Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

Problemformulering Kampen om naturen Indledning 

Miljølære 

- 1 -

Indledning Kampen om naturen Problemformulering 

MILJØLÆRE 

AARHUS UNIVERSITET 

Finlandsgade 12-14 

8200 Århus N 

Udgiver : Miljølære, februar 2000 


Tryk: Fysisk Institut, Aarhus Universitet 

Antal: 60 

ISBN: 87-7785-116-1 

- 2 - 

ENVIRONMENTAL COURSE 

AARHUS UNIVERSITY 

Finlandsgade 12-14 

DK-8200 AARHUS N 

DENMARK 

e-mail: miljolare@au.dk 

PHONE: +45 8942 4424 

FAX: +45 8942 4426

Problemformulering Kampen om naturen Indledning 


Indholdsfortegnelse 

1 INDLEDNING ................................................................................................................................... 5 

1.1 PROBLEMFORMULERING............................................................................................................... 5 

1.2 METODE...................................................................................................................................... 5 

2 KYSTZONEN.................................................................................................................................... 8 

2.1 KYSTZONEN SOM OMRÅDE ........................................................................................................... 8 

2.2 BIOLOGISK/GEOLOGISK BESKRIVELSE ........................................................................................... 9 

2.3 SAMFUNDSMÆSSIG ANVENDELSE ............................................................................................... 12 

2.4 KYSTSIKRINGER......................................................................................................................... 16 

2.5 ADMINISTRATION ....................................................................................................................... 19 

2.6 KONKLUSION ............................................................................................................................. 28 

3 NATURSYN.................................................................................................................................... 29 

3.1 HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED NATUREN? ............................................................................... 29 

3.2 HVAD ER NATURSYN? ................................................................................................................ 29 

3.3 NATURSYNET I LOVGIVNINGEN.................................................................................................... 34 

3.4 AKTØRER .................................................................................................................................. 36 

3.5 DE LOKALE SOM INTERESSEGRUPPE........................................................................................... 39 

3.6 KONKLUSION ............................................................................................................................. 40 

4 NATUR/KULTUR-KONFLIKTEN................................................................................................... 41 

4.1 AREALKONFLIKT ........................................................................................................................ 41 

4.2 ARTIKULERING AF BORGERNES PRÆFERENCER PÅ POLITISK NIVEAU............................................. 43 

4.3 VÆRDIANSÆTTELSE AF TRUEDE AREALER................................................................................... 45 

4.4 LOKALE KONTRA NATIONALE/SAMFUNDSMÆSSIGE INTERESSER ................................................... 46 

4.5 MILJØPOLITIKKENS IMPLEMENTERING ......................................................................................... 46 

4.6 KONKLUSION ............................................................................................................................. 46 

5 VADEHAVET.................................................................................................................................. 47 

5.1 INDLEDNING...............................................................................................................................47 

5.2 BESKRIVELSE ............................................................................................................................ 47 

5.3 ANALYSE................................................................................................................................... 59 

5.4 KONKLUSION ............................................................................................................................. 62 

6 LØNSTRUP KLINT ........................................................................................................................ 63 

6.1 INDLEDNING...............................................................................................................................63 

6.2 BESKRIVELSE ............................................................................................................................ 63 

6.2 ANALYSE................................................................................................................................... 71 

6.3 KONKLUSION ............................................................................................................................. 72 

7 HYLLINGEBJERG – LISELEJE .................................................................................................... 74 

- 3 -

Indledning Kampen om naturen Problemformulering 


7.1 INDLEDNING...............................................................................................................................74 

7.2 BESKRIVELSE AF PROJEKTET ..................................................................................................... 74 

7.2 ANALYSE OG KONKLUSION.......................................................................................................... 79 

8 SAMMENLIGNING OG FORKLARING ......................................................................................... 81 

8.1 FORHOLD I KYSTZONEN.............................................................................................................. 81 

8.2 ET NATURSYN I UDVIKLING.......................................................................................................... 82 

8.3 AKTØRER .................................................................................................................................. 84 

8.4 HVORFOR OPSTÅR DER KONFLIKTER OMKRING KYSTSIKRING?...................................................... 87 

9 KONKLUSION................................................................................................................................ 90 

10 KILDER .......................................................................................................................................... 92 

10.1 ARTIKLER OG LITTERATUR.......................................................................................................... 92 

10.2 INTERVIEWS .............................................................................................................................. 95 

10.3 LOVTEKSTER............................................................................................................................. 96 

11 BILAG A: DEBAT OM FREMME AF SAG OM KYSTSIKRING PÅ OMØ .................................... 97 

12 BILAG B: KYSTSIKRING UD FOR VADUM PLANTAGE - FODMOSEN .................................. 102 

- 4 -

Metode Kampen om naturen Indledning 

1 Indledning 


Med en til stadighed øget regulering af naturen gennem forskellige former for naturbeskyttelse 

har man oplevet sammenstød mellem forskellige interessegrupper. Vrede lokale 

beboere i de berørte områder påkalder sig jævnligt mediernes opmærksomhed, når deres 

behov kolliderer med samfundets naturmålsætninger. 

Danmark har en kystlinie på over 7300 kilometer. Som et lille land er det ikke muligt at 

komme længere end 50 kilometer væk fra kysten. Kystzonen som område har derfor altid 

haft en stor betydning for vores samfund. 

I kystzonen oplever vi, at kræfter udefra ustandseligt ændrer på kystlinien gennem erosion 

og transport af materialer. Samfundets aktiviteter i kystzonen påvirkes altså af naturens 

kræfter. Samtidigt oplever vi et ønske om at bevare og sikre den natur, der er i kystområderne 

for eftertiden. Dette må nødvendigvis føre konflikter med sig. Skal vi bevare 

naturen som den er, - eller skal vi sikre vores livsbetingelser som mennesker gennem aktive 

indgreb i naturen? 

Kystsikring er et kulturindgreb, som skal beskytte mennesket mod naturens kræfter; 

nærmere bestemt havets påvirkninger af de kystnære arealer. 

Naturbeskyttelse heriblandt fredning foretages for at genskabe eller fastfryse et område 

i sin nuværende tilstand og beskytter derfor naturen mod yderligere menneskelige indgreb 

og i mange tilfælde ligeledes mod den naturlige succession. 

Dette har ført til åbenlyse konflikter, som vi har set det omkring Vadehavet eller ved Mårup 

Kirke ved Lønstrup. Hvorfor opstår disse konflikter, - og hvordan kan vi undgå det i 

fremtiden? Dette spørgsmål søger denne opgave at besvare. 

1.1 Problemformulering 

1.2 Metode 

1.2.1 Tilgang 

Vi vil i denne opgave arbejde ud fra en tese om, at det ved kystsikring foretagne indgreb i 

naturen kan konflikte med beskyttelsen af naturen. Hvori består konflikten - og kan man 

forhindre den i fremtiden? 

Opgaven søger at tilgå problemstillingen ved på forhånd at tage udgangspunkt i den i 

problemformuleringen opstillede tese. Denne tese danner baggrunden for de spørgsmål, 

der undersøges, og måden hvorpå de undersøges. Opgaven er således opbygget deduk- 

- 5 -

Indledning Kampen om naturen Metode 

1.2.2 Valg af cases 


tivt med det formål at beskrive og forklare konflikten om natursynet i kystzonen udfra en 

på forhånd defineret tese. De emner og forhold, der bliver behandlet i opgaven, står derfor 

i direkte relation til undersøgelsen af denne på forhånd definerede tese. Til dette formål 

anvendes et studie af tre cases. 

I vores studie vil vi tage udgangspunkt i en opfattelse af kystzonen som et åbent og på 

kort sigt uligevægtigt system, der aktivt interagerer med omverdenen. Dette betyder, at en 

mangfoldighed af interesser og påvirkninger, på gensidig kompleks vis vil stå i relation til 

hinanden. 

Som forklaringer vil der blive anvendt teori med et pragmatisk udgangspunkt. I det målet 

med opgaven ikke er en længere teoridiskussion, er der valgt forklaringsformer på et lavt 

teoretisk niveau, for til gengæld på baggrund af disse at få en frugtbar diskussion. 

I en opgave, der beskæftiger sig med modstridende interesser og interessegrupper, er det 

væsentligt at forholde sig til, hvorvidt det anvendte kildemateriale er objektivt. Det har vist 

sig at give en del problemer, idet en del af materialet er skrevet af engagerede parter i 

sagen. Vi har derfor efter bedste evne måttet vurdere materialet ud fra vores egen sunde 

fornuft. 

I vores valg af cases har det været vigtigt for os at sikre, 

At det på den ene side er muligt at analysere de udvalgte cases gennem en sammenligning 

de enkelte cases imellem(synkron analyse) og gennem en analyse af udviklingen 

indenfor den enkelte case(diakron analyse). Dette skyldes, at der i tråd med opgavens 

problemformulering også foretages en undersøgelse af udviklingen over tid. 

At de enkelte cases har et betydningsfuldt omfang samfundsmæssigt set. Der er således 

udvalgt cases, der har opnået en rimelig omtale og er veldokumenterede. Vi har 

fået kendskab til en række mindre sager, men vi antager, at vi ved at anvende velkendte 

cases illustrerer problemstillinger af en mere generel karakter i forhold til den 

offentlige debat omkring natur ctr. kultur-konflikten.. Der er således ikke tilstræbt et 

udvalg af forskellige cases, der i statistisk forstand er repræsentativ for denne problemstilling. 

I forlængelse af ovenstående er det tilstræbt at opnå en geografisk spredning med 

hovedvægt på Vestkysten, hvor problemstillingen har det største omfang og også er 

af historisk karakter, samt valget af en case på Nordsjælland 

Som cases har vi udvalgt… 

Vadehavet, hvor der over en lang årrække er blevet gennemført kystbeskyttelsesforanstaltninger, 

og hvor kulturen over mange år har været under påvirkning af naturen. 

- 6 -

Metode Kampen om naturen Indledning 


Lønstrup Klint, hvor den for tiden verserende sag omkring Mårup Kirke og de tilstødende 

sommerhusområder har skabt en klar konflikt mellem de tidligere fredningskendelser 

og et ønske hos aktører i dag om at få gennemført en kystsikring af området, 

der vil stride mod den tidligere fredning. 

Et kystsikringsprojekt fra Liseleje på Nordsjælland, hvor kultur interesser helt har 

domineret ønsker om naturgenopretning langs kysten. 

Selvom de tre cases ikke er repræsentative i forhold til de problemstillinger, der må være, 

giver de et bredt billede af, hvordan konflikterne kan forme sig. 

1.2.3 Opgavens opbygning 

Besvarelse af en opgave som denne fordrer, at man ved noget om forholdene indenfor 

det område, man beskæftiger os med(=kystzonen), at man har et begrebsapparat i forhold 

til håndteringen af natursynet, og ikke mindst at man har en teori og en forestilling 

om, hvordan konflikten mellem natur og kultur-hensyn må udforme sig. Opgave er opbygget 

således, at de enkelte afsnit står i en indbyrdes sammenhæng 

Da opgaven omhandler konflikter i kystzonen, beskrives kystzonen i afsnit 2 med udgangspunkt 

i en beskrivelse af områdets natur(geologi og biologi), de menneskelige aktiviteter 

og den gældende lovgivning og administration. 

Afsnit 3 beskæftiger sig derimod med natursynet på et teoretisk og praktisk niveau. Hvilke 

natursyn kan man tænke sig, og hvordan kommer de til udtryk indenfor lovgivningen og 

hos interessegrupperne. Herved afdækkes både det civile samfund og statens natursyn. I 

afsnit 4 opbygges et teoretisk begrebsapparat, der kan anvendes i håndteringen af konflikten 

mellem natur og kultur-hensyn. Afsnit 2, 3 og 4 udgør grundlaget for analyserne af 

de enkelte cases, som finder sted i afsnit 5, 6 og 7. Afsnit 8 analyserer på tværs af afsnittene 

2 til 7 for på denne baggrund at besvare opgavens problemformulering. Afsnit 9 

indeholder den samlede konklusion på opgaven. 

- 7 -

Kystzonen Kampen om naturen Kystzonen som område 

2 Kystzonen 


Dette afsnit har til formål at beskrive kystzonen som område i og med, at det er her, den 

opstillede problemstilling udspiller sig. Formålet med afsnittet er således at beskrive og 

redegøre for de forhold, der gør sig gældende i kystzonen. Dette indebærer en geologisk 

og biologisk beskrivelse af kystzonen som naturområde, en beskrivelse af kystzonen som 

kulturområde i kraft af den menneskelige aktivitet i zonen samt en beskrivelse af kystsikringsmuligheder 

og en beskrivelse og analyse af administrationen og vilkårene for administrationen 

af kystzonen. 

2.1 Kystzonen som område 

For at kunne definere kystzonen som område, vil vi i første omgang kigge på, hvordan 

man administrativt definerer kystzonen i lovgivningen 

Det viser sig, at der ikke eksisterer en gennemgående entydig definition på begrebet. 

Kystbeskyttelsesloven har til formål at beskytte kysten mod oversvømmelser eller nedbrydende 

virkninger fra havet. Men den kommer ikke med en egentlig definition, og definerer 

derved kun indirekte, at kysten er de arealer, som på en eller anden måde er truede af 

havet. 

Planloven opererer med begrebet kystområder, for hvilke det gælder, at der som hovedprincip 

ikke må foretages byggerier eller anlæg, som ikke er direkte afhængige af en 

kystnær placering. For de kystnære dele af byzonerne er der fastsat særlige regler. Desuden 

indeholder planloven kystnærhedszonen for land- og sommerhuszonerne, som er 

bestemt til at være 3 kilometer, og inden for hvilken der er mere restriktive retningslinier 

for planlægningsarbejdet. Heller ikke i planloven er der tale om anden egentlig definition 

af kystzonen end de 3 kilometer kystnærhedzone. Naturbeskyttelsesloven opererer med 

de såkaldt klitfrednings- og strandbeskyttelseslinier, som i forbindelse med sidste lovændring 

er besluttet udvidet fra de 100 meter, fastsat i 1937, og til 300 meter (afstanden 

gældende fra begyndelsen af den sammenhængende vegetation). Inden for denne linie 

må stranden eller kysten i princippet ikke ændres. Klitfredningslinierne, som gælder for 

hele vestkysten, har de samme bestemmelser som strandbeskyttelseslinien samt nogle 

flere restriktioner med henblik på at beskytte de meget slidsårbare klitter. I forbindelse 

med denne udvidelse af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinien er der nedsat en kommission, 

som for øjeblikket er i gang med gennemgå hele kysten for at vurdere præcist, 

hvor linien skal gå, og hvor der er grund til at dispensere fra den og indsnævre afstanden 

[Miljø- og energiministeriet, 1998]. 

Generelt vil vi derfor i forbindelse med denne opgave bruge en geologisk definition af 

kystzonen som den del af arealerne på kysten og havbunden ud for kysterne, som direkte 

- 8 -

Biologisk/geologisk beskrivelse Kampen om naturen Kystzonen 


eller indirekte bliver eller risikerer at blive påvirket af havet, det være sig på grund af tidevand 

som på grund af bølger og bølgepåvirkninger. 

2.2 Biologisk/geologisk beskrivelse 

I de følgende afsnit vil vi i korte træk opridse de geologiske og biologiske grundtræk for de 

forskellige hoved-kysttyper, som findes i Danmark, og som er interessante set ud fra en 

kystsikrings synsvinkel. 

Kysternes form og dannelse bestemmes af bølger, strøm, tidevand, vind, kystlandets profil 

og jordbundstyper, vandstandsstigninger og -sænkninger, landhævninger og 

-sænkninger samt menneskelige aktiviteter og menneskeskabte tekniske anlæg. Kysterne 

har en næsten uendelig række af variationer geologisk og biologisk set, som det vil være 

umuligt dække fyldestgørende. Men set fra et kystsikrings synspunkt kan man for overskuelighedens 

skyld groft sagt inddele kysten i fire hovedkategorier [Thyme, Flemming, 

1998], som har en række fællestræk. Det drejer sig om vadehavs/tidevandskyster, sandkyster 

og klitlandskaber, klintekyster og de indre kyster. 

2.2.1 Vadehavs- eller tidevandskyster 

Vadehavs- eller tidevandskyster er særligt produktive og har et meget særegent dyreliv og 

en meget speciel geologi. Denne kysttype finder vi langs den jyske vestkyst strækkende 

sig fra Blåvandshuk (inkl. Ho bugt) og sydover fortsættende ned i Tyskland. Den er meget 

domineret af tidevandets påvirkninger og store flade lavvandede arealer. I denne del af 

landet finder vi de største tidevandsforskelle, som ved den Tyske grænse når op på omkring 

de 2 meter. De ringe vanddybder medfører, at bølgeenergien aftager inden bølgerne 

når kysten, således at de ikke har nogen stor påvirkning af kysten. De store tidevandsforskelle, 

den ringe bølgeenergi og de store lavvandede arealer medfører en stor aflejring af 

finkornede materialer i form af næringsrig klæg, som kaldes slik, på disse arealer, som 

giver gode muligheder for en stor biologisk produktion. Denne sedimentering medfører, at 

bunden hæves hurtigere end landet sænkes, og at nogle arealer lige så langsomt ændrer 

karakter fra at være lavvandede arealer, over kun at være vanddækkede ved højvande 

for i sidste ende blive til land, hvilket man også kalder for marsk. 

Tidevandskysten kan underopdeles i tre biotoptyper, som karakteriserer den naturlige 

succession på den af tidevandet påvirkede strand, nemlig selve vaden, saltengen og 

strandoverdrevet. 

Vaden befinder sig mellem middel lavvandslinien (MLL) og middel højvandslinien (MHL) 

dvs. i tidevandszonen, og er derfor dagligt påvirket af tidevandet. De organismer, som lever 

i vaden, skal være i stand til at leve i en blanding af et marint og et terrestrisk miljø. 

Det er de fysiske forhold, som bestemmer den øvre grænse for organismernes udbredel- 

- 9 -

Kystzonen Kampen om naturen Biologisk/geologisk beskrivelse 


se, mens den nedre grænse bestemmes af den indbyrdes konkurrence og af predation. 

Den tidevandsbestemte variation i vanddækningen af vaden medfører, at mange organismer 

ved lavvande må døje varmestress og udtørringsstress. Mange organismer har 

derfor forskellige måder at beskytte sig mod disse former for stress. Muslinger og ruer er 

beskyttede af deres skaller, mens mange dyr undgår udtørring og ophedning ved at grave 

sig ned i bunden, hvor denne består af sand eller mudder. Desuden er dyrene nødt til at 

nedsætte deres stofskifte under lavvande for at undgå iltunderskud [Levinton, 1995]. På 

trods af de barske vilkår har vaden tilstrækkelig med bundfauna til at være spisekammer 

for talrige ænder og vadefugle, især i træktiden. Vadens vegetation er meget spredt, og 

består fortrinsvis af salttålende græsarter. På den øvre mest lavvandede del vil planterne 

ved højvande virke yderligere dæmpende på vandbevægelsen og derved øge sedimenteringen 

af fint materiale, hvorved bunden hæves hurtigere og efterhånden udvikler sig til en 

salteng. 

Saltengen befinder sig på den del af geolittoralen, som ligger over middel højvandslinien 

og er derfor sjældnere oversvømmet. (Geolittoralen er det område, der ligger mellem 

middelvandslinien og højeste normale højvandslinie). Vegetationen på saltengen er 

artsrig og består af lavtvoksende arter. Nederst og nærmest vaden bliver saltengen ofte 

oversvømmet, og her består vegetationen overvejende af flerårige arter. Hvor engene afgræsses, 

vil dyrenes påvirkning forårsage tuer og huller. I hullerne, hvor vegetationsdækket 

er brudt, kan man finde enårige arter. På den midterste del af saltengene karakteriseres 

vegetationen af arter med vegetativ formering via overjordiske udløbere eller rhizomer. 

Den øverste del af saltengen har en mere artsrig vegetation, og på afgræssede arealer 

finder man myretuer opbygget af den gule engmyre. 

Strandoverdrevet findes på epilittoralen, som er den zone der er saltpåvirket af bølgesprøjt, 

men aldrig bliver oversvømmet. Derfor er den fersk eller kun lettere saltpåvirket, og 

er karakteriseret ved en meget artsrig græs- og urtevegetation [Petersen & Vestergaard, 

1993]. 

2.2.2 Sandkyster og Klitlandskab 

Sandkysten og Klitlandskabet finder man for eksempel på strækningen fra Lodbjerg til 

Skallingen. Denne kyststrækning ligger vest for hovedopholdslinien og var således ikke 

dækket med is under den sidste istid. I stedet er hele dette landskab præget af isafsmeltningen, 

hvor smeltevandsfloderne førte store mængder sand med sig, som blev aflejret 

efterhånden, som vandets strømningshastighed aftog. Her danner kysten en vinkel på 

den fremherskende vindretning (vest til nordvest), hvorved der sker en sedimenttransport 

i sydgående retning. En stor del af det sand, som transporteres på langs af kysten, aflejres 

i vadehavet og medfører, at Skallingen, Fanø, Mandø og Rømø bliver udbygget på 

vestsiden. 

- 10 -

Biologisk/geologisk beskrivelse Kampen om naturen Kystzonen 

2.2.3 Klintekyster 


Ud for sandstranden forekommer ofte op til fire rækker revler, som er forhøjede bælter af 

sand parallelt med kysten et stykke ude dannet af bølgerne. 

Sandstranden er den del af kysten, som jævnligt oversvømmes. Den nederste del er kraftigt 

påvirket af bølger, og har ingen bevoksning af højere planter kun af alger. På den 

øverste del af stranden tørrer sandet jævnligt ud og kan transporteres af vinden. På 

stranden er bevoksning af højere planter især knyttet til opskyl og vokser i bælter afhængig 

af salttolerance og sandomlejring. Der er tale om en åben og artsfattig vegetation. 

Klitterne dannes ved et samspil mellem plantevækst og vindtransporteret sand på arealer 

bag sandstrande udsat for stærk pålandsvind. Klitten har generelt en meget dårlig evne til 

at holde på vandet. Yderst mod stranden består vegetationen af flerårige salttolerante arter, 

som ved hjælp af deres rhizomer og skudsystem kan holde trit med sandaflejringerne, 

som gennemsnitligt udgør cirka 30 cm årligt. Når klitterne når en højde, så de ikke kan 

nås af højvandet, vil der indvandre andre arter, som kan gennemvokse tykkere sandlag; 

op til 60 - 100 cm om året (hovedsageligt hjælme). I klitterne er vegetationens dækningsgrad 

generelt lav, hvilket kun giver en begrænset aflejring af sand. Herved svækkes 

hjælmens konkurrenceevne, og andre arter kan indvandre og danne en ny vegetation 

med for eksempel ærteblomst, som ved sin evne til kvælstoffiksering tilfører næring til 

sandet. Herved øges klittens potentiale for plantevækst, og der dannes efterhånden et 

sammenhængende plantedække. Vegetationsanalytisk inddeles klitten i tre bælter fra 

stranden og ind mod land, med den mest arts- og næringsfattige længst ude mod stranden 

og den mest arts- og næringsrige ind mod land. Klitten har et meget barsk miljø, og 

da det generelt blæser meget, så det løse sand fyger langs med overfladen, er smådyr 

udsat for et næsten konstant bombardement af sandkorn og sten, hvilket slider på deres 

overflade. Dyrene har derfor brug for steder med læ, for at kunne klare sig. Vokser der alger 

i sandet holder de på det og fungerer desuden som mad for dyrene. 

Kyster med groft sand har en mere artsfattig fauna, og forholdene favoriserer arter med 

gode graveegenskaber. For at kunne klare sig på den åbne strand må dyrene kunne tåle 

ekstreme kår eller være i stand til at flygte fra ekstremerne. En måde at klare sig på, er 

ved at grave sig ned i det våde fugtige sand. Store arealer er tilplantede med fyrreplantager 

som tidligere blev anlagt i stor stil som et led i sandflugtsbekæmpelsen(se 2.3.6) 

Klintekysten finder man for eksempel langs den jyske vestkyst i området strækkende sig 

fra Lodbjerg til Skagen. Klintekysten er ligesom hængt op på nogle karakteristiske klinter 

eller knuder, som for eksempel Bulbjerg klint og Rubjerg knude. I området er der siden 

stenalderen sket en væsentlig landhævning, hvorved det tidligere ø-landskab er blevet eet 

sammenhængende område 

- 11 -

Kystzonen Kampen om naturen Samfundsmæssig anvendelse 

2.2.4 De indre kyster 


Langs kysten er der ved bølgeaflejringer dannet bugter, hvori der både forekommer erosion 

og aflejring. Samlet set sker der dog en nettotransport af sand mod nord. Størstedelen 

af sedimentet aflejres ved Skagens Gren, der vokser med cirka 10 meter om året. 

Strækningen har, udover områder med sandstrande og klitter, mange kystklinter af moræneler 

eller kalk, som ubeskyttet er under stadig erosion og derfor vegetationsløse. Vegetationen 

afhænger af, om der er tale om kridt eller lerklinter. Ophører erosionen på lerklinterne, 

for eksempel som følge af kystsikring, koloniseres klinten hurtigt af planter med 

vidt forgrenede systemer af jordstængler og knopdannende rødder. 

På selve de ubeskyttede klinteskrænter, hvor der ofte forekommer skred, har planter 

svært ved at etablere sig. Her finder man typisk hårdføre pionerarter. På og bagved klinten 

finder man de typiske planter fra klit og overdrev: Vegetationen har en stor artsrigdom 

[Petersen og Vestergaard, 1993]. Klinterne giver gode redepladser for mange hulrugende 

fuglearter som for eksempel digesvaler, og er også vigtige områder for trækkende fugle, 

da der ofte er en god bestand af tæt beskyttende kratvegetation, som for nogle arters 

vedkommende er bær bærende (for eksempel havtorn). 

Kysterne i de indre farvande er præget af, at de ikke er udsat for nær så store bølgepåvirkninger 

og dermed ikke så store erosionspåvirkninger som den jyske vestkyst. Dette 

medfører bl.a., at de har et mere fliget forløb, og de er mere prægede af isens aflejringer 

og bevægelser end af sedimenttransport, og har store lokale variationer. Dog er kyster, 

som vender ud mod de relativt større havområder Kattegat og Østersøen også prægede 

af bølgepåvirkninger[Thyme, 1998]. De vigtigste eksempler er Sjællands nordkyst og Falsters 

østkyst. Generelt er de indre kyster meget varierede, og man genfinder også de 

ovenfor beskrevne typer i større eller mindre rendyrket form 

2.2.5 Sammenfatning 

Som det ses af ovenstående, er der stor forskel på de geologiske og biologiske forhold, 

som gør sig gældende på de forskellige kysttyper. De forskellige kysttyper har derfor forskellige 

ting og værdier, som ønskes beskyttet eller bevaret, hvilket igen har forskellige 

konsekvenser for, hvilke tiltag man vælger at udføre eller afstå fra. 

2.3 Samfundsmæssig anvendelse 

I dette kapitel vil vi generelt beskrive de brugere og dermed også interessegrupper, der er 

i kystzonen, og dermed også præsentere nogen af de konflikter, der kan findes i dette 

område. 

- 12 -

Samfundsmæssig anvendelse Kampen om naturen Kystzonen 

2.3.1 Beboelse og fiskeri 


Siden menneskets indvandring til Danmark efter den sidste istid har der været beboelse 

langs kysterne, og man har benyttet sig af de fødemuligheder, som jagt, fiskeri og indsamling 

(af muslinger, krabber og så videre) langs strandende har givet. Da agerbruget 

efterhånden blev vigtigere og vigtigere har man også søgt at udnytte de kystnære arealer 

til dyrkning. I nogle tilfælde som vi blandt andet vil vise i kapitel 5 om Vadehavet, har man 

endda søgt at indvinde arealer fra havet. Således var kystområderne af størst betydning 

for de primære produktionserhverv landbrug og fiskeri. Som følge af industrialiseringen og 

effektiviseringen af landbrug og fiskeri (større vægt på havfiskeri i forhold til kystfiskeri) op 

gennem det tyvende århundrede, har kystområderne for befolkningen ændret status til at 

have størst betydning for turisterhvervet og som attraktive beboelsesområder. 

2.3.2 Turisme/friluftsliv 

2.3.3 Transport 

De danske kyster er et stort turistmål. Vi kender alle sammen synet af den overfyldte badestrand 

en varm sommerdag. Tiltrækningen mod de hvide sandstrande er stor, og som 

dansker er det jo heller ikke svært at nå kysterne. Det er ikke kun turisterne, der bruger 

vores strande. Der er mange vandrere, rav- og stensamlere, spejdere med flere, der bruger 

kysterne. Gennem de sidste årtier er der kommet et forøget rekreativt pres på kysterne. 

I visse egne af landet har turismen fået overtaget og dominerer lokal samfundene 

totalt både fysisk og økonomisk [Agger et al, 1994]. 

Der har i Danmark været et stigende ønske om at have muligheden for at benytte et fritidshus 

ved havet. Dette har medført et stigende byggeri af sommerhuse, hovedsageligt 

ved sandstrandene. Disse sommerhuse har været med til at øge presset på strandene, 

hvilket har ført til en række reguleringsmekanismer indført i hhv. planloven og naturbeskyttelsesloven 

(se afsnit 2.5). 

Det har ikke kun været sommerhuse, der er skudt op ved de danske kyster. Også store 

feriecentre er kommet til i kystområdet. I disse centre har gæsterne mulighed for at benytte 

eksempelvis badeland, squashbaner og mange andre indendørs aktiviteter, men har 

også mulighed for at benytte de danske kyster. 

Før i tiden var handlen over havet at foretrække, da transport på land var hæmmet på 

grund af dårlige veje. Desuden foregik der også handel til og fra vores mange øer. Købstæderne 

kunne ikke altid slå til som formidler af import og eksport af varer. Dette medførte, 

at man opførte ladepladser og udskibningssteder. 

Samtidig med at jernbanen blev indført i Danmark, blev havneaktiviteten større. Dette 

skyldes, at dampskibene også vandt indpas, og at skibene blev større. Der måtte derfor 

- 13 -

Kystzonen Kampen om naturen Samfundsmæssig anvendelse 

2.3.4 Skovbrug 

2.3.5 Landbruget 


ske en udvidelse af havnene og transportvejene, både for at skaffe mere kajplads og for 

at man kunne give tog og senere lastbiler let adgang til og på havnen [Hansen 1970]. 

Dampskibene overtog rollen som godstransportør, hvilket gjorde ruterne billigere og 

bragte landene tættere sammen. I dag er der kun få men store havne, der fungerer som 

handelsporte til udlandet, og transporten af mennesker er næsten helt overtaget af bil- og 

flytrafikken. 

Skovbrug har aldrig været ret meget brugt i de udsatte dele af vores kystområder, da større 

træer har svært ved at klare de stærke vind- og saltpåvirkninger. Da sandflugt altid har 

været et problem i mange kystnære områder især langs vestkysten begyndte man i 

1800-tallet at bruge tilplantning med træer og buske til sandflugtsbekæmpelse [Mardal 

red. 1992]. Dette var også med til at afhjælpe brændselsmangelen, der var ved den jyske 

vestkyst. Derfor finder man mange steder langs den jyske vestkyst statsejede klitplantager. 

Da disse hovedsageligt består af indførte træarter såsom bjergfyr med en ringe tilvækst 

og form, har disse plantager i dag ikke den store betydning hverken økonomisk eller 

biologisk. Mange steder har de heller ikke den ønskede stabilitet til at modstå de ekstreme 

påvirkninger, hvorfor man mange steder har opgivet disse plantager og omlagt dem 

til åbne klitlandskaber. 

I 1600-tallet var udbyttet af de dyrkede marker (indmarkerne) afhængig af næringstoftilførslen 

fra udmarkerne, som bestod af overdrev, ferske enge, strandenge, og heder. 

I kystzonen har man indvundet mere land til landbruget. Det er foregået ved henholdsvis 

inddæmning og inddigning (se 2.4.1). 

Indvinding ved inddigning eller -dæmning giver oftest ny kulturjord. Det er lettest at indvinde 

land i lavvandede bugter, hvor der ikke er brug for store konstruktioner. Men disse områder 

er også udklækningssteder for fiskeyngel. Man ved ikke hvor langt tilbage i tiden, 

man har foretaget landindvindinger. 

Som nogle eksempler på landindvindinger kan nævnes Sidinge fjord(1841), Kosterland på 

Møn(1870-erne), Lammefjorden(1873-1941) og Kolind sund(1880) [Kampp, 1970]. 

Der er i dag et ønske om at genskabe nogle af de lavvandede fjorde og vige, som er gået 

tabt ved landvinding, de steder hvor der ikke længere er en landbrugsmæssig økonomisk 

gevinst. 

- 14 -

Samfundsmæssig anvendelse Kampen om naturen Kystzonen 

2.3.6 Jagt 


Ved de lavvandede marine områder i Danmark, kan der på bestemte årstider opleves flere 

millioner vandfugle. De mange vandfugle tiltrækker forskellige interessegrupper. Først 

og fremmest jægere og ornitologer. Danmark er et af de europæiske lande, hvor der drives 

mest intensiv jagt på vandfugle. Strandjagt 1 er i dag en yndet jagtform, da den ikke er 

begrænset af ejerskab og derfor kan drives af alle. (Leje af jagt på landjorden er ofte en 

dyr fornøjelse). 

Problemet med jagt består ikke i, at man dræber nogle fugle, men at det skræmmer mange 

flere væk. Det er især de jagt former, hvor jægeren er mobil, der skræmmer fuglene 

væk. 

Jægerne er ofte folk, der er vokset op med jagt, deres far og farfar gjorde det, og de vil 

opfatte et eventuelt forbud som et slag i ansigtet [Meyer, 1998]. 

