Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Kystzonen Kampen om naturen Administration
Miljølære
første fredningslovgivning, ligesom reguleringen er blevet aktivt udmøntet gennem den
offentlige planlægning og gennem vores miljø- og erhvervspolitik.
Derfor afspejler de institutioner og den lovgivning, der vedrører benyttelse og beskyttelse
af kystzonen også i høj grad de dominerende interesser [Landsplan afdelingen ,1999].
Dette afsnit vil beskrive reguleringen af den danske kystzone, med udgangspunkt i de
dominerende institutioner og den tilknyttede lovgivning - både nationalt og internationalt.
I og med, at lovgivningen vedrørende kystzonen er spredt ud over en lang række love og
myndigheder, med egne reguleringsystemer og normer, er det særligt vigtigt at afdække
disses samspil såvel horisontalt mellem sektorer som vertikalt mellem myndighedsniveauer.
Lovgivningen kan deles op efter, hvorvidt den fokuserer på aspekter i forbindelse med
beskyttelse eller benyttelse af kystzonen[ Anker, 1998].
Den aktivitetsorienterede regulering orienterer sig typisk i retning af benyttelsen af
kystzonen og kommer bl.a. til udtryk gennem Kystbeskyttelsesloven.
Den arealorienterede regulering retter sig mod beskyttelse af bestemte geografiske
områder og habitater indenfor kystzonen.
Den artsorienterede regulering sigter mod at beskytte bestemte arter af dyr eller
planter.
Til disse vil der være knyttet en række forskellige Virkemidler og reguleringsinstrumenter,
der vil blive beskrevet i de følgende afsnit.
2.5.1 International regulering og påvirkning
Kystzonen er både direkte og indirekte påvirket fra international side - og der er en række
særligt gode grunde til netop i kystzonen at forholde sig til de internationale samarbejder.
Kystzonen i en international sammenhæng
En lang række af de problemstillinger, der vedrører kystzonen er af grænseoverskridende
international karakter. Det drejer sig for eksempel. om forureningen, der er et direkte
grænseoverskridende problem i kystzonen, da den af naturlige årsager ofte befinder sig i
sammenhæng med en territorial grænse. Dermed må man også forvente en række naturlige
incitamenter til, at disse problemer søges løst gennem samarbejder. Gennem bl.a.
EUs habitat-direktiv og fuglebeskyttelsesdirektiv (1972), Bonn-konventionen om migrerende
arter (1979), Ramsar-konventionen (beskyttelse af vådområder) er der blevet gjort
forsøg på at regulere fuglenes yngleområder i erkendelse af, at beskyttelse og bevarelse
af fuglearter ikke alene handler om at frede eller tage initiativer til beskyttelse af fuglearter
- 20 -