Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Administration Kampen om naturen Kystzonen
Miljølære
Rådet arbejder på baggrund af et princip om enstemmighed og med udgangspunkt i den
nationale lovgivning.
Oprettelsen af regionalrådet er således udtryk for et mere institutionaliseret forvaltning af
kystzonen fremfor de hidtidige aftalebaserede samarbejder, der i vidt omfang lod det være
op til deltagerlandene at tilmelde beskyttelses-områder og administrere dem.
Samtidigt er der opstillet en række bløde reguleringsmekanismer som for eksempel.
Agenda 21 og bæredygtighedsbegrebet, der politisk kan spille en rolle i den danske beslutningsproces,
men som ikke direkte har en lovgivningsmæssig konsekvens.
De internationale tiltag opstiller således rammen om den danske lovgivning og administration
af kystzonen på to felter. For det første er Danmark direkte underlagt og forpligtet
i forhold til egne indgåede aftaler, hvad angår beskyttelse af specifikke områder. For det
andet er Danmark som følge af en række af de naturlige grænseoverskridende problemstillinger,
der netop vedrører kystzonen, påvirket af den adfærd der udvises internationalt -
og i særlig grad i nabolandene.
2.5.2 Den nationale lovgivning i kystzonen
Den danske lovgivning, der vedrører kystzonen er spredt - både på love, men også mellem
forskellige myndigheder.
I dette afsnit vil vi derfor stærkt begrænse os til de elementer og de problemstillinger, der
alene vedrører indgreb i kystzonen i form af sikringsprojekter og de modsvarende naturbeskyttelsesforanstaltninger.
Dette vil i særlig grad ske med udgangspunkt i planlovgivningen, samt naturbeskyttelsesog
kystbeskyttelsesloven. Heraf er de to sidstnævnte specielt fokuserede på henholdsvis
beskyttelse og benyttelse af kystzonen.
Naturbeskyttelsesloven
Den første naturbeskyttelseslov (Lov nr. 9 af 3. januar 1992) trådte i kraft juli 1992. Loven
erstattede 3 hidtidige love, Naturfredningsloven, Sandflugtsloven og Naturforvaltningsloven
og den medførte konsekvensændringer i Skovloven, Kystbeskyttelsesloven, Hegnsloven,
Frikommuneloven, Råstofloven, Planloven og Vandløbsloven.
Formålet med lovrevisionen har været at styrke beskyttelsen af den danske natur og udvide
offentlighedens adgang til den samtidig med, at der blev foretaget en omfattende
modernisering af de hidtil gældende regler på naturbeskyttelsesområdet.
Loven betød, at der skete en ændring i myndighedskompetencen således, at Fredningsnævnenes
ansvarsområde blev begrænset til fredninger og dispensationer fra fredninger.
Derimod blev Fredningsnævnenes hidtidige kompetence vedrørende blandt andet bygge-
- 23 -