2.3.7 Placering af anlæg 

Nogle produktionsanlæg er afhængige af en kystnær placering. Et eksempel herpå er 

kraftværker, som har brug for store mængder kølevand. Ligeledes ser myndighederne det 

som en fordel at placere affaldsdepoter kystnært i forventning om, at udsivninger af forureninger 

ikke vil gå i grundvandet. Disse interesser er der bl.a. taget højde for i Planloven 

(se 2.5.2) 

2.3.8 Eksterne menneskelige påvirkninger 

Vi påvirker ikke kun vores kyster direkte men også indirekte. 

Den globale udledning af drivhusgasser og dennes evt. påvirkning af det globale klima 

vurderes i flere sammenhænge at kunne have en indvirkning på vandstandsniveauet 

[IPCC, 1995, p. 7f]. 


Der er de sidste par hundrede år sket en udvikling væk fra primærerhvervenes anvendelse 

af kystzonen (landbrug og fiskeri) til en anvendelse blandt de tertiære erhverv i form af 

bl.a. turisme. Dette betyder på den ene side, at kystzonen stadigvæk spiller en central 

økonomisk og erhvervsmæssig rolle, mens det på den anden side betyder, at den rekreative 

anvendelse fordrer en anden og anderledes naturform. 

1 Strandjagt er jagt på fiskeriterritoriet, og drives ofte på lavvandede områder tæt ved ky- 

sten. 

- 15 -

Kystzonen Kampen om naturen Kystsikringer 

2.4 Kystsikringer 


Denne udvikling betyder også, at der er opstået nye interessegrupper i kystzonen. Fritidsjægere, 

fiskere og ornitologer deltager i dag aktivt i debatten om kystzonens udvikling 

og som vogtere af egne interesser. 

For landbruget har der været en udvikling i deres påvirkning af kystzonen fra landindvinding 

til næringsstofforurening. 

Ændringen betyder for kommunerne, at deres hensyn har ændret sig fra at være rettet 

mod produktion i primærerhvervene til at skulle administrere og servicere beboelse og turistvirksomheder. 

Alle disse forhold hænger sammen med og har haft betydning for udviklingen i synet på 

kystområderne. 

Formålet med en kystbeskyttelse er at forhindre erosion, beskytte mod stigninger i vandstanden 

eller begge dele. Der er derfor forskellige former for kystbeskyttelse, hver tilpasset 

det pågældende steds geografi og havets påvirkninger. Når man ønsker at forhindre 

erosion kan man groft sagt vælge mellem tre strategier. Man kan 1) opfange det materiale, 

strømmen fører med sig, 2) tilføre den samme mængde materiale, som fjernes eller 3) 

forstærke kysten. De forskellige strategier og beskyttelse mod vandstandsstigninger har 

meget forskellige konsekvenser både geologisk og biologisk. For eksempel kan kystsikring 

medføre at klintekyster vokser til, med stor forandring af dyrelivet til følge, se afsnit 

2.2.3. 

2.4.1 Kystsikringstyper 

Erosionsbeskyttelse 

Strandfodring 

Ved strandfordring, også kaldet kystfodring, er princippet, at man fører sand længere 

udefra havet ind på stranden til erstatning for det, der forsvinder ved erosion. Processen 

går altså ud på at pumpe sand ud foran kystlinien, sådan at fodringssandet eroderes væk, 

i stedet for strandsandet. Man kan også vælge at bruge det, der hedder revlefodring. 

Dette går ud på, at man pumper sand ind på revlen i stedet for helt op på stranden. Processen 

medfører, at den naturlige erosion som sådan fortsætter 

Det er meget dyrt at etablere selve anlægget til strandfodring. Derfor svinger prisen per 

kubikmeter sand mellem 30 og 45 kroner. Kubikmeterprisen for strandfodring er mindre 

ved Vestkysten, end i de indre danske farvande, da anlæggene her er mindre [Nielsen, 

1999]. 

- 16 -

Kystsikringer Kampen om naturen Kystzonen 


Det er dog ikke helt uproblematisk at fjerne sand fra havbunden, da det påvirker flora og 

fauna de pågældende steder. Endvidere er det heller ikke turistvenligt i den periode hvor 

man har store maskiner til at køre rundt på stranden og flytte på sandet. 

Skråningsbeskyttelse 

Hvis det meste af stranden allerede er eroderet væk, og man ikke ønsker yderligere erosion, 

er der ingen vej udenom skråningsbeskyttelse. Foden af en skrænt eller klint beskyttes 

af ral, store sten eller betonblokke. Med tiden vil konstruktionen dog blive eroderet 

nede fra. Hvornår det sker, afhænger af hvor dybt man graver det beskyttende materiale 

ned. Ofte ses skråningsbeskyttelse i kombination med høfder eller bølgebrydere. Skråningsbeskyttelse 

er den dyreste form for kystbeskyttelse. Prisen er 8.-12.500 kroner per 

løbende meter. 

Høfder 

Høfder har til formål at stoppe sandtransporten langs kysten. Høfderne er beton- eller 

stenkonstruktioner, der bygges vinkelret på kysten. Herved opsamler de den materialemængde, 

der transporteres langs kysten, men dette kommer til at mangle på den anden 

side af høfden, og man får det, der kaldes læsideerosion. Man kan delvis modvirke dette 

fænomen ved at afpasse høfdeafstanden og høfdelængden, men man kan ikke helt undgå, 

at kysten får et savtakket udseende. Desuden kan høfderne medføre understrømme 

og huller, der forringer badesikkerheden. 

Prisen på høfder sættes alt efter hvad man laver høfden af og hvor lang transportvejen af 

dette materiale er og størrelsen af høfden [Nielsen, 1999]. 

Bølgebrydere 

Bølgebrydere fungerer som høfder, men de placeres parallelt med kysten et stykke ude i 

vandet. Man får de samme problemer med læsideerosion, undervandsstrømme og huller 

som man har med høfder. Prisen er også ligesom høfder afhængig af det valg af materialer 

man foretager [Nielsen, Karl C. METER. 1999]. Kystinspektoratet har regnet på, 

hvad det vil koste at kystsikre ved Lønstrup Klint/Mårup Kirke, og her er bølgebryderprisen 

for eksempel 400.000 kroner per styk [ Kystinspektoratet, 1993]. 

Kunstige klitter og sanddiger 

Det er efterhånden også blevet populært at bygge kunstige klitter. De fungerer principielt 

på samme måde som strandfodring. Kunstige klitter kan evt. konstrueres med en kerne af 

beton indeni. Det er dog mere effektivt og billigere at bygge sanddiger, men disse er ikke 

så naturtro, så man fravælger dem ofte, også af hensyn til turister. 

- 17 -

Kystzonen Kampen om naturen Kystsikringer 

Trykudligningsmoduler 


Metoden består i at nedgrave nogle rør lodret i stranden. Teorien bag denne metode er, at 

grundvandsspejlet ligger helt ud i stranden og forhindrer vand fra bølgeslag i at trænge 

ned i sandet og langsomt diffundere ud igen, hvorfor vandet i stedet løber tilbage fra 

stranden og fører sand med sig ud. Kunne man øge ferskvandsudtrængningen og derved 

sænke grundvandsspejlet ved kysten, så havvandet kunne diffundere ned, ville den eroderende 

effekt mindskes eller ophøre, og bølgerne ville måske endda aflejre nyt sand på 

stranden, og derved hæve stranden og i sidste ende udvide kysten. Trykudligningsmodulerne 

påstås netop at øge ferskvandsudtrængningen i havet og derved sænke grundvandsspejlet. 

Det skulle fungere lige som, når man lukker vand ud for neden af en beholder. 

Her vil vandudstrømningshastigheden forøges væsentlig, hvis man punkterer beholderen 

for oven, så luften hurtigt kan trænge ind. Rørene nedgravet i sandet siges at skulle 

have denne punkterende effekt. Metoden er dog ikke blevet videnskabeligt dokumenteret 

endnu, og Kystinspektoratet anerkender den ikke som en brugbar kystbeskyttelsesforanstaltning 

[Nordhagen, 1999]. Prisen på disse rør til kystbeskyttelse er 250.000 kroner per 

løbende kilometer årligt inkl. drift og vedligeholdelse [Jacobsen, 1999]. Metoden ville 

medføre en forøget sandfygning ved kysterne, som det ville være nødvendigt at bremse. 

Sandfygningen er dog efter opfinderens holdning ikke et minus ved metoden, men et tegn 

på at den virker. 

Højvandsbeskyttelse 

Værfter 

Værfter er i dag en kunstig forhøjning til bebyggelse i marsken. De første mennesker, der 

beboede marsken byggede deres gårde direkte på marskbunden, men igennem århundrederne 

hævede bopladsens bund sig, fordi man smed affald fra sig omkring husene. Når 

så bebyggelsen udvidede sig kom den til at ligge på det hævede land; de tilfældigt dannede 

værfter kunne man sige. Fra vikingetiden og frem byggede man dog værfterne inden 

man byggede husene [Sørensen, 1976]. Værfterne er opbygget af græstørv med 

marskklæg i et par meters højde. 

Diger og dæmninger 

Diger og dæmninger er slet og ret beskyttelsesvolde mod havet. Digerne i vadehavet er 

bygget af sand, der er pumpet ind fra vaden og klæg fra marsken i området lige bag diget. 

På den måde kan man samtidig etablere en fyldgrav til bagvandet. Til sidst dækkes 

diget af friske græstørv. Et dige bygges således, at det har et meget svagt fald på havsiden, 

særligt på den nederste del. På denne måde opnår man, at bølgerne kan løbe af 

mod digefoden og dermed gøre mindre skade. Hvis diget er for stejlt, vil bølgerne lettere 

- 18 -

Administration Kampen om naturen Kystzonen 


kunne få fat og derved grave mere af diget. Faren for et brud på diget minimeres altså jo 

fladere diget er. I dag bygger man derfor meget brede diger. Ribe-dæmningen er for eksempel 

34 meter bred [Sørensen, 1976]. De nyeste diger er placeret længere ude på vaden 

end de gamle, og det har alvorlige konsekvenser for dyreog plantelivet. 

Dæmninger er groft sagt konstrueret efter de samme principper som diger. Forskellen er, 

at dæmninger er bygget for at indvinde områder, som ligger under den gennemsnitlige 

daglige vandstandslinie og derfor skal modstå større dagligt vandtryk. De er derfor gerne 

konstrueret af mere solide materialer. 

2.4.2 Sekundære konsekvenser 

Da kysten er en del af et dynamisk system, vil de forskellige kystsikringstiltag for det meste 

medføre nogle sekundære konsekvenser. Når man kystsikrer, forsøger man jo at forhindre 

nogle fysiske påvirkninger, som bølgernes energi påfører landet i kystzonen. Disse 

påvirkninger indgår som en del af et større system. Som tidligere nævnt (afsnit 2.2), fører 

kysterosionen de borteroderede materialer med sig og aflejrer dem et andet sted. Forstyrres 

disse processer, og forhindrer man for eksempel en erosion på et givent punkt, vil 

erosionen oftest forstærkes et andet sted langs kysten, eller materialerne vil mangle et 

andet sted. Ofte vil man omkring et kystbeskyttelsesprojekt se, at der forekommer nye 

erosioner på læsiden i forhold til kyststrømmenes retning og aflejringer på den anden side. 

Således vil selv simple og små kystsikringsprojekter ofte ændre kystens profil i et større 

område i nærheden og ofte også have effekter langt fra stedet. 

Inddiger man et område, ændrer man ofte også det naturlige udløb fra vandløb, som 

munder ud i området, hvorved man helt forandrer de hydrografiske forhold. 

Da kystsikringsanlæg giver en ganske voldsom forandring på de lokale forhold, vil det altid 

have store konsekvenser for den lokale flora og fauna. 


Som det ses af ovenstående, er der stor forskel på, hvilke Kystsikringstyper der er anvendelige 

og ønskelige i en given situation. Ligeledes er der store forskelle på, hvordan forskellige 

typer mindsker de havbaserede påvirkninger på kysten både fysisk og æstetisk. 

Men lige meget hvilken type man vælger, har det store konsekvenser både på det aktuelle 

sted, men ofte også sekundært andre steder langs kysten. 

2.5 Administration 

Der er en lang tradition i såvel Danmark som internationalt for regulering af kystzonen. 

Kystzonen har i kraft af sin betydning for såvel miljøet som menneskene været et emne 

for politisk-administrativ regulering. Herhjemme har reguleringen fundet sted lige fra den 

- 19 -

Kystzonen Kampen om naturen Administration 


første fredningslovgivning, ligesom reguleringen er blevet aktivt udmøntet gennem den 

offentlige planlægning og gennem vores miljø- og erhvervspolitik. 

Derfor afspejler de institutioner og den lovgivning, der vedrører benyttelse og beskyttelse 

af kystzonen også i høj grad de dominerende interesser [Landsplan afdelingen ,1999]. 

Dette afsnit vil beskrive reguleringen af den danske kystzone, med udgangspunkt i de 

dominerende institutioner og den tilknyttede lovgivning - både nationalt og internationalt. 

I og med, at lovgivningen vedrørende kystzonen er spredt ud over en lang række love og 

myndigheder, med egne reguleringsystemer og normer, er det særligt vigtigt at afdække 

disses samspil såvel horisontalt mellem sektorer som vertikalt mellem myndighedsniveauer. 

Lovgivningen kan deles op efter, hvorvidt den fokuserer på aspekter i forbindelse med 

beskyttelse eller benyttelse af kystzonen[ Anker, 1998]. 

Den aktivitetsorienterede regulering orienterer sig typisk i retning af benyttelsen af 

kystzonen og kommer bl.a. til udtryk gennem Kystbeskyttelsesloven. 

Den arealorienterede regulering retter sig mod beskyttelse af bestemte geografiske 

områder og habitater indenfor kystzonen. 

Den artsorienterede regulering sigter mod at beskytte bestemte arter af dyr eller 

planter. 

Til disse vil der være knyttet en række forskellige Virkemidler og reguleringsinstrumenter, 

der vil blive beskrevet i de følgende afsnit. 

2.5.1 International regulering og påvirkning 

Kystzonen er både direkte og indirekte påvirket fra international side - og der er en række 

særligt gode grunde til netop i kystzonen at forholde sig til de internationale samarbejder. 

Kystzonen i en international sammenhæng 

En lang række af de problemstillinger, der vedrører kystzonen er af grænseoverskridende 

international karakter. Det drejer sig for eksempel. om forureningen, der er et direkte 

grænseoverskridende problem i kystzonen, da den af naturlige årsager ofte befinder sig i 

sammenhæng med en territorial grænse. Dermed må man også forvente en række naturlige 

incitamenter til, at disse problemer søges løst gennem samarbejder. Gennem bl.a. 

EUs habitat-direktiv og fuglebeskyttelsesdirektiv (1972), Bonn-konventionen om migrerende 

arter (1979), Ramsar-konventionen (beskyttelse af vådområder) er der blevet gjort 

forsøg på at regulere fuglenes yngleområder i erkendelse af, at beskyttelse og bevarelse 

af fuglearter ikke alene handler om at frede eller tage initiativer til beskyttelse af fuglearter 

- 20 -



i enkelte lande, men at indsatsen må rettes på alle de områder, der ligger indenfor fuglenes 

trækruter. 

Et andet eksempel er de globale klimaforhold, der bl.a. kan være med til at påvirke vandstanden, 

hvilket kan være en trussel mod lavtliggende områder. Klimaforholdene er bl.a. 

søgt reguleret gennem Rio-deklarationen. 

Bløde reguleringsmekanismer 

Forvaltningen af kystområder har i de senere år været genstand for en øget opmærksomhed 

og kom for alvor på den internationale dagsorden i forbindelse med klimatopmødet 

i Rio i 1992 og vedtagelsen af Agenda 21. 

På et overordnet niveau har en række internationale beslutninger øvet indflydelse på vores 

grundlæggende miljømålsætninger og vores naturopfattelse. Det drejer sig specielt 

om Brundtland-rapporten, Agenda 21, der i særlig grad sigter mod lokal udvikling og integreret 

forvaltning samt den tidligere nævnte Rio-deklaration, som Danmark har tilsluttet 

sig. Disse har sat sig spor i dansk lovgivning ved både at indføre og definere de begreber 

om bæredygtighed og biodiversitet, vi finder i store dele af vores lovgivning, men også 

ved at lægge grund til de principper, der ligger bag administrationen og forvaltningen af 

kystzonen. 

Internationale aftaler og konventioner 

RAMSAR-konventionen 

Hensigten med RAMSAR-konventionen er at beskytte vådområder globalt, især som levesteder 

for vandfugle. 

2 år efter, at Danmark ratificerede RAMSAR-konventionen, vedtog EF ministerrådet "Rådets 

direktiv af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle" - fuglebeskyttelsesdirektivet. Direktivet 

forpligter medlemslandene til at forbedre situationen for fællesskabets vilde fuglebestande- 

både fugle, der yngler i medlemslandene, og fugle, der kun optræder under 

trækket eller om vinteren. Danmark foretog derfor udpegning af 

EF-fuglebeskyttelsesområder. 

EF-fuglebeskyttelsesdirektiv 

Efter fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1981 gælder en forpligtelse til at bevare bestande af 

sjældne eller truede fuglearter opført på direktivets bilag 1, samt til at beskytte og opretholde 

tilstrækkelige og vidtstrakte levesteder for disse fuglearter. For 

EF-fuglebeskyttelsesområderne gælder, at de danske myndigheder har en umiddelbar 

pligt til gennem planlægning og administration at sikre, at områderne ikke udsættes for 

- 21 -



overgreb, der indebærer en forringelse af deres tilstand som levested for fugle. Der kan 

ikke dispenseres fra denne beskyttelse. Overtrædelse af direktivet kan medføre traktatkrænkelsessag 

for EF-domstolen. EF-fuglebeskyttelsesområderne er som konsekvens af, 

at EF direktivet kræver planlægningsmæssig og administrativ sikring af områderne, optaget 

i regionplanerne og sikret gennem særligt restriktive retningslinier. Uafhængigt heraf 

har direktivet imidlertid som nævnt direkte gyldighed overfor statslige myndigheder, amtsråd 

og kommunalbestyrelser [Miljø- og energiministeriet, 1995]. 

Habitatdirektivet 

EF-direktivet om bevarelse af vilde dyr og planter samt af disses naturlige levesteder (habitatdirektivet), 

der blev vedtaget i 1992, vil på samme måde som 

EF-fuglebeskyttelsesdirektivet indebære en forpligtelse til at udpege særlige beskyttelsesområder 

samt til at beskytte disse områder. Dette direktivs betydning bliver dog begrænset 

for Danmark. 

Bern- og Bonn-konventionen 

Bern-konventionen om beskyttelse af Europas vilde planter og dyr samt naturlige levesteder 

og Bonn-konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr indebærer en 

forpligtelse til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af arter inden for landets område. 

Disse konventioner stiller krav om en særlig restriktiv planlægning og administration, der 

eventuelt kan erstatte fredninger som beskyttelsesinstrument [Miljø- og energiministeriet 

1992]. 

De internationale tiltags konsekvenser for administrationen af den danske kystzone 

Samtlige de 26 RAMSAR-områder, der var udpeget i 1992 er også ifølge 

EF-fuglebeskyttelsesdirektivet udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Dette direktivs 

specielt restriktive karakter kan gøre det nødvendigt at gennemføre fredninger, hvor det 

ellers ikke havde været nødvendigt [Miljø- og energiministeriet, 1992]. 

Både EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet viser således, at der findes arealbeskyttelses-orienterede 

reguleringersmekanismer, der tilfører kystzonen endnu et planlægnings/myndighedsniveau. 

Selvom tiltrædelse og anmeldelse af vådområder som sådan 

har været frivilligt, blev der anslået en anden dagsorden, der medførte, at truede områder 

blev identificerede og senere beskyttet. 

I forbindelse med udmøntningen og arbejdet med vores målsætninger og politikker er der 

i forbindelse med Vadehavet indgået den trilaterale vadehavspagt, der på mange måder 

udstrækker planlægningstanken til at gælde hele Vadehavet som region - de nationale 

grænser uanfægtet. Helt konkret er der blevet oprettet et Regionalråd for samarbejdet i 

vadehavsområdet, der finansieres af EU, Sønderjyllands Amt og Schlesvig i fællesskab. 

- 22 -



Rådet arbejder på baggrund af et princip om enstemmighed og med udgangspunkt i den 

nationale lovgivning. 

Oprettelsen af regionalrådet er således udtryk for et mere institutionaliseret forvaltning af 

kystzonen fremfor de hidtidige aftalebaserede samarbejder, der i vidt omfang lod det være 

op til deltagerlandene at tilmelde beskyttelses-områder og administrere dem. 

Samtidigt er der opstillet en række bløde reguleringsmekanismer som for eksempel. 

Agenda 21 og bæredygtighedsbegrebet, der politisk kan spille en rolle i den danske beslutningsproces, 

men som ikke direkte har en lovgivningsmæssig konsekvens. 

De internationale tiltag opstiller således rammen om den danske lovgivning og administration 

af kystzonen på to felter. For det første er Danmark direkte underlagt og forpligtet 

i forhold til egne indgåede aftaler, hvad angår beskyttelse af specifikke områder. For det 

andet er Danmark som følge af en række af de naturlige grænseoverskridende problemstillinger, 

der netop vedrører kystzonen, påvirket af den adfærd der udvises internationalt - 

og i særlig grad i nabolandene. 

2.5.2 Den nationale lovgivning i kystzonen 

Den danske lovgivning, der vedrører kystzonen er spredt - både på love, men også mellem 

forskellige myndigheder. 

I dette afsnit vil vi derfor stærkt begrænse os til de elementer og de problemstillinger, der 

alene vedrører indgreb i kystzonen i form af sikringsprojekter og de modsvarende naturbeskyttelsesforanstaltninger. 

Dette vil i særlig grad ske med udgangspunkt i planlovgivningen, samt naturbeskyttelsesog 

kystbeskyttelsesloven. Heraf er de to sidstnævnte specielt fokuserede på henholdsvis 

beskyttelse og benyttelse af kystzonen. 

Naturbeskyttelsesloven 

Den første naturbeskyttelseslov (Lov nr. 9 af 3. januar 1992) trådte i kraft juli 1992. Loven 

erstattede 3 hidtidige love, Naturfredningsloven, Sandflugtsloven og Naturforvaltningsloven 

og den medførte konsekvensændringer i Skovloven, Kystbeskyttelsesloven, Hegnsloven, 

Frikommuneloven, Råstofloven, Planloven og Vandløbsloven. 

Formålet med lovrevisionen har været at styrke beskyttelsen af den danske natur og udvide 

offentlighedens adgang til den samtidig med, at der blev foretaget en omfattende 

modernisering af de hidtil gældende regler på naturbeskyttelsesområdet. 

Loven betød, at der skete en ændring i myndighedskompetencen således, at Fredningsnævnenes 

ansvarsområde blev begrænset til fredninger og dispensationer fra fredninger. 

Derimod blev Fredningsnævnenes hidtidige kompetence vedrørende blandt andet bygge- 

- 23 -



og beskyttelseslinier og regler om offentlig adgang til naturen overført til amtskommunerne. 

Dog med den begrænsning, at kommunerne har fået kompetencen til at dispensere 

fra sø- og åbeskyttelseslinien og skovbyggelinien i byzone og sommerhusområder. Naturbeskyttelsesloven 

har til formål er at beskytte naturen i form af landskab, planter og dyreliv 

på en måde, der står i respekt til menneskets levevilkår [lovens kapitel 1]. Dette inkluderer 

beskyttelse af den eksisterende natur, forbedring og genopretning af naturområder 

samt adgang til naturen. 

Beskyttelsen sker ved at fastsætte generelle beskyttelsesordninger for forskellige naturtyper, 

hvori der ikke må foretages ændringer i tilstanden (beskyttelses omfang udvides med 

Naturbeskyttelsesloven i forhold til Naturfredningsloven). Dog gælder der den undtagelse, 

at Miljøministeren kan undtage naturtyper for beskyttelse, ligesom ministeren kan fastsætte 

regler om, at ovenstående forbud mod ændringer ikke gælder i forbindelse med 

kystbeskyttelsesprojekter. I sådanne tilfælde skal der ved administration efter kystsikringsloven 

tages hensyn til naturværdierne. [Vejledning om lov om Naturbeskyttelse; p. 

23]. 

Ved dispensation for beskyttelse af diger fastholder vejledningen, at der vil være tale om 

en afvejning i forhold til væsentlige samfundsmæssige interesser, der vil kunne tilside 

sætte bevaringshensyn [Vejledning om lov om Naturbeskyttelse; p. 52]. Man må forestille 

sig, at en lignende vurdering vil gøre sig gældende i forhold til kystbeskyttelse. Diger, der 

etableres i forbindelse med landvindingsprojekter, er omfattet af kystbeskyttelsesloven 

[Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper og sten- og jorddiger]. 

Skov- og Naturstyrelsen er den primære myndighed på området og administrerer det 

sammen med amtskommunerne. Efter naturbeskyttelsesloven er det amtsrådet, der fører 

det almindelige tilsyn med overholdelse af loven og de forskrifter, der er udstedt efter loven, 

samt af fredningsbestemmelser. Der er en række undtagelser, som der ikke kommes 

ind på. 

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. For sten- og 

jorddiger og lignende, der er beskyttet som fortidsminder, gælder alene reglerne om fortidsminder, 

jf. § 12 og § 13. 

Fredning 

Fredningsinstitutionen er karakteristisk ved, at der en gang for alle gøres op med et bestemt 

geografisk områdes anvendelsesmuligheder, og at de herved fastsatte rådighedsindskrænkninger 

eller handlepligter gennemføres mod erstatning. Fredning er således 

fortsat af stor betydning i naturbeskyttelsesarbejdet, idet det er det stærkeste instrument 

til sikring af et landskab med dets indhold af geologiske, biologiske, kulturhistoriske 

og rekreative værdier. Da der i dag i lovgivningen er en række muligheder udover fredning, 

for at sikre et landskab, bruges fredningen kun, når behovene for beskyttelse mv. 

- 24 -



ikke kan opfyldes ved anvendelse af de øvrige bestemmelser og virkemidler i lovgivningen. 

Fredninger på havet gennemføres hovedsageligt som ministerielle bekendtgørelser. Både 

områder indenfor søterritoriet og fiskeriterritoriet kan fredes. Samtidig er der tilvejebragt 

overensstemmelse med anden lovgivning, for eksempel jagt- og vildtforvaltningsloven. 

Formålet med at gennemføre fredninger på havet er identisk med fredninger på land. 

Fredninger på havet gennemføres kun, når det ikke er muligt at varetage beskyttelsesinteresserne 

i forbindelse med anden lovgivning, samt i tilfælde hvor der er tale om særligt 

vigtige og sårbare naturog kulturhistoriske lokaliteter. Fredning kan også anvendes, hvor 

der er behov for en koordination af en række forskellige hensyn, der som udgangspunkt 

er i konflikt med hinanden. 

Planloven 

Planloven er et vigtigt element i administrationen af vores kyster. 

Som en del af lovens formål er det fremhævet, at de åbne kyster skal sikres som naturressource, 

og at offentligheden i videst muligt omfang skal involveres i planlægningsarbejdet. 

Planloven fokuserer på såvel beskyttelse som benyttelse af kystzonen gennem bestemmelser 

om, i hvilket omfang der må anlægges havne, kystsikringer med videre, hvorimod 

der ikke stilles krav om, at der skal være en samlet kystzoneplanlægning. Derimod relaterer 

bestemmelserne sig til planlægningen nationalt, regionalt og lokalt idet, der er et ønske 

om at friholde kysten for bebyggelse med mindre, der er særlige hensyn der taler for, 

at dette er nødvendigt. Dette sker ved, at der som følge af Planloven fastsættes en 3 kilometer 

bred kystnærhedszone, der ikke er inkluderet i den almindelige planlægning. I det 

omfang der findes kystnære byzoner, der er omfattet af den almindelige planlægning, skal 

planlægningen her inddrage hensyn til kystzonen. Dette har således kun en effekt i forhold 

til den fremtidige planlægning i amter og kommuner, dog med den konsekvens, at 

arealreservationer, der allerede er foretaget i tidligere planer, skulle ophæves. 

Samlet set betyder dette, at planlægningen i kystzonen i særlig grad sker efter andre 

præmisser end den øvrige landsplanlægning, og at der skal være en særlig bevågenhed i 

forhold til overholdelsen at de fastsatte mål. Der er derfor ikke tale om en egentlig egenplanlægning 

i kystzonen, men kun tale om, at der skal vises særlige hensyn i de bynære 

kystzoner. Selvom selve den ikke bynære kystzone er holdt ude for den øvrige planlægning, 

er amterne forpligtiget til at planlægge anvendelsen af de kystnære arealer. 

Dette må forventes at begrænse behovet for at gennemføre fredninger til beskyttelse mod 

bebyggelse og etablering af anlæg, men kan ikke helt erstatte behovet for fredninger, der 

har til formål at genskabe eller pleje naturværdier. 

- 25 -



Dette betyder med andre ord, at kommunerne er involveret i den egentlige planlægning 

indenfor kystzonen i de kystnære byer i form af byplanlægningen, mens amterne alene 

forholder sig til planlægningen i de kystnære zoner i overensstemmelse med de ovenfor 

skitserede vilkår. Dette må forventes at føre til interessemodsætninger amter og kommuner 

imellem [Anker, 1998: 13]. 

EU-kravet om gennemførelse af VVM-undersøgelser ved større anlæg med væsentlige 

formodede miljøvirkninger, er ligeledes indarbejdet som en del af Planloven. 

Som nævnt indledningsvist spiller inddragelse af offentligheden en relativ stor rolle i forbindelse 

med Planlovs-projekter. 

Kystbeskyttelsesloven, 1994 

Med kystbeskyttelsesloven af juli 1988 [lov nr. 108 af 5. marts 1988] afløstes de gamle digelove 

fra 1874 og loven om kystsikringsanlæg fra 1922. Lovgivningen har udviklet sig fra 

at fokusere på beskyttelsen af ejendomsværdier til i højere grad at beskæftige sig med 

måden, hvorpå kystbeskyttelsesforanstaltninger gennemføres. 

Kystbeskyttelsesloven er en benyttelsesorienteret lov, der fastsætter retningslinier for 

kystbeskyttelsesanlæg i kystzonen. Lovens formål er netop, at sikre landet mod havet. 

Med udtrykket kystbeskyttelsesanlæg samles anlægstyperne diger og kystsikringsanlæg i 

samme lov, der dermed inddrager andet end faste anlæg i kystbeskyttelsen. Herved åbnes 

der op for anvendelse af kystfodring og udjævning af strandbred. Loven går ligeledes 

ud fra, at beskyttelse af strandbredden som sådan kan være ligeså vigtig som beskyttelse 

af kysten i snævrere forstand. 

Loven betyder, at forslag og krav om kystsikringer skal rejses overfor Amtsrådet og ikke 

staten (Landvæsenskommissionen) som tidligere. 

Ved anlæggelse af en beskyttelsessag skal der tages hensyn til, at udgifterne til de ellers 

dyre forundersøgelser skal være så små som mulige. Ligeledes tillægges anlæggets 

økonomiske rentabilitet en stor betydning i vurderingen af sagen. 

Selve behandlingen af sagen skal finde sted med tre behandlinger i Amtsrådet uden det 

nødvendigvis er krævet at inddrage Kystinspektoratet. Dette kan dog bistå som konsulent, 

hvorimod der i henhold til loven skal indhentes tilladelse til anlæggelsen hos kystinspektoratet. 

I de fleste tilfælde vurderes det dog, at der vil være et tæt samarbejde. 

Ved nye anlæg vil initiativet ofte ligge hos amtsrådet eller kommunalbestyrelsen, men kan 

også ligge hos et lag. 

Det vil normalt forholde sig således, at Amtet afholder udgifterne i forbindelse med planlægningen 

og sagens gennemførelse, mens ejerne af de ejendomme, der opnår beskyttelse 

kan pålægge bidragspligt i forhold til selve anlægget og dets drift. Amtsrådet fast- 

- 26 -



lægger, hvordan byrden skal fordeles, med den vil ofte blive fordelt således, at de, der 

drager den største fordel (værdistigninger, afstand til stranden, beboelsens størrelse), vil 

bære den største byrde [Vejledningen til Lov om kystbeskyttelse]. 

Kystbeskyttelsesloven fastlægger således, hvordan kystsikringsanlæg skal gennemføres 

og krav om tilladelse. 

Selve planlægningsfasen er i høj grad decentraliseret, mens selve tilladelsen til gennemførelse 

af kystsikringer i høj grad er centraliseret hos trafikministeriet og kystinspektoratet. 

Trods en decentralisering af selve planlægningen lægges der ikke i loven en videre vægt 

på inddragelse af offentligheden, på linie med det vi kender fra Planloven. Samtidig viser 

det sig, at kystbeskyttelsesloven som en benyttelsesorienteret lov i høj grad fokuserer på 

anlæggelsens økonomiske rentabilitet. Herved må den forventes i høj grad at minde om 

de planlægningssystemer, der i øvrigt findes indenfor trafikministeriet og anden anlægsvirksomhed. 


Gennemgangen af lovgivningen illustrerer på den ene side, hvor spredt kompetencen er 

fordelt såvel vertikalt mellem myndighedsniveauer og horisontalt mellem forskellige sektorer. 

Denne opsplitning kommer specielt til udtryk i forhold til opdelingen af kompetencen i forhold 

til planlovens undtagelse af de kystnære dele af byzonen fra den i øvrigt amtsligt forvaltede 

kystnærhedszone. [Anker, 1998; Kommentar v. M. Ellersgaard i Miljøvurdering i 

regionplanlægningen - Evaluering af Nordjyllandsprojektet, Miljø. og Energiministeriet]. 

Det viser sig klart, at kystbeskyttelseslovgivningen er anlægs- og benyttelsesorienteret. 

De primære vurderinger og kalkuler er af økonomisk art. Selve lovens forvaltning finder 

sted gennem Trafikministeriet og herunder af Kystinspektoratet, der skal give tilladelse til 

gennemførelse af kystsikringsprojekter. Projekterne vil derimod typisk skulle initieres på 

amtskommunal niveau ligesom de, hvis de ligger i følsomme naturområder, kræver særlig 

dispensation fra Miljøministeren. Derimod vil mindre projekter ofte blive finansieret privat 

af de berørte parter. 

