Så farlig er den hvide haj

FOTO: SCANPIX/CORBIS/DENIS SCOTT
❙ TRUEDE DYR ❙ AF ANNE TORTZEN ❙
Så farlig er den hvide haj
Er den hvide haj så farlig, som rygtet siger?
– Ja, de hvide hajer er bygget som rene dræbermaskiner. Og det er koldblodige og udspekulerede
dyr – bare ikke over for os mennesker, svarer biolog Anja Petersen, hajekspert fra Kattegatcentret.
Hun forklarer, at hajer sandsynligvis kun angriber mennesker ved en fejltagelse. Deres foretrukne
bytte er nemlig sæler, som har nogenlunde samme størrelse og vægt som mennesker.
En anden teori er, at hajen kan finde på at angribe mennesker, der truer dens territorium. De
er nemlig territoriale og færdes for det meste alene – også over lange afstande.
Den store hvide haj kan blive over 6 meter lang og har tænder, der er skarpe som barberblade.
Den angriber altid sit bytte nedefra, og defor er den “usynlig” på grund af sin mørke
overside. Hvidhajen kan skyde hele underkæben frem og tage en ordentlig luns af sit bytte,
som går i chok, hvorefter hajen nemt kan vende tilbage og fortære resten.
Helt uden hold i virkeligheden er hajens image som “menneskeæder” dog ikke. Man anslår,
at den hvide haj angriber 5-10 mennesker om året på verdensplan. Til gengæld må op mod
50 af de store hvide rovfisk hvert år lade livet, når badestrandene ved Sydafrikas, Australiens
og New Zealands kyster skal holdes frie for “dræberhajen”. Den hvide haj er i fare for at
bukke under for sit ry – her næsten 30 år efter Jaws.
36 MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2005

Jaws
sat under beskyttelse
Kan du huske Jaws, den menneskeædende
dræberhaj med det kæmpemæssige sylespidse
gab, som terroriserede sagesløse badende i
filmen af samme navn? Den store hvide
haj har – godt hjulpet af publikums
successen fra 1975 – fået ry for at
være en farlig menneskeæder. Men i
realiteten er det mennesket, der
truer hajerne og ikke omvendt.
MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2005
37

❙ TRUEDE DYR ❙ AF ANNE TORTZEN ❙
Kattegatcentret
Kattegatcentret i Grenaa har et kæmpe
bassin på 550.000 liter tropisk havvand
med mange forskellige slags hajer. De
største er 2,5 meter lange sandtigerhajer.
De deler bassinet med revlehajer, nursehajer,
en skæghaj, sorttippede og hvidtippet
revhajer, citronhajer og de elegante pilrokker.
Gå igennem hajtunnelen og se nedefra,
hvor stor forskel der kan være på hajer!
Se mere på www.kattegatcentret.dk.
Faktisk er den store hvide haj truet i en
grad, så den nu har fået plads på CITES
liste over truede dyr, som der skal holdes
særligt øje med i forbindelse med international
handel. Her er det bl.a. hajtænderne,
der er populære.
Man regner med, at mennesker tager
livet af nogle hundrede hvide hajer hvert
år – og det er nok til at true hajen. Bestanden
af den hvide haj er nemlig sårbar,
fordi hajerne er spredt over et stort
område og først begynder at yngle, når
de er 12-15 år gamle. Derfor har landene
i den internationale konvention, CITES,
som kontrollerer handelen med vilde dyr
og planter, besluttet at optage den hvide
haj på liste II over truede dyr. Hajen skal
beskyttes ved at begrænse og kontrollere
den internationale handel med produkter
fremstillet af dens tænder, finner m.v.
38 MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2005
Niels Nielsen, som er biolog i Skov- og
Naturstyrelsen, forklarer:
– Det betyder, at handelen med produkter
fra den hvide haj skal være bæredygtig.
Så hvis du tager til Sydafrika som
turist, og køber et halssmykke med hajtænder
fra den hvide haj, skal du have
tilladelse fra de sydafrikanske myndigheder
til at udføre smykket. Og før de
kan give dig den, skal de sikre sig, at der
er tale om en bæredygtig udnyttelse af
hajerne.
Værdifulde hajtænder
Den hvide haj, som bl.a. findes ved Australien,
Californien og Sydafrika, svøm-
mer rundt med mange tusinde kroner i
gabet. Det er den primære grund til, at
bestanden nu er truet.
Måske har filmen Jaws endda været
med til at henlede trofæjægernes opmærksomhed
på den store rovfisk. For i
dag er hele tandsæt og enkelt tænder fra
den hvide haj værdifulde trofæer, som
kan indbringe tusindvis af kroner i international
handel. Ifølge CITES er hele
tandsæt fra store eksemplarer af den
hvide haj solgt på det internationale
marked for flere hundrede tusinde kroner.
Og internettet har gjort det nemmere at
handle internationalt med haj-trofæer.
FOTO: KATTEGATCENTRET

