Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Kystzonen Kampen om naturen Samfundsmæssig anvendelse
2.2.4 De indre kyster
Miljølære
Langs kysten er der ved bølgeaflejringer dannet bugter, hvori der både forekommer erosion
og aflejring. Samlet set sker der dog en nettotransport af sand mod nord. Størstedelen
af sedimentet aflejres ved Skagens Gren, der vokser med cirka 10 meter om året.
Strækningen har, udover områder med sandstrande og klitter, mange kystklinter af moræneler
eller kalk, som ubeskyttet er under stadig erosion og derfor vegetationsløse. Vegetationen
afhænger af, om der er tale om kridt eller lerklinter. Ophører erosionen på lerklinterne,
for eksempel som følge af kystsikring, koloniseres klinten hurtigt af planter med
vidt forgrenede systemer af jordstængler og knopdannende rødder.
På selve de ubeskyttede klinteskrænter, hvor der ofte forekommer skred, har planter
svært ved at etablere sig. Her finder man typisk hårdføre pionerarter. På og bagved klinten
finder man de typiske planter fra klit og overdrev: Vegetationen har en stor artsrigdom
[Petersen og Vestergaard, 1993]. Klinterne giver gode redepladser for mange hulrugende
fuglearter som for eksempel digesvaler, og er også vigtige områder for trækkende fugle,
da der ofte er en god bestand af tæt beskyttende kratvegetation, som for nogle arters
vedkommende er bær bærende (for eksempel havtorn).
Kysterne i de indre farvande er præget af, at de ikke er udsat for nær så store bølgepåvirkninger
og dermed ikke så store erosionspåvirkninger som den jyske vestkyst. Dette
medfører bl.a., at de har et mere fliget forløb, og de er mere prægede af isens aflejringer
og bevægelser end af sedimenttransport, og har store lokale variationer. Dog er kyster,
som vender ud mod de relativt større havområder Kattegat og Østersøen også prægede
af bølgepåvirkninger[Thyme, 1998]. De vigtigste eksempler er Sjællands nordkyst og Falsters
østkyst. Generelt er de indre kyster meget varierede, og man genfinder også de
ovenfor beskrevne typer i større eller mindre rendyrket form
2.2.5 Sammenfatning
Som det ses af ovenstående, er der stor forskel på de geologiske og biologiske forhold,
som gør sig gældende på de forskellige kysttyper. De forskellige kysttyper har derfor forskellige
ting og værdier, som ønskes beskyttet eller bevaret, hvilket igen har forskellige
konsekvenser for, hvilke tiltag man vælger at udføre eller afstå fra.
2.3 Samfundsmæssig anvendelse
I dette kapitel vil vi generelt beskrive de brugere og dermed også interessegrupper, der er
i kystzonen, og dermed også præsentere nogen af de konflikter, der kan findes i dette
område.
- 12 -