Naturinteresserne finder derimod sit ophav i naturbeskyttelsesloven, Skov & Naturstyrelsen, 

Miljøministeriet samt hos de amtslige planlægningsinstanser. 

Der er således involveret en lang række interesser i denne proces, der går på tværs af 

forskellige sektorers normer og rationalitetskriterier. Med ansvaret placeret hos Trafikministeriet 

og ofte med private bidragsydere, må man forvente en række betydningsfulde 

økonomiske omsætningshensyn i planlægningen. 

- 27 -

Kystzonen Kampen om naturen Konklusion 

2.6 Konklusion 


På baggrund af de undersøgte eksempler fra praksis vurderes planlægningsprocessen 

generelt at tilgodese integration af ressourcer og aktiviteter i kystzonen. 

På Vestkysten og i Vadehavet er det det offentlige (stat, amt og kommuner), som er de 

aktive i indsatsen mod havets påvirkning, på de øvrige kyster er det hovedsageligt på privat 

og amtsligt initiativ, der foretages kystbeskyttelse. 

Som det kan ses af dette kapitel, er kystzonen ikke en ensartet enhed. Derimod afhænger 

kystzonen af en varierende mængde betingelser, som på forskellige måder spiller ind på 

hinanden. Biologisk og geologisk er der jo tale om et område, hvor det terrestriske og det 

marine miljø mødes og udøver stærke påvirkninger på hinanden. Dette forhold forøger 

variationsmulighederne, og man finder i kystzonen et utal af forskellige betingelser for 

naturen og kulturen. Da Danmark er et land med utrolig megen kyst i forhold til sin størrelse, 

har mennesket traditionelt et specielt forhold til og mange forskellige interesser 

knyttet til zonen. Kystzonen bliver brugt både erhvervsmæssigt og rekreativt på mange 

måder og oftest har de forskellige brugsformer forskellige påvirkninger af kysten. Da havet 

er meget dynamisk, har det stor indflydelse på vores kystnære aktiviteter og arealer. 

Derfor kommer de forskellige former for kystsikring på tale i et forsøg på at mindske eller 

fjerne de negative konsekvenser havet har på vores aktiviteter og arealer. Mødet mellem 

forskellige miljøer ser man også ved, at forvaltningen af kystzonen er splittet op mellem 

både trafikministeriet og miljø- og energiministeriet. Også lovgivningsmæssigt ser vi, at 

kystzonen har en speciel status, i og med at Planloven afsætter en tre kilometer bred zone, 

hvor der skal tages specielle hensyn, samt at Naturbeskyttelsesloven opererer med 

300 meter strandbeskyttelseslinie. Også internationalt har kystzonen stor betydning, speciel 

på grund af sin betydning for fugle, og Danmark har en række internationale forpligtigelser 

i forbindelse med Kystzonen. De forskellige former for tilknytning til og brug af kystzonen, 

samt lovgivningen, giver, som vi vil vise i næste kapitel, udtryk for, og er præget af 

det skiftende natursyn. 

- 28 -

Hvad er natursyn? Kampen om naturen Natursyn 

3 Natursyn 


Før vi handler som mennesker - hvad enten det er på baggrund af vores økonomiske interesser 

eller af andre årsager - ligger der en grundopfattelse af, hvorledes naturen er, 

hvordan naturen fungerer og menneskets rolle i forhold til naturen. Dette opfatter vi i denne 

opgave som menneskets natursyn. 

3.1 Hvorfor beskæftige sig med naturen? 

Som mennesker er vi i stand til at filosofere over naturen og naturens beskaffenhed. 

Mogens Pahuus beskriver i bogen "Naturen og den menneskelige natur" [Pahuus, 1988] 

dette, at vi er begyndt at tænke over naturen, og hvad vi gør med og mod den. Han beskriver 

verden i dag som domineret af vækst og fremskridt, der gør, at mange ikke længere 

sulter og lider afsavn - i det mindste i de rige lande. Væksten har også medført, at levealderen 

i den rige del af verden er blevet fordoblet, og at det nødvendige arbejde er 

blevet halveret. 

Væksten har dog også medført en usikkerhed omkring mulighederne for, at alle mennesker 

kan få opfyldt de mest basale behov uden, at det sker på bekostning af bl.a. de fattige 

lande eller de fremtidige generationer, vores naturressourcer og dermed vores efterkommere. 

Det kan bekymre os, at vi forurener så meget, at vi måske bliver en trussel mod vor egen 

sundhed og vore egne livsvilkår. Denne "økologiske bevidsthed" [Pahuus, 1988] har 

medført en lang række bevægelser, der er optaget af ovenstående problemer. Bevægelser 

kan her forstås både som de teoriretninger for natursyn vi beskriver nedenfor, men 

også som konkrete foreninger/organisationer, der kæmper for et natur-standpunkt. 

3.2 Hvad er natursyn? 

Bag vores forholden til naturen ligger et natursyn, der må bestå af en række grundlæggende 

definitioner. 

Natursyn er en funktion af opfattelsen af ,hvor og hvad naturen er, samt hvordan man 

værdisætter den. 

Hvor naturen er, og hvad den er, kan ikke altid adskilles. Nogle kan mene, at naturen findes 

overalt uden for byerne, hvor der er grønt. Men også her kan der være forskel på hvor 

meget 'natur', man mener de enkle naturtyper er. I forhold til skovene viser det sig for eksempel, 

at mange mener, at højstammede bøgeskove i højere grad er natur end eksempelvis 

nåleskove, selvom begge er højintensiv kulturdrift. Vores forhold til naturen er en 

vigtig del af vores værdisætning af naturen. Med vores forhold til naturen menes der, i 

- 29 -

Natursyn Kampen om naturen Hvad er natursyn? 


denne sammenhæng, om man ser sig selv som en del af naturen, eller man blot ser naturen 

som en ressource, mennesket kan anvende. 

3.2.1 Hvad er naturen og hvor er den? 

Folk snakker i almindelighed om natur som en eller anden udefinerbar størrelse derude et 

sted. Nogen gange er mennesket indbefattet i naturbegrebet, andre gange ikke og andre 

gange igen er naturen noget helt tredje. 

Hans Fink beskriver i "Om landskabet, rette linier og rundbuestil" [Fink, 1993] dette fænomen, 

at natur kan betyde så meget, og at mennesker skifter mellem synspunkterne efter 

behag. Det man i dag kalder natur, har med mange ting at gøre. Hvis man ser på, hvor 

ordet kommer fra, hvad der ligger i det, kan naturen forstås som det medfødte, det oprindelige, 

det virkelige, det væsentlige, det grundlæggende og det faktisk forekommende. 

Disse ord er dog ikke entydige, de giver ikke en enkel forklaring på, hvad natur er, deraf 

kommer følgende fem definitioner. Naturen som det vilde defineres som det af mennesket 

uforarbejdede, verden som den var uden menneskelig indgriben. Naturen som det landlige 

og grønne defineres som naturen derude efter bygrænsen, alt det ikke asfalterede. 

Naturen som det jordiske og almindelige defineres som modsætningen til det himmelske, 

guddommelige eller på anden måde overnaturlige. Naturen er den laveste del af skaberværket 

skabt af Gud. Naturen som det naturlovmæssige defineres som en forestilling af 

naturen som et mekanisk system styret af lovmæssigheder, som kan formuleres matematisk 

og efterprøves eksperimentielt. Endelig defineres naturen som det hele ved at naturen 

er grænseløs, og alt menneskeligt er ligeså naturligt som alt andet. 

Man kan forestille sig, at det enkelte menneskes opfattelse af naturen afhænger af, hvem 

man er, opdragelse, hvor man bor, erhverv osv. 

Er man opvokset på stenbroen, vil man måske have forestillingen om alt det grønne uden 

for byen, som værende natur - eller måske opfatter man netop parker og de grønne elementer 

i byen som natur. Derimod kunne man forestille sig, at en person, der er opvokset 

på landet og har sit erhverv der, ikke vil have den samme opfattelse af naturen. Vedkommende 

vil måske snarere se naturen som de grønne steder, hvor hans/hendes arbejde 

ikke foregår eller er afhængige af. I og med, at man arbejder med jorden ses det måske 

nærmere som et redskab end som egentlig natur. 

Derfor må opfattelsen af naturen også ændre sig løbende. Tænk hvis personen fra stenbroen 

flytter uden for byen - så vil parkerne formentligt ikke kunne tilfredsstille ønsket om 

at komme i naturen. Mange kender også fornemmelsen af virkeligt at være i naturen, hvis 

man står ved en kyst i stormvejr og lader sig ruske igennem af vinden. Her er naturen det 

vilde, og for mennesket, det ukontrollerede. Solbader man derimod ved stranden opfattes 

det derimod nok nærmere som solbadning, hvor det centrale er at man bliver brun fremfor 

- 30 -



at mærke naturens energi og styrke [Framke, 1989]. 

3.2.2 Hvordan værdisættes naturen? 

Antropocentrisme 

Utilitarisme 

Vores opfattelse af hvad naturen er - og hvor den befinder sig - påvirker vores vurdering 

af naturens værdi. Herved bliver diskussionen om natursyn mere kompliceret. Har noget 

uden for mennesket for eksempel værdi i sig selv? Og hvis svaret er ja, så hvilken del? 

Selvom man opfatter et område som natur, behøver man ikke nødvendigvis at værdisætte 

det højt i forhold til vores andre behov. Værdisættelsen af det, man opfatter som 

natur, beskrives af en række teoriretninger. Det skal dog bemærkes, at lige meget hvilket 

synspunkt man har, må alle have en antropocentristisk oprindelse, da det er mennesker, 

der træffer beslutningen om, hvordan værdisætningen af naturen skal være. 

Sætter man mennesket i centrum betegnes det antropocentrisme. Dette betyder, at man 

ønsker at behandle det uden for mennesket godt, idet man ved, at faren ved ikke at gøre 

det er at bringe menneskets eget eksistensgrundlag i fare. Således handler naturbeskyttelse 

i yderste konsekvens om beskyttelse af mennesket. 

Hensynet til naturen tages ud fra en "humanistisk" position, og er med andre ord kun indirekte. 

Naturen har ikke som sådan ret til noget. Naturen er ikke andet end det, der omgiver 

mennesket, og heraf følger, at naturen ikke kan betragtes som retssubjekt, som noget 

der besidder en værdi i sig selv [Ferry, 1996]. 

Det utilitaristiske princip har ifølge Bjarne Bruun Jensen medfødt teorien om, at alle dyr 

(dvs. inklusiv mennesket) er ligeværdige i moralsk henseende [Bruun Jensen, 1999]. Det 

er hovedsagelig australieren Peter Singer, der har været fortaler for denne teori. Det utilitaristiske 

princip, og dermed denne bevægelse tegnet af Peter Singer, tager udgangspunkt 

i at minimere den samlede sum af lidelser i verden, for derigennem at højne kvantiteten 

af velfærd i verden så meget som muligt. Her opfattes alle væsener, der kan føle 

lyst eller smerte, som retssubjekter. Det vil sige, at ikke-menneskelige væsener tillægges 

moralsk værdi, og da dyr kan føle smerte, bliver de herved inddraget i de moralske anliggenders 

sfære på lige fod med mennesket [Ferry, 1996]. 

Hvis der opstår konflikter mellem menneskets og dyrenes interesser, er Peter Singer inde 

på, at det er forkert at påføre andre væsener unødvendige lidelser. Og at mennesket her 

må gå ind og overveje, hvornår en handling er nødvendig [Bruun Jensen, 1999]. 

- 31 -

Natursyn Kampen om naturen Hvad er natursyn? 

Biocentrisme 

Økocentrisme 

Kosmocentrismen 

Opsamling 


I forlængelse heraf ses biocentrismen, der tillægger alt levende en iboende værdi. 

Grundlaget for biocentrismen bygger på følgende fire principper: [Bruun Jensen, 1999] 1) 

Mennesker er medlemmer af jordens levende samfund på lige fod med andre ikkemenneskelige 

medlemmer. 2) Jordens naturlige økosystemer er komplekse net af sammenhængende 

elementer, hvor den sunde biologiske funktion af hvert væsen er afhængig 

af den sunde biologiske funktion hos de andre. 3) Hver individuel organisme må betragtes 

som et teleologisk (som er grundet på det hensigtsmæssige) center af liv, som 

stræber efter sin velvære på sin egen måde. 4) I lyset af de tre ovenstående principper 

må opfattelsen af mennesket som overlegen over andre arter forkastes. 

Ifølge Bjarne Bruun Jensen, er enheden for værditildelingen i biocentrismen jordens forskellige 

organismer. Teorien er altså individorienteret. Økosystemerne og deres stabilitet 

har kun værdi, fordi de er nødvendige for jordens organismer. Der er derfor ikke tale om 

en holistisk eller organisk opfattelse, hvor individerne tillægges værdi efter deres relation 

til økosystemerne. 

Økocentrismen udvider ideen om, hvad der skal tillægges værdi og sætter hele økosfæren 

i centrum. Denne teori er altså organisme- og helhedsorienteret i modsætning til biocentrismen. 

Dette er den største forskel på de to teorier. 

Kosmocentrismen går et skridt videre og tillægger alting i kosmos en iboende værdi, og 

endda tillægger den alle enhederne den samme værdi. I princippet tildeler kosmocentrismen 

et menneske og en jordklump samme ret til at stille krav og i sidste instans også 

samme værdi [Bruun Jensen, 1999]. 

De opstillede teorier om hvad der skal værdisættes og hvad det skal værdisættes udfra, 

er ovenfor beskrevet som klart definerede retninger. Sandheden er dog, at man nok i stedet 

burde beskrive dem som et kontinuum omkring natursynets orientering med to yderpunkter, 

hvor imellem der findes forskellige varianter. 

Antropocentrisme Utilitarisme Biocentrisme Økocentrisme Kosmocentrisme 

Mennesket Alt hvad der føler smerte Alt levende Økosfæren Alt 

- 32 -


3.2.3 Natursyn i kystzonen 

Kystsikring 

Naturbeskyttelse 


I denne opgave beskæftiger vi os med den konflikt, der eventuelt kan opstå i kystzonen 

mellem natur og kultur. Dette skal forstås som konflikten mellem menneskelige indgreb 

(her kystsikring) på den ene side, eller det at naturen skal have lov til at gå sin gang 

(eventuelt fredning) på den anden side. 

Når man kystsikrer, gør man det grundlæggende udfra en antropocentisk synsvinkel, hvor 

det er mennesket, der beskytter sig selv mod naturen. Da opfattelsen af, hvad der er natur, 

ikke er ens for alle mennesker, vil nogle finde kystsikring som et indgreb i naturen, der 

så efterfølgende bliver til ikke-natur, evt. kultur. Andre vil se naturen efter indgrebet som 

bare en ny og anderledes natur. 

Opfatter man for eksempel ikke kun naturen som det vilde og ukontrollerede, men måske 

nærmere som alt det grønne, alt det der ikke er asfalteret, vil man også efter et indgreb i 

form af en kystsikring kunne se området som natur. Dette kan for eksempel være kystsikring 

i form af strandfodring, hvor resultatet ser "naturligt" ud, selvom det er et kunstigt indgreb, 

se afsnit 2.4. Forsøget på at kontrollere naturen vil i sådanne tilfælde ikke konfrontere 

opfattelsen af naturen og vil derfor heller ikke fremstå som en ødelæggelse af naturen. 

En naturgenopretning er eksempelvis et kontrolleret indgreb i naturen, der dog vil blive 

opfattet af de fleste som et løft i forhold til den eksisterende natur i området. En kystsikring 

kan derfor også opleves som et forsøg på at fastholde et område, man opfatter som 

natur. 

Derimod kan de bevæggrunde, der ligger bag et ønske om fredning eller naturbeskyttelse 

i det hele taget, ske på grundlag af stort set alle de oven nævnte synspunkter. 

Illustreret med to yderpunkter, kan man vælge at beskytte en naturtype for at beskytte sig 

selv, eller fordi man betragter ”naturen” som en slags museum, hvor man skal have så 

mange naturtyper som muligt, fordi det gør en glad. Den anden yderlighed er, at man freder 

naturen for at beskytte den imod sig selv, altså søger manvi at beskytte den for dens 

egen skyld. 

I alle tilfælde kan man argumentere for, at det er mennesker, der vurderer naturen og 

mennesker der udsteder fredningskendelser. Men idet mennesket kan gøre sig overvejelser 

omkring naturen, kan man argumentere for, at mennesket også er i stand til at hæve 

sig over egne behov og derved indtage ovennævnte standpunkter. 

- 33 -

Natursyn Kampen om naturen Natursynet i lovgivningen 

3.3 Natursynet i lovgivningen 


Vi har i det foregående afsnit beskrevet, hvad et natursyn er, og hvilke funktioner natursynet 

har. 

I dette afsnit vil vi se på, hvilket natursyn, der kendetegner dansk lovgivning i dag. Og om 

man kan identificere en udvikling i natursynet, siden vi begyndte at have lovgivning på området 

i Danmark. 

I lovgivningen må man i særlig grad forvente, at udviklingen af natursynet kommer til udtryk 

i forhold til de rettigheder, vi giver natursagen, og hvorledes naturen prioriteres i forhold 

til kulturen. 

3.3.1 De første reguleringer af naturen 

De første reguleringer af naturen i Danmark havde et hovedsageligt økonomisk sigte. Det 

var skovforordningen af 1805, fredningen af Gammelmosen (for at iagttage tørvemossernes 

reproduktion) og jagtforordningerne, der udstedtes gennem 1600-, 1700- og 1800årene 

[Nielsen, 1971]. Idet Danmarks natur kom mere og mere under pres, både fra et 

intensivt landbrug og Hedeselskabets opdyrkning af heder, moser og klitter i slutningen af 

sidste århundrede, begyndte botanikere og zoologer at advare mod udviklingen. Når disse 

biotoper forsvandt, ville dyreog planteliv også forsvinde, og sammen med en uhæmmet 

jagtudøvelse var en lang række arter i fare for at blive udryddet. I 1894 gennemførtes så 

en jagtlov, der havde til formål at opretholde et artsrigt dyreliv [Knuth-Wintherfeldt, 1981]. 

Samtidig blev bevarelsen af fristeder for vilde planter og dyr, pæne udsigter og visse 

småøer og skove et debatemne i Danmark. I starten var kravene om naturbevaring dog 

præget af moderate arealkrav [Jensen, 1996]. 

3.3.2 De første naturfredningstanker 

På samme tid startede der også en debat om naturfredning rundt omkring i Europa. Og i 

1905 dannedes Udvalg for naturfredning i København, efter et foredrag af tyskeren Hugo 

Conwentz om naturfredning [Madsen, 1979]. Udvalget havde til formål at sikre videnskabelige 

fredninger og holde udvalgte lokaliteter fri for mennesker. Industrialiseringen i 

starten af århundredet havde medført, at mange fabriksarbejdere havde fået fritid til at tage 

ud i naturen. Dette medførte et rekreativt pres på kysterne, der sammen med, at hele 

kysten mellem København og Helsingør var ved at blive bebygget med sommervillaer og 

indhegnede haver helt ned til vandet [Svold, 1989], gjorde, at der kom endnu en naturfredningsforening. 

I 1911 stiftedes Foreningen for naturfredning, afdelingen for Sjælland, 

Møn, Lolland-Falster og Bornholm [Knuth-Wintherfeldt, 1981]. Foreningen havde til formål 

at arbejde for at sikre lokaliteter, så offentligheden kunne komme der. Det vil sige at naturfredningssagen 

i Danmark startede med 2 modsatrettede grupperinger, der dog begge 

havde et antropocentrisk synspunkt. I 1925 bliver Foreningen for naturfredning landsdæk- 

- 34 -

Natursynet i lovgivningen Kampen om naturen Natursyn 


kende og skifter navn til Danmarks Naturfredningsforening [Knuth-Wintherfeldt, 1981]. Og 

det blev denne gruppering, der overlevede, Udvalget for Naturfredning blev nedlagt engang 

i 30'erne [Svold, 1989]. 

3.3.3 Den første naturfredningslov 

I 1912 indgav Foreningen for Naturfredning lovforslag til en naturfredningslov, og den første 

lov blev vedtaget i 1917 [Jensen, 1996]. Formålet med denne første lov var meget 

snævert angivet. Det handlede hovedsageligt om beskyttelse af særegne geologiske 

dannelser, smukke udsigter og lignende [Knuth-Wintherfeldt, 1981]. Gennem årene er 

formålet med loven blevet gjort bredere, mere omfattende. Det er dog svært at sige, om 

loven gennem årene har givet udtryk for et menneskecentreret natursyn, eller man har arbejdet 

for at sikre naturværdier for disses egen skyld, eller for, som i den utilitaristiske teori, 

at minimere graden af lidelser. Det er dog temmelig sandsynligt, at arbejdet med naturfredning 

er udført udfra menneskecentrerede hensyn, fordi vi mennesker gerne vil have 

biodiversitet, smukke udsigter, forskellige typer af landskab osv. Alt det man kan sikre ved 

at frede. 

3.3.4 Perioden op til i dag 

Op igennem det 20. århundrede er naturfredningsloven blevet lavet om utallige gange. I 

1959 og 1961, hvor loven igen blev ændret, forsøgte man at regulere udviklingen i helårsog 

sommerhusbyggeri, anlæg af veje og lignende [Madsen, 1979]. De nye love medfører 

at man får en række mennesker med en stor viden om naturfredning. Før var fredninger 

noget folk arbejdede med som bibeskæftigelse, nu kunne man så sige, at arbejdet blev 

opgraderet, da der kom en stribe mennesker, der vidste noget om det og havde det som 

hovederhverv. Lovændringerne havde dog ikke den fornødne effekt og der blev nedsat en 

kommission, hvis arbejde førte til en ny naturfredningslov, og by- og landzoneloven i 

1969. Denne lov havde og har stor effekt til at regulere udviklingen inden for byggeriet. 

Naturfredningsloven blev dog ændret flere gange end blot i 1959 og 1961. 

I slutningen af 60'erne, starten af 70'erne fik man også et mere nuanceret billede på den 

industrielle udvikling, og der blev internationalt sat fokus på miljøet. I juni 1972 blev der for 

eksempel holdt en miljøkonference i FN regi [Madsen, 1979]. I efteråret 1971 oprettedes 

ministerium for forureningsbekæmpelse, og i 1973 kom den første miljøbeskyttelseslov. 

Samtidig skiftede ministeriet for forureningsbekæmpelse navn til miljøministeriet og naturfredning 

kom så til at høre ind under det ministerium [Madsen, 1979]. I 1972 kom råstofloven 

[Knuth-Wintherfeldt, 1981] og i 1989 kom Lov om naturforvaltning, og herved 

blev der kabt hjemmel for at gennemføre naturgenopretningsprojekter og skovrejsningsplaner 

[Jensen, 1994]. 

Alle disse tiltag var med til at sikre en bedre beskyttelse af vores natur i Danmark. Og 

- 35 -

Natursyn Kampen om naturen Aktører 


man gik fra at have naturfredningsloven, som eneste instrument til naturbeskyttelse, til at 

have mange muligheder for indgreb. 

3.3.5 Naturbeskyttelse i dag 

3.4 Aktører 

I dag har vi i Danmark en meget bastant lovgivning på området i form af naturbeskyttelse 

og fredning, og administrationen af både kystzone og naturbeskyttelsen er kraftigt reguleret. 

Stadig er der dog ifølge naturbeskyttelsesloven mulighed for undtagelser af denne 

bastante beskyttelse og regulering, hvis særlige hensyn taler for det, se afsnit 2.5.3. om 

naturbeskyttelsesloven. Hvor fredning i begyndelsen af 1900-tallet var det eneste instrument 

man havde for naturbeskyttelse, er det i dag blot et af mange. Generelt forsøger 

man i dag at lave frivillige aftaler bl.a efter Vandmiljøplan 2, man laver VVM undersøgelser, 

naturgenopretningsprojekter og i det hele taget forsøger man at administrere/regulere 

sig til naturbeskyttelse [Fogt, 1999]. Der rejses derfor kun fredningssager i de tilfælde, 

hvor behovet for beskyttelse, pleje eller naturgenopretning eller fremme af befolkningens 

friluftsliv ikke kan opfyldes ved anvendelse af de øvrige bestemmelser i miljø- og planlægningslovgivningen 

[Miljø og Energiministeriet, 1992]. Kystinspektoratets direktør, Per 

Roed Jacobsen, udtaler desuden, at man forsøger at kystsikre mindst muligt, og at man 

forsøger at tilpasse kystsikring så det ser pænest ud og passer bedst ind i de biologiske 

og geologiske forhold på stedet. Dvs. nu skal kystsikring ikke blot virke, men også se 

pænt ud [Jakobsen, 2000]. 

Alt i alt giver natursynet sig udtryk i mere og mere restriktiv lovgivning på beskyttelsesområdet, 

men til stadighed med mulighed for dispensation. En klar indikering af, at naturen 

ikke som sådan har værdi i sig selv, og findes kun der, hvor vi har råd til at lade den udfolde 

sig. 

3.4.1 Interesseorganisationer 

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de grundlæggende holdninger til naturen, specielt 

sat i forhold til kyster og kystsikring, som de væsentligste interesseorganisationer officielt 

giver udtryk for. Ud fra de få linier vi skriver om hver organisation, kan man ikke 

klassificere dem som biocentriske, utilitaristiske eller andre af de teoriretninger vi beskrev 

i afsnit 3.2.2. Dertil er vores materiale for tyndt. Vi mener dog at alle må være afarter af 

antropocentrismen, da de ikke værdisætter naturen som andet end værende til for mennesket. 

Danmarks Naturfredningsforening 

Danmarks Naturfredningsforening er en blanding af en græsrodsbevægelse og professio- 

- 36 -

Aktører Kampen om naturen Natursyn 


nelle sagkyndige, grundlagt for at fremme naturfredningen. DN's kendetegn er, at den arbejder 

med et bredt spektrum af emner inden for naturog miljøområdet, og at den kan 

rejse fredningssager og er klageberettiget i forhold til myndighedernes afgørelse på naturog 

miljøområdet. DN mener, at naturen skal have lov til gå sin gang, men der kan være 

kulturelle, økonomiske og andre tab, som taler for at foretage sikringstiltag. DN repræsenterer 

det natursyn, at mennesket er en integreret del af naturen, men at de menneskelige 

hensyn vejer tungere end naturen. Altså kan DN ikke siges at have fjernet sig langt 

fra det antropocentriske synspunkt, den havde allerede, da foreningen blev dannet, som 

beskrevet i afsnit 3.3.2 [Natursyn, Johnsen, 1996; DN, 1999] 

Dansk Ornitologisk Forening 

Dansk Ornitologisk Forening lægger vægt på, at man for så vidt muligt i naturforvaltningen 

vælger løsninger, der ligger så tæt op af det naturlige og i sammenhængen fungerende 

som muligt. Man bør vurdere helhederne, og ikke kun kigge på enkeltelementerne. 

DOF mener, at videnindsamling er en vigtig forudsætning for en god naturforvaltning. 

DOF har sin egen fugleværnsfond, som har til formål at sikre og forbedre vigtige fuglelokaliteter, 

at vise vigtigheden af en bæredygtig forvaltning af naturen og fuglenes levesteder 

og hvilke positive resultater, der kan opnås ved en målrettet pleje af naturen. [Natursyn, 

Flensted, 1996; DOF, 1999] 

Danske landbrugsforeninger 

Der er inden for dansk landbrug to store hovedorganisationer, nemlig De Danske Landboforeninger 

og Dansk Familielandbrug. Vi har for overskuelighedens skyld valgt at beskrive 

dem sammen som repræsenterende et bredt udsnit af det danske landbrug. 

De danske landbrugsforeninger ser landmænd i forhold til naturen som naturog landskabsforvaltere. 

De mener, at der skal tages passende hensyn til natur og miljø, men at 

de stadig har en forretning at passe. Det skinner dog hele tiden igennem, at jorden er deres 

råstof og ressource. Set i en sammenhæng med kystsikringsproblematikken, vil deres 

overvejelser mest være, om en evt. kystsikring eller mangel på samme vil have positiv 

eller negativ indflydelse på deres dyrkningsmuligheder, altså om de taber eller vinder jord. 

Landbrugsforeningerne giver altså udtryk for et klart antropocentrisk natursyn. [Christiansen, 

1999; De Danske Landboforeninger, 1999; landbrugsrådet, 1999; Dansk Familielandbrug, 

1999; Natursyn, Gæmelke, 1996] 

Danmarks Fiskeriforening 

Som repræsentant for erhvervsfiskerne har vi valgt at koncentrere os om Danmarks Fiskeriforening. 

Generelt set mener foreningen, at deres natursyn ligner DN´s [Krog, 1999]. 

Hos fiskerne er der især tre miljøaspekter, som dominerer. Fiskerne er meget engagere- 

- 37 -

Natursyn Kampen om naturen Aktører 


de i kampen mod enhver form for havforurening. I forhold til kystsikring, er fiskernes holdning, 

at bygningsværkerne besværliggør fangstarbejdet og forstyrrer nogle fiskearters yngel, 

og derved er med til at mindske fiskebestandene. Danmarks Fiskeriforening giver 

udtryk for et typisk antropocentrisk synspunkt. [Krog, 1999; Danmarks Fiskeriforening, 

1994 - 1998] 

Danmarks Sportsfiskerforbund 

Danmarks Sportsfiskerforbund er en fællesorganisation for de forskellige hobbyprægede 

fiskeriorganisationer. Forbundet giver udtryk for at fiskerne er interesserede i at beskytte, 

bevare og genoprette naturen, med speciel interesse i vandløb, søer og kystnære farvande. 

Lystfiskerne går meget op i, at fiskerne har en ret og pligt til at lave fiskepleje f.eks. i 

form af udsætning af fisk, og de går ind for restaurering af udrettede vandløb og reetablering 

af fri passage for fiskene. Forbundet giver udtryk for, at den frie adgang til at færdes i 

naturen er meget væsentlig. Samtidig er de imod voldsom erhvervsfiskeri i de kystnære 

farvande. Alt i alt er natursynet præget af hensyn til naturen, men igen for sportsfiskerens 

skyld og ikke naturen. [Beck-Petersen, 1999; Danmarks Sportsfiskerforbund, 1999] 

Danmarks Jægerforbund 

Grundejerforeninger 

Friluftsrådet 

Danmarks Jægerforbund er i dag jægernes ene store interesseorganisation. De fleste har 

i dag jagt som fritidsinteresse. Generelt set er det jægernes interesse at have en så rig og 

artsrig natur som muligt og mest muligt af den. Dette giver både mere og mere varieret 

vildt og bedre og mere varierede naturoplevelser. For de fleste jægere er jagten lige så 

meget at komme ud og opleve “naturen” som det er selve det at nedlægge byttet, som har 

betydning. Jægerne vil ikke være interesserede i kystsikringsfoanstaltninger, som kan forringe 

yngle- og trækfugles muligheder eller skæmme naturoplevelsen under en eventuel 

havjagt. Jægernes natursyn giver udtryk for at de ikke er afhængige af naturen. Naturen 

er et gode mennesket har. [ Natursyn, Raunkjær, 1996; Danmarks Jægerforbund, 1999] 

I de tilgængelige oplysninger om grundejerforeningerne, har vi ikke kunnet finde en generel 

linie, som tyder på et bestemt natursyn. Grundejerforeningerne vil i de enkelte tilfælde 

søge at varetage deres medlemmers interesser, alt afhængig af det foreliggende tilfældes 

omstændigheder. Generelt set vil de nok have det syn, at grundejernes værdier skal beskyttes, 

om nødvendigt på bekostning af naturens frie spil. 

Friluftsrådets hovedformål er at fremme muligheder og rum for befolkningens oplevelsesmuligheder, 

herunder er der lagt væsentlig vægt på naturoplevelser og at fremme be- 

- 38 -

De lokale som interessegruppe Kampen om naturen Natursyn 

Turistforeningerne 


folkningens naturforståelse og hensyntagen til natur og miljø. Rådet mener, at kulturmiljøet 

afspejler samspillet mellem menneske og natur, altså at mennesket er en del af naturen, 

men erkender samtidig, at mennesket har en central placering i udviklingen og derfor 

må vælge hvilke hensyn, der vejer tungest, naturhensyn eller kulturhensyn. De mener ligeledes, 

at et rigt og nuanceret natursyn tager udgangspunkt i forståelsen for Danmark 

som et mangfoldigt og varieret produktionslandskab og kulturmiljø. [Friluftsrådet, 1999; 

Natursyn, Eriksen, 1996] 

Som repræsentanter for turistinteresserne har vi valgt at fokusere på Danmarks Turistråd 

og Turismens Fællesråd.. Deres formål indeholder ønsket om at “fremme Danmark som 

turistmål” og ønsket om at “fremhæve den økonomiske, miljømæssige og kulturelle betydning 

af turisterhvervet". Turismens organisationer er opmærksomme på at en stor del 

af Danmarks attraktion for turister, både indenlandske og udenlandske, er et smukt og varieret 

landskabsbillede og specielt kysten. Alt i alt vil de nok repræsentere et antroprocentrisk 

natursyn. [Danmarks Turistråd, 1999; Turismens Fællesråd, 1999; ] 

Andre interesseorganisationer 

Udover de store lands- eller regionsdækkende organisationer findes der selvfølgelig også 

små lokale organisationer, som vil have mere eller mindre interesse i de konkrete lokale 

sager om kystsikring i et område. Disse vil vi så vidt muligt søge at finde frem til og beskrive 

under de enkelte case studier. 

3.5 De lokale som interessegruppe 

I dag er indragelsen af de lokale et stigende fænomen, som er kommet i fokus i mange 

sammenhænge og ikke mindst i naturforvaltningen. Som vi har set i afsnit 2.5.3. er der 

allerede i lovgivningen indarbejdet forskellige principper til indragelsen af offentligheden. 

