Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Kystzonen Kampen om naturen Samfundsmæssig anvendelse
2.3.4 Skovbrug
2.3.5 Landbruget
Miljølære
ske en udvidelse af havnene og transportvejene, både for at skaffe mere kajplads og for
at man kunne give tog og senere lastbiler let adgang til og på havnen [Hansen 1970].
Dampskibene overtog rollen som godstransportør, hvilket gjorde ruterne billigere og
bragte landene tættere sammen. I dag er der kun få men store havne, der fungerer som
handelsporte til udlandet, og transporten af mennesker er næsten helt overtaget af bil- og
flytrafikken.
Skovbrug har aldrig været ret meget brugt i de udsatte dele af vores kystområder, da større
træer har svært ved at klare de stærke vind- og saltpåvirkninger. Da sandflugt altid har
været et problem i mange kystnære områder især langs vestkysten begyndte man i
1800-tallet at bruge tilplantning med træer og buske til sandflugtsbekæmpelse [Mardal
red. 1992]. Dette var også med til at afhjælpe brændselsmangelen, der var ved den jyske
vestkyst. Derfor finder man mange steder langs den jyske vestkyst statsejede klitplantager.
Da disse hovedsageligt består af indførte træarter såsom bjergfyr med en ringe tilvækst
og form, har disse plantager i dag ikke den store betydning hverken økonomisk eller
biologisk. Mange steder har de heller ikke den ønskede stabilitet til at modstå de ekstreme
påvirkninger, hvorfor man mange steder har opgivet disse plantager og omlagt dem
til åbne klitlandskaber.
I 1600-tallet var udbyttet af de dyrkede marker (indmarkerne) afhængig af næringstoftilførslen
fra udmarkerne, som bestod af overdrev, ferske enge, strandenge, og heder.
I kystzonen har man indvundet mere land til landbruget. Det er foregået ved henholdsvis
inddæmning og inddigning (se 2.4.1).
Indvinding ved inddigning eller -dæmning giver oftest ny kulturjord. Det er lettest at indvinde
land i lavvandede bugter, hvor der ikke er brug for store konstruktioner. Men disse områder
er også udklækningssteder for fiskeyngel. Man ved ikke hvor langt tilbage i tiden,
man har foretaget landindvindinger.
Som nogle eksempler på landindvindinger kan nævnes Sidinge fjord(1841), Kosterland på
Møn(1870-erne), Lammefjorden(1873-1941) og Kolind sund(1880) [Kampp, 1970].
Der er i dag et ønske om at genskabe nogle af de lavvandede fjorde og vige, som er gået
tabt ved landvinding, de steder hvor der ikke længere er en landbrugsmæssig økonomisk
gevinst.
- 14 -