Tabeller vedkommende Norges Fiskerier i Aaret 1892 Samt ... - SSB

Norges officielle Statistik, Tredie Række.
(Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)
No. 1-85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1828-30
Juni 1889, S. 22-27.
86-146 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1 Juli
1889-31 December 1891, S. 1-5.
147. De offentlige Jernbaner 1890/91. (Rapport sur les chemins de fer publics.)
- 148. Civil Retspleie 1889. (Statistique de la justice civile.)
- 149. Norges Skibsfart 1890. (Statistique de la navigation.)
- 150. Rekruteringsstatistik 1891. (Statistique du recrutement.)
- 151. Skiftevæsenet 1889. (Tableaux des successions et faillites.)
- 152. Norges kommunale Finantser 1889 (Finances des communes.)
- 153. Veterinærvæsenet 1890. (Compte rendu du service vétérinaire.)
- 154. Norges Handel 1891. (Statistique du commerce.)
155. Folkemængdens Bevægelse 1889. (Mouvement de la population.)
156. Norges Spare banker 1891. (Statistique des caisses d'épargne.)
157. Strafarbeidsanstalter 1889/90. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires.)
- 158. Den norske Statstelegraf 1891. (Statistique des télégraphes de l'Etat.)
- 159. Distriktsfmngsler 1890. (Prisons départementales.)
- 160. Norges Postvæsen 1891. (Statistique postale.)
- 161. De Spedalske i Norge 1886-1890. (Les lépreux en Norvége.)
- 162. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 1890. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.)
- 163. Norges Fiskerier 1891. (Grandes pêches maritimes.)
- 164. Sindssygeasylernes Virksomhed 1891. (Statistique des hospices d'aliénés.)
- 165. Norges Bergværksdrift 1889 og 1890. (Statistique, des mines et usines.)
- 166. Civil Retspleie 1890. (Statistique de la justice civile.)
- 167. Folkemængdens Bevægelse 1890. (Mouvement de la population.)
- 168. De offentlige Jernbaner 1891/92. (Rapport sur les chemins de fer publics.)
-- 169. Norges Skibsfart 1891. (Statistique de la navigation.)
- 170. Norges Fabrikanlæg 1890. (Établissements industriels.)
- 171. Skiftevæsenet 1890. (Tableaux des successions et faillites )
- 172. Rekruteringsstatistik 1892. (Statistique du recrutement.)
- 173. Norges Sparebanker 1892. (Statistique des caisses d'épargne.)
- 174. Norges Handel 1892. (Statistique du commerce.)
- 175. Skolestatistik 1889. (Statistique de l'instruction publique.)
- 176. Den norske Statstelegraf 1892. ( Statistique des télégraphes de l'Etat.)
- 177. Strafarbeidsanstalter 1890/91. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires.)
- 178. Norges kommunale Finantser 1890. (Finances des communes.)
- 179. Norges Postvæsen 1892. (Statistique postale.)
- 180. Distriktsfængsler 1891. (Prisons départementales.)
- 181. Veterinærvæsenet 1891. (Compte rendu du service vétérinaire.)
- 182. Norges almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger 1885-1889.
(Statistique de l'institution générale des assurances des bâtiments contre l'incendie.)
- 183. Norges Fiskerier 1892. (Grandes pêches maritimes.)
Fortsættelse: se Omslagets 3die Side.

NORGES OFFICIELLE STATISTIK.
Tredie Raekke No 183.
TABELLER
VEDKOMMENDE
NORGES FISKERIER
I AARET 1892
SAMT BERETNINGER ANGAAENDE DERES DRIFT M. V.
(Grandes péches maritimes pendant l'année 1892.)
UDGIVNE AF
DET S'T'ATISTISKE CENTRALBUREAI7.
.KRISTIANIA.
I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO.
1893.

For Aargangene 1884-1891 se Norges officielle Statistik, Tredie Række
No. 11, 29, 49, 81, 99, 120, 142, 163.
DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

INDHOLD.
Side.
Indledning (med Anhang) I —XIV
Tabelværk ..... • • • . • ...... • • . ..... • • ........... • • • • ............. • • . . . 1-34
Beretninger om Fiskerierne i 1892 35-99
TABELVIERK.
Tabel 1. Opgave over Deltagelsen i Skrei-, Fedsild- og Makrelfiskerierne
samt over Værdiudbyttet af Kystfiskerierne efter de paa Fiskepladsene
betalte Priser 2
Tabel 2. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne
20
Tabel 3. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Fedsildfiskerierne
28
Tabel 4. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Makrelfiskerierne
31
Tabel 5. Nærmere Opgaver over Udbyttet af: 1. Vaarsildfiske, 2- Brisling-
, og andet Smaasildfiske, 3. Laks- og Soorretfiske, 4. Hummerfangst
og 5. Østersfangst 32
BERETNINGER OM FISKERIERNE I 1892.
1. Beretning om Makrelfisket ved Uleholmene i Tjomo i Jarlsberg og
Larvik Amt 37
2. Beretning om Fiskerierne i Lister og Mandal Amt 38
3. Beretning om Vaarsildfisket (fornemmelig i Stavanger Amt) 42

4. Beretninger om Skreifiskerierne i Romsdals Amt
Side.
47
1. Skreifisket ved Sondmors Kyster Side 47
2. Skreifisket ved Nordmors Kyster — 50
5. Beretning om Skreifisket i Vikten Herred i Namdalen Fogderi 51
6. Beretninger om Skreifiskerierne i Nordlands Amt 52
1. Skreifisket i Lofotens Opsynsdistrikt Side 52
2. Skreifisket i Borge Lensmandsdistrikt 70
3. Skreifisket i 'Were Herred 71
4. Skreifisket i Øksnes Herred — 72
7. Beretning for Tromso Amt om Befolkningens Deltagelse i Fangst og
Fiske i Ishavet samt om Udbyttet deraf
8. Beretninger om Fiskerierne i Finmarkens Amt, om Befolkningens
76
Deltagelse i Fangst og Fiske i Ishavet samt om Udbyttet deraf . . . . 77
1. Vinter- og Vaartorskfisket Side 77
2. De øvrige Fiskerier
— 89
9. Opgave over levende og fersk Fisk indfort til Kristiania Brygger
i1892 95
10. Opgave over Dorgfisket efter Makrel i Nordsoen i 3892 . . ..... . • • 96
11. Angaaende Deltagelsen i Fiskerierne ved Island i 1892 98

Table des matières.
Pages.
ntroduction (avec appendice) I—XIV
rableaux statistiques 1-34
lapports sur les pêches en 1892 35-99
rableau N. I.
Tableau No 2.
Tableau N° 3.
Tableau No 4.
Tableau N° 5.
Tableaux statistiques.
Renseignements généraux sur le nombre des pêcheurs
employés aux pêches de la morue, du hareng d'été et du
maquereau, et sur les valeurs des pêches cogères en général 2
Détails sur les pêches de la morue 20
Détails sur les pêches du hareng d'été 28
Détails sur les pêches du maquereau 31
Détails sur les pêches du hareng d'hiver, de l'esprot, du
saumon ou de la truite saumonée, du homard et des huîtres 32
Rapports sur les pêches.
1. Rapport sur la pêche du maquereau aux Meholmene, Tjomo, dans la
préfecture de Jarlsberg et Larvik
37
2. Rapport sur les pêches de la préfecture de Lister et Mandal 38
3. Rapport sur la pêche du hareng d'hiver (spécialement dans la préfecture
de Stavanger)
42

Pages.
4. Rapports sur les pêches de la morue dans la préfecture de Romsdal 47
1. Pêche de la morue sur les côtes de Sondraor page 47
2. Pêche de la morue sur les côtes de Nordmer — 50
5. Rapport sur la pêche de la morue dans la commune de Vikten, le
district de Namdalen 51
6. Rapports sur les pêches de la morue dans la préfecture de Nordland 52
1. Pêche de la morue dans le district d'inspection de Lofoten page 52
2. Pêche de la morue - dans la commune de Borge 70
3. Pêche de la morue dans la commune de Være 71
4. Pêche de la morue dans la commune d'Oksnes 72
7. Rapport pour la préfecture de Tromsø sur les armements de cette
préfecture pour pêcher dans la mer arctique 76
8. Rapports sur les pêches de la prêfecture de Finmarken et sur les armements
de cette prefecture pour pêcher dans la mer arctique . . . . . . . 77
1. Pêche de la morue d'hiver et de printemps page 77
2. Autres pêches — 89
9. Données sur les quantités du poisson frais importé à, Christiania en 1892 95
10. Données sur la pêche du maquereau à, la ligne de traîne dans la mer
du Nord en 1892 96
11. Les armements de la Norvége pour pêcher sur les côtes de l'Islande
en 1892 98

1888
1889
1890
1891
1892
Aar.
Stkr.
Fisk.
Tusinder.
Indledning.
Idet man herved fremlægger Tabelværket over Norges Fiskerier i 1892
tilligemed Uddrag af de Beretninger, som Opsynseheferne ved Lofot- og Vaarsildfiskerierne
saint Rigets Amtmænd og dem underordnede Autoriteter har afgivet,
skal man indledningsvis meddele en Oversigt over de forskjellige Fiskeriers Udbytte
i nævnte Aar, sammenlignet med de nærmest foregaaende.
Skreifiskerierne (Vinter- og Vaartorskfiskerierne) gav i 1892 ifølge Tabel 2
et Udbytte af 65 086 040 Stkr. Skrei, 171 132 hl. Lever og 55 286 hl. Rogn,
hvilket tilsammen — deri tillige iberegnet Værdien af de solgte Fiskehoveder —
er anslaaet til en Værdi af 15 272 073 Kr. Gjennemsnitlig giver dette en Pris
af Kr. '23.46 pr. 100 Stkr. Skrei i rund Tilstand a : inklusive Lever og Rogn.
Tit Sammenligning hidsættes folgende Tabel, der viser Udbyttet i hvert af
de sidste fem Aar:
Lever.
hl.
Rogn.
hl.
Samlet
Værdi.
Kr.
Pris
pr. 100 Stkr.
rund Fisk.
Kr. Ø.
56 634 166 571 73 630 12 911 000 22.80
58 877 166 726 47 513 15 402 000 26.16
63 303 194 914 63 355 14 075 000 22.23
49 612 138 604 37 404 14 111 000 28.44
65 086 171 132 55 286 15 272 000 23.46
Da den aarlige Gjennemsnitsfangst i de 10 foregaaende Aar har andraget
til 'omkring 53 3/4 Mill. Stkr. og i de 26 Aar, der er forløbne fra 1866 af, til
omkring 52 1/2 Mill. Stkr., kan Fisket i 1892, forsaavidt Antallet af den opfiskede
Skrei angaar, betegnes som usædvanligt rigt. Sammenligner man de enkelte Aar,
vil det sees, at 1892 kun staar tilbage for Aarene 1877 og 1880, da Udbyttet
udgjorde resp. 66.8 og 68.3 Mill. Skrei.
Dette Udfald skyldes hovedsagelig Vaarfisket i Finmarken, det saakaldte
Loddefiske, der har givet et usædvanligt stort Udbytte, idet det afsluttedes med
et Resultat af 22 314 200 Stkr. Torsk — et Antal, der kun har været overskredet
i 1880 — medens Tiaarsgiennemsnittet var henved 12 1/2 Mill. og Gjennema

II
snittet for de ovennævnte 26 Aar vel 14 Mill. Dette Fiske har iovrigt altid
'vist sig overmaade variabelt, Maximum og Minimum i den nysanførte Periode
betegnes saaledes ved henholdsvis 23.6 Mill. i 1880 og 3.5 Mill. i 1883.
I Modsætning hertil maa Fisket i Lofoten inden det egentlige Opsynsdistrikt
betegnes soin mislykket, idet der alene opfiskedes 16 250 000 Stkr. eller
mindre end i noget af de foregaaende Aar. For Værø og Rest og paa Øgruppens
Yderside (Vesteraalen) er der derimod fisket godt nemlig tilsammen 8 136 500
Stkr., hvorefter det samlede Udbytte af dette Fiske bliver 24 386 500 Stkr.
1888
1889
1890
1891
1892
I de sidste fem Aar var det hele Kvantum for Lofoten og Vesteraalen:
1888 33 889 000 Stkr.
1889 22 557 000
1890 35 684 000
1891 24 821 000
1892 24 386 000
De romsdalske Fiskerier afsluttedes med folgende Udbytte:
. Sondrnor
Romsdal
Nordmor
6 475 800 Stkr.
1 127 900
2 254 500
Ialt 9 858 200 Stkr.
I de fem sidste Aar var Kvantumet i disse Distrikter:
Aar.
Sendmor
(med Aalesund).
Romsdal. Nordmor. Tilsammen.
Stkr. Stkr. Stkr. Stkr.
5 972 000 1 400 000 2 310 000 9 682 000
5 160 000 1 197 000 2 025 000 8 382 000
5 730 000 901 000 1 431 000 8 062 000
3 193 000 1 152 000 1 807 000 6 152 000
6 476 000 1 128 000 2 254 000 9 858 000
Som man heraf vil se, har de romsdalske Fiskerier givet et særdeles tilfredsstillende
Resultat. Specielt for Sondmors Vedkommende horer Fisket til de
rigeste, man der har havt.
Skreifisket i Tromso Amt, der i 1888 gav i Udbytte 1 792 200 Stkr., i
1889 2 056 000 Stkr., i 1890 1 705 300 Stkr. og i 1891 1 209 200 Stkr., har
i 1892 faldt særdeles godt ud, idet Udbyttet blev 3 448 000 Stkr.
Kvaliteten af den i 1892 fangede Skrei var ikke fuldt saa god som i de
nærmest foregaaende Aar. Naar samtlige Skreifiskerier tages underet, gik der
380 Fisk paa en hl. Lever, medens man i almindelig gode Aar pleier at regne,
at der faaes en hl. Lever af omkring 350 Skrei (eller en Tonde af 400 Fisk). —
Rognkvantumet var, naar hensees til det opfiskede Kvantum Fisk, usædvanligt
lidet, men dette har sin Grund i, at vel 1/3 af Fangsten skrev sig fra Finmarks-

1888
1889
1890
1891
1892
III
fisket, der foregaar, efterat Torsken har gydt. Fratrækkes Udbyttet af dette
Fiske, falder der paa de øvrige Skreifiskerier, hvis samlede Fangst udgjorde
42.8 Mill., 54 820 hl. Rogn.
Hvad de paa Fiskepladsene betalte Priser angaar, henvises til nedenstaaende
Oversigt, der viser, hvorledes de for samtlige Skreifiskerier beregnede Gjennemsnitspriser
paa de forskjellige Produkter (angivet i Kroner og Ore) har stillet
sig i 1892, jevnført med de nærmest foregaaende Aar:
1892. 1891. 1890. 1889. 1888.
Skrei, sloiet, pr. 100 Stkr 19.20 24.01 18.58 21.6'2 17.69
Lever - hl. 10.82 11.48 8.59 10.91 11.00
Rogn - hl. 12.56 11.54 7.22 14.69 12.97
Fiskehoveder - 100 Stkr. 0.59 0.53 0.47 0.51 0.36
Skrei, rund - 100 --- .. . . 23.46 28.44 22.23 26.16 22.80
Som man heraf vil se, var Fiskepriserne adskilligt lavere end i 1891;
Leverpriserne viser nogen Nedgang, medens Rognpriserne derimod gik op.
Som Følge af de lave Fiskepriser blev Skreifiskeriernes samlede Værdiudbytte
i 1892 trods det betydelige Kvantum kun 15 272 000 Kr. eller henved
1.2 Mill. Kr. mere end i 1891, • skjønt Fangstmængden var omkring 15 1/2 Mill.
Stkr. storre.
Sildefiskeriernes Udbytte er i Tabel 3 og 5 opgivet til 1 825 771 hl., hvoraf
1 049 642 hl. Fedsild og 776 129 hl. Vinter- og Vaarsild. Fangstværdien er
beregnet til Kr. 4 642 431, hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr. 2.54 pr. hl.
I de fem sidste Aar er disse Fiskeriers Udbytte bleven opgivet saaledes :
Aar.
Den hele
Fangstmængde.
hl.
Værdiudbytte.
Kr.
Gjennemsnitspris
pr. hl.
Kr.
1 157 000 4 481 000 3.87
1 165 000 3 639 000 3.12
808 000 3 879 000 4.80
1 326 000 6 339 000 4.82
1 826 000 4 642 000 2.54
I Henseende til Kvantum gav saaledes Sildefiskerierne i 1892 et meget
stort Udbytte, men paa Grund af de overordentlig lave Priser er alligevel det
Pengeudbytte, som kom til Fordeling mellem Fiskerne, blevet betydeligt reduceret.
Af den samlede Fangst faldt 702 000 hl. eller mere end en Trediedel paa
Nordlands Amt, dernæst kom Smaalenenes Amt med 402 000 hl., Søndre Trondhjems
Amt med 195 000 hl., Stavanger Amt med 161 000 hl., Tromso Amt med
124 000 hl. og Jarlsberg og Larvik • Amt med 115 000 hl. Fangsten i Nordlands
Amt og Søndre Trondhjems Amt i sin Helhed og det Meste af Fangsten
i Tromso Amt er opfort som Fedsild eller Sommersild. hvorimod Fangsten i
Smaalenenes Amt og Jarlsberg og Larvik Amt samt Fangsten i Stavanger Amt
(med Undtagelse af 430 hl.) i sin Helhed er opfort som Vaarsild.
a