Samtidig med denne udvikling er der kommet en ny gruppe af lokale i kystsamfundene. 

Dette skyldes forskydningen af arbejdskraftbehovet og -tilbudene fra primærerhvervene 

over i de tertiære erhverv (f.eks. turisme), og der er sket en ændret beboelsesstruktur i 

takt med, at transporten er blevet billig, let og hurtig. Således har mange kystsamfund fået 

tilflyttere, som arbejder langt væk, men som ønsker at bo idyllisk. Det er attraktivt at have 

sommerhus ved kysten. Turismen har trukket mange kunsthåndværkere til kystsamfundene. 

Der er sket en social og kulturel spredning af lokalbefolkningen i byerne. Derfor er 

der i mange lokalsamfund sket en spredning af interesser i befolkningen. 

Samtidig er bevidstheden om, hvem der er lokal, ændret fra at være kun dem, som bor i 

området, til at være de personer, der har interesse i et område [Svennevig, 1997] Hermed 

- 39 -

Natursyn Kampen om naturen Konklusion 



kan der internt mellem de lokale opstå en konflikt om hvem, der har ret til at blive kaldt lokal, 

og hvem der dermed kan påvirke brugen/forvaltningen af et område, og der kan opstå 

konflikter mellem lokale og nationale interesser som for eksempel i sagen om Vadehavet 

Det ville være meget optimistisk at forsøge at kategorisere disse lokales natursyn i en enkelt 

kasse. Dette vil vi ikke vove, da en lokal både kan være en beboer på stenbroen og 

en fisker i Thyborøn, med deraf følgende forskelligartede natursyn. Det, vi kan sige samlet 

om de lokales natursyn er, at det følger det vi har beskrevet i afsnit 3.2. De vil have en 

definition af natur, der er præget af, hvor de bor, hvem de er, opdragelse, erhverv og 

mange andre ting. Derudover vil deres værdisætning af naturen også variere. 

Det ses af afsnit 3.2, at det kræver et fysisk og deraf følgende mentalt overskud at bekymre 

sig om naturen. Det Pahuus kalder "økobevidsthed". Når så denne er opstået, kan 

man stille sig en række spørgsmål over, hvad der former natursynet. Her er de relevante 

spørgsmål, hvor og hvad naturen er for os, og hvordan vi værdisætter den. Natursyn i lovgivningen 

kan være svært at erkende, da lovgivning varetager mange hensyn og ikke blot 

naturbeskyttelse. Det har dog været muligt at se, at der har været en tendens i retning af 

mere beskyttelse. Deraf følger, at naturen i dag tillægges mere værdi end den har været 

tillagt før. På samme måde som lovgivningen må afveje hensyn overfor hinanden, så 

foretager mennesket også disse afvejelser inde i sig. Mennesket har en stor samfundsmæssig 

brug af kystzonen, og afvejer disse interesser overfor ønsket om at bevare og 

beskytte naturen. Natursynet er meget interessepræget, og kan medføre store konflikter. 

- 40 -

Arealkonflikt Kampen om naturen Natur/kultur-konflikten 

4 Natur/kultur-konflikten 

4.1 Arealkonflikt 


Ved gennemførelse af kystsikringer sker der et kulturindgreb, der har til hensigt at beskytte 

mennesket mod naturens kræfter. Ved naturbeskyttelse forsøges derimod at 

genskabe eller fastfryse et område i sin nuværende tilstand ved i varierende grad at beskytte 

naturen mod yderligere menneskelige indgreb. Disse aktiviteter er i konflikt med 

hinanden. 

For det første giver kystbeskyttelse og naturbeskyttelse sig udtryk i to forskellige modsatrettede 

natursyn (jævnfør afsnit 3.2). Skal man som menneske gribe ind i naturens gang 

og indrette den i forhold til vores egne behov, eller skal naturen leve sit eget liv. Skal man 

bruge de menneskelige kræfter og ressourcer i en kamp mod naturens kræfter? 

For det andet vedrører kystsikringer og naturbeskyttelse betydningsfulde forhold i vores 

kystzone. Kystbeskyttelse griber ind i de geologiske og biologiske forhold, hvorimod kystbeskyttelse 

også kan forbedre de menneskelige livsvilkår. Omvendt kan man gennem 

naturbeskyttelse skabe gunstige livsvilkår for dyr og planter i kystzonen, mens naturbeskyttelsesreglerne 

begrænser de menneskelige aktiviteter i kystzonen. 

For det tredje findes der i lovgivning og administration en række skrappe hensyn at tage i 

forhold til bl.a. internationale konventioner og Danmarks egen naturbeskyttelseslovgivning, 

der i meget vid omfang søger at beskytte kystzonen som naturområde. Lovgivningen 

er omvendt også åben overfor bl.a. konstruktionen af kystsikringsanlæg i det omfang, 

det er vigtigt for de menneskelige livsvilkår. 

Der er altså gode argumenter for, at der i kystzonen kan opstå konflikter mellem kystsikrings- 

og naturbeskyttelseshensyn - og i sidste ende hensynet til naturen og kulturen. 

Dette afsnit vil på et teoretisk niveau beskrive, hvordan denne konflikt må forventes at udspille 

sig mellem forskellige grupper af aktører i og udenfor kystzonen. 

Landets areal bestemmes af forskellen mellem havniveauet og landjordens niveau. Kystliniens 

erosion og ændringer i vandspejlets højde har således konsekvenser for landets 

areal. 

Muligheden for tab eller indvinding af land må lede til konflikter omkring arealernes udnyttelse. 

Man må forvente at i tilfælde, hvor indskrænkningen af arealet langsomt truer 

den private ejendom eller nationale værdier (økonomiske, kulturelle etc.), vil der være vigtige 

interesser på spil. Man vil derfor vurdere, hvorvidt det kan betale sig at afbøde for 

disse virkninger, gennem en rationel vurdering af fordele og ulemper ved kystsikring. 

- 41 -

Natur/kultur-konflikten Kampen om naturen Arealkonflikt 

4.1.1 Arealstrategier 


På samme måde må man regne med, at forventningen eller frygten for en pludselig 

stormflod kan udvikle et pres for at skabe barrierer, der kan sikre beboelsesområder. I 

Danmark har vi gennem Stormflodsrådet, Stormflodsfonden og det offentliges engagement 

i kystsikringer specielt på Vestkysten, som udgangspunkt accepteret, at sikringen af 

privatejendom er et samfundsanliggende. 

Ved ønsket om landvinding må man forvente en anderledes proces i og med, at aktørerne 

skal igangsætte en udvikling, der vil være til fordel for en begrænset gruppe. Indvindingen 

af land har tidligere været aktuelt i bl.a. de Indre Farvande og ved Vadehavet. I dag 

har man med Naturbeskyttelsesloven som udgangspunkt besluttet, at de danske kyster 

skal fastholdes, som de er, og at kysternes fastholdelse som uberørt natur har absolut 

førsteprioritet. 

De aktuelle konfliktmuligheder omhandler derfor anvendelsen og værdisættelsen af arealer, 

der er truet af enten stormflod eller borterosion. 

Vurderingen af arealernes værdi kan have flere former. Men det er nærliggende at betragte 

problemstillingen fra et rationelt udgangspunkt og herved opgøre fordele og ulemper 

på en målbar og sammenlignelig måde. Dette vil man normalt gøre ved større anlægsprojekter. 

Dette kan gøres i abstrakt forstand som nedenfor. 

Denne fremgangsmåde har den forudsætning, at folk har mulighed for at vælge og mulighed 

for at erkende de valgmuligheder, der er, og disses konsekvenser. Tilgangen forholder 

sig kun til adfærden hos aktive aktører. Det forudsættes, at aktørerne på et eller andet 

niveau tager stilling til sagen og enten artikulerer deres holdninger (eksempelvis gennem 

interesseorganisationer), eller at andre (eksempelvis politikere) taler 'deres' sag. 

Som nævnt, vil der være en række situationer, hvor folk vil være præget af frygt for en 

stormflod. Forebyggelse af sådanne stormfloder vil ofte bygge på usikre vurderinger af risici 

og muligheder. Det vil derfor være svært at forestille sig, at de berørte træffer optimale 

valg. Derimod må man forudsætte, at de berørte på baggrund af deres natursyn 

træffer et fornuftigt valg. Er man eksempelvis frygtsom, vil man arbejde for en kystsikring, 

hvis ikke muligheden for stormfloden accepteres som en af livets og naturens præmisser. 

Derimod må man forvente, at politikerne og administrationen som tidligere beskrevet vil 

opgøre fordele og omkostninger ved anlægget, men det er ikke givet, at det lykkes at 

kommunikere dette videre til borgerne. Specielt ikke hvis vurderingerne opgøres i forhold 

til en anden værdiskala. Eksempelvis konsekvenser i forhold til naturen eller anden lovgivning. 

- 42 -

Artikulering af borgernes præferencer på 

politisk niveau 

Kampen om naturen 


4.2 Artikulering af borgernes præferencer på politisk niveau 

4.2.1 Politiktyper 

- 43 - 

Natur/kultur-konflikten 

Når den enkelte interesserede eller berørte borger forholder sig til en problemstilling omkring 

kystsikring, vil problemstillingen føres gennem det politiske system, før den udmøntes 

i egentlig politik. Skal initiativet komme fra borgerne, vil det ofte kræve en organisering 

af aktørerne i en form for fællesskab. 

Kommer initiativerne fra et niveau i det politiske eller administrative system, vil det ofte 

kræve, at dette på en eller anden måde kan legitimeres hos befolkningen. Det centrale 

spørgsmål er her: hvem er befolkningen? Er det de lokale i det område, der er berørt af 

arealnedgangen eller lider af frygten for en stormflod, eller er det hos de, der står bag det 

dominerende natursyn der ligger i naturbeskyttelses-lovgivningen - det vil sige alle os andre, 

der ikke er berørte på vores kroppe, men som ønsker at vores samfund skal reguleres 

efter bestemte principper? Virkeligheden er nok den, at selvom en lovgivning er legitimeret 

gennem et flertal er det kun et mindretal, der indædt vil stå inde for den. Derfor vil 

vi senere tage udgangspunkt i interesserne omkring naturbeskyttelse som koncentrerede, 

se skema side 44. 

Det kan her hævdes, at den politiske proces vil udmønte sig forskelligt alt efter hvilke politiktyper, 

vi taler om. 

Her er det frugtbart at sondre mellem fordelende, omfordelende og regulerende politikker. 

Ved regulerende politikker opstilles og håndhæves spilleregler for borgeres adfærd. Ved 

omfordelende politikker er der tale om et nulsumsspil, hvor der tages fra nogle og gives til 

andre (eksempelvis indkomstoverførsler), mens der ved fordelende politikker fordeles 

ressourcer til forskellige sektorer. I begge tilfælde er der selvfølgelig nogle, der i sidste 

ende betaler, men det erkendes ikke direkte, hvilken værdi anlægget for eksempel har, og 

hvor pengene kommer fra 2 [Lowi, 1965; Parsons, 1995; Winter, 1994]. 

4.2.2 Interessekonstellationer 

Kystbeskyttelsesanlæg hører til den sidste kategori. Derfor kan man ikke nødvendigvis 

forvente, at der bredt set fremkommer modreaktioner, hvis et område får støtte til et kystbeskyttelsesanlæg. 

Omkostningerne fremtræder spredt. Naturbeskyttelsen er derimod 

nærmere en regulerende politik, der alene opstiller regler for adfærd og muligheder i bl.a. 

2 

Der kan stilles spørgsmålstegn ved typologiens anvendelighed i analytiske sammenhænge 

som forståelsesramme. Den beskriver eks. den store gråzone typerne imellem. I 

denne sammenhæng forholder de sig dog på fornuftig vis til Kystbeskyttelse og naturbeskyttelse.

Natur/kultur-konflikten Kampen om naturen Artikulering af borgernes præferencer på 

politisk niveau 


kystzonen. Som udgangspunkt har dette på et 'overfladisk' niveau en bred interesse. En 

god behandling af naturen går de fleste ind for. På et konkret niveau er det derimod en 

mere koncentreret gruppe af 'naturbeskyttelsesfolk', der forholder sig til loven og dens 

muligheder. Begrænsningerne derimod vil i de fleste tilfælde ramme få. [Parsons, 1995; 

Winter, 1994]. 

- 44 - 

Fordele 

Spredte Koncentrede 

Omkostninger Spredte Majoritetspolitik Klientpolitik 

Koncenterede Entreprenørpolitik Interessegruppepolitik 

James Wilsons [1973] model, der er illustreret ovenfor, er blevet anvendt i mange sammenhænge, 

bl.a. til at sige noget om, hvilken form for mobilisering af interesser vi vil se 

omkring en offentlig politik. Har vi interessekonstellation, som beskrevet tidligere, vil miljøsagen 

generelt være en Entreprenørpolitik, hvor de grupper, der har store omkostninger, 

vil have en tendens til at organisere sig og tage mod-initiativer. For den mere specifikke 

naturbeskyttelsessag er det en mere koncentreret gruppe af aktører, der fører sagen 

- bl.a. gennem Danmarks Naturfredningsforening. Dette samme gælder den gruppe, der 

eksempelvis vil få problemer som følge af en fredning. Der vil derfor være tale om Interessegruppepolitik 

- en konkret konflikt mellem flere interessegrupper. Man kunne også 

forestille sig situationer ved en kystsikring, hvor en koncentreret gruppe af grundejere ville 

have en fordel herved, mens der i det givne område ikke ville være nogle koncenterede 

omkostninger for natursagsfolk. Der ville her være tale om Klientpolitik, hvor grundejerne 

vil opnå en klientrolle i forhold til myndighederne. Dette ses bl.a. i Lønstrup og Hyllingebjerg-Liseleje-casen. 

Havde man derimod kunnet forestille sig at kystsikringsspørgsmålet 

nåede den offentlige dagsorden og blev et emne i almindelighed som alle kunne og ville 

engagere sig fri for bagvedliggende interesse, kunne man betragte det som majoritetspolitik. 

4.2.3 Kompleksitet og ekspertviden 

En problemstillings kompleksitet er med til at afgrænse gruppen af aktører omkring problemstillingen. 

Der er simpelthen færre, der kender politikken og problemstillingerne. 

Gormley [1983] har derfor bl.a. argumenteret for at komplekse problemstillinger bliver 

apolitiske og mindre konfliktprægede, idet kun eksperter deltager. Omvendt kan den 

komplekse problemstilling også blive politisk og konfliktfyldt, hvis en gruppe bliver i stand 

til at popularisere problemstillingen. Dette kan eksempelvis ses når naturbeskyttelsessa-

Værdiansættelse af truede arealer Kampen om naturen Natur/kultur-konflikten 


ger bliver til spørgsmålet om Krudt-Peter og søen eller den lille mand mod staten [Parsons, 

1995]. Komplekse love, der har komplekse konsekvenser, vil ikke medføre en reaktion 

fra befolkningen. Derimod vil en kompleks lov, der har håndgribelige konsekvenser, 

blive opfattet som uretfærdig, og befolkningen vil derfor reagere på den. 

4.3 Værdiansættelse af truede arealer 

Man må forudsætte, at værdisætningen - forstået i bred og ikke alene økonomisk forstand 

- må afhænge af arealernes anvendelse konkret og vores forhold til dem.. 

Aktiviteter og anvendelser, der kan flyttes til andre arealer, uden den nye placering forringer 

deres værdi, må anses som værende uproblematiske, hvis omkostningerne og ulemperne 

ved at flytte aktiviteterne fraregnes. Dette kunne være anvendelse som landbrugsjord 

i en situation, hvor der findes andre mulige jorder, der kan drages i anvendelse. 

Aktiviteter, der ikke kan flyttes til andre områder, og som ikke har en værdi, der kan 

modsvare omkostningerne ved at kystsikre, vil man formentlig opgive. Dette er det typiske 

tilfælde, der fremkommer ved den langsomme borterosion af klitrækker ved eks. Vestkysten. 

Man kan også argumentere for, at der ved dette tilfælde gælder, at det ikke giver 

mening at kystsikre, da det, der sikres herved, vil miste sin værdi. En betonbelagt klitrække 

er ikke længere en klitrække, og kystsikringen kan i bredere forstand begrænse værdien 

af det ellers beskyttelsesværdige område. Dette samme kunne gælde i et turistområde, 

hvor stranden er en del af turistattraktionerne. 

Endelig kan man forestille sig arealer, der har en vigtig anvendelse eller betydning og 

ikke vil kunne have den samme værdi et andet sted. Det kunne dreje sig om kulturmindesmærker, 

by- eller beboelsesområder, som folk føler sig stærkt knyttet til eller stor materielle 

ejendomsværdier ved kysten. Men det kan også være bevaringsværdige naturområder 

og områder af videnskabelig interesse, som det er set i et eksempel fra Omø (se 

bilag A), og kystsikring af naturområdet Fodmosen i Spøttrup Kommune (se bilag B). 

Omkostningerne ved at kystsikre bør i alle sammenhænge ligeledes forstås bredt. Selve 

anlægget og dets drift vil have økonomiske omkostninger. Derudover må kystsikringen 

vurderes i forhold til det dominerende natursyn eller natursynet hos de berørte parter. Er 

det rimeligt at foretage et indgreb i naturen for at forhindre borteroderingen - eller er det 

blot naturens gang, som vi må acceptere? Eller er det i nogle tilfælde nødvendigt at kystbeskytte 

for at sikre vigtige værdier eller hensyn? 

Som omtalt i afsnit 3.1 er natursynet bl.a. en funktion af opfattelsen af, hvad der er natur, 

og hvor naturen befinder sig. Som vi senere vil vise træder denne konflikt frem i sagen om 

Lønstrup. 

- 45 -

Natur/kultur-konflikten Kampen om naturen Konklusion 


4.4 Lokale kontra Nationale/samfundsmæssige interesser 

Vi så i afsnit 4.2, at der opstår en konflikt mellem naturbeskyttelseslovgivningen og det 

her tilknyttede natursyn og de konsekvenser, det har overfor specifikke koncentrerede 

grupper. Det interessante er, at reglerne formes og administreres på makro-niveau 

(samfundsniveau), mens konsekvenserne optræder på mikro-niveau (individniveau). 

Udlægningen af EF-Fuglebeskyttelsesområder finder eksempelvis sted udfra en interesse 

på makro-niveau for at beskytte bestemte fuglearter. Mens omkostningerne optræder hos 

de lokale i og omkring disse områder. Jævnfør samme afsnit fremstår vores behov for 

netop at oprette fuglebeskyttelsesområder også langt mere komplekse end for eksempel 

den indfødte vadehavsbondes jagttraditioner, der indskrænkes. 

På den baggrund kan man forestille sig, at der opstår en kløft mellem såvel hensynet til 

lokale som samfundsmæssige interesser. 

4.5 Miljøpolitikkens implementering 


Konflikten mellem 'de lokale' og den nationale politik kan føre til en ineffektiv implementering 

af naturbeskyttelsespolitikken. Problemet har derfor været belyst i den seneste forskning. 

I tillæg til den rationelle tilgang, hvor der tages udgangspunkt i aktørernes holdning 

som beskrevet tidligere, rettes lyset mod at forklare, hvorfor der ikke altid er en sammenhæng 

mellem holdninger og adfærd. En af forklaringerne er, at institutionerne og de lokale 

ikke taler samme sprog, og at problemstillingerne fremstår som komplekse. Det kan 

derfor være svært at finde sine egne ben at stå på. Påstanden er, at decentralisering ikke 

i sig selv er løsningen på problemerne. Løsningen er derimod, at udvikle projekterne i 

partnerskab med de berørte med en participatorisk og fleksibel tilgang. Decentralisering 

alene flytter kun indflydelsen fra én gruppe til én anden[Blake, 1999]. 

Der er i dette afsnit blev redegjort for en række teoretiske forestillinger om konflikten 

mellem naturog kultur-hensyn i spørgsmålet omkring kystsikring og kystbeskyttelse. På 

baggrund af teorierne er det muligt at udvikle en række hypoteser: 

1. I områder med stærke kulturhistoriske traditioner eller økonomiske interesser bundet 

til de truede arealer, vil der være den største interesse i at gennemføre kystsikringer. 

2. I områder med store naturværdier, hvor der er behov for at kystsikre, kan der opstå en 

konflikt mellem interessegrupper. 

3. Konflikten nævnt ovenfor kan udvikle sig til en konflikt mellem 'det lokale' og samfundet/politikerne 

på amtet/Christiansborg. 

- 46 -

Beskrivelse Kampen om naturen Vadehavet 

5 Vadehavet 

5.1 Indledning 

5.2 Beskrivelse 

5.2.1 Natur 

Geologi 


Vadehavet er et stort tidevandsområde af international betydning. Som lavtliggende område 

har de ekstreme vilkår over mange år været med til at forme de menneskelige livsvilkår, 

ligesom mennesket har søgt at sætte grænser for naturens råden. Områdets betydning 

som naturområde har siden ført til dets fredning. 

Den historiske interaktion mellem naturen og kulturen i Vadehavet gør denne case særligt 

interessant. 

Vi henviser til afsnit 2.2.1., hvor vi beskrev vadehavskyster generelt. 

Det danske vadehav 

Vadehavet har en udstrækning på cirka 500 kilometer, hvoraf kun godt en tiendedel er 

dansk. Selv om det danske område er det mindste, er det til gengæld mindre kulturpåvirket 

end resten, hvilket betyder, at det har en stor værdi i international sammenhæng. 

Den danske del af Vadehavet omfatter et areal på cirka 850 kvadratkilometer og strækker 

sig fra Listerdyb i syd til Ho Bugt i nord. Mod vest afgrænses området af vadehavsøerne 

Fanø, Mandø og Rømø. Øerne adskilles af dyb, hvorigennem der hver tidevandsperiode 

transporteres en milliard kubikmeter vand. 

Området tilføres ferskvand fra en række åer, hvis nederst dele uden digebygning ville udgøre 

en naturlig del af Vadehavet. Med undtagelse af Varde Å er de nu alle reguleret af 

sluser og ådiger for at forhindre oversvømmelse af byer og landbrugsjord ved ekstrem 

højvande. Åerne ligger som åbninger i den barriere mod havet, der dannes af de anlagte 

diger og bakkeøerne fra forrige istid. Ved stormflod kan sluserne lukkes og åvandet ledes 

ud i de dertil indrettede kanaler bag diget og/eller pumpes ud 

Som nævnt er Varde Å ikke reguleret af sluser og diger. Derfor kan havet trænge ind i 

Varde Ådal og oversvømme store områder mellem Ho Bugt og Varde, der ligger cirka 10 

kilometer fra kysten, og disse områder betragtes som værende en del af Vadehavet. 

- 47 -

Vadehavet Kampen om naturen Beskrivelse 

Biologi 


Vadehavet udgør med sine mange forskellige landskabs- og vegetationstyper et af Europas 

rigeste naturområder. Forskelle i saltholdighed, vanddækning og sediment skaber 

betingelserne for variationen i biotoperne. Hvilket igen giver mulighed for varierende dyreog 

planteliv. 

Ved første øjekast kan den tørlagte vade forekomme øde og gold. Intet kan være mere 

forkert. Den korte lodrette afstand mellem det planteplankton, der produceres i de øverste 

vandmasser, og bunddyrene, der lever af dette plankton, samt den stadige tilførsel af næring 

fra Nordsøen, muliggør en stor produktion af bunddyr. Og disse bunddyr er fødegrundlaget 

for en lang række af fugle og fisk. 

Den kilometerbrede lavvandede zone langs kysten overgås kun af koralrevene, hvad angår 

dyrerigdom. Bunden af Vadehavet er cirka 10 gange rigere end den gennemsnitlige 

havbund. Rigdommen er dog ulige fordelt. Nogle steder er mere rigt på dyreliv end andre, 

- 48 -



og dette medfører en opsplitning i småbiotoper, der kan udnyttes af en række forskellige 

fugle. Den største rigdom findes, hvor slikindholdet er mellem 2 og 20%. Her findes de 

vigtigste ædepladser for hesterejer, strandkrabber, fladfiskeyngel og fugle. Særlig områder 

langs prilerne 3 er rige på hjerte- og blåmuslingebanker, der sammen med sandmusling 

og sandorm udgør cirka ¾ af den samlede produktion af bunddyr i Vadehavet. 

Alle bunddyrene i Vadehavet bidrager til dannelse af marsk, idet små ler- og slikpartikler 

kittes sammen til ekskrementklumper, når de passerer gennem tarmen. På de store lavbundede 

arealer findes store blåmuslingebanker, som har en vigtig bifunktion både som 

føde for en lang række forskellige fugle og ved at binde havbunden og derved formindske 

erosion forårsaget af bølgepåvirkninger. 

Da vadehavet er mindre salt end Nordsøen, er området ret artsfattigt, hvad angår planteplankton. 

Til gengæld optræder de i mængder på nogle millioner af mikroskopiske alger 

per liter vand. Det drejer sig hovedsageligt om diatomeer og flagellater. Produktionen er 

størst i dybene, hvor vandet er klarest. En anden vigtig plantegruppe er mikrophytobentos, 

som omfatter de encellede alger, der lever på og i bunden. De bundlevende alger er med 

til at binde det friske sediment sammen og bidrager hermed positivt til afsættelse af slik 

på vaderne 

Indtil 1930, hvor en svamp stort set udryddede ålegræsset i Vadehavet, var den en vigtig 

fødekilde – især for knortegæs. Ellers består Vadehavets bundflora af forskellige typer 

tang. På overgangen mellem vade og forland er udslagene i temperatur og saltholdighed 

små, hvilket giver gode vækstbetingelser for saltplanten kveller. De tætte bevoksninger 

dæmper tidevandets bevægelser, hvilket medfører større afsætning af slik. 

Når forlandet ikke længere dagligt overskylles af tidevandet, indvandrer forskellige saltplanter 

såsom indvandrer annelgræs, som danner tætte tuer, der er gode til at fange sediment. 

I den inddigede marsk vil man i starten have et ret varieret planteliv på grund af frø, der er 

efterladt af tidevandet, og frø, der er spredt af vinden. Omkring 200 arter er det ikke ualmindeligt 

at finde de første par år, og det giver rige muligheder for ynglefugle, der er afhængige 

af landvegetation. Endvidere benytter vandfugle og gæs sig af området. 

Inddigede områder er sædvanligvis kommet i omdrift, og dermed er det slut med den 

biologiske mangfoldighed. 

3 

Priler, loer og render er betegnelser for de passager, hvor tidevandet løber ind og ud af 

Vadehavet. Betegnelserne afhænger af dybden, hvor priler er de mest lavvandede og 

renderne de dybeste. 

- 49 -


5.2.2 Kultur 


Digebyggeriernes indflydelse på biologien 

Det dansk-tyske fremskudte dige ud for Tøndermarsken (se afsnit 5.2.2 - Kystsikringsprojekter) 

stod færdigbygget i sensommeren 1981. Fredningsstyrelsen og Vildtbiologisk 

Station har i samarbejde undersøgt konsekvenserne af dette naturindgreb for fuglelivet. 

Resultaterne er fremlagt i adskillige rapporter, der alle dokumenterer, at fuglebestandene 

som helhed er gået stærkt tilbage efter digebyggeriet. Tilbagegangen skete, fordi vadefladerne 

og marskengene bag det fremskudte dige hurtigt tørrede ud. Således forsvandt 

80% af ynglefuglene og 70-85% af de rastende trækfugle efter inddigningen fra området. 

På baggrund af den stærke tilbagegang byggedes i 1984 en kunstig saltvandssø for at afhjælpe 

de negative konsekvenser (se nedenfor under kystsikring og administration). En 

række fuglearter reagerede meget hurtigt på de ændrede forhold, og antallet af ynglende 

vadefugle steg fra 270 par i 1983 til 750 par i 1984. Søen bliver nu også mere og mere 

brugt som fødesøgningsområde. Endelig bruger fuglene også søen som rasteplads, når 

der er højvande i Vadehavet [Gram og Møller, 1985]. 

Menneskelig anvendelse 

De første, som begyndte at udnytte områderne i Vadehavet og indvinde land, var friserne. 

Friserne startede indvandringen i vadehavsområdet i det ottende århundrede og kom oprindeligt 

fra marskegnene ved floden Ems i Tyskland. Man ved med sikkerhed, at friserne 

har beboet hele det danske vadehavsområde, da man overalt i landskabet den dag i dag 

ser spor af den frisiske kultur. Frisernes levevilkår var bestemt af digebygning og landindvinding, 

og de beskyttede sig mod oversvømmelser ved at bygge deres huse på værfter, 

og konstruere diger til beskyttelse. Omkring beboelserne indvandt man små inddigede 

arealer kaldet kooge, som på grund af tilplantning med græs og aflejringer efterhånden 

hævede sig over havbunden. Ifølge traditionen fik man retten til disse indvundne arealer. I 

lang tid var friserne de eneste, som beboede marsken, men efterhånden fik andre øjnene 

op for muligheden af at bosætte sig der og indvinde ny jord. Med tiden er frisernes førsteret 

til de nye områder gået tabt, og de er blevet fortrængt af overskudsbefolkning andre 

steder fra. I takt med en stigende befolkning i området og forekomsten af større byer har 

staterne overtaget inddigningsprojekterne,. Efterhånden fik man bedre diger, og folk er 

begyndte at bygge deres gårde uden værfter. 

Friserne dyrkede landbrug i marsken, og området har ligeledes været meget brugt som 

jagtområde, særlig vadejagt på fugle, som området er så rigt på. 

I Vadehavet finder der den dag i dag fiskeri af blå- og hjertemuslinger sted. Muslingefiskeriet 

er meget ødelæggende for havbunden, og den efterlades gold eller næsten gold og 

- 50 -


Kystsikringsprojekter 


ubeskyttet mod bølgernes påvirkning. Derudover fjernes fødegrundlag og skjul for mange 

fugle- og fiskearter og deres yngel. 

Fiskeri efter hjertemuslinger kom først til Danmark i 1982, hvor man gav en dispensation 

til at fiske udenfor den såkaldte rejelinie 4 . I 1992 udvidede miljøminister Per Stig Møller 

tilladelsen til også at omfatte området indenfor rejelinie på trods af, at en enig vadehavsgruppe 

gik imod hjertemuslingefiskeriet, fordi det økologisk var for stor en belastning for 

Vadehavet [Kristensen, 1994]. Vadehavet er et særlig yndet område for fuglekiggeri på 

grund af de store forekomster af både yngle- og trækfugle. 

Som beskrevet ovenfor har bosættelser i vadehavsområdet altid været forbundet med en 

vis form for simple kystsikringstiltag i form af byggerier af værfter og diger. Efterhånden 

som befolkningen øgedes, og der blev bygget større byer, steg behovet for sikring, og i 

1861 byggedes det efter datidens normer store Højer dige [Sørensen, 1976]. 

Fra 1950-erne begyndte man at udføre målrettet landindvinding på ydersiden af Højer og 

man talte allerede dengang om, at det gamle Højer dige ikke var sikkert. I 1961 kom det 

første forslag til at bygge et fremskudt dige, men man fortsatte med landindvindingstiltagene. 

Først i 1981 byggede man i samarbejde med Tyskland Det Fremskudte Dige [Iversen, 

1980]. 

Efter anlægningen af diget fulgte projektet med at lave saltvandssøen i Margrethe-kog. 

Søen anlagdes, som forklaret i administrationsafsnittet nedenfor, som kompensationsforanstaltning 

for de negative effekter på fuglelivet, som konstruktionen af det fremskudte 

dige afstedkom [Gram og Møller, 1985]. 

Beskyttelsestiltag i Vadehavet 

Områder af Vadehavet har været beskyttet siden 1922, men det var netop enkeltområder 

og ikke en generel beskyttelse af Vadehavet. I 1977 blev Vadehavet og større kystområder 

principielt udpeget til listen over Ramsar-områder. Vadehavet blev dog først udpeget 

reelt til Ramsar-område i 1987 [Rudfeld, 1990]. 

Vadehavet som vildtreservat 

Den 1. august 1979 blev Vadehavet vildtreservat under jagtloven, og den 1. juli 1982 blev 

det desuden beskyttet som naturreservat under naturfredningsloven, en § 60 fredning. 

Ved denne fredning forholdt man sig afventende indtil bygningen af det fremskudte dige 

og foretog først fredningen herefter. Med reservatbestemmelser søgte man at sikre, at det 

4 Administrativ grænse for rejefiskeri. 

- 51 -


Administration 


danske Vadehav bevarede sit særpræg som et levende naturområde af stor landskabelig 

værdi og af uvurderlig betydning for Nordsøens fiskebestand samt for de store bestande 

af ande- og vadefugle på den nordvesteuropæiske trækrute. 

Fredningen af Vadehavet havde til formål at give den naturlige udvikling mulighed for at 

fortsætte uden større menneskelige påvirkninger. Reservatbestemmelserne tager dog 

hensyn til, at de traditionelle menneskelige aktiviteter kan fortsætte i vid udstrækning, idet 

der søges en rimelig balance mellem naturbeskyttelse og menneskets brug af området. 

Befolkningen kan fortsat færdes i området, hvad enten det sker som turist, jæger, fisker 

eller i studieøjemed. Bestemmelserne sigter derimod på at beskytte landskabet mod større 

indgreb, for eksempel nye inddigninger og dæmninger, anlæg af højspændingsledninger, 

havneanlæg og andre bygningsværker, ændringer af bundforholdene ved gravning af 

kanaler og udvinding af råstoffer, samt maskinel gravning efter sandorm og andre organismer. 

Endelig søger bestemmelserne at forhindre en fortsat forurening af området. For 

fritidslivets vedkommende tager reservatbestemmelserne udgangspunkt i at forhindre at 

fritidsaktiviteterne kommer til at udfolde sig på dyrelivets bekostning [Tougård og Frederiksen, 

1983]. 

I 1983 udpeges områder i Vadehavet til EF-fuglebeskyttelsesområder. Vadehavet er også 

blevet udpeget som EF-habitatområde. 

