Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...
Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...
Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kystzonen <strong>Kampen</strong> <strong>om</strong> <strong>naturen</strong> Kystsikringer<br />
Trykudligningsmoduler<br />
<strong>Miljølære</strong><br />
Metoden består i at nedgrave nogle rør lodret i stranden. Teorien bag denne metode er, at<br />
grundvandsspejlet ligger helt ud i stranden og <strong>for</strong>hindrer vand fra bølgeslag i at trænge<br />
ned i sandet og langs<strong>om</strong>t diffundere ud igen, hvor<strong>for</strong> vandet i stedet løber tilbage fra<br />
stranden og fører sand med sig ud. Kunne man øge ferskvandsudtrængningen og derved<br />
sænke grundvandsspejlet ved kysten, så havvandet kunne diffundere ned, ville den eroderende<br />
effekt mindskes eller ophøre, og bølgerne ville måske endda aflejre nyt sand på<br />
stranden, og derved hæve stranden og i sidste ende udvide kysten. Trykudligningsmodulerne<br />
påstås netop at øge ferskvandsudtrængningen i havet og derved sænke grundvandsspejlet.<br />
Det skulle fungere lige s<strong>om</strong>, når man lukker vand ud <strong>for</strong> neden af en beholder.<br />
Her vil vandudstrømningshastigheden <strong>for</strong>øges væsentlig, hvis man punkterer beholderen<br />
<strong>for</strong> oven, så luften hurtigt kan trænge ind. Rørene nedgravet i sandet siges at skulle<br />
have denne punkterende effekt. Metoden er dog ikke blevet videnskabeligt dokumenteret<br />
endnu, og Kystinspektoratet anerkender den ikke s<strong>om</strong> en brugbar kystbeskyttelses<strong>for</strong>anstaltning<br />
[Nordhagen, 1999]. Prisen på disse rør til kystbeskyttelse er 250.000 kroner per<br />
løbende kil<strong>om</strong>eter årligt inkl. drift og vedligeholdelse [Jacobsen, 1999]. Metoden ville<br />
medføre en <strong>for</strong>øget sandfygning ved kysterne, s<strong>om</strong> det ville være nødvendigt at bremse.<br />
Sandfygningen er dog efter opfinderens holdning ikke et minus ved metoden, men et tegn<br />
på at den virker.<br />
Højvandsbeskyttelse<br />
Værfter<br />
Værfter er i dag en kunstig <strong>for</strong>højning til bebyggelse i marsken. De første mennesker, der<br />
beboede marsken byggede deres gårde direkte på marskbunden, men igennem århundrederne<br />
hævede bopladsens bund sig, <strong>for</strong>di man smed affald fra sig <strong>om</strong>kring husene. Når<br />
så bebyggelsen udvidede sig k<strong>om</strong> den til at ligge på det hævede land; de tilfældigt dannede<br />
værfter kunne man sige. Fra vikingetiden og frem byggede man dog værfterne inden<br />
man byggede husene [Sørensen, 1976]. Værfterne er opbygget af græstørv med<br />
marskklæg i et par meters højde.<br />
Diger og dæmninger<br />
Diger og dæmninger er slet og ret beskyttelsesvolde mod havet. Digerne i vadehavet er<br />
bygget af sand, der er pumpet ind fra vaden og klæg fra marsken i <strong>om</strong>rådet lige bag diget.<br />
På den måde kan man samtidig etablere en fyldgrav til bagvandet. Til sidst dækkes<br />
diget af friske græstørv. Et dige bygges således, at det har et meget svagt fald på havsiden,<br />
særligt på den nederste del. På denne måde opnår man, at bølgerne kan løbe af<br />
mod digefoden og dermed gøre mindre skade. Hvis diget er <strong>for</strong> stejlt, vil bølgerne lettere<br />
- 18 -
Change language