Iv
Betragter man Fedsild- og Vaarsildfisket hvert for sig, er Udbyttet i 1892
og i de fire nærmest foregaaende Aar opgivet saaledes:
1888
1889
1890
1891
1892
1888
1889
1890
1891
1892
Aar.
Aar.
a. Fedsildfisket.
(Sommer- og Høstsild.)
Den hele
Fangstmængde.
hl.
986 000
988 000
455 000
596 000
1 050 000
b. Vaarsildfisket.
(Vinter- og Vaarsild.)
Den hele
Fang stmængde.
hl.
170 000
176 000
354 000
730 000
776 000
Værdiudbytte.
Kr.
4 046 000
3 168 000
2 973 000
3 083 000
2 192 000
Værdiudbytte.
Kr.
436 000
471 000
907 000
3 256 000
2 450 000
G-j ennemsnitspris
pr. hl.
Kr. O.
4.10
3.21
6.54
5.24
2.09
Gjennemsnitspris
pr. hl.
Kr. O.
2.56
2.67
2.56
4.46
3.14
Det vil heraf sees, at medens Fedsildfiskets Fangstudbytte var ikke langtfra
dobbelt saa stort som i 1891, var Priserne mere end dobbelt saa lave. Vinterog
Vaarsildfiskets Fangstudbytte var. noget stone end i 1891, men Priserne
adskilligt lavere.
Af Brisling og anden Smaasild blev der ialt opfisket 124 918 hl. til en
Værdi af Kr. 330 344 eller i Gjennemsnit Kr. 2.64 pr. hl. (se Tab. 5). Udbyttet
i de fem sidste Aar udgjorde :
1888
1889
1890
1891
1892
Aar.
Den hele
Fangstmængde.
hl.
Værdiudbytte.
Kr.
Gjennemsnitspris
pr. hi.
Kr. Ø.
77 000 155 000 2.02
70 000 198 000 2.81
114 000 261 000 2.30
116 000 272 000 2.35
125 000 330 000 2.64

Af de forskjellige Distrikter har Tromso Amt ydet det største Bidrag,
nemlig 31 400 hl.; dernæst kom Stavanger Amt med 23 600 hl. og Nordre
Bergenhus Amt med 20 900 hl.
Makrdfisket gav et ringe Udbytte, nemlig 2 638 880 Stkr., hvis Værdi er
beregnet til 392 459 Kr., hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr. 14.87 pr.
100 Stkr. (se Tab. 4).
1888
1889
1890
1891
1892
Til Sammenligning tjener folgende Tabel over Udbyttet i de fem sidste Aar
Aar. Fangstmengde.
Stkr.
8 038 000
2 920 000
3 763 000
5 381 000
2 639 000
Værdiudbytte.
Kr.
719 000
384 000
512 000
659 000
392 000
Gjennemsnitspris
pr. 100 Stkr.
Kr. Ø.
8.95
13.14
13.61
12.21
14.87
Udbyttet i 1892 var altsaa misligt, baade hvad Mængde og Værdi angaar.
Mængden var mindre end i noget af de 26 sidste Aar, for hvilke der haves
fuldstændige Opgaver, og Værdien kun nogle Tusinde Kroner højere end i det
hidtil ringeste Aar, 1889. Priserne var, som det vil sees, høiere end i de
sidste Aar.
Ser man hen til de enkelte Distrikter, stod Lister og Mandal Amt højest
med 1 224 000 Stkr., dernæst kom Jarlsberg og Larvik Amt med 569 000 Stkr.
og Stavanger Amt med 503 000 Stkr.
Udbyttet af Dorgfisket er ikke medtaget ovenfor, se herom Side IX.
Laks- og Soorretfisket gav, bortseet fra 1891, et storre Udbytte end i noget
af de foregaaende 26 Aar. Ifølge Opgaverne blev der fisket ialt 743 192 kg.,
som efter en Middelpris af Kr. 1.05 er værdsat til 777 858 Kr. (se Tab. 5).
1888
1889
1890
1891
1892
I Femaaret 1888-1892 var Resultatet :
Aar.
Den hele
Fangstmængde.
kg.
594 000
604 000
616 000
862 000
743 000
Værdiudbytte.
Kr.
632 000
651 000
656 000
875 000
778 000
G,jen.nemsnitspris
pr. kg.
Kr. Ø.
1.06
1.08
1.07
1.01
1.05

VI
Den største Fangst foregik, som sædvanligt, i Søndre Trondhjems Amt
(166 000 kg.); dernæst kom Sondre Bergenhus (104 000 kg.), Stavanger, Lister og
Mandal, Romsdals og Nordre Bergenhus Amter.
Som i tidligere Aarsberetninger anført, omfatter disse Opgaver alene Kystfiskeriet,
ikke Fiskeriet i Elvene, men de er neppe engang for hint ganske fuldstændige.
Hummerfangsten gav et Udbytte af 549 446 Stkr. til en Værdi af 313 460
Kr., hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr. 57.05 pr. 100 Stkr. (se Tab. 5).
Til Sammenligning hidsættes følgende Tabel, der viser de tilsvarende Tal
for hvert af de fem sidste Aar :
1888
1889
1890
1891
1892
Aar.
Den hele
Fangstmængde.
Stkr.
855 000
795 000
627 000
583 000
549 000
Værdiudbytte.
Kr.
414 000
402 000
366 000
369 000
313 000
Gjennemsnitspris
pr. 100 Stkr.
Kr. 0.
48.42
50.62
58.39
63.32
57.05
Fangsten, der i de sidste Aar stadigt har givet et mindre og mindre Udbytte,
gik i 1892 end lavere ned; Nedgangen i Priserne er tildels at tilskrive
Indførselsforbud i Tyskland under Koleratiden.
Af Østers er der opgivet (se Tab. 5) at være fisket ialt 128 hl., hvis
Værdi efter en Middelpris af Kr. 59.37 pr. hl. er ansat til 7 600 Kr.
1888
1889
1890
1891
1892
I de fem sidste Aar opgaves Udbyttet saaledes:
Aar.
Den hele
Fangstmengde.
hl.
94
87
269
152
128
Værdiudbytte.
Kr.
4 029
4 175
14 032
13 388
7 600
Gjennemsnitspris
pr. hl.
Kr. 0.
42.86
47.99
52.16
88.08
59.37
Man vil forovrigt ikke undlade at gjøre opmærksom paa, at Opgaverne
vedkommende Østersfangsten neppe er fuldstændige.

VII
For de øvrige Fiskerier, hovedsagelig Sommerfiskerier efter Sei, Lange,
Brosme m. v., kan Oplysning om Fangstmængde ikke meddeles. Værdiudbyttet
er i Tab. 1 opgivet til ialt 3 057 490 • Kr., medens det i 1891 var anslaaet til
3 328 222 Kr., i 1890 til 2 447 682 Kr., i 1889 til 2 631 000 Kr. og i 1888
til 2 535 000 Kr.
Den overveiende Del af disse Fiskerier falder, som bekjendt, paa Landets
nordligste Kyststrækning, navnlig Finmarkens Amt, hvor Udbyttet væsentlig er
at tilskrive det Seifiske, som paagaar her i Sommer- og liøstmaanederne.
Det hele Værdiudbytte af de norske Kystfiskerier i 1892 udgjorde ifølge
Foranstaaende efter de paa Fiskepladsene betalte Priser 24 793 715 Kr.
For de fem sidste Aar var Værdien beregnet saaledes:
1888 21 852 000 Kr.
1889 23 311 000 -
1890 22 212 000 -
1891 25 966 000 -
1892 24 794 000 -
I de 26 Aar, for hvilke der haves Beregninger, har Værdien varieret
mellem 14.8 Mill. Kr. i 1887 og 29.4 Mill. Kr. i 1877; Gjennemsnittet for
den hele Periode var 22.2 Mill. Kr og for de ti sidste Aar indtil og med 1891
21.7 Mill. Kr. Værdien i 1892 er saaledes vel 2 1/2 Mill. Kr. højere end den
aarlige Gjennemsnitsværdi for 1866-1891.
De her anførte Værdier, der altsaa udgjor det aarlige Bruttoudbytte, som
Fiskerne har havt af Bedriften, fordeler sig i Aarene 1889, 1890 og 1891 paa
de forskjellige Slags Fiskerier saaledes:
Fiskerier.
Værdiudbytte.
1000 Kr.
1892. 1891. 1890.
Værdiudbytte.
Pct. Pct.
1000 Kr.
Værdiudbytte.
1000 Kr.
15 Skreifiskerierne 272 61.60 14 111 54.03 14 075 63.4
Fedsildfiskerierne
2 193 8.84 3 083 12.39 2 973 13.4
Vaarsildfisket
2 450 9.88 3 256 12.47 907 4.1
Brisling-og andetSmaasildfiske 330 1.33 272 1.04 261 1.2
Makrelfisket
393 1.59 659 2.52 512 2.3
Laks- og Soorretfisket
778 3.14 875 3.35 656 2.9
Andre Fiskerier
3 058 12.33 3 328 12.74 2 448 11.0
Hummerfangsten
313 1.26 369 1.41 366 1.6
Østersfangsten
7 13 0.05 14 0.1
Ialt 24 7 94 100 25 966 100 22 212 100
Pet.

VM
Paa de forskjellige Strækninger af Norges Kyst var det samlede Værdiudbytte
saaledes fordelt:
Kyststrækning.
1. Skagerakhavets Kyst . . . .
(Fra den svenske Grændse
til Lindesnes.)
2. Nordsøens Kyst
(Fra Lindesnes til Stat.)
3. Det norske Havs Kyst
(Fra Stat til Semen
Finmarken.)
4. Ishavets Kyst
Ialt
1892.
Værdiudbytte.
1000 Kr.
Værdiudbytte.
Pct. Pct.
1000 Kr,
1891. 1890.
Værdiudbytte.
1000 Kr.
Pct.
2 530 10.20 3 289 12.59 1 114 5.0
.2 193 8.84 2 566 9.82 2 121 9.6
14 722 59.38 15 560 60.16 16 156 72.7
5 349 21.57 4 551 17.42 2 821 12.7
24 794 100 25 966 100 22 212 100
Folgende Antal Fiskere har ifølge de indkomne Opgaver deltaget i Skrei-,
Fedsild- og Makrelfiskerierne i Aarene 1888- 1892:
1888
1889
1890
1891
1892
Aar.
Skreifiskerierne.
Fedsildfiskerierne.
Makrelfiskerierne.
81 394 48 201 3 991
83 092 43 002 3 860
89 283 29 804 3 335
94 836 31 130 3 294
101 659 28 437 3 117
Af de Fiskere, der deltog i disse Fiskerier, faldt nedenstaaende Antal paa
de vigtigste Fiskeridistrikter (amtsvis):
1888
1889
1890
1891
1892
a. Skreifiskerierne.
Aar. Romsdal. Nordland. Finmarken.
15 454 4.0 092 13 250
13 877 37 190 18 386
15 416 37 948 18 905
15 014 39 503 22 100
15 098 40 306 28 517

. Fedsildfiskerierne.
Sondre Nordre
Sondre Nordre
Aar. Rom sdal. TrondTrond- Nordland. Tromso.
Bergenhus. Bergenhus.
hjem.hjem. 1 600 1888
4 957 9 104 7 532
1889
1890
1891
1892
1888
1889
1890
1891
1892
Aar.
820 1 724 4 447 6 218
- 1 054 1 215 3 355
70 1 010 356 5 442
410 354 1 714 5 788
C. Makrelfiskerierne.
Jarlsberg og
Larvik.
1 124
1 128
956
801
912
5 036 15 198 4 674
2 296 16 93 2 9 545
2 730 16 865 4 539
6 547 16 091 1 614
1 960 14 444 3 690
Lister og Mandal. Stavanger.
1 078
1 240
1 048
1 019
996
1 175
937
722
997
714
Om Deltagelsen i Vaarsild- og Vintersildfiskerierne foreligger ikke noiagtige
Oplysninger. I det egentlige Vaarsildfiske skal ifølge Opsynschefens Beretning
have deltaget ca. 8 500 Mand og i Nordfjordfisket ca. 2 200 Mand. I Fisket
ved Hvaler deltog 2 500 Mand og paa Vestsiden af Kristianiafjorden et lignende
Antal.
I Forbindelse med disse Oplysninger om de norske Kystfiskerier skal man
ogsaa omtale dels enkelte Fiskerier, der foregaar paa Bankerne udenfor Norges
Kyst, dels forskjellige Slags Expeditioner, der udsendes til fjernere Have paa
Fiske eller paa Fangst af Hvalros, Sæl og andre Sødyr.
Folgende kortfattede Meddelelser om disse Bedrifter indeholder det væsentligste
af de Oplysninger, som foreligger for 1892.
Til Dorgfiske i Nordsøen efter Makrel var der udrustet en temmelig talrig
Flaade af store Kuttere og Skoiter fra forskjellige Steder mellem Kristiansund
og Tønsberg. Af Makrellen, der saltedes, blev der ilandbragt ca. 14 000 Tdr.
til en Værdi af omkring 650 000 Kr. Angaaende denne Bedrift henvises forøvrigt
til de i det Folgende Side 96 og 97 indtagne Meddelelser.
Om Bankfisket paa Storeggen og paa de mindre Banker udenfor Sendmør
(der i 1891 blev drevet af 77 storre eller mindre Kuttere og Skeiter samt 1
Dampbaad med en Besætning af 707 Mand foruden af nogle DEeksbaade og med
et samlet Udbytte af ca. 250 000 Kr. iberegnet Kveitefangsten) har det ikke

X
lykkedes Bureauet at erholde specificerede Opgaver. Indtil Juli Maaned mislykkedes
Fisket ; de storre Fartøjer sejlede da til IVIakreldorgningen, medens de
mindre fortsatte og fiskede noksaa godt.
Haakikerringfisket fra Finmarkens Amt sysselsatte 12 Baade og 10 Fartøjer
med en Besætning af 83 Mand. Udbyttet er opgivet til 2 125 hl. Lever til en
Værdi af 22 958 Kr.
Til anden Fangst og Fiske i Polaregnene var der udexpederet fra Tromso
32, fra Hammerfest 24 og fra Vardø 3 Fartøier, drægtige tilsammen 2 695 Ton
og med en Besætning af 616 Mand. Af disse Fartøjer forliste 1. De øvrige
hjembragte 115 Hvalros, 30 293 Sæl, 8 Hvidfiske, 17 Nebhval, 1 Hval, 180
Bjørne, 228 Rensdyr, 532 Tdr. Lever samt 789 kg. Dun til en samlet Værdi
af 316 773 Kr. mod 318 000 Kr. i 1891, 304 000 Kr. i 1890, 274 000 Kr. i
1889 og 277 000 Kr. i 1888.
Hvalfangsten i Finmarken blev drevet af 26 Dampskibe, dr. 793 Ton, og
et Seilfartoi, dr. 55 Ton, med en Besætning af tilsammen 440 Mand og gav et
Udbytte af 1 081 Hval, der er anslaaet til en Værdi af 1 168 000 Kr. For
Aarene 1888-1892 stillede Fangsten sig saaledes:
1888 635 Hval til en -Wadi af 718 000 Kr.
1889 603 — - - — - 756 000 -
1890 577 — 683 000 -
1891 639 — 770 000 -
1892 1 081 — - — 1 168 000 -
I Kristianiafjordens ydre Del blev der i Aarets sidste Maaneder drevet
Hvalfangst af 7 i det Søndenfjeldske hjemmehørende Hvalfangerdampskibe, dr.
315 Ton med en Besætning af 60 Mand. Udbyttet var 14 Hval.
Under Island skal der af 2 i Tønsberg hjemmehørende Dampskibe, dr. 34
Ton og en Besætning af 26 Mand, være fanget 14 Hval.
Forøvrigt skal der paa Island af 9 andre Dampskibe, hvori Nordmænd er
interesseret, were ilandbragt 302 Hval. Disse Dampskibe var dr. 290 Ton og
havde en Besætning af 147 Mand.
Til Sælfangst under Jan Mayen og i Havet mellem Island og Grønland
var fra forskjellige Byer i det Søndenfjeldske udrustet ialt 22 Dampskibe, hvoraf,
som i de foregaaende Aar, to svenske, der expederedes fra Sandefjord, samt 1
Dampskib fra Tromso. Det samlede Udbytte for disse 23 Fartøier, dr. 5 825
Ton og med en Besætning af 942 Mand, var — ifølge de Efterretninger, der
har været at læse i de offentlige Blade — 98 786 Stkr. Sælskind (hvoraf 49 873
Ungsæl, 15 412 gammel Sæl og 33 501 Klapmyds), 18 985 Tdr. Sælspæk, 5 990
Tdr. Nebhvalspæk og 66 Bjørne, som anslaaes til en samlet Bruttoværdi af
henimod 1 Mill. Kr.
Nebhvalfangsten blev drevet af 61 Fartøier, hvoraf 5 Dampskibe, med en
samlet Drægtighed af 5 694 Ton og en Besætning af ca. 900 Mand. Fangsten
var 2 367 Stkr. Nebhval med ca. 23 683 Tdr. Spæk, som formentlig kan beregnes
til en Bruttoværdi af omtrent 560 000 Kr.