Den fremtidige regulering 

Vildtreservatkendelsen og §60 fredningen af Vadehavet er blevet revideret flere gange siden 

de blev vedtaget. Og beskyttelsen af Vadehavet er gentagne gange blevet skærpet. 

Margrethe-kog, hvori saltvandssøen ligger, blev fredet i 1985. I dag er Vadehavet altså 

fredet på alle leder og kanter og fredet som et stort samlet område. 

Fredningen af Vadehavet er præget af en helhedstanke, der blandt andet har medført et 

internationalt samarbejde om såvel fredning af habitatet, de enkelte arter og en regulering 

af den menneskelige adfærd i området. Dette skyldes blandt andet, at det særegne ved 

Vadehavet er dets udstrækning som område og som biosystem. I afsnit 2.3 beskrev vi de 

samfundsmæssige aktiviteter i kystzonen. Men et kystområde som Vadehavet er også 

påvirket af eksterne forhold som olieforurening, spildevand, næringsstoftilførsel fra land, 

miljøfremmede stoffer m.v. 

Da Vadehavet var domineret af friserne, var administrationen af digerne op til den enkelte 

eller landsbyerne i fællesskab. 

- 52 -



Efterhånden som befolkningen voksede, formindskedes frisernes dominans, samtidig 

med at behovet for større digekonstruktioner voksede. Staten overtog efterhånden initiativet 

til og administrationen af digebyggerierne. 

I 1861 byggedes for eksempel det store Højer dige, men det viste sig op gennem den første 

halvdel af 1900-tallet, at digerne langs den sønderjyske vestkyst ikke var så solide, 

som man kunne ønske [Iversen, 1980]. Derfor nedsatte man i 1950 et udvalg under landbrugsministeriet, 

der skulle undersøge mulighederne for løsning af sikkerhedsproblemet. 

Udvalget afgav en betænkning, der aldrig blev taget op. 

Beslutningsprocessen op til det fremskudte dige. 

I 1962 kom der en stormflod, der viste, hvor galt det kunne gå. Som følge heraf opstod 

der et folkekrav om at gøre noget ved sikkerheden, og i 1963 blev der nedsat et nyt 

stormflodsudvalg, der afgav en betænkning i 1975 [Sørensen, 1976]. 

Selvom man altså allerede i 1950 erkendte, at der var problemer med sikkerheden ved 

det gamle Højer-dige fra 1861, gjorde man dengang ikke noget ved det. 

I stedet påbegyndtes landvinding på ydersiden af Højer-diget, med det formål at indvinde 

dette land ved et senere digebyggeri [Iversen, 1980]. 

Landvinding og sikkerhed 

I Tyskland ønskede man at bygge et fremskudt dige og foreslog dette til danskerne, men 

der blev takket nej. For det første var det for dyrt at bygge det fremskudte dige, og for det 

andet var landvindingsarbejdet ikke langt nok fremskredet. 

I 1972 afsluttedes de danske landvindingsprojekter, og man begyndte at lede efter en 

passende lejlighed til at kræve det fremskudte dige bygget. Denne lejlighed blev stormflodstruslen 

i 76. Kort efter denne hændelse var lokalpolitikerne klar med kravet om et nyt 

dige. Året før var stormflodsudvalget dog kommet med sin indstilling, og af den fremgik 

det, at både digeforstærkning og et nyt dige var mulige sikkerhedsmæssigt forsvarlige 

løsninger. De statslige repræsentanter ønskede et forstærket dige, men de lokale ønskede 

et nyt, der også kunne indvinde mere land. 

Allerede i 1961 var de første kortskitser over den foreslåede placering af det fremskudte 

dige fremkommet. Stedet, hvor det ligger i dag, afviger ikke meget fra denne første foreslåede 

placering. Det fremgår både af et brev skrevet af Sønderjyllands amtsborgmester 

fra dec. 1975 [Iversen, 1980] og af beregninger, som Sønderjyllands amtsråd foretog over 

omkostningerne ved at bygge det fremskudte dige som alternativ til forstærkningen af 

Højer-diget, at landvinding var et afgørende motiv for bygningen af det fremskudte dige. 

Man kalkulerede med, at salget af de inddigede koge ville nedsætte de ekstra omkostnin- 

- 53 -



ger, som bygningen af et nyt dige ville afstedkomme. Ifølge budgetterne ville et nyt dige 

således kun komme til at koste cirka 5 millioner ekstra [Sørensen, 1976]. 

Landvinding var dog ikke det eneste motiv til at bygge det fremskudte dige. Også indvandsproblemet 

har været afgørende for valget. Indvandsproblemet består i en manglende 

lagerkapacitet til opstuvede vandmasser i det nedre Vidå system under langvarig sluselukning 

ved Højer (36 timer). Den nederste del af Vidåen er omgivet af diger, som forhindrer 

de lavtliggende marskarealer i at blive oversvømmet. I dag findes der ”lagerplads” 

til vandmasserne, så man regner med en statistisk sikkerhed på 80 år, mod indvandsoversvømmelser. 

Teknikere mente, at der var behov for mere kapacitet, hvilket man ville få 

i den nye kog ved et fremskudt dige. 

Men de samme teknikere pegede selv på to alternative løsninger i forbindelse med digeforstærkning. 

Alternativerne var enten at installere en højvandspumpe eller at indrette et 

reservoir bag det eksisterende dige, for eksempel i Rudbøl Kog. Begge ville være fuldt 

forsvarlige. 

Loven om det fremskudte dige 

I maj 1977 blev loven om bygningen af det fremskudte dige vedtaget. Behandlingen af loven 

tog kun en uge. I lovforslaget til folketinget havde man kun inkluderet valget mellem 

et ja og et nej til digebyggeriet, ikke et valg imellem de to løsninger. Loven blev vedtaget i 

Folketinget med stemmerne 80 mod 62. Før lovens vedtagelse var der ikke blevet taget 

kontakt til biologisk ekspertise. Da loven var blevet vedtaget, kom der en skov af protester 

fra både ind- og udland, over at loven bar præg af, at der slet ikke var blevet taget biologiske 

hensyn. Protesterne førte dog ikke til ændringer af loven. 

Et problem ved det fremskudte dige var og er, at det er bygget helt ude på vaden. Ønsker 

man yderligere landvinding på ydersiden af diget for at beskytte dette, må dette altså udføres 

helt ude på vaden til stor skade for dyrelivet. Det var dog allerede dengang fredningsstyrelsens 

og fiskeriministeriets helt klare holdning at der ikke måtte ske yderligere 

landvinding udenfor det nye dige, da det ville betyde tab af endnu flere værdifulde vader. 

Det forland, man måtte ønske opbygget, måtte komme fra naturens egen hånd og i naturens 

tempo, og sikringen af diget måtte derfor om nødvendigt ske på en anden måde end 

ved at lave menneskeskabt landvinding på ydersiden af det [Tougård, 1984]. 

Men samtidig med at fredningsstyrelsen og fiskeriministeriet ikke var særligt glade for 

menneskeskabt forland, så ville dette forland kunne give bedre vilkår for fuglene, idet disse 

trækker ind på forlandet ved højvande. Det fremskudte dige ligger ude på så dybt 

vand, at en naturlig dannelse af nyt forland i bedste fald vil tage halve århundreder. Hvis 

der overhovedet dannes noget. Og et sådant skal i givet fald dannes på det, der i dag er 

tilbage af produktiv, næringsrig slikvade foran diget [Meltofte, 1985]. 

- 54 -


Økonomi 

Internationalt 

Beslutningen om saltvandssøen 


På baggrund af den kraftige tilbagegang for yngle- og trækfugle, som bygningen af det 

fremskudte dige viste sig at afstedkomme, blev der nedsat en gruppe sagkyndige biologer 

udpeget af miljøministeriets fredningsstyrelse og landbrugsministeriet. Gruppen foretog i 

1979 en vurdering af forskellige muligheder for udformning og anvendelse af det inddigede 

område, særlig med henblik på at bevare eller genskabe naturværdierne bag det fremskudte 

dige. Gruppen pegede på etablering af en saltvandssø bag diget som den bedste 

løsning, og denne blev vedtaget ved lov i folketinget i februar 1983 [Gram og Larsen, 

1983]. 

Saltvandssøen var klar i foråret 1984 og er et eksempel på en offensiv indsats for at naturbeskyttelse 

ved gennem kraftige indgreb i naturen at forbedre eller genskabe naturligt 

liv [Iversen, 1983]. 

Det dansk-tyske fremskudte dige ud for Tøndermarsken stod færdigbygget i sensommeren 

1981. Prisen for den danske del af digesystemet blev 120 millioner kroner, hvor Højer 

og Tønder byråd betalte cirka 12 millioner og Sønderjyllands amtsråd cirka 40 millioner 

kroner. Resten måtte staten betale [Philipsen, 1983]. 

Forhandlinger mellem de tre vadehavsstater, Holland, Tyskland og Danmark, om et vadehavssamarbejde 

startede i 70’erne, og i 1982 førte de til den første aftale om en fælles 

beskyttelse af Vadehavet. Sidste ministerkonference mellem de tre lande blev afholdt i 

1997. På dette tidspunkt var samarbejdet nået så langt, at man kunne vedtage Vadehavsplanen. 

Vadehavsplanen omfatter det, man kalder vadehavsområdet, og indbefatter 

altså Vadehavet, Tøndermarsken og andre kystnære arealer. 

Det nye i vadehavsplanen er, at man tager landområder med og ser det som et samlet 

område. Vadehavsplanen tager sit udgangspunkt i, at benyttelsen af vadehavsområdet 

skal ske bæredygtigt, det vil sige uden at indskrænke levemulighederne for planter og dyr, 

samtidig med at denne beskyttelse ikke fører til forringede levevilkår for lokalbefolkningen. 

Planen forudsætter også, at der ikke må slækkes på beboernes sikkerhed mod havet, 

samt at borgere og interessegrupper inddrages aktivt i planens gennemførelse. 

Hvad angår kystsikring, så er det i princippet ikke længere tilladt at bygge nye havdiger i 

vadehavsområdet. Hvis der skal kystsikres på anden vis, skal dette ske med en større 

hensyntagen til naturen, end der har været praksis hidtil. Der må dog ikke gives køb på 

befolkningens sikkerhed [Wichman, 1999] 

- 55 -


Aktører 


Vadehavsplanen træder først i kraft, når denne er blevet indarbejdet i dansk lovgivning, 

og amternes vadehavssamarbejde (der omfatter Ribe og Sønderjyllands Amter) har netop 

udgivet et samlet oplæg til et nyt regionsplantillæg om Vadehavet. Oplægget til debat er 

udgivet med det formål så vidt muligt at indarbejde de lokales ønsker om Vadehavet i regionplanen 

og altså i forvaltningen af området. I den sammenhæng er Erik Hunderup fra 

Kyst, land og fjord (se nedenfor under Aktører) blevet ansat til at gennemføre interviews 

med de lokale [Hunderup,1999]. Regionplantillægget har til formål at indarbejde vadehavsplanens 

mål for arealanvendelsen og de politiske beslutninger på en måde, så de tilgodeser 

lokalsamfundet, erhvervsudviklingen og natur-, kultur- og miljøværdierne, at lave 

en fælles planlægning for kystnærhedszonen langs Vadehavet (kystnærhedszonen afgrænses 

i § 5a, stykke 3 og 4 i lov om planlægning), og at lave et fælles grundlag for 

myndighedernes opgaver i vadehavsområdet og baglandet. 

Situationen i Vadehavsområdet siden 80'erne har involveret et væld af organiserede interesser. 

Nedenfor beskrives en række af de lokaltfunderede organisationer og aktører. 

Internationale sekretariater 

Til at koordinere vadehavssamarbejdet er der blevet oprettet to sekretariater. The Common 

Wadden Sea Secretariat (CWSS) blev oprettet i 1987 som sekretariat for det trilaterale 

samarbejde i Vadehavet. Dets primære opgave er at støtte, starte og koordinere aktiviteterne 

for samarbejdet. CWSS er ansvarlig for at arrangere de møder, der afholdes i 

samarbejdet, og er også ansvarlig for at samle og vurdere materiale om Vadehavet 

[CWSS, 2000]. 

Det andet sekretariat The Inter-Regional Wadden Sea Cooperation (IRWC) blev etableret 

i 1994 for at forstærke de fælles anstrengelser vedrørende beskyttelsen og den bæredygtige 

brug af Vadehavet på et regionalt niveau. Medlemmerne i samarbejdet er repræsentanter 

fra de regionale myndigheder fra de 6 Vadehavsregioner. I Danmark sidder der repræsentanter 

fra Ribe og Sønderjyllands amter [CWSS, 2000]. 

Herudover findes der også et sidste vadehavssekretariat, der åbnede i 1982, og siden 

åbningen har arbejdet tæt sammen med tilsvarende sekretariater i Holland og Tyskland. 

Vadehavssekretariatet i Danmark er en uafhængig institution, men er formelt tilknyttet Fiskeri- 

og Søfartsmuseet i Esbjerg, som gennem mange år har stået for oplysningsvirksomheden 

i området. Denne opgave er nu overtaget af Vadehavssekretariatet. Vadehavssekretariatets 

daglige arbejde foregår i tilknytning til vadehavsudstillingen i Vester 

Vedsted. Vadehavssekretariatets vigtigste opgave er at engagere hele befolkningen i en 

økologisk forståelse af Vadehavet, som er et enestående naturområde - med betydning 

langt ud over landets egne grænser [Tougård og Frederiksen, 1983]. I dag er vadehavs- 

- 56 -



sekretariatets formål stadig at oplyse folket om Vadehavet, men også at virke som koordinator 

for NGO’ere i Danmark og deres samarbejde med tilsvarende i de 3 andre vadehavslande 

[Tougård, 2000]. 

Vadehavsgruppen. 

Vadehavsgruppen er et samarbejde mellem brugere af Vadehavet, i form af fiskere (fra 

Rømø fiskeriforening), fritidssejlere, fritidsfiskere, jægere, Dansk Ornitologisk Forening, 

Danmarks Naturfredningsforening og flere andre [Worsøe, 1992]. Gruppen med lokal repræsentation 

af alle interesser i området har været et enestående forum for drøftelse af 

de tiltag, der har været undervejs i vadehavsområdet. Specielt med henblik på at skabe 

en varieret brug af Vadehavet. 

Der menes, at der i Vadehavet kan opstilles en nuanceret forvaltning, der tager et samlet 

hensyn til både naturbevarelse og de øvrige menneskelige interesser [Kanstrup, 1997]. 

Gruppen blev nedsat midt i 70’erne og rummer først og fremmest ikke - erhvervsdrivende. 

Landbruget har været en del af denne gruppe, men gik ud da de ikke overholdte gruppens 

bestemmelse om at være lokale mennesker med lokale meninger. Det er altså ikke 

landspolitik, denne gruppe giver udtryk for. 

Gruppen eksisterer som et forum for uforpligtende samtaler om emner i Vadehavet for at 

få samordnet fælles synspunkter. Hvis gruppen kan blive enig, kommer der en udtalelse 

på vegne af gruppen, hvis der er uenighed kommer der ingen udtalelse. Så udtaler de enkelte 

grupper sig blot for deres egen gruppes skyld [Tougård, 2000]. 

Kyst, land og fjord 

Kyst, land og fjord er dybt involveret i vadehavssagen og er et eksempel på, hvordan en 

organisation funderet i vadehavsområdet forsøger at rejse generelle problemstillinger. 

Foreningens formål er, at amt og kommuner skal have medbestemmelse i miljøsager, 

således at det ikke bare er miljøministeren, der tager beslutningerne ned over hovedet på 

de lokale. Med Erik Hunderups ord ønsker de blot demokrati! Kyst, land og fjord er høringsberettigede 

i amter og kommuner. Foreningen har cirka 1500 direkte medlemmer, og 

støtte af andre ”grupper” (for eksempel LO-Vest) [Hunderup, 1999]. 

Turisme 

Turismen har stor betydning i et udkantsområde som Vadehavet, efter tilbagegangen for 

flere af primærerhvervene. Turistindustrien medfører et øget slid på områdets ressourcer. 

Et godt eksempel på turisterhvervets konflikt med naturbeskyttelsesinteressen er turistchefen 

på Rømø, Per Skramsø, der i 1996 gav udtryk for, at områdets kapacitet alene 

blev begrænset af ”frelste grønne” [Theilgård, 1996B] 

- 57 -


5.2.3 Konflikter 


Fredningerne og forvaltningen af Vadehavet har medført en lang række spændinger mellem 

det lokale og det nationale niveau, og mellem de lokale selv. 

Problemerne mellem staten og de lokale 

Mellem det nationale niveau og de lokale går spændingerne på, at de lokale føler, de får 

presset fredning, administration og forvaltning ned over hovedet uden at blive taget ordentligt 

med på råd. De lokale føler ikke at fredningerne virker, og at de bedre selv kender 

området og derigennem bedre kan tage ansvaret for det. Politikerne skulle derfor i højere 

grad lytte til de lokale og forstå, at det, at de har levet i området hele deres liv, og ved, 

hvordan det hele er, gør, at de burde tages med på råd på lige fod med eksperter fra København, 

(mener de lokale). 

Fredningerne griber desuden ind i de lokales liv på en måde, som de ikke kan forstå. Et 

godt eksempel herpå er amtsborgmesteren i Ribe Amt, Laurits Tørnæs, der vil have administrationen 

af Vadehavet lagt ud til fælles international administration mellem amterne 

ved Vadehavet i Holland, Tyskland og Danmark. Han mener, at Skov- og Naturstyrelsen 

skal udstikke de administrative rammer, men ikke gå længere ind i detailplanlægningen. 

Han beskylder samtidig politikerne i København for at ville have noget (altså Vadehavet), 

der er rart at komme på besøg i, men som ikke er til at bo i/leve med [Theilgård, 1996B]. 

Et godt eksempel herpå er Skov- og Naturstyrelsens samt de to amters debatoplæg omkring 

en ny forvaltningsplan, der er blevet imødegået af massiv kritik, eftersom de ikke tog 

hensyn til de lokales behov og i høj grad fremstod som 'købenbenhavnervælde” [Det fri 

Aktuelt, 26/4/1996; Danske Kommuner, 8/2/1996]. 

Problemerne mellem staten og de lokale er i høj grad præget af misforståelser og snakken 

forbi hinanden. Ifølge Ingeborg Svennevig bør staten være bedre til at formidle sit 

budskab til de lokale, og staten skal være bedre til at lytte til, hvad de lokale siger, og respektere, 

at de også har ret til det område, de bebor. Det handler om bedre formulering af 

synspunkter og respekt for de lokale for statens side, og for de lokale gælder det om at 

have argumenterne i orden og deltage aktivt i naturbeskyttelsesarbejdet [Sønnichsen, 

1999B]. 

Med Amternes Vadehavssamarbejde (Ribe og Sønderjyllands Amter) og deres udsendte 

debatoplæg om implementeringen af vadehavsplanen i det amtslige arbejde, har man 

som noget nyt været opmærksom på problemet [Sønderjyllands og Ribe Amt, 1999]. 

Konflikten mellem de lokale 

Mellem de lokale består konflikten i, at de for det første ikke er enige om, hvem der skal 

have magten i miljøbeslutninger. Kyst, land og fjord vil have denne kompetence lagt ud til 

- 58 -

Analyse Kampen om naturen Vadehavet 


amter og kommuner, mens andre mener at dette vil medføre at reguleringen bliver uden 

helhed [Hunderup, 1999]. Hvis hvert amtsråd og kommune skal bestemme sin del og 

samtidig pleje egne interesser, så bliver miljøadministrationen for opsplittet og ubrugelig. 

Derudover kan der også opstå konflikter mellem forskellige interesser i et givet område. 

Måske forstår en jæger ikke, at jagt skal være forbudt, fordi det forstyrrer fuglene, når der 

samtidig må rende horder af fugleinteresserede rundt ude på vaden i klar overensstemmelse 

med fredningsbestemmelser og anden lovgivning. 

De lokale som foregangsmænd i naturbeskyttelsen 

5.3 Analyse 

Som nævnt i afsnit 3.2.1 betragtes den nederste del af Varde Ådal mellem Varde by og 

Ho bugt som en del af Vadehavet. I forbindelse med Mariager Fjords “død” og den fornyede 

fokus på de miljømæssige problemer i vådområderne og de indre fravande kom der 

også fokus på Varde Å. I den forbindelse tog Varde Landboforening, for at være på forkant 

med udviklingen og have maksimal indflydelse initiativet til opstarten af den såkaldte 

Operation Engsnarre netop i dette område. Grundideen i projektet er, at frem til år 2003 

skal Varde Ås slyngninger gendannes, og området skal genskabes som vådengsområde 

uden gødskning, med minimal og reguleret afvanding og kun et høslæt om året foretaget 

efter fuglenes yngletid. Jorden skal forblive på lodsejernes hænder, og alt skal foregå på 

frivillig basis mod kompensation for indtægtstab. Området omfatter 2.800 hektar, og lokale 

lodsejere har allerede givet tilsagn om at afgive 1.200 hektar til projektet. Projektet er 

godkendt og underlagt Skov- og Naturstyrelsens administration. 

I analysen har vi valgt at splitte sagen om Vadehavet op i tre forløb, som afspejler tre forskellige 

hovedtendenser i forløbet fra de første landindvindinger og frem til i dag. 

1. Tiden før konstruktionen af det fremskudte dige 

2. Forløbet omkring beslutningen og konstruktionen af det fremskudte dige og den deraf 

følgende saltvandssø 

3. Tiden efter det fremskudte dige, hvor vadehavet får pålagt mange former for fredning 

5.3.1 Situation : Tiden før det fremskudte dige 

Den første situation spænder over mange år. Den er kendetegnet ved først frisernes levevis 

og siden den mere blandede befolkning i området. 

Friserne byggede værfter til deres huse og havde dermed et natursyn, der var præget af, 

at man var nødt til at indstille sig på naturen og indordne sig under naturens præmisser. 

Selvom de byggede diger, så var disse ikke i stand til at stoppe alle ekstremer såsom 

stormfloder. I takt med, at andre "folkeslag" flyttede til området og byggede direkte på jor- 

- 59 -

Vadehavet Kampen om naturen Analyse 


den, kom der nye behov for sikre diger. Man byggede byer, som var afhængige af digernes 

beskyttelse. Heraf kom et nyt natursyn, hvor det blev naturen, der skulle tæmmes for 

menneskenes skyld. Både friserne og de nye folk havde et pragmatisk rationelt forhold til 

naturen. Den var til for at bruges. 

Perioden med friserne var præget af uproblematiske landvindinger. Man diskuterede ikke, 

om det var et problem for vadehavet og dyrelivet deri. For friserne var landvinding desuden 

deres eget problem. Det de indvandt havde de også ret til og selv ansvaret for. Ved 

byernes opståen kom der derimod et krav om en centraliseret sikkerhed, dvs. staten 

skulle sørge for disse byers sikkerhed mod stormfloder. 

I perioden ser man altså en ændret ansvars- og myndighedsfordeling i og med kystbeskyttelse 

bliver et fælles nationalt anliggende. Naturen opfattes alene som et produktionsredskab 

som målet var at beherske og beskytte sig imod. Perioden er præget af, at dette 

lod sig gøre som følge af den teknologiske udvikling og forøgede ressourcer. 

5.3.2 Situation : Det fremskudte dige og saltvandssøen 

I situation 2 byggede man det fremskudte dige. Man oprettede saltvandssøen som kompensation 

for de biologiske konsekvenser af at inddæmme store arealer, da konsekvenserne 

viste sig at være for store. Man kan altså sige, at man forsøgte at flytte den naturlige 

funktion af de inddæmmede arealer over til saltvandssøen. 

Argumenter for at lave det fremskudte dige fremfor en forstærkning af det eksisterende 

Højer-dige var både landvinding, indvandsproblemer og sikkerhed. Tidens egne tekniske 

oplysninger viser dog at kun det første argument holder. Landvinding var et uomtvisteligt 

argument, men både sikkerhed og løsning på indvandsproblemet kunne have været taget 

vare på med digeforstærkning. 

Da beslutningen om diget blev truffet forholdsvis hurtigt, kom naturfolkene for sent med 

deres protester imod det fremskudte dige. Partiet Venstre og landbruget havde haft held 

til at få debatten til at dreje sig om sikkerhed for fugle eller mennesker [Iversen, 1983A]. 

Dette medførte en hurtig unanceret debat, der førte til at Folketinget med et snævert flertal 

vedtog beslutningen. At byggeriet medfører en storm af protester fra ind- og udland var 

dog ikke nok til at stoppe digebyggeriet. De lokale fik deres vilje, mens den nationale administration 

var vaklende og usammenhængende. 

Allerede på dette tidspunkt var det forudseligt, at naturbeskyttelsen skulle styrkes i området, 

blandt andet som følge af Ramsar-konventionen. Det internationale niveau får således 

en begyndende rolle i naturbeskyttelsen. 

- 60 -

Analyse Kampen om naturen Vadehavet 


Perioden er således præget af en naturforvaltning vaklende mellem forskellige hensyn og 

uden klar profil samt en begyndende natyrsynsdiskussion og fremvækst af nye interessegrupper 

i natursynsdebatten. 

Situation 3: Fredningen af Vadehavet 

Efter bygningen af det fremskudte dige og saltvandssøen blev Vadehavet fredet som helhed. 

Både som vildtreservat og efter naturfredningsloven. Man begynder altså at se mere 

holistisk på Vadehavet som et sammenhængende stykke natur. Senere kommer der en 

lang række andre fredninger og beskyttelser til, der alle sigtede på at beskytte Vadehavet, 

ikke bare som en helhed i sig selv, men også som en del af en endnu større helhed. 

Nemlig det samlede Vadehav fra Holland til Danmark. Med alle disse fredninger og beskyttelser 

udfylder man også internationale forpligtelser, EF-fuglebeskyttelsesområder, 

EF-habitatområder og ramsarområder for at nævne de vigtigste. Ligeledes blev der vedtaget 

den fælles beskyttelsesaftale mellem de 3 vadehavslande; vadehavsplanen. Fredningerne 

og reservatbestemmelserne har alle som formål at tilgodese naturens interesser 

samtidig med, at de lokales interesser og muligheder ikke begrænses mere end nødvendigt. 

Man søger altså at tilfredsstille så mange interesser som muligt. Dog skal de menneskelige 

aktiviteter ikke skade vadehavet unødigt. Til gengæld er der blandt lokalbefolkningen 

mange, der mener, at reguleringernes restriktioner er gået for vidt, og at der er 

blevet en række unødvendige inskrænkninger i de enkeltes handlefrihed. 

Der opstår en konflikt mellem de lokale og det nationale niveau, der bliver fremstillet som 

københavnerstyret med et urealistisk og romantisk natursyn. Andre føler sig mere konstruktivt 

trådt på, fordi de ikke er blevet taget med på råd, så deres viden har kunnet udnyttes. 

Dette problem har man forsøgt at tage hånd om i Varde Ådal, hvor det er den lokale landboforening, 

som har taget initiativ til Operation Engsnarre. Herved vises i hvert tilfælde et 

lokalt engagement i genoprettelsen af Ådalen. Desuden sikrer landboforeningen sig derved 

indflydelse på udviklingen. Hvad enten der er tale om en dyd af nødvendighed eller ej, 

så tyder det på en lokalt ændret opfattelse af naturen. Fra at ville udnytte naturen så meget 

som muligt, går mange landbrugere i området frivilligt over til en meget mere ekstensiv 

driftsform på deres egen jord. Dog mod en økonomisk kompensation. 

Det muslingefiskeri, som finder sted selv i dag på trods at fiskerimetodens negative økologiske 

konsekvenser, tyder dog på, at forvaltningen af kystzonen ikke i tilstrækkelig grad 

er koordineret med aktiviteterne på land som en følge af den administrative opsplitning. 

Men samlet set markerer 3. fase en helt ny æra i vadehavsområdet, hvor det er naturbeskyttelsens 

dagsorden, der er sat gennem en kraftig myndighedsudøvelse i området, der 

vil være svær at ændre. Den klare dagsorden vil forme den fremtidige udvikling i området, 

- 61 -

Vadehavet Kampen om naturen Konklusion 



men indtil da vil den give brydninger med de eksisterende traditioner og den eksisterende 

levevis. 

Gennem historien har der været en række skift i problematikken. I fortiden var vadehavets 

udnyttelse bestemt af den enkelte beboer og tiltrak ikke videre interesse. Derfor har der 

ikke været særlige konflikter omkring brugen af det vanskeligt tilgængelige og til tider meget 

ugæstfri område. Efterhånden som befolkningen voksede, og inddæmnings- og landvindingsteknikkerne 

forbedredes, har området trukket flere mennesker til. Samtidig har 

der været en øget anerkendelse af og interesse for områdets naturværdier. Staten har 

langsomt fået en større interesse for at regulere området, hvilket har øget mulighederne 

for konflikter mellem de enkeltes interesser og samfundets. 

Udmøntelsen af samfundets naturbeskyttelsespolitik var vaklende til at begynde med, 

men manifesterede sig med fredningen af hele området. 

I modsætningen til situationen ved resten af Vadehavet har man indenfor det sidste år set 

ved Varde Ådal, hvordan lokale i samarbejde med staten har medvirket i et naturgenopretningsprojekt 

kaldet Operation Engsnarre. 

- 62 -

Beskrivelse Kampen om naturen Lønstrup Klint 

6 Lønstrup Klint 


6.2 Beskrivelse 


Lønstrup Klint udgør en 15 kilometer lang strækning klintekyst og er et stykke af det mest 

afvekslende og barske af Danmarks kyster. Selve området er interessant som casestudy, 

fordi det er underlagt to forskellige kommuner og indbefatter to mindre byer placeret ved 

selve klinten. Den ene by, Lønstrup, er placeret i Hjørring Kommune, og blev i 1982 sikret 

mod havet [Jakobsen, 1999], mens Nørre Lyngby, som er placeret i Løkken-Vrå Kommune, 

ikke er kystsikret. Desuden verserer der netop, mens denne opgave skrives, en sag i 

området, hvor valget står mellem fredning eller kystsikring, og hvor valget ser ud til at falde 

på en fastholdelse af fredningen. Det er sagen omkring Mårup Kirke. 

- 63 -

Lønstrup Klint Kampen om naturen Beskrivelse 

6.1.1 Natur 

Geologi 


Geologisk set ligger Lønstrup Klint på Vestjyllands mest afvekslende kyststrækning. Mod 

syd skifter landskabet fra de brede sandstrande ved Løkken til de smalle strande med 

høje klinter i Nørre Lyngby, hvor havets erosion sætter sine spor for eksempel i form af 

store skred. Dette medfører, at bygninger er på vej udover skrænten. Det meste af sognet 

og kirken er allerede taget af havet. 

Klinten ud for Nørre Lyngby består af marine og ferske lag, som blev aflejret i den sidste 

del af sidste istid. Isen havde trykket Vendsyssel ned, og da den begyndte at smelte, blev 

det lavtliggende område dækket af et ishav, hvor ler blev afsat på store dybder og sand 

på lavere vand. Efterhånden som landet hævede sig, opstod ferskvandssøer rundt om i 

landskabet. Et sådant senglacialt søbassin kan man se et tværsnit af i klinten. Søbassinet 

er dannet i en sænkning, der hidrører fra en forkastningszone, der kan følges helt oppe 

fra Norge og Sverige. 

Den centrale del af klinten udgøres af den 90 meter høje Rubjerg Knude med det nedlagte 

fyrtårn fra 1906 på toppen. Nedenfor fyret består klinten af stejltstillede lag af henholdsvis 

sand og ler. Lagene er blevet afsat af smeltevandsstrømme under sidste istid, da 

isen rykkede ned gennem Kattegat. Lerlagene blev aflejret, mens isen var længst væk, og 

sandlagene blev aflejret tættere på isranden. Den fremadrykkende is pressede lagene op 

i flager og høvlede dem derefter af. Senere er smeltevandssandet blæst op og aflejret 

som flyvesand ovenpå klinten og i det bagvedliggende landskab. De tykkeste lag af flyvesandet 

ses i den centrale del af klinten. hvor den lodrette flageopbygning har betinget, at 

sandet er mere eksponeret end på de steder, hvor lagene ligger vandret. Ved fyret er 

klitterne vokset fra 10 meters højde i 1906 til cirka 25 meters højde i dag. Rubjerg Fyr 

blev som følge heraf opgivet som fyrtårn i 1968, og i dag er det meste af bygningen dækket 

af sand og på vej til at skride i havet [Raunsgård, 1999]. 

Mellem Rubjerg Knude og Lønstrup ligger Mårup Kirke i ensom majestæt tæt på kanten 

af klinten. Ud for kirken skrider store partier af vandmættede lerlag ned fra tid til anden og 

danner store skredkegler ved klintfoden. Skredkeglerne gnaves bort af havet, hvorved 

profilet naturligt holdes åbent. En kystsikring vil ikke løse problemet med skredene, der 

truer kirken og kirkegården; de vil fortsætte som hidtil, når lerlagene er mættede af nedbør. 

En teori er, at sikring forhindrer, at det nedskredne materiale vaskes væk, hvorfor 

klinten i stedet vil skride sammen til en skråning, så profilet skjules [Jensen, 1999; Jakobsen, 

2000]. 

Mod nord flader klinten ud ved Lønstrup, hvor man har opført nye bølgebrydere og høfder 

efter stormen i 1981. 

- 64 -


Biologi 


Langs hele profilet kan man se tørveaflejringer, som blev afsat i sumpede områder, da 

havet trak sig helt tilbage. Tørven er efterfølgende blevet dækket af flyvesand og presset 

sammen. Disse postglaciale tørv blev en overgang brugt som brændsel, men hurtigt opgivet, 

da brændværdien var for ringe [Raunsgård, 1999]. 

Lønstrup Klint repræsenterer en stor del af sen- og postglacial tiden samlet på et sted og 

er samtidig lettilgængelig og godt blottet. Derfor er det en af de vigtigste geologiske lokaliteter 

i Danmark. 

