræver særlig
dispensation fra Miljøministeren. Derimod vil mindre projekter ofte blive finansieret privat
af de berørte parter.
Naturinteresserne finder derimod sit ophav i naturbeskyttelsesloven, Skov & Naturstyrelsen,
Miljøministeriet samt hos de amtslige planlægningsinstanser.
Der er således involveret en lang række interesser i denne proces, der går på tværs af
forskellige sektorers normer og rationalitetskriterier. Med ansvaret placeret hos Trafikministeriet
og ofte med private bidragsydere, må man forvente en række betydningsfulde
økonomiske omsætningshensyn i planlægningen.
- 27 -