XI
Angaaende Nordmænds Deltagelse i Sildefiske ved Island samt Torskefisket
sammesteds henvises til de i det Følgende Side 98 indtagne Meddelelser.
Ifølge de modtagne Opgaver omkom under Skrei-, Fedsild- og Makrelfiskerierne
i 1890: 50, i 1891: 144 og i 1892: 56 Mennesker, hvoraf under
Skreifiskerierne 53, under Sildefiskerierne 3 og under Makrelfiskerierne in gen
Nærmere Oplysning herom er meddelt i nedenstaaende Tabel:
Fogderier.
Ryfylke
Solid- og Nordfjord
Sondmor
Nordmor
Fosen
Stjor- og Værdalen . . ..
Inderoen
Sondre Helgeland
Nordre Helgeland
Salten
Lofoten og Vesteraalen.
Heraf i Opsynsdistriktet
Senjen og Tromso
Hammerfest
Tauen
Vardo
Skreifiskerierne. Fedsildfiskerierne. 1VIakrelfiskerierne.
1892. 1891. 1890. 1892. 1891. 1890. 1892. 1891. 1890.
•••
3
6
6
2
11 691) 17
8 58 9
5 7
3 7
22 16
7 4
•
1
2
6
1
Ialt 53 117 37 24 13
) Heraf i 1891: 9 Mand paa Reise til Lofoten.
Man har derhos Oplysning om, at 2 Mand omkom under Sildefisket i Idde
og Marker Fogderi og 6 Mand under Sommer- og Høstfisket i Finmarken, samtlige
i Hammerfest Fogderi. Under Reise til Hvalfangst i Finmarken er et Dampskib
fra Sandefjord forsvundet med Besætningen, 19 Mand.
Som Anhang til nærværende Indledning hidsættes paa omstaaende Sider
(S. XII----XIV) de sædvanlige fra Handelsstatistiken hentede Oversigtstabeller
over Udførselen af Fiskevarer siden 1871 samt over de ved samme i Aarene
1876-1892 erholdte Priser.
Det statistiske Centralbureau, Kristiania 4 December 1893.
A. N. Kiær.
•
19
4
■•■
•
3
11.
Aug. C. Mohr.
•

Fiskevarer.
A. Mængder.
XII
84 1. Vaarsild, saltet 181 hl.
42 395
2. Anden Sild, saltet
955 446 735 313
3. Sild, letsaltet
4. Røget Sild kg. 187 640 131 528
5. Ansios hl. 2 521 7 381
6. Tørfisk kg. 18 379 550 • 19 355 362
7. Klipfisk
30 179 500 43 503 122
8. Anden saltet Fisk hl. 80 625 101 099
9. Tran
120 482 142 613
10. Rogn
47 198 63 869
Fiskeguano kg. 2 002 850 6 394 814
12. Fiskemaver
1 480 9 060
13. Fiskemel
3 020 • 2 301
14. Fisk, fersk: Laks
186 650 • 265 816
15. - - Makrel
2 884 050 1 681 826
16. Sild
76 410 116 946
17. anden
18. Laks, røget
950 1 070
19. Hummer Tus. • Stkr.
922 1 086
B. Værdier.
1. Vaarsild,ltet Kroner
2. Anden Sild, saltet
3. Sild, letsaltet
4. Røget Sild
5. Ansios
6. Torfisk
Oversigtstabel over Udførselen
2 3I 4
I Gjennemsnit :
1871-1875. 1876-1880. 1881-1885. 1886- 1890.
54 109
728 299
200 352
11 202
15 079 086
37 705 998
108 352
116 075
51 775
7 521 882
16 169
1 290
426 636
1 755 350
1 571 645
1 646
1 038
{
79 964
861 901
1 506 144
15 641
18 138 722
45 914 588
130 421
194 801
62 163
7 777 000
15 086
1 085
672 660
1 558 506
9 193 066
975 840
1 301
879
1 218 200 790 400 707 200 500 300
14 692 600 12 115 900 11 029 300 9 859 700
51 200 42 100 64 000 296 200
174 500 434 200 426 700 376 200
6 035 300
10 7. Klipfisk
015 500
8. Anden saltet Fisk
699 400
9. Tran
5 687 400
10. Rogn
1 739 900
11. Fiskeguano
379 700
12. Fiskernaver
1 200
13. Fiskemel
1 000
14. Fisk, fersk : Laks
292 900
15. - Makrel
550 400
16. - - Sild
14 000
17. - - anden
18. Laks, røget
1 800
19. Hummer
2831,100
6 010 000
13 533 800
854 800
5 540 500
1 576 500
1 014 200
8 600
700
408 900
352 200
34 700
2 100
418 700
5 819 500
14 947 200
827 400
5 237 100
1 332 000
1 132 500
18 900
1 400
587 800
368 700
302 300
3 100
452 700
6 157 700
• 14 906 600
1 120 700
5 581 100
1 034 400
882 400
20 500
1 300
925 60Q
252 400
746 500
372 000
2 600
481 600
Oversigt.
1- 5. Sildefiskerier Kroner
6 -13. Torskefiskerier
14-19. Andre Fiskerier
Ialt Kroner
16 136 500
24 559 400
1 142 200
41 838 100
13 382 600
28 539 100
1 216 600
43 138 300
12 227 200
29 316 000
1 714 600
43 257 800
11 032 400
29 704 700
2 780 700
43 517 SOO

af Fiskevarer 1871-1892.
XIII
7
I hvert af Aarene:
1888. 1889. 1890. 1891. 1892.
44 691
843 637
1 799 392
12 069
20 434 150
42 817 520
129 558
201 583
52 023
7 845 490
13 429
1 025
732 000
2 873 430
9 362 740
1 256 020
602
935
402 200
10 815 500
449 800
391 500
6 719 500
15 414 300
1 099 200
5 609 900
988 400
863 000
16 800
1 200
951 600
344 800
936 300
502 400
1 200
561 200
12 059 000
30 712 300
3 297 500
46 068 800
24 029
1 030 666
1 774 147
19 809
18 346 960
47 479 240
126 380
207 498
51 720
6 944 160
15 564
735
692 360
871 290
7 360 580
1 165 530
801
760
144 200
10 721 200
283 900
531 900
6 095 100
16 617 700
1 290 800
5 726 900
801 700
833300
21 800
900
1 003 900
130 700
515 200
407 900
1 600
455 900
11 681 200
31 388 200
2 515 200
45 584 600
153 065
676 080
2 196 686
16 991
18 565 870
55 577 120
150 917
236 701
87 706
8 630 680
12 720
528
758 610
1 161 680
6 210 450
664 400
1 222
660
994 900
9 319 000
395 400
321 400
6 703 200
17 784 700
1 593 400
6 811 800
1 052 500
1 078 800
19 100
800
1 137 900
209 100
403 700
232 500
2 400
429 000
11 030 700
35 044 300
2 414 600
48 489 600
133 820 90 858
651 521 1 011 467
3 468 3 747
1 558 703 2 089 891
11 854 16 141
14 400 100 20 887 780
45 069 600 48 622 370
136 049 134 894
181 691 227 800
42 447 65 567
7 102 290 6 946 030
14 882 19 041
11 554 7 501
1 026 790 810 970
1 135 740 623 420
9 026 790 8 910 270
745 020 573 680
1 326 478
567 588
1 338 200 590 600
8 409 700 9 135 100
34 700 41 200
311 700 250 800
237 800 403 000
5 995 900 6 473 400
18 478 500 16 531 600
1 733 200 1 585 000
5 953 600 6 256 700
776 800 1 265 400
894 900 854 400
22 300 28 600
17 300 11 300
1 386 200 1 135 400
204 400 112 200
677 000 490 100
260 800 200 800
2 700 1 000
379 700 370 400
10 332 100
33 872 500
2 910 800
47 115 400
10 420 700
33 006 400
2 309 900
45.37 000
Produits de la pêche.
A. Quantités.
1. Hareng d'hiver salé.
2. Autre hareng salé.
3. Hareng demi-salé.
4. Hareng fumé.
5. Anchois.
6. Morue sèche.
7. - salée.
8. Autre poisson salée.
9. Huile de morue.
10. Rogue.
11. Engrais de poisson.
12. Tripes -
13. Farine -
14. Saumon frais.
15. Maquereau frais.
16. Hareng frais.
17. Autre poisson frais.
18. Saumon fumé.
19. Homards.
B. Valeurs.
1. Hareng d'hiver salé
2. Autre hareng salé.
3. Hareng demi-salé.
4. Hareng fumé.
5. Anchois.
6. Morue sèche.
7. - salée.
8. Autre poisson salé.
9. Huile de morue.
10. Rogue.
11. Engrais de poisson.
12. Tripes - --
13. Farine -
14. Saumon frais.
15. Maquereau frais.
16. Hareng frais.
17. Autre poisson frais.
18. Saumon fumé.
19. Homards.
Résumé.
1- 5. Pêches du hareng.
6-13. Pêches de la morue.
14-19. Pêches autres.
Total.

Vaarsild, saltet pr. hl.
Blandsild
Fedsild
Brislingsild -
■••
Islandsk Sild
Tørfisk - kg.
Klipfisk - -
Tran - hl.
Rogn
Fiskeguano - kg.
Fisk, fersk : Laks -
- Makrel -
- Sild . .
anden - -
Hummer . . . pr. 100 Stkr.
Kr. .0.
18.9.0
•11.50
17.20
. 6.80
0.31
0.32
39.40
25.30
0.16
1.55
0.21
0.30
38.60
Kr. 0.
15.00
10.00
16.10
5.50
16.00
0.40
0.40
46.20
28.10
0.15
1.40
0.21
0.29
14.00
XIV
Gruppen «anden Sild, saltet» opløses for Aarene 1888-1892 saaledes, SOM
efterfølgende Tabel viser:
Sorter.
A. Kvantum.
Blandsild
Fedsild
Brislingsild
Islandsk Sild
Sild, ikke særskilt opg.
B. Værdi.
Ialt
Blandsild
Fedsild
Brislingsild
Islandsk Sild
Sild, ikke særskilt opg.
Ialt
2 3
1888. 1889. 1890.
hl. hl. hl. hl.
Kr. 0.
7.20
7.00
12.00
5.80
8.50
0.34
0.32
28.70
17.10
0.11
1.40
0.17
0.08
0.38
56.00
Kr. 0. Kr. 0.
9.00 6.00
13.00
6.00
10.00
0.33
0.35
10.50
7.00
7.00
0.33
0.35
27.80 27.60
19.00
0.11
1.30
0.12
0.10
0.40
60.00
_15.50
0.12
1.45
0.15
0.07
0.35
60.00
4I 5
1891. 1892.
1 108 8 231
814 679 997 886 621 447 549 198 854 471
12 590 17 345 23 770 10 677 4 880
1 907 1 421
14 461 14 014 30 863 90 538 143 882
843 637 1 030 666 676 080 651 521 1 011 467
Kr. Kr. . Kr. Kr. Kr.
10 000 7410G
10 590 800 10477 800 8 886 700 7 414 200 7 861 100
75 500 121 400 154 500 80 100 48 80G
19 100 9 900
130 100 112 100 277 200 905 400 1 151 100
10 815 500 10 721 200 9 319 000 8 409 700 9 135 100
Tabel over de ved Beregningen af de udførte Fiskevarers Værdi
1876-1892 benyttede Gjennemsnitspriser.
Fiskevarer.
1 I 2 3 4 , 5 I 6
I Gjennemsnit :
1876-80. 1881-85. 1886-90.
1888.
1889. 1890.
Kr. 0.
6.50
14.30
6.50
0.36
0.32
28.80
12.00
0.12. 5
1.50
0.18
0.06. 5
0.35
65.00
Kr. 0.
10.00
9.00
13.50
7.50
0.42
0.41
32.80
18.30
0.12. 6
1.35
0.18
0.07. 5
0.35
67.00
hl.
or Aarene
7 8
1891. 1892.
Kr. 0.
6.50
9.00
9.20
10.00
0.31
0.34
27.50
19.30
0.12. 3
1.40
0.18
0.05. 5
0.35
63.00

Tabelværk.

Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Skrei-
2
Tabel 1. Opgave over Deltagelsen i Skrei-,
af Kystfiskerierne efter de
2
Antal Fiskere.
Fedsild- Makrel-
fiskerierne.fiskerierne. fiskerierne.
3 5 6
Skrei- Fedsild- 2) Vaarsild - 3)
fiskerierne. fiskerierne.
yeerdiudbytte
fiskerierne.
I. Rigets Bygder 101 659 28 437 3 117 15 272 073 2 192 634 2 449 797
II. Bygderne amtsvis.
Smaalenene
Akershus
Buskerud
Jarlsberg og Larvik . . . .
Bratsberg
Nedenes
Lister og Mandal
Stavanger
Søndre Bergenhus
Nordre Bergenhus
Romsdal
Søndre Trondhjem
Nordre Trondhjem
Nordland
Tromso
Finmarken
III. Bygderne fogderivis.
Idde og Marker
Moss
Aker og Follo
Buskerud
Jarlsberg
Larvik
Bamle
Nedenes
Mandal
Lister
Jæderen og Dalene .
Ryfylke
Sendhordland . . . ... . ..
Nordhordland
Hardanger og Voss
Sogn
Send- og Nordfj ord
■••
2 620
2 310
4 324
15 098
2 258
1 860
40 306
4 366
28 517
77
410
354
1 714
5 788
1 960
14 444
3 690
61
35
18
912
131
230
996
714
20
■■•
1 501 812
266 836
48 905
21 350
2 450
192 000 2 768 458 450
94 180 8 996 33 643
344 280 25 155 51 790
2 890 073 39 577 261
265 742 465 018
186 991 82 010 25 730
6 802 403 1 451 710
826 679 117 400 32 770
3 669 725 5 800
•
Ialt 101 659 28 437 3 117 15 272 073 2 192 634 2 449 797
•
•
200
2 420 77
650 b. 240
1 660 170
220 24
4 104 330
•
• ■■
•
61
35
18
170
742
131
230
358
638
564
150
20
3 000
189 000 2 768
18 300 3 996
75 880 5 000
7 520 275
336 760 24 880
1 442 950
58 862
81 724
185 112
48 905
21 350
2 450
6 000
452 450
31 927
1 716
600
51 190
1) Opgaven omfatter de samme Fiskerier som i tidligere Aargange, idet det daglige Fiske
4 Væsentlig Sommerfiskerier efter Sei, Lange, Brosme, Uer etc.
A n in . Hvor b. er sat foran et Tal, betegner det, at Tallet er beregnet i det statistiske

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
paa Fiskepl4dsene betalte Priser. 1)
7 8
angivet i Kroner.
Brisling
og andet
Smaasil dfiske.
9
11
11111111•1111111■011111111.
12 13
Makrel-
Laks- og Andre
Hummer- Østers- Til-
Søørret-Fiske- fiskerierne.
fiske.rier. 4)
fangst. fangst. sammen.
Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
330 344 392 459 777 858 3 057 490 313 460 7 600 24 793 715 I. Rigets Bygder.
1 850
15 300
17 800
2 866
1 750
600
172 978
34 775
29 715
-20 290
10 620
21 800
7 730 11 020 15 145 6 920
3 375 3 585 6 129
1 200 24 113 11 425 140
86 884 23 850 30 639 26 950 250
16 900 12 408 21 700 9 265
28 820 26 835 6 040 44 284 2 000
171 516 82 406 50 630 • 80 555
75 818 80 372 27 333 88 567 2 400
216 113 074 59 190 30 518 2 750
60 095 28 327 11 667 40
55 386 88 096 14 594 160
163 502 66 679
41 302 23 220
38 931 527 326
7 524 318 729
33 455 1 776 882
1 544 477
28 389
54 678
438 275
110 928
129 329
388 157
1 100 686
377 342
551 069
3 108 437
971 561
359 253
8 820 370
1 324 902
5 485 862
330 344 392 459 V77 858 3 057 490 313 460 7 600 24 793 715 Ialt.
1 200 7 730 2 512 9 625 3 920
650 8 508 5 520 3 000
15 300 3 375 3 585 6 129
17 800 1 200 24 113 11 425 140
2 866 16 204 14 569 17 344 11 350 250
70 680 9 281 13 295 15 600
1 750 16 900 12 408 21 700 9 265
28 820 26 835 6 040 44 284 2 000
400 94 065 44 900 42 750 42 000
200 77 451 37 506 7 880 38 555
730 71 318 37 539 8 373 38 167
172 248 4 500 42 833 18 960 50 400 2 400
2 860 216 34 841 • 4 300 17 566 2 000
13 495 71 652 54 89012952 750
18 420 6 581
6 620 24 864 1 877 3 073 40
23 095 35 231 26 450 8 594
1 467 937
76 540
28 389
54 678
144 307
293 968
110 928
129 329
224 115
164 042
165 127
935 559
116 006
236 335
25 001
44 869
506 200
II. Bygderne amts-
vis.
Smaalenene.
Akershus.
Buskerud.
Jarlsberg og Larvik.
Bratsberg.
Nedenes.
Lister og Mandal.
Stavanger.
Sondre Bergenhus.
Nordre Bergenhus.
Romsdal.
Søndre Trondhjem.
Nordre Trondhjem.
Nordland.
Tromso.
Finmarken.
III. Bygderne fogderivis.
Idde og Marker.
Moss.
Aker og Follo.
Buskerud.
Jarlsberg.
Larvik.
Bamle.
Nedenes.
Mandal.
Lister.
Jæderen og Dalene.
Ryfylke.
Søndhordland.
Nordhordland.
Hardanger og Voss.
Sogn.
&Ind- og Nordfjord.
som Regel fremdeles ikke er medtaget. 2) o : Sommer- og Hestsild. 3) o : Vaarsild- (og Vintersild).
Centralbureau.
1*

Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Sondmor
Romsdal
Nordmor
Fosen
Guldalen
Strinden og Selbu
Stjer- og Værdalen
Inderoen
Nam dalen
Sondre Helgeland
Nordre Helgeland
Salten
Lofoten og Vesteraalen
Senjen og Tromso
Alten
Hammerfest
Tanen
Varanger
Vardo
IV. Herrederne.
Id Berg
Skjeberg
Hvaler
Borge
Glemminge
Onso
Raade
Rygge
Moss
Vestby
Aker
Bærum
Smaalenene.
Akershus.
4
Tabel I (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-, •
1 2
Antal Fiskere.
3 II
af Kystfiskerierne efter de
4 5 6
Værdiudbytte
Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsild-
fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne.
8 934
1 931
4 233
2 258
1 860
182
1 860
131
38 133
4 366
229
11 181
7 130
674
9 303
1 055
36
623
5 223
60
505
380
955
625
2 640
3 744
7 160
900
3 690
11.
11.
11.
11.
1 871 347
354 246
664 480
265 742
186 991
37 960
273 197
5 684
6 485 562
826 679
29 962
1 106 064
625 390
103 668
1 804 641
111
150
5730
32 770
5 800
Ialt 101 659 28 437 3 117 15 272 073 2 192 634 2 449 797
Ialt
Ialt 35
11.
61
.11
11.
16 997
240
22 340
401 308
2 250
61 460
17 000
29 010
36 000
44 820
487 600
913 350
5 940
117 400
Værdiudbyttet af det i Vinteren 1891-92 opfiskede Kvantum 350 000 hl.
61
24
40 450
400
1 1 400 000
2 100
15 000
43 862
501 812

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
paa Fiskepladsene betalte Priser.
7 81 9I 10 11I 12 13
angivet i Kroner.
Brislingog
andet
Smaasildfiske.
14 940
1 700
3 650
7 260
3 360
21 800
Makrel-
fiskerierne.
330 344 392 459
■••
250
1 200 7 480
650
1 850 7 730
2 700
15 300 675
15 300 3 375
Laks- og
Soorretfiske.
777 858
2 112
400
Andre
Fiskerier.
14 757 30 970
13 565 14 896
27 064 42 230
120 089 66 679
43 413
4 446
927
35 929 23 220
14 112 190 477
9 781 25 940
8 846 103 438
6 192 207 471
7 524 318 729
5 220 95 789
5 070 1 122 264
6 450 100 404
16 715 71 000
387 425
1 250
2 840
4 418
11 020
1 785
60
1 740
3 585
5
Hummer-
fangst.
3 057 490 313 460
6 000
2 500
1 125
600
1 800
2 190
930
15 145
6 129
6 129
12 914
800
880
3 920
3 000
11.
6 920
Østers-
fangst.
60
100
■••
7 600
Til-
sammen.
1 962 096
385 697
760 644
861 078
2 250
108 233
47 176
29 937
282 140
287 369
796 518
1 031 318
6 705 165
1 324 902
136 771
2 233 398
732 244
191 383
2 192 066
24 793 715
2 112
47 100
2 900
1 413 725
2 100
15 000
48 712
1 800
5 030
5 998
1 544 477
4 485
22 164
1 740
28 389
Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Sondmor.
Romsdal.
Nordmor.
Fosen.
Guldalen.
Strinden og Selbu.
Stjor- og Værdalen.
Inderoen.
Namdalen.
Sondre Helgeland.
Nordre Helgeland.
Salten.
Lofoten og Vesteraalen.
Senjen og Tromso.
Alten.
Hammerfest.
Taller".
Varanger.
Vardo.
Ialt.
IV. H errederne.
Smaalenene.
Id.
Berg.
Skjeberg.
Hvaler.
Borge.
Glemminge.
Onso.
Rande.
Rygge.
Moss.
Ialt.
Vestby.
Aker.
Bærum.
Ialt.
Akershus.

Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Lier
Reken
Hurum
Buskerud.
Jarlsberg og Larvik.
Strømmen
Skoger
Sande
Botne
Vaale
Borre
Stokke
Sem
Nett ers
Tj eme
Sandeherred
Tjolling
Fredriksværn
Brunlanes
Bratsberg. 1)
Skalds
Bamle
Eidanger
Nedenes.
Sendeled
Dybvaag
Troms
Hiss
Fjære
Landvig
Eide
Vestre Moland
Høvaag
■•■
■■••
6
Tabel I (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,
af Kystfiskerierne efter de
1 2 I 3 M 4
Antal Fiskere.
Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei-
12
158
22
100
260
360
75
56
•
•
5 6
Fedsild-
• Værdiudbytte
Vaarsild-
fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne.
•
, k
18
Ialt 18
Ialt • 912 ■•• 266 836
Ialt 131 •••
••■
•
2 250
13 500
5 600
Ialt 230 21 350
•
3 370
304
78 050
64 000
48 500
36 400
36 212
21 500
27 405
48 905
1) Lensmændenes Opgaver ere supplerede med Opgave fra Byerne Kragere og Langesund.
30
24
12
36
12
18
33
65
•

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
paa Fiskepladsene betalte Priser.
7 8 10 11 12 I 13
angivet i Kroner.
Brislingog
andet
Smaasildfiske.
1 000
16 800
17 800
Makrel-
fiskerierne.
11.
1 200
Laks- og
Seerretfiske.
18 240
2 128
3 745
Andre
Fiskerier.
225
11 200
Hummer-
fangst.
140
1 200 24 113 11 425 140
1 880 996 230
1 000
-
500
4 200 1 800 -
850
- 918
792
-
751
-
_
- 2 980 373
396
- - 1 800 50
204 2 523 300 100
240
2 866
1 750 12 400
4 500
1 750 16 900
16 000 160 12 090 11 200
1 080 5 000 1 400
12 500 6 822 6 000 8 000
32 500 - 1 595 3 000
24 600 2 459 700 3 200
86 884 23 850 30 639 26 950
2 358
6 000
4 050
8 700
3 600 1 800
4 000 5 800
400 3 975
2 200 2 700
600 2 000
2 070 800
6 300 756
9 650 304
28 820
6 000
15 700
3 640
5 625
12 408 21 700 9 265
26 835
2 550 11.
360
2 750
380
6 040
5 540
7 500
5 775
1 250
2 250
1 000
2 970
1 280
16 719
østers-
fangst.
250
250
2 000
44 284 2 000
Til-
sammen.
Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Buskerud.
18 240 Lier.
4 693 Røken.
31 745 Hurum.
54 678 Ialt
3 106
1 000
6 500
1 768
1 543
3 353
5 866
3 431
117 740
71 480
81 822
73 495
67 171
438 275
47 648
59 230
4 050
110 928
21 040
26 400
21 175
5 625
7 150
3 600
6 200
11 086
27 053
129 329
Jarlsberg og Larvik.
Strømmen.
Skoger.
Sande.
Botne.
Vaale.
Borre.
Stokke.
Sem.
f Nottero.
Tjornø.
Sandeherred.
Tjolling.
Fredriksværn.
Brunlanes.
Ialt.
Bratsberg. ')
Skaatø.
Bamle.
Eidanger.
Ialt.
Nedenes.
Søndeled.
Dybvaag.
Trome.
Hiso
Fjære.
Landvig.
Eide.
Vestre Moland.
Høvaag.
Ialt.

Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Lister og Mandal.
Tveid
Oddernes
Sogne
Halsaa og Hartmark
S . U nda l
{Valle Sogn .. . .
Spangereid Sogn
Vanse
Herred
Lyngdal
Kvinesdal
Nes og Hittere
Ialt
Stavanger.
Sogndal
Egersund
Ogne
Haa
Klep
Høiland
Haaland
Hetland
Hole
Fossan
Strand
Finne
Rennese
Mostere
Skudenes ..... • • • • • • • • •
Aakre
Avaldsnes
Torvestad
Skaare
Tysvær
Bokn
Skjold
Vass
Vikedal
Nerstrand
Sjernero
Fister
Aardal
Hjelmeland
Jelse
Sand
Suldal
8
Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,
af Kystfiskerierne efter de
1I 2 3 4 5 6
Antal Fiskere.
Værdiudbytte
Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsild-
fiskerierne. fiskeri erne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne.
. 1 100
323
14
21
404
24
4
206
996
329
200
35
2 250
200
2 450
200 3 000 6 000
320
1 000
40
150
105 000
24 000
60 000
840
37 1 928
•.
69 850
12 276
370 324
Ialt 2 620
77 714 192 000 _ 2 768 458 450
1) Herunder indbefattet 3 Mand paa i Baad fra Kristiansand. Af ovenstaaende Beleb,

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
paa Fiskepladsene betalte Priser.
7 89 10 11 12 13
angivet i Kroner.
Brislingog
andet
Smaasildfiske.
Makrel-
fiskerierne.
400 1) 84 540
4 125
5 400
39 318
200 3 240
435
34 458
600 171 516
Laks- og
Soorret-
fiske.
Andre
Fiskerier.
Hummer-
fangst.
8 200
13 750 5 500 3 850
5 200 350 4 000
13 600 11 100 19 500
1 550 7 800 3 850
2 600 18 000 10 800
14 281 17 125
3 932 1 320 9 700
2 800 4 800 5 900
1 662
14 831 1 760 5 830
82 406 50 630 80 555
Østers-
fangst.
27 333 88 567 2 400
••■
Til-
sammen.
8 200
108 040
13 675
49 600
13 200
31 400
72 974
18 392
13 935
1 662
57 079
388 157
8 45 138 328 4 508 570
58 544
730
1 300)
5 680
1 500
1 263
500
800
2 400
77 000
27 750
28 300
19 950
5 805
23 400
2 590
4 500
172 978 75 818
12 370
7 400
8 311
3 000
1 950
1 784
1 061
876
2 688
4 053
1 458
7 136
1 105
2 300
600
5 916
b. 2 800
600
850
2 731
2 880
3 479
516
SO 372
3 253
300
1 250
3 000
3 900
15 000
1111M111■111M•
Kr. 84 540, kommer paa disse Fiskere Kr. 600.
■••
60
12 650 51 673
3 270 13 560
2 164 10 475
1 980
9 625 24 625
2 320 4 270
8 764
2 400 4 961
1 221 2 097
7 582 86 123
8 100 144 429
3 000 28 458
21 000 462 960
500 4 033
2 500 5 600
3 000
357 83 333
1 200 4 000
3 000 3 000
840 29 190
29 150
700 23 381
400 9 085
3 479
516
1 100 686
Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Lister og Mandal.
Tveid.
Oddernes.
Sogne.
Halsaa og Hartmark.
Valle Sogn
Spangereid S.
} • Undal.
Vanse.
Herred.
Lyngdal.
Kvinesdal.
Nes og Hittero.
Ialt.
Stavanger.
Sogndal.
fEgersund.
iOgne.
Haa.
Klep.
Heiland.
Haaland.
Hetland.
Hole.
Fossan.
{
Strand.
Finne.
fRenneso.
Olostero.
Skudenes.
Aakre.
{
Avaldsnes.
(Torvestad.
1Skaare.
Tysvær.
Bokn.
(Skjold.
Vass.
Vikedal.
Nerstrand.
Sjernere.
Fister.
A ardal.
Hjelmeland.
Jelse
Sand.
Suldal.
Ialt.

Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Søndre Bergenhus.
Kvinnherred
Skaanevik
Etne
Fjelberg
Sveen
Valestrand
Finnaas
Stord
Fitje
Tysnes
Fuse
Os
Fane
Austevold
Sund
Fjeld
Aarstad
Askeen
Haus
Bruvik
Hosanger
Hammer
Alversund
Herbe
Manger
Lindaas
Masfjorden
Ullensvang
Ulvik
Graven
Eidfjord
Viker
Jondal
lEvanger
Nordre Bergenhus.
Leikanger
Balestrand
Vik
Kirkebo
Lavik og Brekke
Gulen
Sulen
Hyllestad
10
Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,
Skrei-
af Kystfiskerierne efter de
2 3 4 5I 6
Antal Fiskere.
Fedsild- Makrel-
Skrei-
fiskerierne fiskerierne. fiskerierne.fiskerierne. •
Værdiudbytte
Fedsild- Vaarsild-
fiskerierne. fiskerierne.
500 b 240 20 13 300 3 996 31 927
150 5 000
320
500
600
240
70
100
11.
■••
22 500
21 000 1 800
■••
■••
22 000
10 380
Ialt 2 310 410 20 94 180
120
100 24
•■•
3 200
8 996
■••■
1 116
600
33 643
2 830
4 690 275 600

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
paa Fiskepladsene betalte Priser.
7 8 9 I 10 11 12 13
angivet i Kroner.
Brislingog
andet
. Smaasildfiske.
600
800
300
1 160
400
3 300
2 250
1 000
3 445
750
1 000
1 350
1 200
15 000
1 920
300
34 775
600
720
300
1 160
870
2 970
Makrel-
fiskerierne.
216
Laks- og
Soorretfiske.
11 785
1 450
250
2 100
2 008
6 586
10 093
569
350
1 275
24 354
8 700
4 200
2 625
6 340
3 900
3 500
328
14 000
2 000
80
2 300
464
3 330
487
Andre
Fiskerier.
500
500
3 300
16 600
Hummer-
fangst.
3 500
3 000
216 113 074 59 190 30 518
1 600
4 100
5 700
4 000
3 690
2 510
3 264
690
30 000
960
6 700
1 150
727
192
2 406
10 828
400
2 500
1 240
1 000
250
3 510
1 692
Østers-
fangst.
2 000
350
.11
400
2 750
1 693
1 380 40
Til-
sammen.
11 977
1 450
850
3 400
5 214
71 313
400
17 593
3 809
1 750
21 775
2 250
52 170
64 792
10 845
2 625
6 340
4 650
3 500
328
41 400
22 480
1 430
1 200
17 300
2 384
3 630
487
377 342
2 200
4 100
6 420
4 300
10 523
11 092
6 234
Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Sondre Bergenhus.
Kvinnherred.
Skaanevik.
Etne.
Fjelberg.
ISveen.
Walestrand.
Finnaas.
Stord.
Fitj e.
Tysnes.
Fuse.
Os.
Fane.
j Austevold.
lSund.
Fjeld.
f Aarstad.
tAskoen.
Haus.
Bruvik.
Hosanger.
Hammer.
Alversund.
fHerlo.
1Manger.
Lindaas.
Masfjorden.
Ullensvang.
Graven.
Eidfjord.
Vikor.
Jondal.
/Evanger.
Ialt.
Nordre Bergenhus.
fLeikanger.
1Balestrand.
Vik.
Kirkebo.
Lavik og Brekke.
Gulen.
Sulen.
Hyllestad.

12
Fiskerier
1892. Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Skrei-
2
Antal Fiskere.
Fedsild- Makrel-
af Kystfiskerierne efter de
4I 5 6
Skrei- Fedsild.-
fiskerierne.fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne.
Værdiudbytte
Vaarsild-
fiskerierne.
Askvold
25
1 000
4120. Vevring
70 120
13 200
Kinn
Bremanger
1 259 120
175 600 8 400
Selje
2 400
126 000
Daviken
350 90
30 040 3 280
Eid
Stryn
Indviken
4 400
14 990
16 000
5 000
10 800
Ialt 4 324 354
344 280 25 155 51 790
Romsdal.
Vannelven
Sande
Hero
Ulstein
Volden
Orsten
Hjørundfjord
Sunnelven
Stranden
Stavdal en
Sokkelven
Ørskog
Skodje . . . . ... . ..... .
Borgund
Haram
Roald
Vestnes
Vold
Eid
Grytten
Veø
Eresfjord og Vistdalen
Nesset
Bolsø
FrEenen
Akero
Sandø
Bud
Kvernes
Frei
Øre
Stromsneset
Tingvold
Øksendal en
Sundalen
Stangvik
Surendalen
Aure
Halse
Tusteren
Edo
Ialt
979
2 179
410
•••
1) 3 214
1 276
876
420
280
590
641
2 1 600
86
220
357
75
11.
317
36
100
400
104 700
355 537
160 499
1) 816 679
253 042
180 890
2 560
1 657
5 460
1 320
12 500
2 633
80
43
186 334 2 640
15 098 1 714 2 890 073 39 577 261
■••1
240
79 268
43 252
113 131
• 118 595
2) 478 146 7 200
1) Herunder indbefattet 1 289 Mand paa 46 Baade og 99 Skøjter fra Aalesund. Af
Kvantum udgjorde 1 884 000 Fisk. 2) Herunder indgaar ogsaa Fisket for Grip Sogn.
111
11.
150
11.