Biologien på Lønstrup klint minder i høj grad om det generelle klint landskab, som er beskrevet 

i afsnit 2.2.3, hvor den stadige erosion medfører skred, der vanskeliggører etableringen 

af planter. På og bagved klinten vokser der planter, man typisk finder på klitter og 

overdrev, så som strandmælde og strandkamille. Dog findes der også her mere sjældne 

planter som foreksempel klitkambunke, vårpotentil og liden snerre. 

Den vegetation der ses i de bagved liggende klitter er den samme, som man finder i de 

fleste andre danske klitter, hvilket er beskrevet i afsnit 2.2.2, men dette område er specielt, 

idet man kan finde så sjælden en plante som orkideen skovhullæbe i klitlavningerne. 

Desuden finder man i den grønne klit en stor population af havtorne, hvis bær forskellige 

fugle nyder godt af. 

I området omkring Rubjerg Knude træffer man året rundt både træk- og ynglefugle. På de 

rigtige tidspunkter kan man i dette område se fugle som mursejlere, musvåger, spurvehøg, 

fjeldvåge, fiskeørn, kærhøg, falke, stære og mange arter af finker, duer, gæs. 

Af ynglende fugle ved Rubjerg Knude er digesvalen den mest almindelige [Rasmussen, 

1999]. Den graver sine redehuller i vegetationsløse kystklinter og i ler- og grusgrave. I 

Danmark og i resten af Vesteuropa er arten i kraftig tilbagegang. Siden det første atlasprojekt 

(landsdækkende fugletælling) i 1971-74 har man konstateret, at bestanden her i 

landet er blevet reduceret med cirka 30% [Borch, 1999]. Rubjerg Knude er et vigtigt ynglested 

for digesvalen, og derfor ville det biologisk være uheldigt, hvis klinten blev kystsikret 

på en måde, så materialetransporten forhindres. Dette ville nemlig medføre, at klinten 

flader ud og bevokses 

I sommeren 1998 og 1999 blev der som noget nyt observeret ynglende rider på klinten. 

Da antallet af ynglende rider i Danmark ifølge atlasprojektet 1993-1996 kun beløber sig til 

godt 600 par i alt, er en ny koloni på 20-25 par lidt af en sensation [Østerby, 1999]. Riden 

danner kolonier på stejle klipper langs havet og placerer reden højt til vejrs. 

I krattene bag skrænten yngler mange småfugle, blandt andet tornsanger, bynkefugl, 

tornirisk, gulspurv, rødrygget tornskade, gulbug og græshoppesanger. 

- 65 -


6.1.2 Kultur 


Udover fugle tiltrækker stedet også ræve, hugorme, firben og tusindben [Kristensen, 

1999]. 

Menneskelig anvendelse 

Historisk 

Langt tilbage i tiden har mennesker levet i området ved Lønstrup klint, hvor man hovedsageligt 

har ernæret sig ved landbrug. Der har dog også været fiskere, og folk der ernærede 

sig ved søfragt. Området har dog aldrig haft en stor økonomisk betydning . Mennesket 

har levet med en bestandig tilpasning til de givne barske vilkår, hvor både havet, vinden 

og jordens geologiske udformning har gjort det svært for lokalbefolkningen at etablere 

sig stærkt. Siden 1800 er kysten rykket 450 meter ind i landet. Når havet rykkede for tæt 

på gårdene, eller når markerne som følge af sandflugten blev dækket af sand, opgav man 

bopælen, brød bygningerne ned og flyttede dem og sig selv længere ind i landet. Som regel 

bestræbte man sig på at flytte gården så langt ind i landet, at den ikke skulle flyttes 

igen i ens egen levetid. Det var dog ikke kun gårde, man flyttede også kirker, og præstegårde 

har fulgt havets erosion. 

Mårup Kirke blev ikke flyttet, da sognet omkring den efterhånden var forsvundet i havet. 

Man mente, kirken var for lille og i for dårlig stand og valgte derfor i 1928 at opføre en helt 

ny kirke i Lønstrup. Lokalt var man stemt for at rive kirken ned, da den blev opgivet, men 

det blev forhindret af Nationalmuseet, som ønskede at bevare den længst muligt. I det 

øjeblik, skrænten rykker for tæt på kirken, vil den blive taget ned og lagt i depot. Indtil da 

bliver den vedligeholdt af Skov- og Naturstyrelsen. På kirkegården ved Mårup Kirke har 

der ikke fundet begravelser sted siden 1960. De ben, der måtte komme frem, når kirkegården 

nedbrydes af havet, vil blive genbegravet på Lønstrup Kirkegård i en særlig bengrav 

[Jensen, 1999]. Skov- og Naturstyrelsen har tilbudt at flytte grave fra Mårup til Lønstrup, 

men ingen pårørende har benyttet sig af tilbudet [Vest, 1999]. 

Af og til hører man i pressen, at der stadig begraves folk på Mårup Kirkegård, men det er 

ikke tilfældet. Misforståelsen er opstået, fordi man efter særlig ansøgning kan få lov til at 

nedsætte urner på stedet, og det har man gjort indtil for et par år siden [Vest, 1999]. 

Tæt på Mårup Kirke ligger Rubjerg Fyr, som blev opført i 1900 på grund af de mange 

strandinger langs kysten. Oprindelig overvejede man at placere det lidt længere mod sydøst 

på Vester Mulshøj, men beliggenheden var bedre, hvor det nu er placeret. Ved opførelsen 

skønnede man, at fyret ville kunne stå i cirka 100 år, og det kom til at holde helt 

godt stik. Man regner med, fyret om et par år vil skride ned ad skrænten [Kristensen, 

1999]. 

- 66 -


Kystsikring 


Både nord og syd for fyret har der været landingspladser for små fiskerbåde. I dag er kun 

landingspladsen ved Lønstrup bevaret. Fiskeriet var oprindelig et supplement til landbruget. 

Også i dag er det et bierhverv, da fiskeri fra kysten med fiskekuttere, der trækkes op 

på stranden med spil, er forældet. Til gengæld bidrager det til at gøre Lønstrup til en turistattraktion. 

Siden 1970’erne er der kommet en ny befolkning til i området, nemlig sommerhusejerne, 

men først i nyere tid har området fået en vis økonomisk betydning som attraktivt ferie- og 

turismeområde, hvor de tiltrækkende elementer er badestrande og netop den smukke og 

barske klint med den eroderede forkant. 

Turisme 

Turismen er hovedindtægten i området i dag. De velbevarede huse i Lønstrup rummer talrige 

kunsthåndværkere, souvenirboder og cafeer. I byen er der 4 hoteller med 230 værelser, 

og derudover kan turisterne også overnatte i det enorme antal sommerhuse, der er 

skudt op omkring Lønstrup, blandt andet i området mellem Lønstrup og Mårup Kirke, indenfor 

de sidste 30 år. Disse sommerhuse er i fare for at ryge i havet, hvis der ikke kystsikres 

fra Lønstrup til Mårup kirke. Som det ser ud i øjeblikket har man nemlig besluttet 

kun at sikre den fortsatte eksistens af selve byen, Lønstrup, og ikke sommerhusområdet. 

Havde man valgt at forlænge den eksisterende kystsikring ved Lønstrup ud forbi Mårup 

Kirke, ville sommerhusene have været beskyttet. 

Hensynet til turisterne bruges ikke kun som et argument for at kystsikre. Et par kilometer 

længere nede ad kysten ved Nr. Lyngby, der ligger i Løkken-Vrå kommune, bruges det 

som argument for at undlade kystsikring. Kommunalbestyrelsen i Løkken-Vrå kommune 

mener, det vil skræmme turisterne væk, hvis strandene ødelægges af kystsikringsanlæg 

og har takket nej til tilskud fra staten til kystsikring i 1993. 

Området ved Lønstrup klint er teknisk set et meget vanskeligt og derfor dyrt område at 

kystsikre på grund af de vanskelige geologiske og de barske klimatiske forhold. Derfor 

skal der generelt tungtvejende årsager til at man griber ind [Jakobsen, 2000]. 

Baggrund for at kystsikre 

I 1981 blev Lønstrup landskendt på grund af de store erosionsskader, som byen udsattes 

for under en efterårsstorm, hvor havet rykkede så langt ind, at det yderste af byen efterhånden 

var truet. I denne forbindelse besluttedes det at anlægge det nuværende kystsikringsanlæg 

med høfder og bølgebrydere til sikring af helårsbebyggelsen i byen. Udgiften 

afholdtes i fællesskab af stat, amt og kommune [Jakobsen, 2000]. 

- 67 -


Forskellige niveauer af kystsikring 


En eventuel kystbeskyttelse af Mårup Kirke vil i princippet kunne foretages på to forskellige 

niveauer. Enten kan man vælge at sikre hele strækningen fra det eksisterende anlæg 

ved Lønstrup og indtil lidt efter kirken. Et sådant anlægsarbejde vurderes at komme til at 

koste et sted mellem 25 og 30 millioner kroner. Alternativt vil man kunne vælge kun at sikre 

kysten ud for og et stykke på begge sider af kirken. Denne metode vurderes at komme 

til at koste mellem 7,5 og 10 millioner kroner. Ulempen ved denne løsning er, at erosionen 

på begge sider af kirken vil fortsætte med nogenlunde samme kraft som idag. Derfor vurderer 

man, at der allerede efter cirka 10 år vil være behov for nye anlæg for fortsat at 

kunne sikre det areal, hvorpå kirken ligger. For begge metoder gør det sig gældende, at 

de vil kræve en vedligeholdelsesomkostning i nabolaget af 1 million kroner årligt. Hvis der 

foretages en eventuel kystsikring ud for kirken, vil skrænten fortsætte med at skride, indtil 

den har opnået et stabilt profil. Her er spørgsmålet så, om Mårup Kirke er langt nok væk 

fra skrænten til, at den eller kirkegården ikke alligevel vil skride ned [Jakobsen, 2000]. 

Opstilling af trykudligningsmoduler 

I 1997 ansøgte Skagen Innovationscenter om tilladelse til at forsøge at kystbeskytte med 

de såkaldte trykudligningsmoduler, som er beskrevet i afsnit 2.4. Ansøgningen blev i foråret 

1999 afslået under henvisning til fredningsbestemmelserne, men Skagen Innovationscenter, 

som står bag opfindelsen, satte alligevel rørene ud på stranden samtidig med, 

at de sendte sagen til naturklagenævnet. Skov- og Naturstyrelsen fjernede i sommers rørene 

igen, som dog hurtigt blev genudsat af de lokale beboere. Siden blev der givet tilladelse 

til et midlertidigt forsøg, som løber frem til april 2000. 

Mårup Kirkes Venner, Lønstrup Turistforening og Skagen Innovationscenter påstår, at 

man allerede kan se en positiv effekt, idet stranden har hævet og udvidet sig, samt at decemberstormene 

ikke har forårsaget erosion netop på den del af stranden, hvor modulerne 

er opsat, mens resten af stranden er yderligere eroderet [Marquardsen, 1999]. 

I november 1999 var direktøren for kystinspektoratet samt statsskovrideren fra Nordjyllands 

Statsskovdistrikt ude og bese forsøget. Vejret var desværre hårdt, så det var svært 

at vurdere effekten af trykudligningsmodulerne. Men deres umiddelbare indtryk var, at der 

ikke kunne ses nogen effekt af forsøget. Skovrideren har oplyst, at størstedelen af rørene 

er forsvundet efter efterårsstormene, hvilken dog er blevet dementeret af formanden for 

Mårup Kirkes Venner. Yderligere har skovrideren kommenteret, at der for et par år siden 

var et stort skred ud for kirken, som gjorde, at kirken nu ligger inde i en slags bugt, som 

sikkert vil virke beskyttende, indtil kysten igen er udlignet [Jensen, 1999]. 

Man er fra administrativt hold generelt ikke indstillet på at betale kystsikring for at beskytte 

sommerhuse [Jensen, 1999]. 

- 68 -


Fredning 


Konsekvenser ved kystsikring 


En geologisk konsekvens af kystsikring kan være, at der stadigvæk, efter indgrebet er 

foretaget, vil kunne ske skred fra klinten, når lerlagene er mættet med nedbør. Dette vil 

medføre at kirken alligevel vil være truet af erosion. Til gengæld vil sikringen medføre, at 

det nedskredne materiale ikke vaskes væk, hvorved skrænten blot skrider sammen til en 

skråning og profilet derved skjules. Dette vil så medføre, at skrænten/klinten kan vokse til, 

med store konsekvenser for det biologiske liv til følge. For eksempel vil både digesvaler 

og riden måske forsvinde fra området ved kystsikring. 

Der kunne også tænkes at være konsekvenser for turismen i området, hvis man kystsikrer. 

I hvert fald er man fra politisk hold ikke interesseret i kystsikring, da man mener det vil 

virke æstetisk skæmmende på klinten og medføre en risiko for de badende, og dette vil 

have betydning for turisterhvervet. 

I 1948 blev et areal omkring Rubjerg Knude fredet, og i 1965 blev fredningen udvidet til 

også at omfatte arealerne omkring kirken. Fredningens bestemmelser siger først og 

fremmest, at “arealerne skal bevares i deres nuværende tilstand og ikke må beplantes, 

planneres eller opgraves. Arealerne må ikke yderligere bebygges; skure, boder og andre 

skæmmende indretninger må ikke opsættes.” Yderligere er der en bestemmelse, som siger, 

at “Der tillægges almenheden ret til færdsel til fods og ophold på det på kortet viste 

udyrkede areal langs kysten” [Overfredningsnævnet, 1948 & 1965]. 

Skov og naturstyrelsen har udtalt, at hensigten med fredningen er at bevare naturens frie 

spil. 

Lønstrup Klint ligger i Nordjyllands Amt og er administrativt fordelt imellem Hjørring og 

Løkken-Vrå Kommuner. 

Størstedelen af strækningen herunder Rubjerg Knude hører under Løkken-Vrå kommune, 

mens Lønstrup by og selve Mårup Kirke hører under Hjørring. Der er stor enighed hos de 

to kommuner, idet de generelt set ikke er meget for kystsikring. 

Det er meget omkostningsfuldt både at etablere og at vedligeholde kystsikringsanlæg. 

Den primære økonomiske interesse i kysten er turismen, og kommunerne vurderer, at 

kystsikringsanlæg virker skæmmende på strandene og udgør en sikkerhedsrisiko for de 

badende i form af huldannelser og understrømme [Mikkelsen, 1999]. Derfor skal det 

overvejes meget nøje, hvilke interesser, der i givet fald bliver beskyttet af en sikring. Desuden 

mener kommunerne, at naturværdierne omkring Lønstrup Klint er baseret på den 

vilde og ukontrollerede kyststrækning med de åbne klinter. Derfor har ingen af kommu- 

- 69 -


Aktører 


nerne umiddelbare planer om yderligere sikringsanlæg. Dog ser begge kommuner med 

interesse på forsøgene med trykudligningsmoduler. Skulle modulerne mod forventning vise 

sig at fungere, er der her tale om en enkel, billig og meget lidt synlig sikringsmetode. 

Nordjyllands Amt er netop ved at behandle et forslag til en kystpolitik. Den 4. Januar 2000 

fremsattes der i teknik og miljøudvalget “Forslag til målsætning for kystbeskyttelse i 

Nordjylland” [Kock, 1999]. Indtil nu har Amtets opfattelse lagt sig tæt op af kommunernes, 

og det har derfor ikke været interesseret i yderligere kystsikring omkring klinten. 

Miljøministeriet, lokalt repræsenteret ved Nordjyllands Statsskovdistrikt, og Trafikministeriet 

har i denne sag generelt arbejdet meget tæt sammen og næsten entydigt gjort gældende, 

at der ikke har været grunde nok til, at udføre anden kystsikring end den ved Lønstrup 

by. Dog blev der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i 1992 forhåndsbevilliget 

6,5 millioner kroner til at finansiere en kystsikring neden for Mårup Kirke. Denne bevilling 

blev dog senere droppet igen som led i de efterfølgende politiske forhandlinger, sandsynligvis 

på grund af intern uenighed i den daværende regering og fordi der ikke ved forslagets 

vedtagelse var tænkt på de medfølgende årlige vedligeholdelsesomkostning. Siden 

har hverken staten, amtet eller kommunerne villet bevillige penge med henvisning til, 

at omkostningens størrelse ikke står mål med den eventuelle effekt set i forhold til kirkens 

historiske og kulturelle værdi, samt dens stand og originalitet (den har været bygget om 

mange gange) [Jensen, 1999]. Dertil kommer, at man mener, at den aktuelle fredning 

omkring Rubjerg Knude og Mårup Kirke også medfører, at der ikke må foretages en kystsikring, 

da dette ville ændre områdets tilstand. 

Mårup Kirkes Venner stiftedes i 1993 med det formål “at støtte arbejdet for, at Mårup kirke 

sikres for eftertiden på det sted, hvor kirken blev bygget i det 13. århundrede, at støtte 

bestræbelserne på at bevare omgivelserne intakte, samt at udbrede kendskabet til de 

kulturelle og historiske værdier, der knytter sig til stedet” [Mårup Kirkes Venner, 1999]. 

Foreningen er derfor stærk fortaler for, at der etableres en kystsikring, helst fra Lønstrup 

og ud forbi kirken eller alternativt i det mindste neden for kirken. Det er kirkens følelsesmæssige 

og kulturelle værdi, som er det vigtigste i denne sag på grund af de lokale beboeres 

stærke tilknytning til kirken og kirkegården. Desuden repræsenterer kirken et vigtigt 

historisk monument i form af sin alder og som værende egnstypisk. 

Danmark Naturfredningsforening, som blev præsenteret i kapitel 3, har en lang tradition 

for interesse i området omkring Lønstrup Klint. Dette ses blandt andet ved, at det var 

Danmarks Naturfredningsforening, som i 1948 foranledigede den første fredning af arealet 

omkring Rubjerg Knude og i 1965 udvidelsen. Danmarks Naturfredningsforening står 

for den holdning, at naturen bør gå sin gang, og at der ikke bør kystsikres i området. De 

mener, at området giver en enestående lejlighed til, og er et af de eneste områder i Dan- 

- 70 -

Analyse Kampen om naturen Lønstrup Klint 

6.2 Analyse 


mark, hvor det kan lade sig gøre at fornemme naturens råden uden indblanding fra mennesket 

[Jørgensen, 1999]. DANMARKS NATRUFREDNINGSFORENING vægter naturoplevelsen 

meget højt. De sætter generelt naturens egen værdi meget højt, men en 

vigtig grund til denne værdi er, at folk skal have mulighed for at komme ud og “opleve” 

naturen. Turistchefen i Lønstrup har ikke meget respekt for Danmarks Natrufredningsforenings 

synspunkter og mener, at Danmarks Naturfredningsforenings udtalelser er udtryk 

for ”et mærkeligt romantisk københavner synspunkt, at Jylland gerne må falde i havet” 

[Brøndum, 1999]. 

Lønstrup og Løkken Turistforeninger lægger vægt på den praktiske beskyttelse af by, 

strand og seværdigheder. Det er vigtigt at bevare de ting, som tiltrækker turisterne. Det er 

vigtigt at bevare byen og at bevare kirken og de materielle værdier forstået som land og 

bygninger. Turistforeningerne er bange for, at den havbaserede erosion formindsker kysternes 

sandstrande, som er en meget vigtig bestanddel af områdets tiltrækning for turister. 

Derfor er det vigtigt at beskytte for at bevare brede sandstrande. Desuden er mange 

turister moralsk forargede over, at man lader bygninger og infrastruktur styrte i havet uden 

at søge at forhindre det, kommenterer Løkken Turistforening. 

Historisk set har man, som det er beskrevet i afsnit 6.2.2, langs kysten i området indrettet 

sig efter det naturgivne. Man har opgivet de arealer, som det ikke længere var muligt eller 

rentabelt at dyrke, og flyttet sine aktiviteter længere ind i landet. Der har her været tale om 

et af nødvendighed pragmatisk forhold til naturen, idet man har erkendt naturen som den 

stærkeste og ladet den gå sin gang. Man har nok i disse situationer opfattet havet som 

naturens kraft og som utæmmelig og vild. Da man for en stor dels vedkommende har levet 

af og med havet, har det nok haft værdi som en art guddommelig nåde. Havet har 

betydet store muligheder for både transport, føde og erhvervsgrundlag, men har på samme 

tid ubønhørligt ædt sig ind på livet af menneskene via kysterosionen, og ved at stormene 

hvert år har kostet mange fiskere og søfolk livet. Siden 1980’erne har man anlagt 

kystsikring i Lønstrup for at søge at hindre havet i at opsluge byen. Der er her sket en 

ændring i adfærden, der nok skal ses i lyset af de tekniske muligheder, man har fået for 

kystsikring i det 20. århundrede, og udfra en afvejning af både rent økonomiske forhold og 

mere menneskelige forhold. 

Det store spørgsmål i dag er, om området omkring Mårup kirke skal kystsikres. Her må 

flere overvejelser tages ind. For det første kunne man blot flytte kirken i stedet for at kystsikre. 

Men samtidig med at man ikke kystsikrer kirken, så er der også en fare for, at 

sommerhuse begynder at ryge i vandet. Her er man så inde på noget økonomisk. Er det 

ikke bedre samfundsøkonomisk set at kystsikre, så hverken kirke eller sommerhuse ryger 

i havet? Hvor stor vigtighed og menneskelig værdi har det for sommerhusejerne at behol- 

- 71 -

Lønstrup Klint Kampen om naturen Konklusion 



de deres huse i stedet for at flytte? Er det rimeligt, at de skal flytte, når det nu er muligt om 

ikke at forhindre så i hvert tilfælde at bremse havets afgnavning af kysten? Desuden er 

der spørgsmålene om de forskellige sjældne dyr og planter, der er i området, samt om 

den geologiske værdi af området, har større betydning end de menneskeskabte værdier. 

Lønstrup By blev først sikret, da byen led så hårdt under nogle efterårsstorme, at dens 

mest udsatte del var i fare for at forsvinde. Dette stemmer ikke overens med den gamle 

kultur, som er beskrevet ovenfor. Før regnede man et tab til havet med, når man byggede. 

Foreksempel blev fyret ved Rubjerg Knude bygget med en bevidsthed om, at det inden 

for relativ kort tid ville blive tabt til naturen. 

Kirken er i dag opgivet af de lokale, men nogle har stadig deres pårørende begravet på 

den tilhørende kirkegård og har derfor et særligt tilhørsforhold til lige netop dette område. 

De er dog blevet tilbudt, at få deres pårørende flyttet til Lønstrup kirkegård, men har 

åbenbart ikke været interesserede i denne løsning. Samtidig har en anden gruppe mennesker 

interesseret sig for Klinten som et fascinerende og spændende naturområde, hvor 

man ikke ser meget til menneskets manipulation og underlæggelse af naturen. For dem 

har kirken derfor nok større værdi som kontrast til eller bekræftelse af havets vilde og 

uregerlige påvirkning. Herved er der fremkommet to fraktioner, som vel egentlig alle har 

en stærk tilknytning til og stor kærlighed til området og dets natur. Men mens den ene 

fraktion mener, at naturen må gå sin gang, og at mennesket må give afkald på nogle kulturværdier, 

mener den anden, at man med alle midler bør søge at bevare nogle kulturværdier 

og beskytte dem mod naturens kræfter. 

For det første er der sket et skift i kulturen ved Lønstrup Klint. Fra at have været beboet af 

en oprindelig befolkning, der indstillede sig på naturens luner, har man fået en befolkning 

af sommerhusejere og beboere afhængig af turisterhvervet, der er interesserede i at blive 

sikret mod havet. Dette er den samme udskiftning i både kultur og natursyn som man så i 

Vadehavet. I denne sag er det blot endnu ikke endegyldigt besluttet hvilken side, der vinder. 

Situationen i dag er altså, at der er en gruppe mennesker, som kæmper for at få 

etableret en kystsikring neden for Mårup Kirke, og som argumenterer ud fra følelsesladede 

og kulturelt underlagte værdier. Eller tager de blot kirken som gidsel i en sag, der i virkeligheden 

blot handler om økonomi og sommerhuse? Derudover er der en gruppe mennesker, 

som ser kystnedbrydningen som en vigtig del af den spændende og fredede natur. 

Disse kæmper mod kystsikring med argumentation i naturværdier, set som den så 

vidt muligt umanipulerede natur, som de mener, er beskyttet af den eksisterende fredning. 

Kommunerne langs klinten har endnu ikke vist interesse for at få klinten kystsikret. Dette 

sker dog efter afvejelser af de økonomiske omkostninger forbundet med at kystsikre, de 

efterfølgende konsekvenser for biologien og geologien i området og endelig hvad der sik- 

- 72 -

Konklusion Kampen om naturen Lønstrup Klint 


res af økonomiske og rekreative værdier. Kommunerne vil dog formodentlig overveje sagen 

igen, hvis det viser sig, at forsøget med trykudligningsmodulerne virker. Indtil videre 

har beslutningstagerne altså taget den fraktions side, som mener, at man bør lade naturen 

gå sin gang. Fremskridtspartiet har flere gange vist interesse for kystsikring i området 

ved at tage sagen op i folketinget. Om det har en ideel baggrund eller det skyldes, at Kirsten 

Jakobsen har sommerhus i området, kan man kun gisne om. Men alligevel er heller 

ikke staten interesseret i at bruge penge på kystsikring ved Mårup Kirke, da man respekterer 

det særlige ved klinten, som man med fredningen har ønsket at sikre 5 . 

5 Folketingets protokol, mødenr. 68 den 20/4/93 omkring beslutningsforslag B85 fremsat 

af Fremskridtspartiet. 

- 73 -

Hyllingebjerg – Liseleje Kampen om naturen Beskrivelse af projektet 

7 Hyllingebjerg – Liseleje 



På området mellem Hyllingebjerg og Liseleje blev der i 1997 iværksat en projektering af et 

kystbeskyttelsesprojekt med det formål at sikre kystgrundene mod fortsat jorderosion og 

at sikre en mere harmonisk udvikling af stranden. Anlægget blev indviet i sommeren 

1999. 

Området, der er indbefattet af denne kystbeskyttelsesag, ligger på Sjællands nordkyst og 

strækker sig fra kommunegrænsen Hundested/Frederiksværk i vest til bølgebryderne ved 

Liseleje i øst. Strækningen er cirka 2,7 kilometer. Kyststrækningen er klassificeret som en 

Kategori 1- strækning. Det vil sige, at området har regional betydning på grund af den 

særegne natur og de rekreative og turistmæssige interesser. 

Det specielle ved denne sag er, at der hovedsageligt kun har været økonomiske grunde til 

modstand af projektet. Siden der i forvejen var kystsikring på området, var det ikke befolkningens 

sikkerhed, der var drivkraft bag projektet. Derimod har badestrandene og den 

æstetiske udformning nok haft stor betydning 6 . 

7.2 Beskrivelse af projektet 

7.1.1 Natur 

Det nordsjællandske kystområde er præget af både tungt bebyggede arealer, der anvendes 

til såvel beboelse som fritidsboliger, og af større bevaringsværdige naturområder. 

Området mellem Hyllingebjerg og Liseleje er udlagt til sommerhuse og helårsbebyggelse, 

men grænser blandt andet op til et beskyttet skovområde. Som byområde er naturindholdet 

af naturlige årsager begrænset, mens strækningen som sommerhusområde er vigtigt i 

rekreativt øjemed. 

6 Det meste af sagen kan findes på Frederiksborg amts hjemmeside. 

- 74 -

Beskrivelse af projektet Kampen om naturen Hyllingebjerg – Liseleje 

Geologi 


Bølgepåvirkning fra vest og nordvest på Sjællands nordkyst medfører en nettotransport af 

materiale østover. Denne transport blev i 1989 skønnet til at være 10-30.000 m 3 /år. Dette 

har medført en øget indsats omkring kystbeskyttelse de senere år på den sjællandske 

nordkyst. På strækningen Hyllingebjerg – Liseleje var den aktuelle transport af materiale 

langs kysten beskeden på grund af de i forvejen udførte kystbeskyttelses foranstaltninger. 

Strækningen kan, efter de landskabelige forhold, deles ind i delstrækninger. Det vestlige 

område ved Hyllingebjerg består af et ungt morænelandskab, overvejende sand. Midt på 

strækningen er der et skift i undergrunden, således at det østlige område ved Liseleje er 

karakteriseret ved marint forland med hævet havbund. Dette medfører, at i strækningens 

vestlige ende ses høje skråninger bestående af fint sand, men ingen eller kun et meget 

smalt stykke strandbred. Mod øst bliver skråningerne lavere og strandbredden bliver generelt 

bredere, hovedsageligt på grund af sandaflejring vest for Liseleje-bølgebryderne. 

Øst for Liseleje- bølgebryderne bliver baglandet til egentligt klitlandskab. 

- 75 -


Biologi 

7.1.2 Kultur 

Menneskelig aktivitet 

Kystsikringsprojektet 


Som tungtbenyttet strandområde er strækningen ikke præget af noget særegent biologisk 

liv. Øst for strækningen ligger derimod et klitområde, der kan påvirkes af bølgebryderne. 

Biologien som sådan har ikke tiltrukket den store opmærksomhed i forbindelse med projekteringen 

af anlægget. 

De sjællandske lejer som Liseleje, Gilleleje og Rågeleje er skabt på grund af fiskeriet og 

nød i forrige århundrede godt af markederne for fisk i Helsingør og København [Nørrevang, 

1970]. I dag bliver Liseleje betegnet som et af Sjællands mest populære badesteder 

.Den pågældende strækning bliver hovedsageligt anvendt til rekreative formål. 

Formålet med projektet er at beskytte 80 ejendomme mod havets nedbrydning samt at 

forbedre strandmiljøet ved at etablere bredere strande og sikre passagen på hele stranden. 

Der var på strækningen allerede kystsikring, inden dette projekt blev vedtaget. Der var på 

strækningen opført cirka 20 anlæg i form af forskellige typer af bølgebrydere. Anlæg med 

høfder sås midt på strækningen. Herudover havde de enkle grundejere udført individuel 

skræntfodssikring, af meget varierende udformning. 

Valgte beskyttelsestyper 

Ved det nye beskyttelsesprojekt blev der valgt en løsning med seks store bølgebrydere 

(samt een eksisterende bølgebryder ved Liseleje) og strandfodring, samt individuelle 

skræntfodssikringer for hver kystgrundejer. Bag valget af bølgebrydere og strandfodring lå 

blandt andet ønsket om en bredere strand, mens strandfodringen også skulle kompensere 

for den ændrede materialetransport ved opsætningen af bølgebrydere. 

Det forudsiges i projekteringen, at projektet vil have den konsekvens, at første rækkes 

ejendomme vil være beskyttet mod erosion som effekt af bølgebryderne, strandfodring og 

skræntfodssikring. 

Den bredere sandstrand ville forbedre den offentlige adgang. Strandfodringen og etablering 

af et lavt banket på de mest udsatte steder vil medføre, at det vil være muligt at gå 

langs stranden i de fleste perioder. 

- 76 -

Beskrivelse af projektet Kampen om naturen Hyllingebjerg – Liseleje 

Fredninger 


Økonomi 

Konsekvenser 


Opførelsen af bølgebryderne vil medføre, at der må indstille sig en ny ligevægt på stranden. 

Der er ikke forudsagt ændringer i kystudviklingen øst for Liseleje –bølgebryderne, da 

man ved at udføre en samtidig strandfodring, forhindrer en ændring af den samlede 

mængde sand, der passerer Liseleje -bølgebryderen. 

Vest for strækningen er der ikke forudsagt nogen negativ effekt, dog kan den vestligste 

bølgebryder medføre en lille forøgelse af strandbredden vest for projektstrækningen. 

Bølgebryderne og skræntfodssikringen forventes at skulle vedligeholdes cirka hvert 10-20 

år og strandfodringen cirka hver 5-10 år. 

Der findes ikke nogle fredninger eller naturbeskyttelsesaktiviteter i det pågældende område. 

Projektet var igennem to offentlige høringer og en tredje behandling, hvor det blev endelig 

godkendt. Retsgrundlaget for vedtagelsen var Lov om kystbeskyttelse nr. 108 af 5. marts 

1988 §1. 

Anlæggene vil blive ejet af et nyoprettet kystbeskyttelseslag, hvor der er tvunget medlemskab 

for alle grundejere. Dette lag vil stå for drift og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesanlæggene. 

Udgifterne til kystbeskyttelsesanlæggene blev delt mellem kommunen, amtet og grundejerne 

således, at de hver betaler en tredjedel. Amtet kan ifølge ”Lov om kystbeskyttelse” 

§5 stk. 2, pålægge kystgrundejere at betale en del af udgifterne. Ved anlæggelsen blev 

det fastsat, at grundejerne skulle betale 1/3 af udgifterne til anlæg og drift, således, at en 

meter kystgrund svarede til 1 part i fordelingen. Der blev ikke taget højde for størrelsen af 

de værdier, som beskyttes. 

I forbindelse med projektet, blev der indgivet 4 klager til trafikminister Sonja Mikkelsen. 

Klagerne omhandlede byrdefordelingen ved anlægget. 

De fælles anlægsomkostninger på 13.115.000 kroner blev delt ligeligt mellem Frederiksborg 

Amt, Frederiksværk Kommune og grundejerne med 4.371.667 kroner til hver. De 80 

grundejere delte deres andel af omkostningerne i forhold til de enkelte ejendommes 

kystlængde målt i kystfod. 1 meter kystgrund bliver regnet for en andel. Hver andel kostede 

1624 kroner til de fælles anlægsomkostninger. De fælles driftsomkostninger løber op 

- 77 -


Aktører 


på 435.000 kroner, som også deles ligeligt mellem de ovenfor nævnte partere, således at 

de skal betale 145.000 kroner hver. For kystgrundejerne betyder det en ekstra udgift på 

53 kroner/år/andel til fælles driftsomkostninger. 

Herudover var der omkostninger til individuel skræntfodssikring, som grundejerne hver 

især skal betale. 

