Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Biologisk/geologisk beskrivelse Kampen om naturen Kystzonen
2.2.3 Klintekyster
Miljølære
Ud for sandstranden forekommer ofte op til fire rækker revler, som er forhøjede bælter af
sand parallelt med kysten et stykke ude dannet af bølgerne.
Sandstranden er den del af kysten, som jævnligt oversvømmes. Den nederste del er kraftigt
påvirket af bølger, og har ingen bevoksning af højere planter kun af alger. På den
øverste del af stranden tørrer sandet jævnligt ud og kan transporteres af vinden. På
stranden er bevoksning af højere planter især knyttet til opskyl og vokser i bælter afhængig
af salttolerance og sandomlejring. Der er tale om en åben og artsfattig vegetation.
Klitterne dannes ved et samspil mellem plantevækst og vindtransporteret sand på arealer
bag sandstrande udsat for stærk pålandsvind. Klitten har generelt en meget dårlig evne til
at holde på vandet. Yderst mod stranden består vegetationen af flerårige salttolerante arter,
som ved hjælp af deres rhizomer og skudsystem kan holde trit med sandaflejringerne,
som gennemsnitligt udgør cirka 30 cm årligt. Når klitterne når en højde, så de ikke kan
nås af højvandet, vil der indvandre andre arter, som kan gennemvokse tykkere sandlag;
op til 60 - 100 cm om året (hovedsageligt hjælme). I klitterne er vegetationens dækningsgrad
generelt lav, hvilket kun giver en begrænset aflejring af sand. Herved svækkes
hjælmens konkurrenceevne, og andre arter kan indvandre og danne en ny vegetation
med for eksempel ærteblomst, som ved sin evne til kvælstoffiksering tilfører næring til
sandet. Herved øges klittens potentiale for plantevækst, og der dannes efterhånden et
sammenhængende plantedække. Vegetationsanalytisk inddeles klitten i tre bælter fra
stranden og ind mod land, med den mest arts- og næringsfattige længst ude mod stranden
og den mest arts- og næringsrige ind mod land. Klitten har et meget barsk miljø, og
da det generelt blæser meget, så det løse sand fyger langs med overfladen, er smådyr
udsat for et næsten konstant bombardement af sandkorn og sten, hvilket slider på deres
overflade. Dyrene har derfor brug for steder med læ, for at kunne klare sig. Vokser der alger
i sandet holder de på det og fungerer desuden som mad for dyrene.
Kyster med groft sand har en mere artsfattig fauna, og forholdene favoriserer arter med
gode graveegenskaber. For at kunne klare sig på den åbne strand må dyrene kunne tåle
ekstreme kår eller være i stand til at flygte fra ekstremerne. En måde at klare sig på, er
ved at grave sig ned i det våde fugtige sand. Store arealer er tilplantede med fyrreplantager
som tidligere blev anlagt i stor stil som et led i sandflugtsbekæmpelsen(se 2.3.6)
Klintekysten finder man for eksempel langs den jyske vestkyst i området strækkende sig
fra Lodbjerg til Skagen. Klintekysten er ligesom hængt op på nogle karakteristiske klinter
eller knuder, som for eksempel Bulbjerg klint og Rubjerg knude. I området er der siden
stenalderen sket en væsentlig landhævning, hvorved det tidligere ø-landskab er blevet eet
sammenhængende område
- 11 -