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
paa Fiskepladsene betalte Priser.
7 8 9
angivet i Kroner.
Brislingog
andet
Smaasildfiske.
2 600
370
11 700
700
6 500
1 225
29 715
Makrel-
fiskerierne.
Laks- og
Soorretfiske.
Andre
Fiskerier.
1.1 10 750 5 950
8 543 5 500
1 158 1 200
9 500 12 000
3 100 1 800
500
1 680
60 095 28 327
2 940
1 282
11 667
13
10 11 12
Hummer-
fangst.
1 222
3 150
Østers-
fangst.
•■•
40
13
Til-
sammen.
27 640
48 005
203 580
167 350
49 720
7 000
2 905
551 069
Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Askvold.
IVevring.
1K inn.
Bremanger.
Selje.
Daviken.
Eid.
f Stryn.
Illidviken.
Ialt.
5 200
300
500
720
500
240
400
6 000
1 080
300
1 400
1 900
1 750
20 290
619
4 384
1 912
560
200
530
287
836
1 268
2 115
540
1 360
146
1 930
146
330
550
2 100
128
1 026
585
1 800
4 270
700
7 440
1 500
800
b. 5 000
b. 3 000
1 700
136
150
3 300
968
2 250
820
55 386
1 500
1 550
2 500
3 800
200
100
1 150
200
1 200
3 200
8 500
7 070
296
800
3 000
4 200
200
5 400
1 000
3 500
-
400
900
6 500
450
4 680
25 800
88 096
4 546
5 110
408
1 200
1 650
11.
400
400
430
150
300
14 594
60
100
160
9 260
113 372
373 662
168 659
1 260
300
1 920
600
287
836
2 468
11 315
540
834 819
442 798
2 420
442
330
1 650
5 100
128
1 026
1 985
85 268
47 722
118 931
120 695
496 716
1 500
800
5 000
3 000
2 100
1 036
150
22 300
1 418
8 980
217 644
3 108 437
Romsdal.
Vannelven.
Sande.
Hero.
Ulstein.
Volden.
Ørsten.
Hj erundfj ord.
Sunnelven.
Stranden.
Stavdalen.
Sokkelven.
Ørskog.
Skodje.
Borgund.
fHaram.
1Roald.
Vestnes.
Vold.
Eid.
Grytten.
Vet).
Eresfjord og Vistdalen.
Nesset.
Bolso.
Froenen.
Akero.
Sandø.
Bud.
Kvernes.
Frei.
Øre.
Strømsneset.
Tingvold.
Øksendalen.
1Sundalen.
Stangvik.
Surendalen.
Aure.
Halse.
Tusteren.
Edo.
Ialt.
ovenstaaende Beløb 816 679 Kr. kommer paa disse Fiskere 449 862 Kr.; det af dem opfiskede

Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fisk e-
rierne ere foregaaede.
Sondre Trondhjem.
Osen
Roan
Stoksund
Aafjorden
Bjugn
Froifin
Hitteren
Fillan
Hevne .......... . • • • • • • •
Orlandet •
Rissen
Stadsbygden
Melhus
Børsen
Buviken
Byneset
Leinstranden
Strinden
Ialt
Nordre Trondhjem.
Nedre Stjordalen
Leksviken
Frosten
Værdalen
Aasen
Levanger
Ytterøen
Mosviken ogjMosviken S.
Verran tVerran S.
Inderoen
Sparbuen
Skei
Egge
(Beitstaden S. •
Beitstaden kAas S
V emundvik
Klingen
Fosnes
Flatanger
Nære
Vikten
Leka
Kolvereid
Foldereid
14
Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,
af Kystfiskerierne efter de
1 2 3 4 5 6
Antal Fiskere.
Værdiudbytte
Skrei. Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsild-
fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne.
591
1 667
2 258
83
40
1 737
1 060
1 335
308
280
440
950
500
260
90
60
180
40
190
20
75
5 788
100
160
100
20
500
35
b. 20
400
150
90
45
340
.11
92 582
173 160
265 742
13 070
4 762
169 159
Ialt 1 860 1 960 186 991
78 000
6 150
90 000
9 750
35 588
70 740
88 000
13 000
10 080
2 250
23 000
7 000
11 900
560
19 000
465 018
3 750
5 250
6 806
1 200
17 500
2 000
550
8 960
4 000
7 200
4 800
20 000
82 010
21 600
4 130
■.■
25 730

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
paa Fiskepladsene betalte Priser.
7 819 10 11 12 13
angivet 1 Kroner.
Brislingog
andet
Smaasildfiske.
7 260
•
•
•
•
3' 360
Makrel-
fiskerierne.
Laks- og
Soorret7
fiske.
Andre Hummer- østers-
Fiskerier. fangst.
15
•
fangst.
•
10 620 163 502 66 679
•
•
•
•
•■■•
•
•
■■•
•
•
•
10 000
3 100
10 400
5 877
15 014
2 650
48 850
19 598
4 600
13 900
625
21 850
6 038
1 280
2 203
963
120
735
72
100
23 662
3 765
6 560
1 400
442
41 302
21 100
1 300
7 000
21 529
2 400
4 500
8 000
600
250
•
•
•••
2 250
1 520
5 700
12 100
1 650
23 220
•
•
•
•
■••
•
••■
•
•
•
•
•
Til-
sammen.
201 682
10 550
114 660
210 316
53 002
77 890
144 850
33 198
14 930
2 250
36 900
8 625
33 750
3 920
25 038
971 561
22 880
5 953
6 213
6 800
4 130
1 200
120
17 500
2 735
550
8 960
72
4 100
33 112
18 355
190 981
13 500
22 092
359 253
Sondre Trondhjem.
IOsen.
Roan.
Stoksund.
Aafj orden.
Bjugn.
Froien.
f Hitteren.
tFillan.
Hevne.
Ørlandet.
Rissen.
Stadsbygden.
Melhus.
Børsen.
Buvi ken.
Byneset.
Leinstranden.
Strinden.
Ialt.
Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiske-
Herne ere foregaaede.
Nordre Trondhjem.
Nedre Stj ordalen.
. Leksviken.
Frosten.
Værdalen.
Aasen.
Levanger.
Ytterøen.
IMosviken S.1Mosviken
Verran S. fog Verran.
Inderoen.
iSparbuen.
kSkei.
Egge.
Beitstaden S.1Beit-
Aas S.J staden.
fVemundvik.
tKlingen.
Fosnes.
Flatanger.
Nære.
1Vikten.
Leka.
f Kolvereid.
‘Foldereid.
Ialt.

Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Nordland.
Bindalen
Brønne
Vega
Velfjorden
Tjøtta
Vefsen
Alstahaug
Hero
Donnes
Nesne
Mo
Lure
Trænen
Redo
Melo
Gildeskaal
Beieren
Bode
Sorfolden
Nordfolden—Kj erring° • •
Steigen
Hammer()
Tysfjorden
Lødingen
Ankenes
Evenes
Vaagan
Gimse
Borge
Valberg S
{Borge S
Buksnes
Flakstad
Være
Hadsel
Bo
Øksnes
Sortland
Dverberg
Ialt
16
Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen 1 Skrei-,
1 2 I 3 II 4
A ntal Fiskere,
af Kystfiskerierne efter de'
6
Værdiudbytte
Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsild-
fiskerierne. fiskerierne fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne• fiskerierne.
50
•••
132
91
1 286
443
40
69
••■■
62
21 435
570
1 212
5 147
3 351
1 628
2 171
2 153
466
40 306
600
1 550
300
40
100
b. 50
1 390{
100
264
1 740
250
2 120
2 400
460
60
500
1 500
120
200
40
b. 50
400
10
200
14 444
•■•
13 040
■.■ 24 920
21 043
■••■ 124 000
■•• 126 194
1 960
{ 4 020
■•■•
■••
1 664
■••
971 300
165 525
■■•• 338 795
1 372 500
1 921 900
532 208
420 860
627 500
134 974
6 802 403
4 000
36 000
1 500
720
1 500
1 100
87 000
600
10 000
315 000
75 000
486 410{
250 000
107 380
15 860
3 000
47 500
3 200
750
130
600
3 000
560
900
1 451 710
••■

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
paa Fiskepladsene betalte Priser.
17
7 8 I 9 10 11 12 13
angivet i Kroner.
Brislingog
andet
Smaasildfiske.
Makrel-
fiskerierne.
Laks- og
Seerretfiske.
Fiskerier.
3 824 2 200
4 200 43 000
72 28 800
200 1 600
2 000 17 377
1 016
2 800
97 500
5 600 b. 7 000
1 794 12 000
1 402 2 840
985 4 100
3 455 26 790
2 080 26 200
312 6 114
1 260 15 534
409 3 900
540 200
Andre Ruminer-
490 22 500
300 2 200
1 000 5 600
250 3 300
70 8 160
420
2 402 15 030
19 700
640 25 000
1 098 8 200
16 285
72
240 106 196
38 931 527 326
fangst.
11.
Østers-
Til-
fangst. sammen.
•■■•
■••■
10 024
83 200
43 412
2 520
20 877
1 016
2 800
123 520
120 643
.600
147 794
445 436
82 045
520 675
278 280
113 806
32 654
8 973
740
70 490
5 700
978 650
169 075
347 155
1 372 920
1 939 932
551 908
28 640
430 718
643 785
972
241 410
8 820 370
Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Nordland.
Bindalen.
Bronno.
Vega.
Velfjorden.
Tjøtta.
Vefsen.
Alstahaug.
Here.
f Donnes.
1Nesne.
Mo.
f Lure.
1Trænen.
Rode.
Melo.
f Gildeskaal.
1,Beieren.
Bodo.
Sorfolden.
Nordfolden—Kj erringø.
Steigen.
Ham m erø.
I Tysfj orden.
Ledingen.
jAnkenes.
lEvenes.
Vaagan.
Gimse.
IValberg S. Borge.
Borge S.
Buksnes.
Flakstad.
Være.
Hadsel.
Bo.
Øksnes.
Sortland.
Dverberg.
Ialt.

18
Fiskerier
189 2. Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Troms0.
Kvæfjord
Trondenes
Bjarke
Ibbestad
Salangen
Dyre
Ser-Reisen
Trane
Berg
Hilleso
Lenviken
Malangen
Balsfjorden
Tromsosundet . . .
Lyngen
Karise
Helge
Skjerve
Nord-Reisen
Kvænangen
Finmarken.
Alten
Talvik
Loppen og Øksfjord
Hasvik
Hammerfest 1)
Kvalsund
Maas°
Kjelvik
Kistrand
Lebesby
Tauen
Nmsseby .
Vadso
Sydvaranger
Varde 3)
Ialt
Ialt
af Kystfiskerierne efter de
1I 2 3 4 6
Antal Fiskere.
Værdiudbytte
Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsild-
fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne.
200
25 000
178 460 ■••• 21 010 16 000 1 920
412 100 65 025 330
90 1 000 ••• 19 050 14 000
466
12 870
60 390 1 762 1 500
2 000 580 510 050 36 000 24 000
250 60 43 060 400
20 300 ••• 2 360 4 000
•••
•••
50
110
20
114
4 023
8 160
800
6 500 1 000
285 33 100 •••
187
20 750
510 73 800 ••1
50
1 044
164 ••• 23 485 5 850
4 366 3 690 826 679 117 400 32 770
•••
••• 3 000
229 29 962 2 800
774 ••• 137 553 ,•••
893 30 046 •••
270
7 470
6 884
608 226
2 360 322 769 ••
581
6 449
■•••
62 520
554 830
100 8 040 ••• ■••
602 96 230 •••
72
7 438
9 303 ••• 1 804 641 •■• •••
28 517 3 669 725 5 800
1) Herunder Hammerfest By. Af ovenstaaende 893 Fiskere kommer 46 paa Byen, af
2) Herunder Vadsø By. Af ovenstaaende 602 Fiskere kommer '240 paa Byen af ovenstaaende
'
9 303 Fiskere kommer 5 274 paa Byen, af ovenstaaende 1 804 641 Kr. og 387 425 Kr. resp.

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
paa Fiskepladsene betalte Priser.
l§
7 1 8 1 10 11 12 13
angivet i Kroner.
Brislingocr
anuet
3-
,-,
Smaas ildfisk.
e
Makrel-
Laks- og
r,
oøørretfiskerierne
* n ,ske.
Andre Hummer- Østers- Ti l-
Fiskerier. fangst. fangst. sammen.
Piskerier
1892.
.1.41CLIILI,LIGIG, IL V VII 1 10.P.,
Herne ere foregaaede.
Troms0.
- - 672 - - - 25 672 Kvæfjord.
739 3 900 - - 43 569 Trondenes.
- 127 7 600 - - 73 082 Bjarkø.
- 80 5 350 - 38 480 Ibbestad.
- - - 4 000 16 870 Salangen.
Dyre.
4 000 - 750 6 500 - - 14 512 Sør-Reisen.
Trane.
- - i 600 11 000 - - 582 650 Berg.
- - i 750 6 700 - - 51 910 Hillese.
150 800 - 7 310 Lenviken.
10 800 - 280 - - 11 080 Malangen.
- - - - Balsfjorden.
- 316 24 279 _ 29 418 Tromsøsundet.
7 000 - 45 900 - - 68 560 Lyngen.
- - 16 500 - 49 600 Karim
- 117 500 - 138 250 Helge.
- 900 35 500 - - 110 200 Skjervo.
- 3 600 - - 4 644 Nord-Reisen.
- 160 29 600 • - - 59 095 Kvænangen.
21 800 - 7 524 318 729 - - 1 324 902 Ialt.
Finmarken.
- 1 020 7 579 - 8 599 Alten.
- 4 200 51 550 - - 58 750 Talvik.
- - - 36 660 - 69 422 Loppen og Oksfjord.
- 640 82 111 220 304 Hasvik.
- - 3 540 141 862 - - 175 448 Hammerfest.')
- - 400 25 730 - - 33 600 Kvalsund.
- 40 640 786 - 1 249 052 Maasø.
- .. - 200 886 - - 523 655 Kjelvik.
- 450 30 889 - - 31 339 Kistrand.
_ - 400 56 744 - 119 664 Lebesby.
5 850 42 170 - - 602 850 Tauen,
- 200 1 490 ._ 9 730 Næsseby.
. - 51 253 - 147 483 Vadsø. 2)
16 655 19 747 - 43 840 Sydvaranger.
- 60 387 425 - 2 192 126 Vardo. 3)
- 33 455 1 776 882 5 485 862 Ialt.
ovenstaaende 30 046 Kr., 3 540 Kr. og 141 862 Kr. resp. 1 288 Kr., 340 Kr. og 48 880 Kr.
96 230 Kr. og 51 253 Kr. resp. 41 550 Kr. og 18 300 Kr. ) Herunder Varde By, Af ovenstaaende
1 121 500 Kr. og 284 500 Kr. 2*

Fiskerier
189 2.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
1. Rigets Bygder . . . .
II. Bygderne amts-
vis.
Stavanger
Sondre Bergenhus
Nordre Bergenhus
Romsdal
Sondre Trondhjem
Nordre Trondhjem
Nordland
Tromso
Finmarken
III. Bygderne fogderivis.
med
20
Tabel 2. Nærmere Opgaver over Deltagelsen
a) Opgave over Antallet af Fiskere og Baade
1 6 II 7
Antal
Fiskere.
101 .659
med
Deraf udrustede
med
Garn. Line. Snore.
med
Garn
og andre
Redskaber.
med
Line og
Snore.
Antal
Baade.
25 673 29 933 18 806 13 095 14 152 24 176
2 620 570 1 750 - 300 - 760
2 310 1 790 520 836
4 324 600 9 345 3 250 120 911
15 098 4 847 2 904 3 495 3 069 783 2 565
2 258 1 283 827 148 474
1 860 476 151 128 892 213 478
40 306 17 482 18 994 2 260 1 043 527 9 358
4 366 395 2 035 - 983 953 1 323
28 517 20 4 090 9 961 3 558 10 888 7 471
8
Der-
med
Garn.
4 195
118
100
708
197
91
2 886
90
5
Ialt 101 659 25 673 29 933 18 806 13 095 14 152 24 176 4 195
Jeederen og Dalene . • • •
Ryfylke
Sondhordland
Nordhordland
Sogn
Send- og Nordfjord ...
Sondmor
Romsdal
Nordmor .. .
Fosen
Namdalen
Sondre Helgeland
Nordre Helgeland
Salten
Lofoten og Vesteraalen
200
2 420
650
1 660
220
4 104
8 934
1 931
4 233
2 258
1 860
182
1 860
131
38 133
570
600
2 549
1 532
766
1 283
476
121
647
5
16 709
1 750
9
2 037
267
600
151
11
500
126
18 357
450
1 340
100
245
2 137
1 358
827
128
4
2 256
200
100
-
3 250
2 033
1 036
892
50
352
641
-
200
320
120
-
178
132
473
148
213
-
357
170
80
680
250
586
70
841
1 365
268
932
474
478
29
486
48
8 795
118
100
388
199
121
197
91
18
105
1
2 762
Deraf: i Opsynsdistriktet
590 under Opsynstiden.
30 092 12 404 14 672 2 256
170 7 148 2 146
udenfor Opsynsdistr.
samt i Distr. eft. Opsynst.
8 041 4 305 3 685
.11
51 16471 616
983 Senjen og Tromso
4 366 395 2 035
95 Alten
229
134
Hammerfest
11 181
1 906
Tauen
7 130
631
Varanger
674 20 654
Vardo
9 303
765
■••■
1 909
5 699
2 353
9531 32390
82
3 291 4 075 3 109
168 632 1 624
226 5
4 6 181 2 430
Ialt 1) 101 659 25 673 29 933
18 806
Heri iberegnet 175 Skøjter og andre Fangstfartoier med 1 658 Mand.
13 095 14 152 ')4176 4 195