Kystbeskyttelsesprojektet fandt sted på opfordring fra et flertal af grundejerne i området 

efter henvendelse fra en gruppe repræsenterende 63% af ejendommene i første række 

mod kysten. Dette førte til, at Frederiksborg Amtsråd indledte processen for at få godkendt 

projektet. 21% af grundejerne i første række var imod gennemførelsen af projektet. 

(Dagsorden for projektets 3. behandling i Frederiksborg Amts politiske udvalg.) 

Grundejere 

Den tidligere kystbeskyttelse byggede på de enkelte grundejeres skræntfodsbeskyttelse 

og andre mindre anlæg. Disse havde som konskevens, at det blev alles kamp om sandet 

(Referat fra projektets 1. og 2. offentlige møde, 1997.), idet enkelte grundejeres kystbeskyttelse 

medførte læsideerosion hos naboerne. Et samlet projekt blev således set som 

værende til alles fælles bedste og som en solidarisk løsning. Et væsentligt argument hos 

flere grundejere var, at en samlet løsning betød et offentligt bidrag på 2/3 af udgifterne, 

hvorfor det var vigtigt for grundejerne at acceptere projektet, som det var. 

Dog blev der udtrykt skepsis over, at de grundejere, der boede nærmest vandet, skulle 

bære den største byrde, idet også de bagvedliggende grunde havde et udbytte af en bedre 

strandlinie. 

Blandt grundejerne blev der ligeledes udtrykt bekymring for, at effekten og fordelen ved 

kystbeskyttelsen ikke ville være ligeså stor i øst som i vest. 

Bidraget til projektet fra offentlig side giver således de fleste et incitament til at acceptere 

løsningen. De få modstanderne følte enten, at baglandet burde betale mere, eller at de 

ikke havde den samme nytte af projektet som de andre deltagere. Ingen grundejere udtrykte 

bekymringer over anlæggets konsekvenser for naturen. 

Andre 

Frederiksværk kommune var her en aktiv medspiller, idet kommunen ikke bare godkendte 

projektet, men også indvilgede i at finansiere den 1/3 af udgifterne, som kommunen 

er pligtig til jf. lov om kystbeskyttelse § 5 stk. 3. Det var blandt andet i kommunens 

interesse, at der som en følge af projektet ville opstå en bredere strand til fordel for turismen 

[samtale med Ole Olsen, Formand for Udvalget for Teknik og Miljø] 

- 78 -

Analyse og konklusion Kampen om naturen Hyllingebjerg – Liseleje 


Projekteringer og undersøgelser fandt sted uden involvering af Kystinspektoratet, der eller 

normalt, jævnfør vejledning til lov om kystbeskyttelse vil være involveret i denne del af 

processen. Derimod fandt projekteringen sted med støtte fra blandt andet COWI-konsult, 

mens selve entreprisen blev udbudt ved licitation til lavestbydende. 

Danmarks Naturfredningsforening blev indbudt til at deltage i de offentlige høringer omkring 

projektet, men gjorde ingen indsigelser. 

Trafikministeriet gav tilladelse til projektet og lagde vægt på, at grundejerne ikke skulle 

betale efter deres ejendommes værdi. 

7.2 Analyse og konklusion 

Projektet var udstukket med det delte formål både at sikre de foreste grunde og skabe en 

bedre og bredere strand. Dette betød, at flere parter ville have en interesse i projektet. 

Hos grundejerne var der således et ønske om at sikre grundene mod havets erosion, 

mens kommunen og andre interessenter også så en interesse i at tiltrække flere turister til 

en bredere sandstrand. Dette blev dog mødt med skepsis hos flere grundejere, der ikke 

ønskede flere turister til området. Derimod udtrykte flere grundejere, at det var en stor 

fordel i forhold til tidligere, at der er tale om et fælles projekt, der både tilbyder en bedre 

teknisk løsning, men også sikrer, at grundejerne kun skal betale 1/3 af udgifterne, hvilket 

blev vurderet som værende ganske favorabelt. For såvel kommunen som den enkelte 

grundejer har det dermed været en fordel med en kollektiv løsning. 

Formålet med gennem sandpumpning at forøge strandens bredde bygger på en opfattelse 

og en accept af stranden som en konstruktion, der skabes gennem et menneskeligt 

indgreb. I rekreativt øjemed vægtes strandens anvendelse højere end idéen om dens 

naturlige opståen. 

Spørgsmålet er, hvorvidt brugerne efter dette indgreb har en forestilling om stranden som 

et kulturlandskab eller som den rå natur? 

Alt i alt er det tydeligt, at der ikke er tænkt meget over naturen i denne sag. Forundersøgelser 

og projektbeskrivelser forholder sig ikke til det biologiske liv eller naturlig æstetik. 

Det betød dog ikke, at Danmarks Naturfredningsforening var interesseret i sagen. Naturbeskyttelsesrådet, 

der også blev søgt involveret, bemærkede, at projektet var godt udfra 

en landskabelig betragtning på grund af den planlagte store afstand mellem bølgebryderne. 

Rådet var derimod skeptisk omkring banketten i den øverste del af stranden, da dette 

ville medføre en ”stenforurening” ved tilførsel af sten udefra [Ebbe Kanneworff, Naturbeskyttelsesrådet, 

Ref. af 2. off. Høring]. Der har således udfra et natur-synspunkt været en 

række diskutable problemstillinger i forbindelse med projektet, men det lader til, at der har 

været en almen accept af strækningen som et egentligt anlæg. Indvendingerne har pri- 

- 79 -

Hyllingebjerg – Liseleje Kampen om naturen Analyse og konklusion 


mært omhandlet anlæggets udformning og ikke spørgsmålet om, hvorvidt sådanne indgreb 

overhovedet skulle foretages. 

Dette kan skyldes, at der er tale om et meget benyttet område, der aldrig har været udlagt 

som natur og som ligger ved byzonen. De primære overvejelser omhandler derfor områdets 

benyttelse, og hvordan denne benyttelse optimeres, fremfor en optimering af områdets 

beskyttelse. Dette ses også ved den kraftige fokusering i debatten på den økonomiske 

vurdering af projektet og dets effekt. Området er af stor betydning for Frederiksværk 

kommunes turistaktiviteter. 

I Frederiksborg Amts naturstrategi opereres der med ønsket om ikke alene at gennemføre 

naturbeskyttelse, men også naturgenopretning. Kystområderne fremstår dog ikke i 

denne sammenhæng som et væsentligt prioriteringsområde. I forhold til kystområderne 

lægger amtet vægt på at sikre offentlighedens adgang og fastholdelsen og udvikling af 

områdernes rekreative kvaliteter. Kendetegnende for den pågældende strækning er således, 

at det er prioriteret i naturstrategien, men at det i højere grad indgår som et aktivt led 

i Frederiksværk kommunes byudviklings- og turisme-strategi. 

- 80 -

Forhold i kystzonen Kampen om naturen Sammenligning og forklaring 


8 Sammenligning og forklaring 

8.1 Forhold i kystzonen 

Ændrede interesser i kystzonen 

Der har gennem tiden været en udvikling i brugen af kysten. Kysten var livsgrundlaget for 

de oprindelige kulturer, og man levede sit liv udfra de forhold, både gode og dårlige, livet 

ved havet indebar. Kystzonen og naturen var en produktionsfaktor. I Vadehavet gav dette 

sig udslag i, at man uproblematisk udvidede arealet til landbrugsjord gennem inddigninger. 

På samme måde levede man med naturen og på naturens vilkår med havet som den 

kraftfulde magt, der kunne tage liv og land, men som man samtidigt gerne ville tæmme, 

hvis muligheden forelå. 

Som følge af urbaniseringen og primærerhvervenes mindskede relative betydning har kysten 

i dag udviklet sig fra udelukkende at have værdi for fiskere og handlende til at have 

fået en rekreativ værdi for bymennesket. 

I dag er den oprindelige kultur fortrængt. Mange af de oprindelige samfund, er blevet til 

rene turistghettoer, hvor købmanden kun åbner om sommeren. Den intense brug af kysten 

medfører et stort slid, mens turismen samtidigt er blevet det vigtigste erhverv. Nogle 

steder rejses der krav om kystsikring for at bevare blandt andet sommerhuse eller udvikle 

strandbredden, mens der andre steder ydes modstand, fordi man frygter, det vil ødelægge 

kysten. Kysten har derfor rekreativ interesse af flere årsager. Nogle ønsker at fastholde 

kysten som et absolut naturområde kun påvirket af havet, andre ønsker at udnytte kystens 

muligheder ved at bygge sommerhuse eller ganske simpelt ved at bruge den som 

strand. Og andre igen ønsker at bruge den til jagt og fritidsfiskeri eller fuglekiggeri. Disse 

forskelligartede interesser gør, at holdningen til kystsikring varierer. 

Kystzonen - et reguleret område 

Den intense udnyttelse af kystzonen og de mange tilstedeværende interesser både indenfor 

og udenfor kystzonen har medført et behov for regulering. 

På nationalt plan forsøger man i dag at friholde kysterne for yderligere anlæg, der ikke er 

direkte afhængige af en kystnær placering. Dette gøres ud fra en forståelse af, at kysterne 

er en vigtig del af det, danskerne forstår som dansk[Svennevig, 97]. Man ønsker at 

kunne komme til stranden. Det er et nationalt gode, og det tilkommer alle både rig og fattig. 

Holdningen til kystsikring er dog mere blandet, og beslutninger tages ud fra de interesser, 

der er i et givet område. På den ene side er der udstedt forbud mod privat kystsik- 

- 81 -

Sammenligning og forklaring Kampen om naturen Et natursyn i udvikling 


ring, mens der hvis vægtige økonomiske hensyn taler for det, vil være stor sandsynlighed 

for, at man vælger at kystsikre, selvom et stykke natur dermed bliver ændret eller ødelagt. 

Anerkendelse af naturværdier i kystzonen 

De menneskelige aktiviteter i kystzonen har således ændret sig gennem tiden. Hermed 

har naturen også fået en ny værdi. 

Kystzonen er stedet, hvor hav og land støder sammen og giver et dynamisk område med 

gensidig påvirkning. Dette giver os mulighed for at se eksponerede geologiske formationer, 

der kan sige os noget om landets geologiske opbygning. Dette er en kilde til vores 

geologiske historie, som mennesket ønsker at beskytte. 

Det biologiske liv i denne zone har måttet tilpasse sig livet i overgangszonen mellem luft 

og saltvand, med de deraf svingende abiotiske forhold. Det biologiske liv her er, set ud fra 

et menneskeligt synspunkt, af mindre betydning end livet andre steder. Zonen har dog 

betydning som del i en større helhed. Meget fiskeyngel vokser op i kystnære lavbundede 

farvande. For eksempel findes der i Vadehavet en stor produktion, der er fødegrundlag for 

mange arter, her tænkes mest på fugle, som igen er en del af en større helhed, så selvom 

der ikke som sådan er arter af stor betydning for mennesket i kystzonen, så har de arter, 

der lever der, stor biologisk betydning. I kystzonen kan der også opstå specielle naturområder 

skabt af mennesker i samspil med naturen. Dette er marsken ved Vadehavet et eksempel 

på. 

Naturværdierne i kystzonen er derfor blevet anerkendte og højt prioriterede. 

8.2 Et natursyn i udvikling 

I forbindelse med den arealkonflikt, der opstår ved kysterosion, er det vigtigt at beskæftige 

sig med det natursyn, som ligger bag beslutningerne. Natursynet vil i en vis grad styre, 

hvilket udgangspunkt beslutningstagerne har i sager om kystbeskyttelse. Betragter de et 

område, som skal sikres, som natur eller som et område, der kan give indtægter i forbindelse 

med turisme? Og hvis de betragter området som natur, tillægger de det så nogen 

værdi? Et område uden en egentlig værdi i sig selv vil ikke veje lige så tungt som et område, 

der har en værdi i sig selv. 

Historisk har vi set, at de mennesker, der var bosat ved kysten, så naturen som noget 

guddommeligt, som man indrettede sig efter og ikke satte spørgsmålstegn ved. Dette ses 

både med den oprindelige befolkning i Lønstrup-casen og med friserne i casen om Vadehavet. 

Havet blev betragtet med ærefrygt. Da kystsikrings teknologien vandt frem, blev 

den set som et gode. Man kunne nu beskytte sig mod havets kræfter, som man ikke tidligere 

kunne beskytte sig imod. Desuden gav det muligheden for at indvinde land. Man begyndte 

at se naturen som noget, der var til for menneskets skyld. Naturen blev anset som 

- 82 -

Et natursyn i udvikling Kampen om naturen Sammenligning og forklaring 

Fredningens natursyn 

Tror vi på 'naturen'? 

Naturen er for os alle 


et produktionsområde, hvilket især ses i casen om Vadehavet. I dag prøver man at regulere 

brugen af naturen gennem planlægning og naturbeskyttelse. Man har fået øjnene op 

for, at naturen også har en værdi i sig selv. 

Vi ser, at man i dag har fredet både Lønstrup klint og Vadehavet, men hvilke natursyn ligger 

bag disse fredninger? På den ene side tyder det på, at der ligger et antropocentrisk 

natursyn bag begge fredninger. Fredningerne er et ønske om at bevare områderne i Vadehavet 

og de geologiske processer ved Lønstrup Klint udelukkende for, at vi har mulighed 

for at gå ud og betragte dem. 

På den anden siden kan man argumentere for, at der ligger et ikke-antropocentrisk natursyn 

bag. Nok er det mennesket, der udarbejder fredninger, men det er i Vadehavets tilfælde 

gjort med ønsket om at tillægge Vadehavet en værdi som økosystem. Dermed får 

denne fredning en økocentrisk karakter. Fredningen af Lønstrup Klint kan derimod ikke 

betragtes som økocentrisk, da det ikke er noget levende. De geologiske processer tillægges 

ikke en værdi i sig selv, kun en værdi for mennesket og for vores interesse i at kende 

forklaringen på landskabets udvikling. 

Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om vi i dag har en idé om, at kysten må være noget 

af det mest oprindelige natur, vi har i Danmark. Regner vi med visuelt at opleve naturen 

som den er ved kysterne, og hvis vi gør det, mener vi så, at kystsikring er ødelæggende 

for denne oplevelse, at det gør kysten mere unaturlig? Ville det overhovedet bekymre os, 

hvis hele kysten blev lagt i beton, hvis bare det blev gjort så æstetisk som muligt? Og ville 

det bekymre os, at man ændrede naturen og gjorde den 'større', ved at lave strandfodring, 

selvom man faktisk ikke ville kunne se indgrebet? 

Forventningerne til den visuelle oplevelse af naturen vil være forskellig alt efter, hvor på 

kysten man befinder sig. Vestkysten bliver ofte betragtet som mere vild og naturlig end 

kysterne i de indre farvande. Desuden vil brugen af kysterne også være med til at bestemme, 

i hvor høj grad vi betragter dem som natur. Bliver en tæt belagt badestrand betragtet 

som natur, eller er det bare et sted vi tager hen for at slappe af, et sted der er til for 

vores skyld. Et eksempel på det sidste ses i casen fra Liseleje, hvor stranden ikke får tillagt 

værdi som natur, men kun som et område med rekreativ værdi, der kan bruges til at 

tiltrække turister. Eksemplet viser, at anvendelsen af kysten kan bestemme, hvad den er. 

Hvis vi bruger den til badestrand, er det det, den er og ikke natur. 

Man er i dag af den mening, at alle har ret til at komme i naturen. Dette medfører, at ky- 

- 83 -

Sammenligning og forklaring Kampen om naturen Aktører 

8.3 Aktører 

Interessegrupperinger 


sten er tilgængelig for alle. Før de nye transportmuligheder opfattede de mennesker, der 

ikke var bosat ved kysten, den som noget mystisk og utilgængeligt. 

Vi har regler om, at alle skal have adgang til kysten, og med sommerhusreglen har vi forsøgt 

at forhindre, at den bliver opkøbt af udlændinge. Vi ønsker heller ikke, at virksomheder, 

med mindre det er absolut nødvendigt, slår sig ned i kystzonen. Vi tillægger altså al 

kyst en særlig værdi og skaber særlige regler. 

Meget tyder på, at de mange aktører i kystzonen har forskellige natursyn. Nogle er almene 

brugere og lever af den, mens andre opstår som naturforkæmpere med et mere komplekst 

syn på naturen. 

Er dette en naturelité? Hvis de fik sin vilje omkring brugen af naturen i kystzonen på baggrund 

af deres mere komplekse natursyn, kunne det medføre nogle meget håndgribelige 

restriktioner for den almene bruger, hvilket som beskrevet i afsnit 4.2.1 kan føre store 

konflikter med sig. 

Som vi har set har kysten med tiden fået betydning for mange mennesker, heriblandt 

nogle, der ikke bor ved - eller lever af aktiviteter i kystzonen. For mange har kysten betydning 

for deres fritidsinteresse eller rekreation, eller den har følelsesmæssig betydning for 

deres nationalfølelse og natursyn i bredere betydning. 

Der er derfor et bredt spektrum af aktører, som har betydning for eller i det mindste har en 

mening om vedtagelsen af et eventuelt kystsikringstiltag. Der er selvfølgelig de lokale, 

som har en mere eller mindre direkte interesse og tilknytning til det berørte område. Der 

er forskellige interesseorganisationer eller enkeltpersoner, som igen har forskellige interesser 

og tilknytninger til området. Og der er de forskellige forvaltningsmyndigheder, som 

deltager i beslutningsprocesserne, og som hver især har deres lokale, regionale, nationale 

og internationale hensyn at forholde sig til. 

Jægere, lystfiskere og ornitologer er eksempler på interessegrupperinger, som både kan 

have en rent lokal forankring i området, men som også repræsenteres i nationale interesseorganisationer. 

Naturfredningssagen er for eksempel repræsenteret i hele landet, ligesom 

der lokalt findes interessegrupper eller mindre institutioner med eksperter tilknyttet 

som for eksempel ved vadehavet, hvor vi finder Søfarts- og Fiskerimuseet i Esbjerg, Vadehavscentret 

mv. 

København vs. de lokale 

Da der sjældent er konsensus mellem disse forskellige aktører, er der ofte basis for for- 

- 84 -

Aktører Kampen om naturen Sammenligning og forklaring 

Hvilke midler? 


skellige konfliktsituationer. Mange af de lokale ser for eksempel de naturbeskyttelsesinteresserede 

som en naturelite, der ikke ser realistisk på tingene. Dette ses for eksempel i 

sagen om Lønstrup Klint, hvor Danmarks Naturfredningsforenings repræsentant giver udtryk 

for, at der ikke skal kystsikres, fordi klinten er “et af de eneste områder i Danmark, 

hvor man kan fornemme naturens råden uden indblanding fra mennesket “ [Jørgensen, 

1999]. Overfor denne form for synspunkter mener turistchefen i Lønstrup, at det er et 

mærkeligt romantisk Københavner synspunkt, at Jylland gerne må falde i havet [Brøndum, 

1999]. 

På samme måde viser erfaringerne fra Vadehavet, at der udvikles en kløft mellem de lokale 

og myndighederne, når de lokale ikke forstår myndighedernes projekt og de hensyn 

de tager. 

Uenigheden er ikke kun om målene med et evt. tiltag, men også om midlerne og deres 

effektivitet. Ved Lønstrup tillader myndighederne forsøget med trykudligningsmodulerne 

men betvivler stærkt deres funktion, mens de lokale er sikre på, at det vil virke. 

Sker der en ændring af befolkningssammensætningen, kommer der nye aktører på banen, 

hvilket bevirker, at de lokale udvikler sig til en inhomogen gruppe med differentierede 

normer. 

Offentlighed og åbenhed 

Inddragelse af de lokale er vigtigt. Sagerne omkring Vadehavet har historisk vist en fortsat 

øget interesse og mobilisering omkring kystsikringsspørgsmålet. Samtidig har vi set, at en 

øget inddragelse af offentligheden er blevet indarbejdet som en væsentlig faktor i lovgivningen. 

I særlig grad i Planloven, hvor det hedder sig, at “den forudgående offentlighed 

skal sikre, at borgerne på et tidligt tidspunkt i planlægningsarbejdet får mulighed for at 

debattere planlægningsmulighederne” [Vejl. om planloven, 1996]. Men samtidigt er det op 

til de involverede myndigheder at bestemme niveauet af offentlighedens inddragelse. Ved 

kystsikringssagen i Liseleje blev offentligheden som nævnt involveret direkte i planlægningen. 

Derimod har det vist sig, at gennemførelsen af Vadehavsplanen har vakt en del furore i 

Vadehavsområdet. Vadehavsplanen blev vedtaget på en konference i Tyskland for miljøministrene 

i 1997. Dette skete på trods af, at der forud havde været nedsat et rådgivende 

udvalg for Vadehavet, og på trods af at der siden 80’erne været en løbende diskussion 

om beskyttelsen af Vadehavet. Selv om en af vadehavsplanens hensigter er et velengageret 

lokalsamfund, ændrer det ikke ved, at et internationalt samarbejde uvægerligt byder 

på dårligere muligheder for at involvere borgerne i beslutningstagningen. Derimod er der 

- 85 -

Sammenligning og forklaring Kampen om naturen Aktører 


mulighed for inddragelse af offentligheden indenfor planlægning i mindre områder. 

I sagen ved Liseleje lavede man derimod mange tiltag for at inddrage offentligheden. Amt 

og kommune arrangerede offentlige møder, man lavede en veldokumenteret hjemmeside 

og derudover havde man en åben proces ved oprettelsen af kystbeskyttelseslaget. Motiverne 

hertil kan man diskutere, men offentlighed og åbenhed, i særlig grad når det handler 

om, at projekterne har direkte håndgribelige konsekvenser for hver enkelt, er vigtig for 

at sikre opbakningen på lang sigt. 

Kystbeskyttelsessagerne har været meget følelsesladede 

For eksempel i vadehavssagen, hvor debatten om bygningen af det fremskudte dige 

handlede om “sikkerhed for fugle eller mennesker”. Her gav en mindre gruppe af modstandere 

på forhånd op, da det ikke var muligt at trænge igennem med deres synspunkter 

(Iversen, 1980). På samme måde viser det sig i sagen om Mårup Kirke, at den gamle kirke, 

som man tidligere ikke ville flytte eller bevare, pludseligt blev glorificeret som et lokalt 

mindesmærke. Den offentlige debat har med andre ord ikke været særligt nuanceret, 

hvilket ofte kan føre til beslutninger, der ikke foretages på et rationelt grundlag. 

Myndighedshierarki med forskellige opgaver og interesser 

Kommunerne har vist sig at være meget pragmatiske. Ved Lønstrup Klint har både Løkken-Vrå 

og Hjørring Kommune givet udtryk for, at de som sådan er positive overfor en 

fastholdelse af de opstillede og billige trykudligningsmoduler, hvis de mod forventning 

skulle vise sig at virke. Herved indtager de et langt mere pragmatisk synspunkt end amtet 

og de statslige myndigheder, der for det første står fast ved den oprindelige fredning og 

for det andet holder på de traditionelle metoder til kystsikring. I sagen ved Liseleje har 

kommunen primært lagt vægt på, at kystsikringen havde en bredere strand som biprodukt, 

hvilket ville styrke turisterhvervet. 

Staten i form af Trafikministeriet og Miljøministeriet har derimod vist sig at lægge stor 

vægt på intentionerne i naturbeskyttelseslovgivningen med et forsøg på at begrænse 

anlæggelsen af kystbeskyttelse [Jakobsen, 1999]. Dette kan blandt andet skyldes det internationale 

engagement. 

I vadehavssagen fik landspolitikerne et dårligt beslutningsgrundlag, da de skulle tage stilling 

til det fremskudte dige i Folketinget. Resultatet blev en beslutning, der senere måtte 

gøres om med oprettelsen af Saltvandssøen. Hermed tyder noget på en administrativ opsplitning, 

hvor miljømyndighederne ikke er blevet ordentlig inddraget i beslutningsprocessen. 

Amterne har ansvaret for planlægningen i kystnærhedszonen, ligesom de har ansvaret 

for kystsikringssagernes administration efter kystbeskyttelsesloven. Amterne står dermed 

- 86 -

Hvorfor opstår der konflikter omkring 

kystsikring? 



- 87 - 

Sammenligning og forklaring 

i et spændingsfelt mellem den nationale naturbeskyttelsespolitik og de lokale hensyn inden 

for amtet. Som myndighed kan amterne selv bestemme mulighederne for inddragelse 

af forskellige parter og offentligheden, hvilket også åbner op for, at de kan tilgodese egne 

interesser gennem de valgte procedurer. I sagen ved Liseleje valgte Nordsjællands Amt 

en høj grad af åbenhed og lod i vidt omfang offentligheden komme til orde. Nordjyllands 

Amt har i forbindelse med Lønstrup lagt sig tæt op af de to berørte kommuners holdning 

til kystbeskyttelse, mens det er ved at udarbejde en samlet kyststrategi. Derimod har 

Sønderjyllands Amt vist sig at være en stor interessefaktor i forbindelse med de tidligere 

sager i Vadehavet. 

Amterne opererer således i de nævnte sager på et niveau, hvor de for det første som 

myndighed skal sikre, at de rette parter bliver hørt, og at de forskellige kommuner i amtets 

interesser bliver afvejet, og de for det andet også skal evne og have kapacitet til at udarbejde 

mere omfattende strategier for arbejdet. 

Samlet set tyder det på, at interessen i at tage hensyn til naturbeskyttelsessagen står i 

sammenhæng med myndighedshierarkiet. Som reguleringspolitik er det nemmere for 

myndighederne på nationalt niveau at forholde sig til naturbeskyttelsespolitikken, end det 

er for de lokale myndigheder at takle dens konsekvenser og de fordelingspolitiske konflikter, 

den kan afstedkomme i forhold til bl.a. byrdefordelingen. 

8.4 Hvorfor opstår der konflikter omkring kystsikring? 

Vi har nu set på en række af de forhold, der gør sig gældende i kystzonen og på de 

aktører, der gør sig gældende i spørgsmålet omkring kystsikring. Med dette i baghovedet 

skulle vi nu være klar til at besvare spørgsmålet: Hvorfor opstår der konflikter? 

Til det formål redegjorde opgavens kapitel 4 for en pragmatisk-rationel analyseramme, 

mens afsnit 5, 6 og 7 gennemgik og analyserede en række cases. 

Konfliktniveauet set i forhold til de berørte arealer 

I Lønstrup-sagen argumenteres der fra begge sider for, at området har en særlig og unik 

værdi, der ikke kan genfindes andre steder. Derfor er klinten tidligere blevet fredet. 

Tilhængerne af kystsikringen hævder med udgangspunkt i Mårup Kirke, at det er et 

betydningsfuldt lokal- og kulturhistorisk område. Modstanderne af kystsikring hævder 

derimod, at opretholdelsen af fredningen og dermed bibeholdelse af i særlig grad de 

særegne geologiske formationer er af større værdi. Man mener, at Kirken kan flyttes, og 

at der kan findes andre områder til sommerhusene. Her er der således tale om en endnu 

ikke afgjort konfrontation mellem kultur- og natur-hensyn. 

I Vadehavssagerne var der ved de første inddæmninger et behov og en interesse for en 

forøgelse af vores jorder. Derfor blev der indvundet land. Ved opførelsen af det

Sammenligning og forklaring Kampen om naturen Hvorfor opstår der konflikter omkring 

kystsikring? 


fremskudte dige var der et dobbelthensyn ved både at indvinde land og sikre 

byområderne. I begge tilfælde var arealerne af så stor betydning, at der var færre 

omkostninger forbundet med at inddæmme områderne end at finde og anvende arealer 

andre steder. Samtidigt var man ikke indstillet på at ændre beboelsesmønstret i området 

og flytte byerne. Ved fredningen af Vadehavet blev der sagt fra overfor øget landvinding, 

og man så en større værdi i områderne, som de er i sig selv. Dvs. som 

fuglebeskyttelsesområder, Vandmiljøplan-II vådområder m.v. Der er i dag ikke behov for 

de indvundne områder til landbrug, mens byerne i området kun i begrænset omfang som 

følge af det tidligere digebyggeri er truede af stormflod. En af konsekvenserne af 

Vadehavsplanen er bl.a., at der ikke er planlagt fremtidige kystsikringer, ligesom flere 

eksisterende kystsikringer opgives. Dermed er man bevidst indstillede på i mindre omfang 

at flytte aktiviteter. I starten opstod der ingen konflikter, da der på dette tidspunkt ikke var 

nogle betydningsfulde naturinteresser. Her var kulturhensynet således det 

altdominerende. Da Vadehavet blev opdaget som naturområde, fremkom en konflikt 

mellem de to interesser, der endte ud med, at naturhensynene vandt i forhold til de 

politiske system. Men trods den formelle politiske afklaring er konflikten latent til stede. 

I sagen fra Liseleje ville områderne potentielt set kunne flyttes, men da der er bundet 

store ejendomsværdier m.v. hertil, har det kunnet betale sig at sikre området. I området 

var der ingen naturhensyn at tage, og dermed fremkom alene konflikter omkring 

byrdefordelingen. 

Det viser sig altså tydeligt, at områderne, deres anvendelse og ikke mindst dennes 

værdisætning kan forklare, at vi stadig i dag er parate til at kystsikre områder, i det 

omfang kystsikringen er økonomisk rentabel, med mindre vi på forhånd har udset 

arealerne til at have en værdi som fredede naturområder. Det viser sig også, at 

konflikterne opstår i de tilfælde, hvor der er betydningsfulde naturog kultur-hensyn at 

tage. 

Interessesammensætningen og konflikternes karakter 

For at sige noget om konflikternes karakter må vi se på de interesser, der varetager 

ovennævnte hensyn, og hvordan interesserne er sat sammen. 

Fredningen af Lønstrup Klint påfører tilhængerne af kystsikringen en række ulemper. 

Modstanderne af fredningen er en koncentreret gruppe bestående af sommerhusejere og 

lokale beboere. Derfor organiserer de sig i forhold til sagen. I modsætning hertil findes 

også en koncentreret gruppe naturbeskyttelsesfolk i Danmarks Naturfredningsforening, 

Skov- og Naturstyrelsen m.v. Konflikten omkring selve fredningen vil derfor virke som en 

interessegruppekonflikt, der kører hårdt i spænd mellem de to parter. Den komplekse og 

svært håndgribelige naturbeskyttelsessag træder frem med den lokale kultur som offer. 

- 88 -


kystsikring? 



- 89 - 

Sammenligning og forklaring 

Ved Liseleje er situationen den, at en koncentreret gruppe af sommerhusejere vil drage 

direkte fordel af kystsikringen, mens turisterhvervet og området vil drage fordel af en 

bredere strand. Udgifterne forbundet med projektet, hvoraf 2/3 skal afholdes af det 

offentlige i form af kommunen og amtet, vil derimod blive fordelt på alle. Dermed vil 

omkostningerne ved projektet være spredte. Man kan derfor betegne det som en form for 

klientpolitik, hvor det offentlige varetager interesserne hos en snæver gruppe, og hvor der 

opstår et relativt tæt forhold mellem det offentlige og gruppen - dette ses bl.a. ved det 

samarbejde, der har præget udviklingen af projektet. Derfor har der heller ikke været 

nogen konflikt. 

I Vadehavet var de økonomiske omkostninger i forbindelse med det fremskudte dige 

spredte. Hele befolkningen skulle være med til at betale. Da der både var tale om at 

skabe tryghed og landvinding, var der to situationer. I forhold til landvinding var 

interesserne koncentrerede om bl.a. landbrugsorganisationerne og Venstre, der fremstod 

som entreprenører og var primusmotorer. I forhold til sikkerhedsspørgsmålet ville 

fordelene være spredte. Diget ville være til de flestes fordel. Der fremstod derfor en form 

for majoritetspolitik, hvor en altdominerende stemning i opinionen i forhold til diget 

udraderede enhver talen imod. Alle ville give sønderjyderne sikkerhed mod en stormflod. 

Havde naturbeskyttelsesproblematikken været oppe på det daværende tidspunkt kunne 

situationen have været en anden. 

Den senere fredning og Vadehavsplanen indebar ligelede spredte fordele i forhold til 

samfundet, mens der er koncentrerede fordele overfor natursagsfolkene. 

Omkostningerne er derimod koncenterede hos jægere m.v. i Vadehavsområdet. I forhold 

til samfundet fremtræder konflikten derfor som entreprenørpolitik, hvor en mindre gruppe 

tager fat om en sag og råber offentligheden op. I forhold til aktørerne indenfor natursagen 

bliver det derimod til en indædt interessegruppepolitik, hvor to fasttømrede grupper står 

overfor hinanden. 

I alle konflikttilfælde ender det ud i en konfrontation mellem de lokales interesser og 

samfundets naturbeskyttelsespolitik, der har nogle direkte koncentrerede konsekvenser 

for dem(se side 43). Konfliktformerne gør, at det bliver de simple og håndgribelige 

konsekvenser af naturbeskyttelsespolitikken og de problemer, det giver i forhold til 

mulighederne for at kystsikre, der står i centrum.

Konklusion Kampen om naturen Hvorfor opstår der konflikter omkring 

kystsikring? 

9 Konklusion 


Kystens stigende rekreative betydning har medført et øget pres på vore kyster, og dette 

har været med til at ændre den lokale kultur. 

I takt med udviklingen har vores natursyn ændret sig til, at man også tillægger naturen en 

værdi i sig selv og ikke alene en værdi for os mennesker. Dette har givet os en af verdens 

skrappeste reguleringer af naturen. 

Trods ændringen i det dominerende natursyn oplever man stadigvæk konflikter, når reguleringen 

træder den enkelte over tæerne. Men lægges miljøadministrationen ud til 

kommuner og amter, som foreningen “Kyst, land og fjord” foreslår, kan det for det første 

medfører, at problemerne og erosionen bliver sendt videre til nabokommunerne. Og for 

det andet giver national regulering og behovet for at tænke i større helheder kun mening, 

hvis det også har konsekvenser for helheden. Heri ligger netop decentraliseringens klassiske 

problem. Vi har netop erfaret, at konflikterne har været størst og mest udprægede i 

de områder, hvor der har været stærke økonomiske og traditionsbundne interesser, og 

hvor der har været betydningsfulde naturværdier på spil. Og vi har set, at denne konflikt 

har en tendens til at udvikle sig til et opgør mellem 'de lokale' og 'København' eller mellem 

'bønderne' og 'akademikerne'. 

