Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Kystzonen Kampen om naturen Biologisk/geologisk beskrivelse
Miljølære
se, mens den nedre grænse bestemmes af den indbyrdes konkurrence og af predation.
Den tidevandsbestemte variation i vanddækningen af vaden medfører, at mange organismer
ved lavvande må døje varmestress og udtørringsstress. Mange organismer har
derfor forskellige måder at beskytte sig mod disse former for stress. Muslinger og ruer er
beskyttede af deres skaller, mens mange dyr undgår udtørring og ophedning ved at grave
sig ned i bunden, hvor denne består af sand eller mudder. Desuden er dyrene nødt til at
nedsætte deres stofskifte under lavvande for at undgå iltunderskud [Levinton, 1995]. På
trods af de barske vilkår har vaden tilstrækkelig med bundfauna til at være spisekammer
for talrige ænder og vadefugle, især i træktiden. Vadens vegetation er meget spredt, og
består fortrinsvis af salttålende græsarter. På den øvre mest lavvandede del vil planterne
ved højvande virke yderligere dæmpende på vandbevægelsen og derved øge sedimenteringen
af fint materiale, hvorved bunden hæves hurtigere og efterhånden udvikler sig til en
salteng.
Saltengen befinder sig på den del af geolittoralen, som ligger over middel højvandslinien
og er derfor sjældnere oversvømmet. (Geolittoralen er det område, der ligger mellem
middelvandslinien og højeste normale højvandslinie). Vegetationen på saltengen er
artsrig og består af lavtvoksende arter. Nederst og nærmest vaden bliver saltengen ofte
oversvømmet, og her består vegetationen overvejende af flerårige arter. Hvor engene afgræsses,
vil dyrenes påvirkning forårsage tuer og huller. I hullerne, hvor vegetationsdækket
er brudt, kan man finde enårige arter. På den midterste del af saltengene karakteriseres
vegetationen af arter med vegetativ formering via overjordiske udløbere eller rhizomer.
Den øverste del af saltengen har en mere artsrig vegetation, og på afgræssede arealer
finder man myretuer opbygget af den gule engmyre.
Strandoverdrevet findes på epilittoralen, som er den zone der er saltpåvirket af bølgesprøjt,
men aldrig bliver oversvømmet. Derfor er den fersk eller kun lettere saltpåvirket, og
er karakteriseret ved en meget artsrig græs- og urtevegetation [Petersen & Vestergaard,
1993].
2.2.2 Sandkyster og Klitlandskab
Sandkysten og Klitlandskabet finder man for eksempel på strækningen fra Lodbjerg til
Skallingen. Denne kyststrækning ligger vest for hovedopholdslinien og var således ikke
dækket med is under den sidste istid. I stedet er hele dette landskab præget af isafsmeltningen,
hvor smeltevandsfloderne førte store mængder sand med sig, som blev aflejret
efterhånden, som vandets strømningshastighed aftog. Her danner kysten en vinkel på
den fremherskende vindretning (vest til nordvest), hvorved der sker en sedimenttransport
i sydgående retning. En stor del af det sand, som transporteres på langs af kysten, aflejres
i vadehavet og medfører, at Skallingen, Fanø, Mandø og Rømø bliver udbygget på
vestsiden.
- 10 -