i og Udbyttet af Skreifiskerierne.
21
samt over Fangstmængder i de større Landsdele.
9 10 11 12 11 13 14 15 16 -
af udrustede Fangstmængde.
med
Line.
med
Snore.
med
Garn og
med
andre Li ne og
Redskaber.
Snore.
Antal
Skrei.
Lever.
hl.
Rogn.
hl.
Solgte
Hoveder.
Fiskerier
1892
Landsdele, hvori Fiske
rierne ere foregaaede.
8 216 4 608 3 114 4 043 65 086 040 171 132 55 286 38 785 900 I. Rigets Bygder.
II. Bygderne amtsvis.
537 - 105 - 639 090 1 500 1 825 - Stavanger.
- 666 - 170 378 200 890 1 080 38 000 Sondre Bergenhus.
i 110 660 40 1 216 450 3 342 2 470 832 500 Nordre Bergenhus.
431 753 481 192 9 858 180 28 428 17 739 8 443 300 Romsdal.
- 211 66 874 900 2 547 1 581 324 000 Sondre Trondhjem.
52 56 . 183 96 722 500 1 800 712 300 000 Nordre Trondhjem.
5 344 711 260 157 25 634 500 66 508 27 899 16 040 000 Nordland.
577 318 338 3 448 000 9 895 1 514 140 000 Tromso.
i 274 2 101 1 107 2 984 22 314 220 56 222 466 12 668 100 Finmarken.
8 216 4 608 3 114 4 043 65 086 040 171 132 55 286 38 785 900 Ialt.
III. Bygderne fog.;
deny is.
-
537
-
-
-
i
264
51
116
-
52
3
138
47
5 156
4 135
-
170
496
30
80
372
381
211
56
-
2
_
709
709
80
25
-
-
660
305
176
-
183
8
139
-
113
103
-
-
80
90
40
-
36
18
138
66
96
102
_
55
55
9 090
630 000
73 200
305 000
29 950
1 186 500
6 475 800
1 127 880
2 254 500
874 900
722 500
138 500
1 088 500
21 000
24 386 500
16 250 000
b. 20
b. i 480
b. 170
b. 720
b. 80
3 262
18 766
3 575
6 087
2 547
1 800
520
3 740
53
62 195
39 400
b. 25
b. i 800
b. 210
b. 870
b. 60
2 410
12 921
1 379
3 439
1 581
712
250
1 144
17
26 488
17 400
-
-
38 000
-
832 500
5 519 000
815 000
2 109 300
324 000
300 000
-
197 000
13 000
15 830 000
12 200 000
Jæderen og Dalene.
Ryfylke.
Sondhordland.
Nordhordland.
Sogn.
Sond- og Nordfjord.
&indium..
Romsdal.
Nordmor.
Fosen.
Namdalen.
Sondre Helgeland.
Nordre Helgeland.
Salten.
Lofoten og Vesteraalen
Deraf • i Opsynsdistrikte
{ under. Opsynstiden.
1 021 - 10 - 8 136 500 22 795 9 088 3 630 000
f udenfor Opsynsdistr .
1 samt i Distr. eft.Opsynst
577 - 318 338 3 448 000 9 895 1 514 140 000. Senjen og Tromso.
50 - 32 - 167 000 338 - 40 000 Alten.
584 411 1 020 1 094 5 835 620 13 818 456 3 682 500 Hammerfest.
210 1 137 54 223 3 792 000 10 959 10 535 000 Tauen.
221 - - - 789 400 1 741 - 712 600 Varanger.
209 553 1 1 667 11 730 200 29 366 - 7 698 000 Vardo.
816 4 608 3 114 4 043 65 086 040 171 132 55 286 38 785 900 Ialt.

22
Fiskerier
1892. Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over
Landsdele, hvori Fiskerierne
ere foregaaede
Rigets Bygder
II. Bygderne amtsvis.
Stavanger
Sondre Bergenhus .. . ...
Nordre Bergenhus
Romsdal
Sondre Trondhjem
Nordre Trondhjern
Nordland
Tromso
Finmarken
• Ialt
III. Bygderne fogderivis
b) Opgave over Værdiudbytte og Gjen-
12 I 3 4 5
Fisk uden
Lever og
Rogn.
Kr.
12 496 135
161 750
75 880
284 410
2 275 780
216 086
158 920
5 485 047
710 355
3 127 907
Lever.
Kr.
1 852 054
12 000
7 120
33 090
333 093
27 444
20 332
806 262
107 306
505 407
12 496 135 1 852 054
Værdiudbytte.
Rogn.
Kr.
694 229
18 250
10 800
20 220
179 212
18 972
5 939
427 029
8 488
5 319
694 229
Solgte
Hoveder.
Tilsammen.
Kr. Kr.
229 655 15 272 073
192 000
380 94 180
6 560 344 280
101 988 2 890 073
3 240 265 742
1 800 186 991
84 065 6 802 403
530 826 679
31 092 3 669 725
229 655 15 272 073
2 Jæderen 590 og Dalene
160
Ryfylke
159 160 11 840
Sondhordland
14 840 1 360
Nordhordland
61 040 5 760
Sogn
6 260 720
Send- og Nordfjord
278 150 32 370
Sendmor
1 471 670 214 258
Romsdal
281 970 46 475
Nordmor
522 140 72 360
Fosen
216 086 27 444
Namdalen
158 920 20 332
Sondre Helgeland
29 020 4 740
Nordre Helgeland
219 283 41 164
Salten
4 850 514
Lofoten og Vesteraalen 5 231 894 759 844
250
18 000
2.100
8 700
540
19 680
115 882
17 651
45 679
18 972
5 939
4 200
11 850
255
410 724
-
-
380
-
6 560
69 537
8 150
24 301
3 240
1 800
-
900
65
83 100
3 000
189 000
18 300
75 880
7 520
336 760
1 871 347
354 246
664 480
265 742
186 991
37 960
273 197
5 684
6 485 562
Deraf: i Opsynsdistriktet
under 3 Opsynstiden
1
f 477 500490 500 261 000 61 000 4 290 000
udenfor Opsynsdistr. 1
samt i Distr. eft.Opsynst.f
1 754 394 269 344 149 724 22 100 2 195 562
710 Senjen og Tromso 355 107 306
Alten
26 720 3 042
Hammerfest
968 656 122 864
Tauen
527 925 96 315
Varanger
83 062 17 250
Varde
1 521 544 265 936
8 488
-
5 239
80
530
200
9 305
1 070
3 356
17 161
826 679
29 962
1 106 064
625 390
103 668
1 804 641
Ialt
12 496 135 1 852 054 694 229 229 655 15 272 073

28
Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne.
nemsnitspriser i de storre Landsdele.
Fisk uden
Lever og
Rogn
pr. 100 Stkr.
Kr. O.
19.20
25.31
20.06
23.38
23.09
24.70
22.00
21.40
20.60
14.02
Gjennemsnitspriser.
Lever
pr. hl.
Rogn
pr. hl.
Kr. O. Kr. Ø.
10.82I 12.56
8.00
8.00
9.90
11.72
10.78
11.29
12.12
10.84
8.99
10.00
10.00
8.19
10.10
12.00
8.34
15.30
5.61
11.03
Hoveder
pr. 100 Stkr.
Beregnet Pris
pr. 100
Stkr. Fisk i
rund
Tilstand.
Kr. O. Kr. O.
0.59
1.00
0.79
1.20
1.00
0.60
0.52
0.38
0.24
23.46
30.04
24.90
28.30
29.32
30.37
25.88
26.54
23.98
16.45
19.20I 10.82 12.56 0.59 23.46 Ialt.
28.49 b. 8.00 b. moo - 33.00
25.26 b. 8.00 b. 1.0.00 - 30.00
20.27 b. 8.00 b. 10.00 25.00
20.01 b. 8.00 b. 1.0.00 •1.00 24.88
20.90 b. 9.00 b. 9.00 25.11
23.44 9.92 8.16 0.79 28.38
22.73 11.42 8.97 1.26 28.90
25.00 13.00 12.80 1.00 31.41
23.16 10.63 13.28 1.15 29.47
24.70 10.78 12.00 1.00 30.37
22.00 11.29 8.34 0.60 25.88
20.88 9.12 16.80 27.41
20.15 11.01 10.36 0.46 25.09
23.10 9.70 15.00 0.50 27.07
21.45 12.22 15.50 0.52 26.59
21.40 12.45 15.00 0.50 26.40
21.56 11.82 16.47 0.61 26.98
20.60 10.84 5.61 0.38 23.98
16.00 9.00 0.50 17.94
16.60 8.89 11.49 0.25 18.95
13.92 8.79 8.00 0.20 16.49
10.52 9.90 0.47 13.13
12.97 9.06 - 0.22 15.38
19.20 10.82 12.56 0.59 23.-46 Ialt.
1
Figkerier
1 892.
Landsdele, hvori Fiskerierne
ere foregaaede.
I. Rigets Bygder.
II. Bygderne amtsvis.
Stavanger.
Sondre Bergenhus.
Nordre Bergenhus.
Romsdal
Sondre Trondhjein.
Nordre Trondbjem.
Nordland.
Tromso.
Finmarken.
III. Bygderne fogderivis.
Jæderen og Dalene.
Ryfylke.
Sondhordland.
Nordhordland.
Sogn.
Sond- og Nordfjord.
Sondmor.
Romsdal.
Nordmor.
Fosen.
Namdalen.
Sondre Helgeland.
Nordre Helgeland.
Salten.
Lofoten og Vesteraalen.
1. Deraf: i Opsynsdistriktet
under Opsynstiden.
J. udenfor Opsynsdistr.
samt i Distr. eft. Opsynst.
Senjen og Tromso.
Alten.
Hammerfest.
Tanen.
Varanger.
Vardo.

24 •
Fiskerier
1892.
Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen
i og Udbyttet af Skreifiskerierne.
c) Opgave over Antallet af Fiskere og Baade i H errede r, hvor mindst 500
Fiskere deltog i Fisket.
Antal Antal
Herreder. Herreder.
Fiskere. Baade.
Antal
Fiskere.
Antal
Baade.
100 Skudenes
b. b 300 Treenen
1 286 374
Torvestad
21 435 5 315
000 300
Skaare
570 92
Finnaas
1 212 162
Fjeld
5 147 1 020
Herlo
3 351 786
Manger
1 628 330
Bremanger
2 171 575
Selje
2 153 437
Sande
2 000 500
Hero
510 180
Borgund
774 205
Haram
893 311
Roald . .
6 884 1 771
Sande
2 360 691
Bud
581 191
Kvernes med Grip
6 449 1 400
Edo
602 200
Bjørnor
4 029 1 110
Freien
5 274 1 320
Vikten
Vaagan
knmso
500 180 Borge
500 200 Buksnes
600 200 Flakstad
Være
1 259 251 Be
2 400 500 Øksnes
979 168 Berg
2 179 377 Skjervo
3 214 442 Hasvik
1 276 180 Hammerfest
876 142 Maas°
590 78 Kjelvik
641 100 Lebesby
600 270 Tanen
2 633 662 Vadso
591 135 Vardo
667 339 Vardo By
1 737 I 449
d) Opgave over Antallet af Fiskere ved de enkelte Fi sk evær, forsaavidt
mindst 100 Fiskere deltog i Fisket.
Fiskevær.
Fedje
Kalvaag
Sandshavn
Fosnevaag
Seevik m. m
Kvalsvik
Runde
Furkenholm og Valkvæd
Gode og Dyb
Alnes
Giske og Giskegjærde.
Herred, hvori
beliggende.
Lindaas.
Bremanger.
Sande.
Hero.
Borgund.
Giskeodegaard og Staur .
-
nes
—
Bjernsund
Frwnen
Bud
Bud
1
Er ikke ind-
Grip
ordnet under
noget Herred.
Honningsø
Kvernes.
Antal
Fiskere.
240
550
480
726
454
173
104
341
154
300
171
179
396
249
329
175
Fiskevær.
Sande
Røeggen
Sveggen
Ringso
Bratvær
Koldholm
Raakholmene
Veiholmen
Hopen
Dyrnes—Raaket . . . .
Været og Almenningen
Halten
Titteren
Mausund og Bage
Sulen
Kya
Humlingvær
Sørgj eeslingen ..... • • • •
,Nordo
Herred, hvori
beliggende.
Kvernes.
—
Edo.
••••••••■
—
Bjørner.
Freien.
Vikten.
Antal
Fiskere.
148
115
142
129
659
145
158
578
135
393
152
428
336
283
213
240
167
1 122
243

Here.
Treenen.
— —
Rode.
—
Vaagan
Gimse.
Borge.
Buksnes.
Flakstad.
132
176
951
159
318
125
911
713
2 718
2 004
4 524
1 755
2 579
522
555
1 287
3 867
237
227
106
159
329
205
180
163
2 599
455
539
450
1 104
488
500
966
270
535
592
25
Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen
i og Udbyttet af Skreifiskerierne.
Fiskerier
1892
d) (Forts.). Opgave over Antallet af Fiskere ved de enkelte Fiskevær,
forsaavidt mindst 100 Fiskere deltog i Fisket.
Fiskevær.
Sandsundvær
Selvær
Huse
Sydholmen
Valvær
Myken
Raftsundet
Brettesnes
Østnesfj orden
Skraaven
Svolvær
Kabelvaag
Storvaagen
Ørsvaag
Ørsnes
Hopen og Kalle
Henningsvær
Vikero
Hofsund
Laukvik
Skokkelvikeerne
Eggum og Stenfjorden.
Borgevær
Sande
Kvalnes
Stamsund
Stene
Ure
Mortsund med Brandsholmen
Balstad
Nufsfjord
Sund
Reine
Moskenes
Servaagen
Aa
Herred, hvori
beliggende.
Antal
Fiskere.
Fiskevær.
Være
Rost
Hoyden
Nykvaag
Stromsjo
Lillee
Skjerdingstad
Sorsand og Vaaje
Nyksund
Andenes ......... .
Loksund m fl.
Brevik
Brevikbund
Mefjord
Kjødvik
Værene paa Rolfsø
Værene paa Ingo
Værene paa Hjelmse
Havesund og Maass .
Gjæsveer
Skarsvaag
Kjelvik
Honningsvaagene
Kjøllefjord
Skjøtningberg
Bones m fl.
Mehavn
Gamvik
Finkongkjeilen
Berlevaag
Baadsfjord
Makur
Syltefjord
Havningberg og Finvik
Kibergene
Kramvik
Skalelv—Sandskjær . . • •
Herred, hvori
beliggende.
Være.
Be.
Øksnes.
—
Dverberg.
Skjerve.
Hasvik.
--
Hammerfest.
Maaso.
--
Kjelvik.
--
—
Lebesby.
Tanen.
Varde.
Vadsø.
Antal
Fiskere.
678
950
253
103
168
610
280
449
461
181
510
406
258
280
226
423
2 606
911
120
2 330
390
813
979
143
237
111
887
1 336
531
1 489
283
149
1 253
875
1 216
155
180

26
Fiskerier
1892.
Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen
i og Udbyttet af Skreifiskerierne.
e) Opgave over Fangstmængden af Skrei i Her re d er, hvor den udgjorde
mindst 50 000 Stkr.
FangstFangst-
Herreder. mængde. Herreder. mængde. Herreder.
1000 Stkr.
1000 Stkr.
Skudenes
Aakre
Avaldsnes
Torvestad
Skaare
Finnaas
Austevold
Sund
Fjeld
Herle
Manger
Bremanger
Selje
Daviken
Sande
Hero
Ulstein
Borgund
Haram
Roald
Frænen
350
b.
80
200
53
90
75
100
550
500
116
333
1 094
414
3 158
760
717
255
Akere
Sande
Bud
Kvernes med Grip
Edo
Bjerner
Freien
Vikten
Vega
Here
Nesne og Dennes.
Traenen
Redo
Vaagan
Gimse
Borge
Buksnes
Flakstad
Være
Be
Øksnes
140
360
373
1 571
684
306
569
663
55
83
78
590
411
3 679
655
1 272
5 199
7 280
1 978
1 510
2 307
Dverberg
Trondenes
Bjarke
Ibbestad
Berg
Hines() . . . .
Karise
Helge
Skjerve
Kvænangen
Loppen og Oksfjord
Hasvik
Hammerfest
Muse
Kjelvik
Lebesby
Tanen
Næsseby
Vadso
Varde
Varde By
Fangstmængde.
1000 Stkr.
f) Opgave over Fangstmængden ved de enkelte Fisk ev ær. forsaavidt
den udgjorde mindst 25 000 Stkr.
Fi skevær.
Herred hvori
,
beliggende.
1000
Stkr.
Skrei.
Fiskevær.
Herred, hvori
beliggende.
506
92
283
80
2 000
160
160
100
350
133
167
667
175
3 179
1 769
390
3 335
67
741
4 930
6 800
1000
Stkr.
Skrei.
Fedje Lindaas 40 Vevang Kvernes. 42
Kalvaag Bremanger. 183 Stromsholm — 31
Sandshavn Sande. 182 Oro — 40
Fosnevaag Hero. 305 Teistklub—Hestholm . . . — 84
Sævik m. m — 217 Honningse — 154
Kvalsund — 25 Sande — 111
Kvalsvik — 73 Haaholm — 56
Runde — 67 Meldalsholm — 70
Furkenholm og Valkvmd Borgund. 200 Brunsvik — 67
Gode og Dyb — 115 Reeggen — 127
Alnes — 210 Sveggen — 140
Giske og Giskegjcerde . . -- 100 Øksnevaag ...,... 30
Giskeedegaard og Staur- Rings() Edo. 79
nes — 116 Hallere — 58
Bjernsun.d Frænen 255 Lyngvær 52
Bud Bud 135 Bratvær — 45
Er ikke ind- Raakholmene — 36
Grip ordnet under 330 Skarpnes — 40
I. nog, et Herred. J Veiholmen — 169
Aarsbog Kvernes. 31 Hopen — 33

