Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Kystzonen Kampen om naturen Administration
Miljølære
og beskyttelseslinier og regler om offentlig adgang til naturen overført til amtskommunerne.
Dog med den begrænsning, at kommunerne har fået kompetencen til at dispensere
fra sø- og åbeskyttelseslinien og skovbyggelinien i byzone og sommerhusområder. Naturbeskyttelsesloven
har til formål er at beskytte naturen i form af landskab, planter og dyreliv
på en måde, der står i respekt til menneskets levevilkår [lovens kapitel 1]. Dette inkluderer
beskyttelse af den eksisterende natur, forbedring og genopretning af naturområder
samt adgang til naturen.
Beskyttelsen sker ved at fastsætte generelle beskyttelsesordninger for forskellige naturtyper,
hvori der ikke må foretages ændringer i tilstanden (beskyttelses omfang udvides med
Naturbeskyttelsesloven i forhold til Naturfredningsloven). Dog gælder der den undtagelse,
at Miljøministeren kan undtage naturtyper for beskyttelse, ligesom ministeren kan fastsætte
regler om, at ovenstående forbud mod ændringer ikke gælder i forbindelse med
kystbeskyttelsesprojekter. I sådanne tilfælde skal der ved administration efter kystsikringsloven
tages hensyn til naturværdierne. [Vejledning om lov om Naturbeskyttelse; p.
23].
Ved dispensation for beskyttelse af diger fastholder vejledningen, at der vil være tale om
en afvejning i forhold til væsentlige samfundsmæssige interesser, der vil kunne tilside
sætte bevaringshensyn [Vejledning om lov om Naturbeskyttelse; p. 52]. Man må forestille
sig, at en lignende vurdering vil gøre sig gældende i forhold til kystbeskyttelse. Diger, der
etableres i forbindelse med landvindingsprojekter, er omfattet af kystbeskyttelsesloven
[Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper og sten- og jorddiger].
Skov- og Naturstyrelsen er den primære myndighed på området og administrerer det
sammen med amtskommunerne. Efter naturbeskyttelsesloven er det amtsrådet, der fører
det almindelige tilsyn med overholdelse af loven og de forskrifter, der er udstedt efter loven,
samt af fredningsbestemmelser. Der er en række undtagelser, som der ikke kommes
ind på.
Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. For sten- og
jorddiger og lignende, der er beskyttet som fortidsminder, gælder alene reglerne om fortidsminder,
jf. § 12 og § 13.
Fredning
Fredningsinstitutionen er karakteristisk ved, at der en gang for alle gøres op med et bestemt
geografisk områdes anvendelsesmuligheder, og at de herved fastsatte rådighedsindskrænkninger
eller handlepligter gennemføres mod erstatning. Fredning er således
fortsat af stor betydning i naturbeskyttelsesarbejdet, idet det er det stærkeste instrument
til sikring af et landskab med dets indhold af geologiske, biologiske, kulturhistoriske
og rekreative værdier. Da der i dag i lovgivningen er en række muligheder udover fredning,
for at sikre et landskab, bruges fredningen kun, når behovene for beskyttelse mv.
- 24 -