Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Administration Kampen om naturen Kystzonen
Miljølære
kunne få fat og derved grave mere af diget. Faren for et brud på diget minimeres altså jo
fladere diget er. I dag bygger man derfor meget brede diger. Ribe-dæmningen er for eksempel
34 meter bred [Sørensen, 1976]. De nyeste diger er placeret længere ude på vaden
end de gamle, og det har alvorlige konsekvenser for dyre- og plantelivet.
Dæmninger er groft sagt konstrueret efter de samme principper som diger. Forskellen er,
at dæmninger er bygget for at indvinde områder, som ligger under den gennemsnitlige
daglige vandstandslinie og derfor skal modstå større dagligt vandtryk. De er derfor gerne
konstrueret af mere solide materialer.
2.4.2 Sekundære konsekvenser
Da kysten er en del af et dynamisk system, vil de forskellige kystsikringstiltag for det meste
medføre nogle sekundære konsekvenser. Når man kystsikrer, forsøger man jo at forhindre
nogle fysiske påvirkninger, som bølgernes energi påfører landet i kystzonen. Disse
påvirkninger indgår som en del af et større system. Som tidligere nævnt (afsnit 2.2), fører
kysterosionen de borteroderede materialer med sig og aflejrer dem et andet sted. Forstyrres
disse processer, og forhindrer man for eksempel en erosion på et givent punkt, vil
erosionen oftest forstærkes et andet sted langs kysten, eller materialerne vil mangle et
andet sted. Ofte vil man omkring et kystbeskyttelsesprojekt se, at der forekommer nye
erosioner på læsiden i forhold til kyststrømmenes retning og aflejringer på den anden side.
Således vil selv simple og små kystsikringsprojekter ofte ændre kystens profil i et større
område i nærheden og ofte også have effekter langt fra stedet.
Inddiger man et område, ændrer man ofte også det naturlige udløb fra vandløb, som
munder ud i området, hvorved man helt forandrer de hydrografiske forhold.
Da kystsikringsanlæg giver en ganske voldsom forandring på de lokale forhold, vil det altid
have store konsekvenser for den lokale flora og fauna.
2.4.3 Sammenfatning
Som det ses af ovenstående, er der stor forskel på, hvilke Kystsikringstyper der er anvendelige
og ønskelige i en given situation. Ligeledes er der store forskelle på, hvordan forskellige
typer mindsker de havbaserede påvirkninger på kysten både fysisk og æstetisk.
Men lige meget hvilken type man vælger, har det store konsekvenser både på det aktuelle
sted, men ofte også sekundært andre steder langs kysten.
2.5 Administration
Der er en lang tradition i såvel Danmark som internationalt for regulering af kystzonen.
Kystzonen har i kraft af sin betydning for såvel miljøet som menneskene været et emne
for politisk-administrativ regulering. Herhjemme har reguleringen fundet sted lige fra den
- 19 -