27
Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen
i og Udbyttet ai Skreifiskerierne.
Fiskerier
189 2 .
f) (Forts.). Opgave over Fangstmængden ved de -enkelte Fisk ev æ r, forsaavidt
den udgjorde mindst 25 000 Stkr.
Fiskevær.
Dyrnes—Raaket
Vingsand
Bu ere
Skjerve og Besaker . .. .
Været og Almenningen
Halten
Titteren
Mausund og Bage
Sulen
Kya
Humlingvær
Serd eeslingen
Norde
Skjærvær
Sandsundveer
Selvær
Huse
Valveer
Myken
Raftsundet
Brettesnes
Skraaven
Svolvær
Kabelvaag og 8torvaagen
Ørsvaag, Ørsnes, Hopen
og Kalle
Henningsvær
Viken,
Hofsund
Laukvik
Skokkelvikeerne
Eggum og Stenfjorden .
Borgevær
Kalværet
Sande
Reines
Kvalnes
Stamsund—Stene
Ure
Balstad
Nufsfj ord
Sund
Reine .... . . . . . .......
Servaagen
Være
Røst
Hovden
Nykvaag
Stremsjo
Herred, hvori
beliggende.
Ede.
Bjørner.
Freien
Vikten.
Hero
Trænen.
—
Røde
V aagan
Gimse
--
Borge.
—
—
—
Buksnes
—
Flakstad
1000
Stkr.
Skrei.
66
42
55
49
95
227
64
85
50
83
60
383
65
49
83
180
395
295
116
35
225
432
325
1 080
1 165
402
260
275
120
92
362
176
91
246
120
184
1 778
771
2 650
1 000
1 470
2 400
2 410
748
1 230
390
144
280
Fiskevær.
Herred, hvori 1000
Stkr.
beliggende. Skrei.
Lilleo Bo.
Skjerdingstaxl —
Sersand og Vaaje Øksnes.
Nyksund
Andenes Dverberg.
Haugnes
Fiskenes —
Vaagsfj ord Ibbestad.
Øi fjord Hillese.
Sommere og Mikse .
—
Haaja in m – -
Kalfj ord Tromsø-
Loksund in fl
Seglvik
Brevik
Brevikbund
Sørvær
Galten og Aafjord
Mefjord
Kjødvik
Værene paa Rolfse
Værene paa Inga
Værene paa Hjelmse
Havesund og Maase
Snefjord
G,jæsveer
Skarsvaag
Kjelvik
Honningsvaagene
Sveerholt
Kjøllefjord
... • • •
Skj otningberg
Bones m fl
Mehavn
Gamvik
Finkongkjeilen
Berlevaag
Baadsfj ord
Makur
Syltefjord
Havningberg og Finvik
Persfj ord og Smaaværene
Kibergene
Kramvik
Store Ekkerø
Vestre Jakobselv
Skalelv—Sandskjær ..
Bugenes
sundet.
Skj erve.
Kvænangen.
Hasvik.
Hammerfest.
Muse.
--
Kjelvik.
Lebesby.
Tanen.
—
Varde.
—
Vadsø.
90
38
371
520
235
116
62
80
30
70
30
25
350
60
365
187
40
65
55
60
218
1 785
354
39
50
624
154
782
698
50
128
115
42
1 650
430
325
800
159
139
1 192
1 304
114
1 530
500
103
69
259
31

Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiskerierne
ere foregaaede.
I. Rigets Bygder
II. Bygderne amtsvis.
Stavanger
Sondre Bergenhus
Nordre Bergenhus
Romsdal
Søndre Trondhjem
Nordre Trondhjem
Nordland
Tromso
Ialt
III. Bygderne fogderivis.
28
Tabel 3. Nærmere Opgaver over Deltagelsen
Antal
Fiskere.
28 437
77
410
354
1 714
5 788
1 960
14 444
3 690
28 437
a) Detaillerede Opgaver
2I 3 4 5
Deltagelsen i Fiskerierne.
Garnfiskere.
Deraf var
17 296
50
680
4 055
1 255
8 245
3 011
17 296
Notfiskere.
Antal
Garnbaade.
11 141 7 061
77
410
304
1 034
1 733
705
6 199
679
11 141
10
365
1 665
- 592
3 210
1 219
77 Ryfylke
77 -
b. Sendhordland
240
b. 240
Nordhordland
170 170 -
Sogn
24 - 24 -
Send- og Nordfjord
330 50 280 10
Sondraer
1 055 380 675 215
Romsdal
36
36
Nordmor
623 300 32,3 150
Fosen
5 223 3 490 1 733 1 420
Guldalen
60 60 30
Strinden og Selbu
505 505 215
Stjor- og Værdalen
380 380 180
Inderoen
955 675 280 287
Namdalen
625 200 425 125
Sondre Helgeland
2 640 2 440 200 1 010
Nordre Helgeland
3 744 2 790 954 1 100
Salten
7 160 2 340 4 820 875
Lofoten og Vesteraalen.
900 675 225 225
Senjen og Tromso
3 690 3 011 679 1 219
Ialt
7 061
28 437 17 296 11 141 7 061
Antal
Notlag.
856
5
22
28
69
117
51
517
47
856
5
16
6
2
26
42
2
25
117
23
28
16
65
421
15
47
856

og Udbyttet af Fedsildfiskerierne.
for de storre Landsdele.
6 78 9I 10
Fangst-
mængde.
Udbytte og Gjennemsnitspriser.
Deraf opfisket
med Garn. med Not.
Værdi-
udbytte.
20
Gj ennemsnitspris
pr. hl.
hl. hl. hl. Kr. Kr. O.
1 049 642 364 944 684 698 2 192 634 2.09
430 - 430 2 768 6.44
1 370 - 1 370 8 996 6.57
2 910 950 1 960 25 155 8.64
5 848 2 050 3 798 39 577 6.77
195 354 138 904 56 450 465 018 2.38
28 980 14 780 14 200 82 010 2.83
702 050 156 810 545 240 1 451 710 2.07
112 700 51 450 61 250 117 400 1.04
1 049 642 364 944 684 698 2 192 634 2.09
430 430 2 768 6.44
1 110 - 1 110 3 996 3.60
,260 260 5 000 19.23
50 50 275 5.50
2 860 950 1 910 24 880 8.70
2 475 800 1 675 16 997 6.87
28 - 28 240 8.60
3 345 1 250 2 095 22 340 6.68
169 260 112 810 56 450 401 308 2.37
1 000 1 000 2 250 2.25
25 094 25 094 61 460 2.45
6 850 6 850 - 17 000 2.48
9 230 6 430 2 800 29 010 3.14
12 900 1 500 11 400 36 000 2.79
28 810 25 200 3 610 44 820 1.56
205 200 111 200 94 000 487 600 2.38
465 800 19 200 446 600 913 350 1.96
2 240 1 210 1 030 5 940 2.65
112 700 51 450 61 250 117 400 1.04
1 049 642 364 944 684 698 2 192 634 2.09
Landsdele, hvori Fiskerierne
ere foregaaede.
I. Rigets Bygder.
Fiskerier
1892.
II. Bygderne amtsvis.
Stavanger.
Sondre Bergenhus.
Nordre Bergenhus.
Romsdal.
Sondre Trondhjem.
Nordre Trondhjem.
Nordland.
Tromso.
Ialt.
Ill. Bygderne fogderivis.
Ryfylke.
Sondbordland.
Nordhordland.
Sogn.
Send- og Nordfjord.
Sondmor.
Romsdal.
Nordmor.
Fosen.
Guldalen.
Strinden og Selbu.
Stjor- og Værdalen.
Inderoen.
Namdalen.
Sondre Helgeland.
Nordre Helgeland.
Salten.
Lofoten og Vesteraalen.
Senjen og Tromso.
Ialt.

80
Fiskerier
1892.
Tabel 3 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen
og Udbyttet af Fedsildfiskerierne.
b) Summariske Opgaver for Herreder, hvor mindst 200 Fiskere deltog i
Fisket eller Fangstmængden udgjorde mindst 1000 hl.
Herreder.
Finnaas
Vevring
Kinn
Bremanger .
Sande
Hero
Borguud
Aure
Bj erne!.
Aafjorden .
Bjugn
Freien
Hitteren
Fillan
Hevne
Ørlandet
Rissen
Stadsbygden.
Børsen
Buvik
Byneset
Strinden
Leksviken .
Frosten
Værdalen . . .
Inderoen
Sparbuen
Beitstaden. . .
Fosnes
Kolvereid .
Foldereid
Bindalen
Brenne
Fiskepladse. Herred, hvori
beliggende.
Stoksund
Snildfjord . .
Skillebotten
Ursfjord
Tjongsfjord.
Værangfjord. .
Mesøfjord . . . .
1 I 21 31 4
•
AntalGarn- Not_ Fangst-
Fi-mængde').
skere. baade. lag. M.
b 240
120
120
220
357
317
400
1 060
335
1 308
280
440
950
500
260
90
180
40
190
75
100
160
100
500
35
400
90
340
600
1 550
Stoksund.
Hevne.
&mum
—
Rode.
Mele.
10
50
100
150
180
110
240
20
80
400
250
100
40
60
30
90
25
50
80
40
200
17
60
50
300
600
16
10
10
7
9
21
8
26
5
43
15
20
4
4
••■
23
6
16
12
23
Antal
Fiskere.
975
970
1 080
470
1 400
200
100
1 110
1 400
1 050
255
780
1 000
2 500
52 000
4 750
35 500
1 300
5 740
35 370
25 000
4 000
5 600
11 500
3 500
3 400
6 554
1 250
3 500
1 700
3 500
1 000
4 480
1 800
10 000
2 000
24 000
Fangstmængde.
hl.
45 500
35 000
15 600
8 400
110 000
15 000
7 000
Herreder.
Vega
Tjøtta
Donnes
Nesne
Lure
Rode .... ..
Mele
Gildeskaal.
Beieren
Bodo
Sørfolden
Nordfolden-
Kjerringo
Steigen
Tysfjorden . .
Lødingen
Ankenes
Evenes
Vaagan
Hadsel
Sortland
Kvæfjord
Trondenes . .
Ibbestad
Salangen
Dyre
Sorreisen . .
Trane
Berg
Lenviken
Tromsosundet
Lyngen . . . . . .
Fiskepladse. Herred, hvori
beliggende.
Bjerangenfjord
Nordfolden . .
Gullesfjord . . .
Tresen—Lavangen
Kjosen
Antal
Fiskere.
1 23j 4
300
100
)1 390
264
1 740
250
}2 120
2 400
460
60
500
}1 500
120
200
400
200
200
460
1 000
466
390
580
300
20
114
Garnbaade.
Mele.
Nordfolden-
Kjerringo.
Kvæfjord.
Trondenes.
Lyngen.
50
40
500
100
370
70
120
200
20
200
300
35
b. 75
60
50
80
110
350
180
130
200
100
Summariske Opgaver for de betydeligere Fiskep 1 ad se,
forsaavidt Oplysning derom haves.
1) Fiskets Værdi herredsvis er opgivet i Tabel 1.
15
Notlag.
2f 3
Antal
Fiskere.
Fangstmængde.
hl.
600
fLoo
11 34 800
4 5 000
40 140 000
10 25 000
225 191 500
120 125 000
28 82 600
4 12 200
5 3 000
37 47 500
2 4 000
300
13 1 200
1 450
2 25 000
8 16 000
4 14 000
6 11 700
6 1 500
12 36 000
2 000
2 1 000
6 • 5 000
Fangstmængde.
hl.
150 18 000
60 12 200
200 25 000
760 16 000
114 5 000

Antal
Fiskere.
Deraf
fiskede
med
Drivgarn.
2
3
Herreder.
Antal
Antal Baade
Fangst-
med mængde 1).
Fiskere. Drivgarn.
Stkr.
Herreder.
Hvaler
Notters
Tjonacy
Tjølling
Fredriksværn
Brunlanes
Skaato
Bamle
Vestre Moland .
Tabel 4. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og
Udbyttet af Makrelfiskerierne.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
I. Rigets Bygder
II. Bygderne amtsvis
Smaalenene
Akershus
Buskerud
Jarlsberg og Larvik
Bratsberg
Nedenes
Lister og Mandal
Stavanger
Sondre Bergenhus
III. Bygderne fogderivis.
Idde og Marker
Aker og Follo
Buskerud
Jarlsberg
Larvik
Bamle
Nedenes
Mandal
Lister
J-æd eren og Dalene
Ryfylke
Søndhordland
Ialt
a) Detaillerede Opgaver for de større Landsdele.
61
158
100
260
360
75
56
33
19
40
25
65
90
26
14
6
2 I 3 • 4 I 5 6
24 930
BO 000
62 500
214 500
205 000
76 500
33 000
63 000
Antal
Baade
udrus tede
med
Dri vgarn
.
Fangstmængde.
Stkr.
Hevaag
Oddernes . . . .
Vanse
Nes og Hitters
Sogndal
Egersund
Ogne
Torvestad
Skaare
Deraf
opfisket
med
Drivgarn.
Stkr.
Antal
Fiskere.
65
323
404
206
329
200
150
Fiskets
Værdiudbytte.
Kr.
Antal
Baade
med
Drivgarn.
2 3
19
109
101
49
81
50
50
Fiskerier
1892.
I 7
Gj ennemsuitspris
pr. 100
Stkr.
Kr. Ø.
3 117 3 003 825 2 638 880 2 560 540 392 459 14.87
61 61
35
18
912 906
131 131
230 175
996 996
714 714
20 20
19
230
40
59
279
191
7
25 770
27 500
4 000
22 930
569 200 568 200
109 500 103 000
174 000 137 500
1 223 810 1 223 810
503 300 503 300
1 800 1 800
7 730
3 375
1 200
86 884
16 900
28 820
171 516
75 818
216
30.00
12.27
30.00
15.26
15.43
16.56
14.01
15.06
12.00
Ialt s 117 3 003 825 2 638 880 2 560 540 392 459 14.87
61 61 19 25 770 22 930 7 730 30.00
35 - 27 500 3 375 12.27
18 - 4 000 1 200 30.00
170 170 46 81 200 81 200 16 204 19.96
742 736 184 488 000 487 000 70 680 14.48
131 131 40 109 500 103 000 16 900 15.43
230 175 59 174 000 137 500 28 820 16.56
358 358 122 639 800 G39800 940G514.70
638 638 157 584 010 584 010 77 451 13.26
564 564 141 478 300 478 300 71 318 14.91
150 150 50 25 000 25 000 4 500 18.00
20 20 7 1 800 1 800 216 12.00
3 117 3 003 825 2 638 880 2 560 540 392 459 14.87
b) Summariske Opgaver for H erred e r, hvor mindst 50 Fiskere deltog
i Fisket, eller Fangstmængden udgjorde mindst 50 000 Stkr.
1) Fiskets Vær di herredsvis er opgivet i Tabel 1.
Fangst.mængde.
Stkr.
49 000
563 600
327 650
226 460
279 800
180 000
25 000