FOTOS: KATTEGATCENTRET
Hajer i Danmark
I havene omkring Danmark kan man støde på op til 18 forskellige
arter af haj. Det er dog kun de seks, der færdes her hele året rundt.
Den mest almindelige haj i de danske farvande er den storplettede
rødhaj. Den største er brugden, som med sine op til 10 meter hører
til blandt verdens allerstørste hajer. Den er dog en fredelig plankton-æder.
Det nærmeste, vi kommer farlige hajer, er måske blåhajen,
som kan trække ind i Nordsøen. Den findes kun langt til havs.
De mange penge, som gemmer sig i gabet
på den hvide haj, gør den til et yndet
bytte både for sportsfiskere og kommercielle
fiskere. Ifølge CITES er der sportsfiskere,
som betaler i dyre domme for at
komme på nært hold af de hvide hajer og
tage kampen op – mand mod haj. De dyster
om at nedlægge det største og flotteste
eksemplar, for at få de største kæber
og tænder som trofæ.
En spektakulær fangst
– Den store, hvide haj er et sejt bytte,
fordi den kæmper længe og spektakulært.
Ligesom sværdfisk, der også er prestige i
at nedlægge, fortæller biolog Anja Petersen.
Hun er ekspert i hajer og ansat som
akvarist ved Kattegatcenteret – hun passer
til daglig de mindre eksemplarer af
arten, som går i centerets akvarier.
Småplettet Rødhaj, øverst,
findes i danske farvande
og kan blive 70 cm lang.
Citronhajen, nederst, er
en almindelig hajart i havet
langs Mexicos og Floridas
kyster, Den kan blive op til
3 meter lang.
Den hvide haj lever bl.a. af sæler og
holder derfor ofte til forholdsvis tæt på
kysten, hvor der er føde at finde. Det
kombineret med en modig og nysgerrig
natur gør den også til et forholdsvis nemt
bytte for de kommercielle fiskere. Nogle
går direkte efter den hvide haj, men det
sker ikke sjældent, at hajer ved et uheld
kommer i nettet. Og så er det oplagt for
fiskere, der egentlig er ude i andet ærinde,
at dræbe hajen og score gevinsten på
land. Hajkødet er heller ikke at foragte.
Især finnerne betragtes i mange asiatiske
lande som en delikatesse.
Handel med
truede dyr
under kontrol
Handel med vilde dyr og planter er en meget
indbringende forretning, og omsætningen
skønnes at ligge på mindst 40 milliarder kroner
årligt. CITES, også kaldet Washingtonkonventionen,
er en international konvention,
der kontrollerer og regulerer handlen med
vilde dyr og planter. Målet er, at kun bæredygtig
handel skal være tilladt – dvs. at man
fjerner ikke mere fra bestandene af dyr og
planter, end de kan bære.
I alt ca. 30.000 arter af dyr og planter er
omfattet af konventionen. Godt 1.000 af dem
er så stærkt truede, at handel med dem er
totalt forbudt. For de øvrige kræves tilladelse
til ind- og udførsel.
Alle CITES 166 medlemslande kan foreslå at
optage en truet art på en af listerne. Det
kræver et stort forarbejde at dokumentere,
hvor arten lever, og hvordan den er truet.
Forslagene diskuteres af medlemslandene på
en partskonference, som holdes hvert tredje
år. Det kræver 2/3 flertal, at få en art optaget
på en af de tre lister.
Konventionen fastsætter forskellige
grader af beskyttelse
af disse planter og dyr afhængigt
af, hvor truede man skønner,
at de er.
– Liste I rummer de arter, som er stærkt udryddelsestruede.
Dem er det forbudt at
handle med. Det gælder fx tiger, panda og
næsehorn.
– Liste II indeholder arter, som ikke umiddelbart
er truet af udryddelse, men som kan
blive det, hvis ikke handelen kontrolleres
nøje. For at kunne ind- eller udføre disse arter
kræves særlige import- eller eksporttilladelser.
– Liste III omfatter arter, som lokalt er truede
af handel. Handel er tilladt, hvis den foregår
på en kontrolleret måde.
Det er de lande, hvor den truede dyre- eller
planteart hører hjemme, der skal godkende al
handel. Og alle medlemslande skal hvert år
rapportere til CITES over ind- og udførsler af
dyr og planter. Ligesom de skal holde øje
med bestanden af de truede
dyr.
MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2005
39