Fælles for de gennemgåede cases er, at kystsikringerne er gennemført som svar på havets 

nedbrydning af kystlinien. De er således ikke opstået som svar på en øget vandstandsstigning. 

Drivhuseffekten har ført til en diskussion af muligheden for en stigning i 

vandstanden. Det vil atter gøre digebyggerier aktuelle. På samme måde kan man forestille 

sig, at vores natursyn og helhedsidéen vil være i fortsat udvikling. Interessen for naturbeskyttelse 

vil derfor vokse, dette har vi allerede set indenfor de seneste år hvor tidligere 

inddigede områder atter er blevet udlagt som vådområder der, hvor kystbeskyttelsen er 

blevet fjernet (se bilag B). Hvordan kan konflikterne undgås i fremtiden: 

Opgaven her har vist, at det er særligt vigtigt at inddrage offentligheden i naturbeskyttelsesarbejdet 

for at sikre, en forståelse for naturbeskyttelsestankens kompleksitet. 

Det er vigtigt at bygge bro mellem samfundet og de lokale behov og udvikle et 

overenstemmende natursyn. Eksempelvis gennem partnerskaber i stedet for restriktiv 

myndighedsudøvelse. Ved Operation Engsnare har vi set, at dette kan føre en frugtbar 

lokal deltagelse med sig. 

Der skal sikres en større integration på myndighedsniveau i forhold til kystzonen, så 

en helhedsorienteret administration kan sikres. Dette gælder både mellem de decentrale 

og de centrale myndigheder, men også mellem forskellige sektorer. Landbrugs- 

- 90 -


kystsikring? 



- 91 - 

Konklusion 

ministeriet havde først ansvaret for kystbeskyttelsen, da arbejdet var orienteret i forhold 

til landbruget, senere overgik det til Trafikministeriet, da det blev selve anlægsbyggerierne, 

der var i fokus. Det provokerende spørgsmål kunne være; hvornår skal 

myndigheden overdrages til miljøministeriet?

Kilder Kampen om naturen Artikler og litteratur 

10 Kilder 

10.1 Artikler og litteratur 

Abrahamsen, Jan, Vadehavet, BYGD, 

1976. 

Agger, Peder m.fl.: Naturovervågning´94, 

Naturen ved kysten. Skov- og Naturstyrel- 

sen 1994. 

Andersen, Dorte B. Foldsted[et al.], Der er 

et yndigt land, Miljølære, 1999. 

Beck-Petersen, Claus, 

http://www.sportsfiskeren.dk, 1999 

Blake, James, Overcoming the 'Value-- 

Action Gap' in environmental policy 

COWI; Projektforslag. w.w.w.fa.dk/natur 

Danmarks Fiskeriforening, Årsberetninger 

1994-1999, Miljøpolitik 

Danmarks Jægerforbund, 

http://jaegerne.dk, 1999 

Danmarks Ornitologisk Forening, DOF, 

http://www.dof.dk, 1999 

Danmarks Sportsfiskerforbund, 

http://sportsfiskeren.dk/dsf, 1999 

Danmarks Turistråd, 

http://www.branchenet.dt.dk, 1999 

Dansk Familielandbrug, 

http://www.landbrug.dk/dfl, 1999 

De Danske Landboforeninger, 

http://www.ddl.dk, 1999 

Dybbro, Tommy, Fugleguide, Politikens 

forlag, 1991 

Ferry, Luc, Den nye økologiske orden, 

Munksgård/Rosinante.1996 


- 92 - 

Fink, Hans, Om landskabet, rette linier og 

rundbuestil, Paradokser pg etik – 

Landbrugspolitik, Hans-Henrik Sass(ed.), 

Landbrugets Oplysnings- og 

Kursusvirksomhed, 1993. 

Fornyet aftale om kystsikring på Vestkysten 

i Ringkøbing Amt, Sag nr. 8-52-22-2- 

1-95, Ringkøbing Amt, Økonomiudvalgets 

møde den 30-11-98. 

Framke, Wolfgang, Landskabsopfattelse, 

landskabspræferencer og landskabsplanlægning 

i Danmark, Naturopfattelse og 

landskabsæstetik, Århus Universitetesfor- 

lag, 1989. 

Frederiksborg amt; Dagsorden for 

projektets 3.behandling. w.w.w.fa.dk/natur 

Frederiksborg amt; Kystbeskyttelsesprojekt 

Hyllingebjerg-Liseleje referat af 1.offentlige 

møde. w.w.w.fa.dk/natur 

Frederiksborg amt; Kystbeskyttelsesprojekt 

Hyllingebjerg-Liseleje referat af 2.offentlige 

møde. w.w.w.fa.dk/natur 

Frederiksborg amt; Naturstrategi. 

w.w.w.fa.dk/natur 

Friluftsrådet, http://www.friluftsraadet.dk, 

1999 

Gram, Iver og Laursen, Karsten, 

Saltvandssøen dannes, Fugle, nr. 2, 1983. 

Gram, Iver og Møller, Hans Skotte, 

Saltvandssøen bag det fremskudte dige, 

Natur og Miljø, nr. 1, 1985. 

Grell, Michael Borch, Fuglenes 

Danmark,Gads forlag, 1998

Artikler og litteratur Kampen om naturen Kilder 

Hansen, Kjeld, Trods Danmarks dyreste 

fredning forsvinder fuglene fra 

Tøndermarsken, Fugle, nr. 4, årgang 9. 

IPCC, Anden Hovedrapport om Klimaæn- 

dringer, 1995 

Iversen, Martin, Det fremskudte dige - et 

camoufleret landvindingsprojekt, 

Geografisk Orientering, nr. 4, 1980. 

Iversen, Martin, Kampen for saltsøen, 

Fugle, nr. 2, 1983B. 

Iversen, Martin, Margrethe-kog - amputeret 

natur, Hedeselskabets Tidsskrift, nr. 8, 

1983A. 

Jacobsen, Poul, Miljøvenlig 

kystbeskyttelse, Geologisk nyt, nr. 5, 

oktober 1999. 

Jakobsen, Per Roed, Trafikministeriet, 

Kystinspektoratet, Direktør, Interview, 2000 

Jensen, Bent, Træk af miljødebatten i seks 

danske aviser fra 1870'erne til 1970'erne, 

Rockwoll Fondens Forskningsråd.1996 

Jensen, Bjarne Bruun, Naturen har værdi! 

Materiale udleveret på miljølære til 8/10- 

1999. 

Jensen, Frede, Miljø- og Energiministeriet, 

Nordjyllands Statsskovdistrikt, Skovrider, 

Interview, 1999 

Jensen, H. H. Holden, Lidt om 

fredningsplanlægning, Dansk 

byplanlaboratorium, Byplanhistoriske noter 

nr. 129.1994 

Jørgensen, Jørgen, Danmarks Naturfredningsforening, 

Hjørring lokalkommite, Interview, 

1999 


- 93 - 

Kampp; Landvinding. Nørrevang, 

Meyer;Danmarks Natur (Bind 8): 

Agerlandet. p 61-66. Politikkens forlag, 

Hansen; Bebyggelsens historie.1970 

Kanstrup, Niels, Ro om Vadehavet?, 

Jæger, nr. 12, 1997. 

Knuth-Wintherfeldt, Henrik, Naturfredning i 

Danmark, Danmarks 

Naturfredningsforenings Forlag, 1981. 

Koester, Veit, Ramsar-konventionen om 

beskyttelse af vådområder, Miljø- og 

energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 

1988. 

Kristensen, Birthe, formand for i Løkkenvråafdelingen 

og turleder ved Lønstrup 

Klint, interview 26/11 1999 og Information 

8/12 1999 

Kystinspektoratet, Lønstrup 93, 1993 

Landbrugsrådet, 

http://www.landbrugsraadet.dk, 1999 

Landsplannyt nr 28, juli 1999, Landspla- 

nafdelingen, Miljøministeriet,1999 

Levinton, Jeffrey S.; Marine Biology. 

Oxford University Press, 1995. 

Madsen, Flemming 

Kiilsgård,Naturfredningssagen historie i 

Danmark, Odense Universitetsforlag,1979 

Mardal, Elly og Andersen, Eigil, red. 

Hvidbjerg v. Aa Klitplantage, Egnshistorisk 

Forening for Sydthy.,1992 

Mårup Kirkes Venner, 

http://home8.inet.tele.dk/21maarup/, 1999 

Meltofte, Hans, Hvad skete der så med 

fuglene?, Fugle, nr. 1, 1985.

Kilder Kampen om naturen Artikler og litteratur 

Meyer, Gitte: Manden anden og stranden. 

Det Strategiske Miljøforsknings Program, 

Landskabelse Juni, 1998 

Mikkelsen, Brix, Nielsen; Fredningens 

historie og moderne lovgrundlag. 

Nørrevang, Nielsen og Rud; Danmarks 

Natur (Bind 11): Mennesket og Naturen, 

p.69-152. Politikkens forlag, 1971 

Mikkelsen, Knud, Hjørring Kommune, Afd. 

Trafik og Miljø, Interview, 1999 

Miljø- og energiministeriet, EF- 

fuglebeskyttelsesområder og Ramsar- 

områder, 1995. 

Miljø- og energiministeriet, Handlingsplan 

for fredninger, 1992. 

Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 

Integreret Kystzoneforvaltning – delrapport 

2, 1998 

National policy and local experience, Local 

Environment, Vol. 4, Issue 3, p257, 22p, 

oktober 1999. 

Natursynskonferencen, natursyn, Miljø- og 

Energiministeriets konference med organisationerne 

om natursyn 13. juni 1996, 

Skov- og Naturstyrelsen. 

Nordhagen, Poul, Kuling over kystforsøg, 

Jyllandsposten, 01.12.1999 

Nørrevang, Meyer Danmarks Natur (Bind 

9): Det bebyggede land. p.9-138. 

Politikkens forlag, 1970 

Olsen, Søren, Danmarks kyster, 1997. 

Pahuus, Mogens, Naturen og den 

menneskelige natur, Philosophia,1988 


- 94 - 

Parsons, Wayne, Public Policy, an intro- 

duction to the Theory and Practice of Poli- 

cy Analysis, Edward Elgar, 1995. 

Pedersen, Pia, Brev fra reservatsektionen 

under Skov- og Naturstyrelsen, 1999. 

Petersen, Peter Milan, Vestergaard, Peter; 

Basisbog i vegetations økologi. G.E.C 

Gad, 1993 

Philipsen, Kresten, Saltvandssøen - set fra 

politisk hold, Hedeselskabets Tiddskrift, nr. 

2, 1983. 

Prip, Christian, Wind, Peter og Jørgensen, 

Henrik; Biologisk mangfoldighed i Danmark 

– Status og strategi. Miljø og 

Energiministeriet,1995 

Rudfeld, Lars, 25 års beskyttelse af 

Vadehavet, Miljø- og Energiministeriet, 

Skov- og naturstyrelsen, 1990. 

Sønnichsen, Ole, Lovrevision skaber uro i 

marsken, Jyllands Posten, 24/11-1999A. 

Sønnichsen, Ole, Opgør med 

Københavneriet, Jyllands Posten, 3/12- 

1999B. 

Sørensen, H. E., Vadehavet, Forlaget 

Melbyhus.1976 

Svennevig, Ingeborg, Hvem er de lokale i 

naturbevaring? Menneske og natur. 

Arbejdspapir 108, 1997. 

Svold, Claus, Danmarks 

naturfredningsforening, PLS Consult 

A/S.1989 

Tegner, Helle, Eksisterende regulering af 

det danske kystområde, Forskningscentret 

for skov og landskab, 1998.

Interviews Kampen om naturen Kilder 

Theilgård, Claus, Kampen om Vadehavet, 

Danmarks Amtsråd, nr. 8, 1996A. 

Theilgård, Claus, Marskfolket diskuterer ny 

rapport, Danske kommuner, nr. 5, 1996B. 

Thyme, Flemming, Menneske, hav, kyst og 

sand, Kystinspektoratet, 1998 

Tougård, Svend og Frederiksen, John, 

Enestående naturområde, Levende Natur, 

nr. 2, 1983. 

Tougård, Svend, Værn Vadehavet, Natur 

og Miljø, nr. 3, 1984. 

Tougård, Svend,leder af 

Vadehavssekretariatet på Fiskeri- og 

søfartsmuseet.Interview jan. 2000. 

Turismens Fællesråd, 

http://www.turismensfaellesraad.dk/tf, 1999 

Turner, Kerry[et al.], Coastal Management 

for Sustainable Development: Analysing 

Enviromental and Socio-Economic Changes 

on the UK Coast, The Geographical 

Journal, vol. 164, No. 3, November 1998, 

p. 269-281. 

Vadehavet -Hvad vil vi med det?, 

Sønderjyllands og Ribe Amt, 1999. 

Vadehavssekretariaterne CWSS og IRWC, 

cwss.www.dk. 2000 

Vest, Keld Borch, kulturhistorisk kontor, 

Skov- og Naturstyrelsen, interview 9/12 

1999 

Wichmann, Henrik et al.;Vadehavet ind i 

næste årtusinde, udgivet af Skov- og 

Naturstyrelsen i samarbejde med 

Amternes Vadehavssamarbejde, 1999. 

Winter, Søren, Implementering og effekti- 

vitet, Systime, 1994. 


- 95 - 

Worsøe, Torben, Foranderlige Vadehav, 

Natur og Miljø, nr. 3, 1992. 

10.2 Interviews 

Andreasen, Oda, Løkken Turistbureau, 

Turistchef, Interview, 2000 

Brøndum, Klaus, Lønstrup Turistforening, 

Turistchef, Interview, 1999 

Christiansen, Helga Hjort, De danske 

Landboforeninger, Interview, 1999 

Krog, Karsten, Danmarks Fiskeriforening, 

Interview, 1999 

Frederiksen, John, leder af IRWC i Danmark 

Interview jan. 2000. 

Fogt, Aksel, sidder på fredningskontoret på 

Sønderjyllands Amt Interview dec. 1999. 

Hunderup, Erik, formand for Kyst, land og 

fjord. Interview dec. 1999. 

Kock, Jørgen, Nordjyllands Amt, Interview, 

1999 

Krog, Karsten, Danmarks Fiskeriforening, 

interview, 1999 

Marquardsen, Tove, Mårup Kirkes Venner, 

Formand, Interview, 1999. 

Nielsen, Karl Chr. Munk, informationsmedarbejder 

ved Kystinspektoratet. Interview 

jan. 2000. 

Olsen, Ole, formand for Udvalget for Teknik 

og Miljø i Frederiksborg Amt; Interview 

jan. 2000. 

Rasmussen, Kurt, formand for DOF i 

Nordjylland, interview 15/12 1999

Ressen, Jesper, Danmarks Naturfredningsforening, 

hovedkontoret, Interview, 

1999 

Rødbro, Knud, Løkken-Vrå Kommune, 

Borgmester, Interview, 1999 

Turismens Fællesråd, Interview, 1999 

Østerby, Anders, Nordsømuseet i Hirtshals, 

interview 17/12 1999 og E-post 20/12 

1999. 

10.3 Lovtekster 

AFG nr 17985 af 29/12/1989, Kystsikring af 

fredede naturområder. 

AFG nr 17986 af 29/12/1989, Kystsikring 

samt fordeling af udgifterne hertil. 

BEK nr 108 af 14/02/1996, Bekendtgørelse 

om fredning af farvandet omkring Agerø 

samt Skibsted Fjord. 


om fredning og vildtreservat på Harboøre 

Tange m.v. 


om fredning af Agger Tange m.v. 



- 96 - 

Lovtekster 


om vildtreservat i og fredning af Kalveboderne. 

BEK nr 50587 af 21/12/1989, Kystsikring. 


om klitfredning. 

LBK nr 243 af 05/04/1994, Bekendtgørelse 

af lov om kystbeskyttelse. 


af lov om planlægning. 


af lov om naturbeskyttelse. 

LOV nr 439 af 01/06/1994, Lov om ændring 

af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse 

(Beskyttelse af kystområderne). 

LOV nr 9 af 03/01/1992, Lov om naturbeskyttelse. 

VEJ nr 76 af 27/04/1993, Vejledning om 

planlægning og administration af kystområder. 

VEJ nr 79 af 06/06/1988, Vejledning om 

lov om kystbeskyttelse.

Lovtekster Kampen om naturen Bilag A: Debat om fremme af sag om 

kystsikring på Omø 


11 Bilag A: Debat om fremme af sag om kystsikring 

på Omø 

MØDEGRUNDLAG Politisk behandling: Dato Pkt. 

Sø og Hav / JHU X Vej- og Miljøudvalget 19990121 18 

07 januar 1999 

J.nr. 8-72-31-331-1002-1997 

Debat om fremme af sag om kystsikring på Omø. (VMU) 

Resumé: 

Skælskør Kommune har anmodet amtet om en udtalelse om kystsikring, idet det lokale 

Ø-udvalg har ønsket en sikring af Revvej og Omø Sø øst for havnen på Omø. Kommunen 

finder, at en varig beskyttelse vil blive så dyr, at der må skaffes tilskud til anlægget. 

Indstilling: 

Til debat. 

Beslutning: 

Drøftedes. Udvalget ønsker ikke, at amtet går ind i medfinansiering af projektet. 

- 97 -

Bilag A: Debat om fremme af sag om 


Beskrivelse: 



1. Begrundelsen for, at sagen forelægges. 

- 98 - 

Lovtekster 

Skælskør Kommunes økonomiudvalg har anmodet amtet om en udtalelse vedr. kystsikring 

af Revvej og Omø Sø øst for havnen på Omø. Kommunen finder, at der skal gennemføres 

et meget dyrt projekt for at give en varig beskyttelse, og at der derfor må forudsættes 

opnået tilskud til projektet. Natur & Miljø har ikke i 1998 kunnet afsætte ressourcer 

til at få undersøgt alternative løsninger eller mulighederne for tilskud fra fx fonde eller EU. 

Sagen forelægges derfor til debat af, om der er politisk interesse for at engagere amtet i 

denne type sager, eller om amtet alene skal virke som myndighed i henhold til kystbeskyttelsesloven. 

2. Baggrund og problemstilling. 

Sagen er ikke en egentlig ansøgning ifølge lov om kystbeskyttelse, men en forespørgsel 

fra Skælskør Kommunes økonomiudvalg. Kommunens rådgivende ø-udvalg har i efteråret 

1995 og 1996 opfordret kommunen til at rejse en kystsikringssag med henblik på 

først at sikre Revvej, dernæst at sikre Omø Sø mod ødelæggelse ved havets indtrængning. 

Kommunen anfører i sin forespørgsel af 14. marts 1997, at en eventuel kystsikring skal 

begrundes i hensynet til bevarelse af Omø Sø og den omliggende natur samt sikring af 

det tæt bebyggede område ved Søvej i Omø Kirkehavn, men ikke sikringen af Revvej. 

Kommunen finder, at selv et anlæg til 1,5 - 2,5 mio. kroner ikke er tilstrækkelig til at give 

en varig beskyttelse, og at det derfor må være en forudsætning, at der kan opnås tilskud 

til gennemførelsen. 

3. Forhold af betydning. 

3.1 Lov- og regelgrundlag. 

Ifølge § 1 i lov om kystbeskyttelse kan amtsrådet bestemme, at der på en kyststrækning 

skal udføres anlæg til kystbeskyttelse, herunder beskyttelse mod oversvømmelse. Amtsrådet 

kan også bestemme, at sagen ikke skal fremmes. 

Før der træffes beslutning herom, skal amtsrådet dels indhente udtalelser fra kommunen 

og Kystinspektoratet, dels holde møde med de involverede parter, der kan tænkes at blive 

bidragspligtige. 

Amtsrådet kan ifølge § 4 selv iværksætte eller pålægge en kommunalbestyrelse at iværksætte 

forundersøgelser, projektering og udførelse af foranstaltninger. Udgifterne hertil




fordeles ifølge § 5 af amtsrådet mellem ejerne af de ejendomme, der opnår en fordel ved 

anlægget. Hvis amtet ikke er grundejer eller har særlige interesser i området, vil amtsrådet 

alene have udgifter til selve sagsbehandlingen. Hvis amtsrådet alligevel beslutter at 

bidrage økonomisk, kan det indstille til trafikministeren at pålægge kommunen at bidrage 

med op til det samme beløb. 

3.2 Planlægningsmæssige forhold. 

Kommunens ø-udvalg henviser til, at Omø Sø af amtsrådet er målsat som Særligt naturvidenskabeligt 

interesseområde og derfor må sikres bevaret. 

I regionplanens afsnit 1.12.5 er anført, at amtet kun accepterer "nødvendige" kystbeskyttelsesanlæg, 

og at disse skal udføres så skånsomt som muligt for kystmiljøet og de rekreative 

interesser. Det betyder, at hvor væsentlige samfundsinteresser ikke står på spil, 

må "naturen gå sin gang". 

Landområdet omkring Omø Sø er i regionplanen udlagt som Beskyttelsesområde. 

3.3 Tidligere beslutninger af betydning. 

Amtet har tidligere bidraget til kystsikring ud for Revvej på Omø. I 1992 etableredes en 

række høfder til 230.000 kroner., hvoraf Skælskør Kommune bidrog med 88.000 kroner til 

sikring af vejen, KTAS med 22.000 kr. til sikring af et telekabel og amtet med 40.000 kr. 

Resten fordelte amtsrådet mellem 52 ejendomme. Amtsrådet traf ikke beslutning om 

nedsættelse af et kystbeskyttelseslag med ansvar for den fremtidige vedligeholdelse af 

anlægget. Da anlægget derfor blev beskadiget ved en storm i februar 1993, startede en 

ny sag. Denne gang støttede amtet med 60.000 kr. til at pumpe sand aflejret ved Omø 

Havn hen til såkaldt kystfodring ud for Revvej, idet der også blev taget hensyn til øboernes 

betalingsevne. (Til belysning af sidstnævnte kan oplyses, at amtsrådet i 1997 har ydet 

et lån til renovering af en pumpe til Omø Sø Pumpelag. Lånet på kun 18.000 kr. skal afbetales 

over 6 år). 

I 1990 blev der udført kystsikring ud for Dybesø i Nykøbing-Rørvig Kommune for at hindre 

saltvandsgennembrud til søen. Amtsrådet og byrådet bevilgede hver 25% af anlægsomkostningerne 

for den almene nytte. Desuden betalte amtet grundejerbidrag for Amtsplantagen 

på vestsiden af søen - i alt betalte amtet 1,6 mio. kr. Dette anlæg blev udbygget i 

1992, bl.a. for at afbøde virkningerne af kystsikringsanlægget på strækningen øst herfor. 

Amtet bidrog med 370.000 kr. På grund af fejl ved tilsynet med dette anlæg har Natur & 

Miljø i 1998 måttet betale en retablering af en af bølgebryderne i dette anlæg. En senere 

anmodning om at fortsætte anlægget videre østpå for at sikre den lavvandede Flyndersø 

(der ligesom Omø Sø er målsat som Særligt naturvidenskabeligt interesseområde) er dog 

blevet afvist med regionplanens begrundelse, at i dette naturområde må naturen gå sin 

gang. 

- 99 -

Bilag A: Debat om fremme af sag om 




I den seneste kystsikringssag - et højvandsdige ved Bisserup i Skælskør Kommune 

- 100 - 

Lovtekster 

etableret i 1997-98 - har grundejerne betalt hele sikringen, bortset fra de meromkostninger 

ved opmåling, projektering og anlæg, som skyldes, at den historiske skanse ved Bisserup 

indgår som en del af diget - i alt cirka 160.000 kr. 

4. Økonomi. 

Som nævnt ovenfor i afsnit 3.2 er amtsrådet ikke forpligtet til at yde tilskud til kystbeskyttelsesanlæg. 

Da amtsrådet i 1988 blev myndighed i henhold til kystbeskyttelsesloven, blev 

der ikke afsat ressourcer til dette område, idet den gennemsnitlige administrative indsats 

er i størrelsesordenen 0,1 årsværk. 

I Dybesøsagen gav amtsrådet en anlægsbevilling, mens de øvrige bidrag nævnt ovenfor i 

afsnit 3.3 er afholdt inden for Teknisk Forvaltnings/Natur & Miljøs driftsrammer. 

De ekstraordinære udgifter til kystsikringerne ved Dybesø og Bisserup i 1997-98 har betydet, 

at Natur & Miljø ikke har haft ressourcer til at antage teknisk bistand til en grundig 

undersøgelse af alternative løsninger til sikring af Omø Sø og slet ikke til at medvirke 

økonomisk til et anlæg i den størrelsesorden, der er skitseret. Blandt andet som følge af 

en række nye opgaver i Natur & Miljø i 1999 og den igangværende regionplanrevision, har 

Natur & Miljø ikke fundet mulighed for at tage denne sag op. 

5. Miljømæssige aspekter. 

Den 9 ha store Omø Sø er resterne af et sund, som engang delte øen i to. Den er ret tilgroet 

og lavvandet (under 1/2 m), bl.a. fordi pumpelaget har ret til at sænkes vandspejlet 

til 5 cm under daglig vande. Hvis havet trænger ind i Omø Sø, vil søens dyreog planteliv 

naturligvis ændres, men for så vidt i en mere "naturlig retning". I dag er der 2 promille salt 

i søens vand. Omø er en del af Ramsar- og EF-fuglebeskyttelsesområde, og søen er en 

vigtig fuglelokalitet, som dog trues af tilgroningen. 

Drikkevandsinteresserne på Omø knytter sig til øens sydlige del. 

6. Administrationens vurdering og konklusion. 

Natur & Miljø har behov for en politisk tilkendegivelse af, om amtet alene skal virke som 

myndighed i henhold til kystbeskyttelsesloven, eller om amtet også skal tage initiativer, 

som kan medføre forventninger eller krav om økonomisk medvirkning. 

Når der som på Omø ikke skønnes at være økonomisk basis blandt lodsejerne for at 

gennemføre et dyrt kystbeskyttelsesprojekt, vil undersøgelses- og skitseprojekteringsudgifter 

være spildt. Amtet kan derfor vanskeligt pålægge lodsejerne at betale herfor. Amtsrådet 

kan beslutte, at man sammen med kommunen vil forestå dette planlægningsarbejde 

og påtage sig udgifterne hertil (skønsmæssigt 50-100.000 kr.) og på dette grundlag indkalde 

de berørte grundejere til møde om sagen for at få afklaret den lokale vilje og evne til




at betale for en kystsikring. Som nævnt i afsnit 4 er der ikke afsat midler hertil i Natur & 

Miljøs budget for 1999. 

Alternativt kan amtsrådet svare Skælskør Kommune, at man ikke finder, at de naturmæssige 

hensyn berettiger et kystbeskyttelsesprojekt, og at amtet for sin part ikke ønsker at 

støtte et sådant projekt eller gå ind i at søge fonde eller EU om støtte. 

Hvis kommunen eller lodsejerne finder, at der er så store værdier på spil for landbrug og 

bebyggelse på øen, at de står i rimeligt forhold til udgifterne til et projekt, vil amtet som 

kystbeskyttelsesmyndighed behandle en ansøgning herom. 

7. Indstilling. 

Til debat. 

Gertrud Knudsen Jørgen Hübertz 

Natur & Miljø-chef afdelingsleder 

Kilde: http://www.vestamt.dk/amtsraad/dagsordn/vmu/990121/pkt18.htm 

- 101 -

Bilag B: Kystsikring ud for Vadum 

Plantage - Fodmosen 



12 Bilag B: Kystsikring ud for Vadum Plantage - 

Fodmosen 

Kommunalbestyrelsen, Spøttrup Kommune, Referat fra møde den 23. juni 1999 

7/67 Journal nr. 04.11.00.P00 

Kystsikring ud for Vadum Plantage - 

Fodmosen. 

- 102 - 

Lovtekster 

I vinterens løb er der påny sket omfattende skader på kystsikringsanlægget ud for Vadum 

Plantage. Der er således "slået hul" på et areal på 600-700 m 2 , og der forestår en reparation 

i størrelsesorden kr. 60-70.000. 

Kystsikringsanlægget består af en cirka 250 m lang betonflisesikring i cirka 12 m´s bredde. 

Hensigten var oprindelig, at beskytte et bagvedliggende naturskønt område bestående 

af en mindre ferskvandssø. Tidligere var der også et mindre plantageområde med høje 

nåletræer. Ved efterårsstormen i 1981 skete der imidlertid så stort et træfald, at plantagen 

i realiteten var væk. Der er gjort nogle spæde tilplantningsforsøg, men dette er opgivet på 

grund af de barske forhold på stedet. Naturen har istedet fået lov at råde. 

Søen havde i mange år en vis tiltrækningskraft på fuglelivet, men i de senere år har den 

nydannede Spøttrup Sø overtaget denne funktion. 

Området har dog stadig en rekreativ interesse, idet der er sommerhusbebyggelse til 2 sider. 

Der er de senere år - med stadig hyppigere intensitet - foretaget reparationer på kystsikringsanlægget, 

der i sin tid ikke blev konstrueret optimalt. Hældningen på fliseanlægget er 

for stejl, og dette bevirker, at fliserne ikke kan overføre de store bølgekræfter ved stormvejr. 

Typisk sker der det, at fliserne suges fri når bølgerne trækker sig tilbage, idet der ikke 

er udført et effektivt dræn bag fliserne. 

Kystlinien er trukket meget tilbage i årenes løb, og den beskyttede del fremtræder nu næsten 

som en mindre halvø ud i fjorden. Ved begge ender er der sket overordentlig store 

indrykninger, og det bliver sværere og sværere at opretholde en effektiv sikring. Desuden 

virker sikringsanlægget nu meget skæmmende og bastant, og ikke særlig indpasset i naturen.

Lovtekster Kampen om naturen Bilag B: Kystsikring ud for Vadum 



Teknisk Forvaltning har - efter anmodning - undersøgt de mulige konsekvenser ved en 

total fjernelse af al kystsikring, d.v.s. betonfliser og betonfod. 

Der er således fremsendt forespørgsler til: Skov- og Naturstyrelsen, Kystinspektoratet og 

Viborg Amt. 

Skov- og Naturstyrelsen har - efter besigtigelse - bl.a. svaret, "at den anlagte kystsikring 

er et fremmedelement i området. På grund af borterodering af kysten i begge ender af 

kystsikringen vil opretholdelsen af denne blive tiltagende illusorisk. Det er distriktets opfattelse, 

at kystsikringen bør fjernes og stedet overlades til naturkræfternes spil". 

Viborg Amt anbefaler, at kystsikringen fjernes helt. Amtet vurderer, at fjernelse af sikringen 

vil betyde en hurtig kysttilbagerykning til tilgrænsende områders kystlinie. Herved vil 

der antageligt før eller senere blive forbindelse mellem fjorden og den kunstige ferskvandssø. 

Amtet anser denne udvikling og den frie udvikling i det hele taget for at være 

god ud fra landskabelige og naturmæssige hensyn. 

Kystinspektoratet har i en længere besvarelse gjort rede for en del kysttekniske og juridiske 

spørgsmål. Hovedkonklusionen er, at Kystinspektoratet finder initiativet prisværdigt og 

anbefaler, at Kommunen samtidig med fjernelsen af beskyttelsen fjerner betonresterne på 

strækningen og derigennem opnår en væsentlig forøgelse af områdets rekreative værdi. 

Man finder, at det er et eksempel til efterfølgelse, at der tages initiativ til fjernelse af udtjente 

anlæg hvis berettigelse er borte og derved gengiver naturen sin frie udfoldelsesmulighed. 

Teknisk Forvaltning vurderer overslagsmæssigt, at udgifterne til en fjernelse af betonfliser, 

betonfod, oprydning og retablering, men excl. eventuelle deponeringsafgifter andrager 

cirka kr. 100.000. Der er i budgettet kun afsat kr. 15.700 til kystsikringsformål. Der er 

således hverken budgetmæssig dækning for en fjernelse eller en reparation. 

Det indstilledes med baggrund i de fremsendte udtalelser, at der tages initiativ til en fjernelse 

af kystsikringen ved Vadum Plantage - Fodmosen. Samtidig indstilledes de økonomiske 

konsekvenser drøftet. 

Driftsudvalget besluttede på mødet den 26. april 1999 at besigtige forholdene på stedet. 

Samtidig opfordredes Forvaltningen til at undersøge mulighederne for at opnå et eventuelt 

tilskud til fjernelse af kystsikringen. 

Teknisk Forvaltning kan oplyse, at Viborg Amt efterfølgende har meddelt tilsagn om at 

yde et tilskud på 50 % af de dokumenterede udgifter til naturgenopretningen (fjernelse af 

kystsikringen). Tilskuddet udgør dog maksimalt kr. 50.000 + moms. 

Teknisk Forvaltning indstiller, at der tages initiativ til en snarlig fjernelse af kystsikringen 

ved Vadum Plantage som beskrevet, og at det meddelte tilskud hjemtages. Financieringen 

af restbeløbet på cirka kr. 50.000 indstilles drøftet. 

- 103 -

Bilag B: Kystsikring ud for Vadum 




- 104 - 

Lovtekster 

Et flertal i Driftsudvalget indstiller i mødet den 25. maj 1999, at kystsikringen fjernes og 

at udgifterne på cirka 50.000 kr. efter fradrag af tilskud afholdes over kystsikringskontoen 

med 15.000 kr. og et forventet overskud på snerydningskontoen med resten. 

Et flertal i Økonomi- og Planlægningsudvalget indstiller i mødet den 1. juni 1999 

Driftsudvalgets indstilling til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. 

Bilag vedlægges. 

Beslutning: Et flertal godkendte udvalgenes indstilling. 

Kilde: http://www.spottrup.dk/kommune/bestyr/referat/6-juni/jun-ulig.htm#7

Kampen om naturen Miljølære - 1 - - Centre for Environmental ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?