82
Fiskerier
1892.
Tabel 5. Nærmere Opgaver over Udbyttet af: 1. Vaarsildfiske,
4. Hummerfangst
a) Detaillerede Opgaver
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
1111■1111■•111111=1=1•111111•1•
2 3
11 4 5 6 7
1. Vaa-rsildfiske.
2. Brisling- og andet 3. Laks-
Smaasildfiske.
Fangst- Værdi- Gj .pris Fangst- Værdi- Gj .pri s Fangstmængde.
udbytte. pr. hi. mængde. udbytte. pr. hl. mængde.
hl. Kr. Kr. Ø. hl. Kr. Kr. Ø. kg.
124 I. Rigets Bygder 918 776 129 2 449 797 ' 3.16
330 344 2.64 743 192
II. Bygderne amtsvis
Smaalenene
Akershus
Buskerud
Jarlsberg og Larvik
Bratsberg
Nedenes
Lister og Mandal
Stavanger
Sondre Bergenhus
Nordre Bergenhus
Romsdal
Søndre Trondhjem
Nordre Trondhjem
Nordland
Tromso
Finmarken
11.13ygdernefogderivis
402 080
-
-
114 665
18 170
5 850
630
161 070
13 225
14 420
79
32 900
-
11 740
1 300
1 501 812
266 836
48 905
21 350
2 450
458 450
33 643
51 790
261
25 730
32 770
5 800
3.74
-
2.33
2.69
3.65
3.89
2.85
2.54
3.59
3.30
0.78
2.79
4.46
250
1 420
1 550
620
250
120
23 618
10 200
20 900
15 790
18 800
-
31 400
1 850
15 300
17 800
2 866
1 750
600
172 978
34 775
29 715
20 290
10 620
-
21 800
7.40
10.77
11.48
4.62
7.00
-
5.00
7.32
3.41
1.42
1.28
0.56
0.69
-
6 667
2 830
16 094
16 309
8 660
18 202
66 028
70 098
103 734
56 458
57 542
165 745
46 774
53 396
12 245
42 410
200 Idde og Marker
381 130 1 442 950 3.79
1 200
Moss
20 950 58 862 2.80 50 650
Aker og Folio
-
1 420 15 300
Buskerud
1 550 17 800
Jarlsberg
35 030 81 724 2.33 620 2 866
Larvik
79 635 185 112 2.32
Bamle
18 170 48 905 2.69 250 1 750
Nedenes
5 850 21 350 3.65
b. Mandal 80 - -
400
Lister
630 2 450 3.89 40 200
Jæderen og Dalene
1 500 6 000 4.00 730 730
Ryfylke
159 570 452 450 2.84 22 888 172 248
Sendhordland
12 375 31 927 2.58 1 990 2 860
Nordhordland . . . .
850 1 716 2.02 5 000 13 495
Hardanger og Voss
- 3 210 18 420
Sogn
100 600 6.00 7 900 6 620
Send- og Nordfjord
14 320 51 190 3.57 13 000 23 095
Søndmor
37 111 3.00 13 690 14 940
Romsdal
42 150 3.57 1 000 1 700
Nordmør
1 100 3 650
Fosen
-
13 200 7 260
G-uldalen
-
Strinden og Selbu
-
5 600 3 360
Stjor- og Værdalen
32 900 25 730 0.78
-
Inderøen
-
_
-
Namdalen
Søndre Helgeland
-
-
Nordre Helgeland
- -
Salten
- -
- -
Lofoten og Vesteraalen .
-
- -
Senj en og Tromso
11 740 32 770 2.79 31 400 21 800
Alten
1 300 5 800 4.46
-
Hammerfest
Tanen
-
Varanger
- - -
6.00
13.00
10.77
11.48
4.62
7.00
b. 5.00
5.00
1.00
7.52
1.44
2.70
5.74
0.84
1.78
1.09
1.70
3.32
0.55
0.60
-
-
_
0.69
1 318
5 349
2 830
16 094
10 083
6 226
8 660
, 18 202
34 270
31 758
33 296
36 802
30 807
65 772
7 155
23 458
33 000
16 416
14 019
27 107
126 319
-
39 426
3 418
806
42 550
18 670
14 265
11 977
8 484
12 245
7 320
6 650
6 600
21 840
Ovenanførte høie Priser er for Yngel og tyndskallede Østers fra de kunstige Østers-

2. Brisling- og andet Smaasildfiske, 3. Laks- og Seforretfiske,
og 5. Østersfangst.
for de større LandsdeIe.
8 9
og Søørretfiske.
Værdiudbytte.
Kr.
Gj.pris
pr. kg.
Kr. 0.
33
11 10J 11J 12J13 1 14J 15
4. Hummerfangst. 5. østersfangst.
Fangstmængde.
Stkr.
Værdiudbytte.
Kr.
Gj.pris
pr.100Stkr.
Kr. Ø.
Fangstmængde.
hl.
Værdi- Gj.pris
udbytte. pr. hl.
Kr. Kr. Ø.
Fiskerier
1892.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
549 777 858 1.05 446 313 460 • 57.05 128 7 600 59.37 I. Rigets Bygder.
II.Bygderne amtsvis.
11 020
3 585
24 113
23 850
12 408
26 835
82 406
80 372
113 074
60 095
55 386
163 502
41 302
38 931
7 524
33 455
1.65
1.26
1.50
1.46
1.43
1.47
1.25
1.15
1.09
1.06
0.96
0.99
0.88
0.73
0.61
0.79
15 800
200
60 797
20 000
80 054
131 022
141 971
58 093
17 662
23 847
6 920
140
26 950
9 265
44 284
80 555
88 567
30 518
11 667
14 594
43.80
70.00
44.33
46.32
55.32
61.48
62.38
52.53
66.06
61.20
10
25
18
69
1
5
250
2 000
2 400
2 750
40
160
Smaalenene.
Akershus.
Buskerud.
25.00 Jarlsberg og Larvik.
Bratsberg.
80.00 Nedenes.
Lister og Mandal.
133.33 Stavanger.
39.86 Søndre Bergenhug.
40.00 Nordre Bergenhus.
32.00 Romsdal.
Søndre Trondhjem.
Nordre Trondhjem.
Nordland.
Tromso.
Finmarken.
III. Bygd. fogderivis.
2 512
8 508
3 585
24 113
14 569
9 281
12 408
26 835
44 900
37 506
37 539
42 833
34 841
71 652
6 581
24 864
35 231
14 757
13 565
27 064
120 089
43 413
4 446
927
35 929
14 112
9 781
8 846
6 192
7 524
5 220
1.91
1.59
1.26
1.50
1.44
1.49
1.43
1.47
1.31
1.18
1.12
1.16
1.13
1.09
0.92
1.06
1.07
0.90
0.97
1.00
0.95
1.10
1.30
1.15
0.84
0.76
0.69
0.74
0.73
0.61
0.71
9 800
6 000
200
28 300
32 497
20 000
80 054
68 500
62 522
60 472
81 499
32 973
25 120
5 002
12 660
20 093
2 000
1 754
3 920 40.00
3 000 50.00
140 70.00
11 350 40.11
15 600 48.00
9 265 46.32
44 284 _ 55.32
42 000 61.31
38 555 61.67
38 167 63.11
50 400 61.84
17 566 53.27
12 952 51.56
3 073 61.44
8 594 67.88
12 914 64.27
800 40.00
880 50.17
■••■
10
25
18
24
45
1
3
b. 2
•••
250
2 000
2 400
2 000
750
40
60
100
Idde og Marker.
Moss.
Aker og Follo.
Buskerud.
25.00 Jarlsberg.
Larvik.
Bamle.
1) 80.00 Nedenes.
Mandal.
Lister.
Jæderen og Dalene.
1)133.33 Ryfylke.
1) 83.33 Søndhordland.
16.67 Nordhordland.
Hardanger og Voss.
40.00 Sogn.
Sønd- og Nordfjord.
20.00 Søndmor.
b. 50.00 Romsdal.
Nordmor.
Fosen.
Guldalen.
Strinden og Selbu.
Stjør- og Værdalen.
Inderoen.
Namdalen.
Sondre Helgeland.
Nordre Helgeland.
Salten.
Lofoten og Vesteraalen.
Senjeu og Tromso.
Alten.
5 070
6 450
16 715
0.76
0.98
0.77
Hammerfest.
Tauen.
Varanger.
banker i Søndeled, Strand og Tysnes Herreder.

Fiskerier
84
189 2 .
Tabel 5 (Forts.). Nærmere Opgaver over Udbyttet
af: 1. Vaarsildfiske, 2. Brisling- og andet Smaasildfiske,
3. Laks- og Seorretfiske, 4. Hummerfangst og 5. østersfangst.
b) Summariske Opgaver for H errede r, hvor større Fiske foregik.
I. Brisling- og anden Smaasild.
Herreder.
Vikedal
Hyllestad
Selje
Eid (Nordfjord)
Vannelven
Ørskog
Bjugn
Herreder.
Herreder.
Nettere
Tjomo
Tj oiling
Dybvaag
Hovaag
Halsaa og Hartmark
Søndre Undal
Vanse ..... . . . . . . ..... . .
Fangstmengde 1).
hl.
7 500 Leinstranden
4 500Dyrs
4 200Sør-Reisen
6 000 Trans
4 300 Malangen
8 000 Lyngen
13 200
Fangstmængde 1).
Stkr.
28 000
16 000
15 000
25 709
30 000
25 000
27 322
Herreder.
2. Laks- og Søørret.
Fangstmængde 1)
Herreder.
kg.
Lier 12 200 Vevring
Tjølling 4 548 Kinn
Bamle 4 200 Selje
Sondeled 6 050 Hero (Sondmor)
Troll's 4 000 Akers
Tveid. 5 030 Kvernes
Oddernes 9 860Strømsneset
Sogne 4 000 Osen
Halsaa og Hartmark 12 030 Roan
Vanse 11 786 Stoksund
Nes og Hitters 12 904 Aafjorden
Sogndal 4 010 Bjugn
Egersund Froien
11 200
Ogne Hitteren
Haa 6 870 Fillan
Klep 7 416 Ørlandet
Torvestad
Rissen
5 677
Skaare Stadsbygden
Vikedal 4 965 Børsen
Sand 4 067 Byneset
Kvinnherred 10 698 Strinden
Finnaas 6 213 Fosnes
Fitje 8 744 Flatanger
Austevold Næro
21 807 Sund
Vikten
Fjeld 7 500 Bindalen
Aarstad
Bronno
4 200
Askoen Dønnes
Bruvik 7 080 Nesne •
Halo ÌGil deskaal
13 000
Manger I
Talvik
Vik 4 823 Hammerfest
Kirkebo 4 050 Tanen
Lavik og Brekke 4 000 Sydvaranger
Askvold 7 960
3. Hummer.
Herreder.
Herred
Egersund
Ogne
Haaland •
Torvestad
Skaare
Finnaas
1) Fiskets Vær di herredsvis er opgivet i Tabel i.
Fangstmengde.
hl.
5 600
20 000
5 400
6 000
Fangstmængde.
kg.
7 800
9 500
4 549
4 270
7 440
b. 5 000
12 500
4 120
b. 10 500
6 641
15 014
b. 49 330
21 073
4 300
13 000
19 000
6 126
26 962
4 890
7 616
4 780
5 300
8 000
4 296
6 000
5 950 •
5 850
21 740
Fangstmængde.
Stkr.
15 000
18 600
16 623
35 000
18 953

Beretninger
O m
192.

Tjomo Herred
Hvaler —
Onsø
1. Beretning om Makrelfisket ved Uleholmene i TjeImo
i Jarlsberg og Larvik Amt.')
Fiskernes Hjemsted
(Afgiven af vedkommende Opsynsbetjent.)
Opsynsbetjenten har under 18de Juli 1892 afgivet nedenstaaende Beretning:
Opgave over Makrelfisket ved Tjomo i Sommeren 1892 2).
Fiskere. Baade.
24
16
118
Antal
6
4
30
Ialt 158
40
Opfisket
Kvantum.
Stkr,
12 000
8 000
60 000
80 000
Samtnes
Værdi efter
Priserne paa
Stedet.
Kr.
2 400
1 600
12 000
16 000
38 af Baadene havde en Besætning af 4 Mand, 2 af 3 Ma,nd, paa hver
Baad kom 44 Drivgarn.
Foruden ovenanførte Baade og Mandskaber har omtrent 25 Snekker med
2 Mands Besætning fra forskjellige Steder været beskjaeftigede som Opkjøbere.
Den hovedsagelige Fangst er i Daeksbaade og Snekker afsendt til Kristiania,
Drammen, Tønsberg, Horten, Fredrikshald og Fredrikstad. Fisket er drevet 20
25 Kilometer i Syd af Svenor og begyndte 18de Mai og sluttede 9de Juli.
Naar Garnfisket ophorer, afseiler samtlige Garnbaade og Snekker til sine Hjem-
1 Angaaende Fiskerierne i Sma al en e nes, Akers hus og Bu skerud Amter samt
de øvrige Fiskerier i Jarlsbe rg og Larvik Amt henvises til Tabellerne.
2 Tabellens Form er bleven forandret i det statistiske Centralbureau.

38
steder, derfor kan ingen Oplysning gives om Dorgfiskets Størrelse. Sidstnævnte
Fiske drives herfra kun af Lodse under Lodstjenesten som Binæring og kun til
eget Husbrug. For ulovligt Brændevins- eller Øludsalg er Ingen mulkteret, ei
heller er Nogen, saavidt vides, forulykket ved Bedriften. Arrestationer har ikke
fundet Sted. I Fisketiden var enten Storm eller Stille med stærk vestgaaende
Strøm, som var til Hinder for Bedriften.
2. Beretning om Fiskerierne i Lister og Mandal Amt.')
Distrikter.
(Afgiven af Amtmanden den 14de September 1893.)
Fiskere.
Antal
aabne
Baade.
A. Makrelfisket.
Dæksbaade.
Opfisket
Kvantum.
Stykker.
Heraf har
Fiskerne
solgt.
Stykker.
Gjennemsnitspris
pr. 100
Stykker.
Fiskets
samlede
Værdi.
Kr. O. Kr.
Garnfiske.
1Kristiansand 3
4 000
107 Oddernes
320
1
559 600
Søgne
14
6 33 000
Halsaa og Hartmark.. 21
7 43 200
Lyngdal
4
1 2 900
6Herred 24
27 000
Vanse
404 4 97 327 650
Nes og Hittere
206
49 226 460
4 000
550 000
33 000
43 200
2 800
26 507
259 500
226 460
15
15
12.50
12.50
15
12
12
15.20
600
83 940
4 125
5 400
435
3 240
39 318
34 458
Dorgfiske.
Oddernes
Halsaa og Hartmark
Vanse
Nes og Hitters
Fiskets samlede Værdi
Tilsammen 996 5 274 1 223 810 1 145 467 13.65 171 516
25
42
8
3
7
3
2
Tønder.
338
62
76
7 100 2)
14 200
2 883 e)
3 773
27 956
199 472
1) Angaaende Fiskerierne i Br atsb erg og Nedenes A mter henvises til Tabellerne.
2) Fisken var da virket til Handelsvare.
3) 3 Fartøier med Mandskab fra Vanse men hjemmehørende andetsteds fiskede desuden
70 Tender til Værdi, Tønder og Salt incl., Kr. 3 255.

Fra Toldstederne 1) er udskibet:
fra Kristiansand 64 688 Stykker 2) af Værdi Kr. 7 250 (38 000)
- Farsund 7 167 Snes — - 18 276 (19 300)
- Flekkefjord 62 595 Kg. - 13 910 (11300)
39
Fra Mandal er heller ikke mar udskibet Makrel 3).
Sum Kr. 39 436 (68600)
I de nærmest foregaaende Aar er der
fisket for udskibet for
1887 Kr. 176 080 Kr. 105 570
1888 - 280 490 - '231111
1889 - 216 980 - 100 717
1890 - ‚267060 - 88 934
1891 ‚291630 - 90 959
Det bemærkes, at den her meddelte Opgave over Udskibningen, ligesom i
forrige Aarsberetning, kun gjælder Makrel i fersk Tilstand. Af saltet Makrel
er udskibet ikke ubetydelige Partier, navnlig til Amerika. Fra Kristiansand er
saaledes, udenfor hvad der er ankommet dertil pa,a Toldpas fra andre Byer og
videre sendt til Udlandet, udført ca. 420 Tønder Sommermakrel Kr. 35 pr.
Tonde 92 kg. Netto og ca. 1 760 Tønder Høstmakrel à Kr. 65 pr. Tonde.
Fra Farsund er udskibet 175 Tønder ì Kr. 60 pr. Tonde à 9'2 kg. Netto. Som
det vil sees, har Makrelfisket i 189'2 ikke været saa godt som de foregaaende
Aar, isærdeleshed har det i den vestlige Del af Amtet slaaet mindre godt til,
hvilket for en væsentlig Del har sin Grund i de uheldige Veirforholde i Sommeren
1892.
Fisket fandt hovedsagelig Sted i den forste Halvdel af Juni Maaned.
Intet Menneskeliv gik tabt.
1) De i Parenthes tilføiede Værdier er beregnede i det statistiske Centralbureau og
benyttede i den officielle Handelsstatistik.
') Efter de til det statistiske Centralbureau indsendte officielle Opgaver er der udført
247 866 Stykker Makrel.
3) Efter den officielle Handelsstatistik er der udfort for Kr. 300.

Distrikter.
Tveid
Oddernes og Venuesla
Sogne
Halsaa og Hartmark
Valle
Spangereid
Lyngdal
Herred
Vanse
Kvinesdal
Nes og Hittero
Tilsammen
Opfisket
Kvantum.
97 157
Fra Toldstederne 3) er udskibet:
40
B. Laks- og Soorretfisket. 1)
Værdi i fersk
Tilstand.
Værdi af solgt
Fangstmængde.
Sofiske. Elvefiske. Sofiske. Elvefiske. Sofiske. Elvefiske.
Kg. Kg. Kr. Kr. Kr. Kr.
5 030 10 700 8 200 14 100 8 000 13 500
9 860 6 000 13 750 7 800 13 200 7 000
4 000 5 200 5 200
12 030 9 780 13 600 11 060
1 350 2 010 1 550 2 480 1 500 2 350
2 000 2 600
2 000 800 , 2 800 1 200 2 800 700
3 623 3 932 3 932 ■■••
11 786 14 281
1 445 2) 1 839 1 662 2 465 1 662 2 400
12 904 14 831 14 831
66 028 31 129 82 406 39 105 51 125 25 950
121 511
fra Kristiansand 119 403 kg. (122 150) af Værdi Kr. 170 867 (171 000)
- Farsund 24 843 - ( 24 800) - - 39 063 ( 34 700)
- Mandal 7 345 - ( 3 330) - - 10 383 ( 4 700)
Tilsammen 151 591 kg. (150 280) af Værdi Kr. 220 313 (210 400)
I de nærmest foregaaende Aar er der
fisket for udskibet for
1887 Kr. 141 490 Kr. 235 190
1888 - 134 730
227 021
1889 - 129 570 - 200 600
1890 - 94 352 190 367
1891 - 126 500 277 062
Fisket har været under et Middelsaar ; Lensmændenes Opgaver er imidlertid
ikke fuldt paalidelige og der maa antages at være fisket endel mere end i dein
opgivet.
1) I Tabelværket er Elvefisket ikke medtaget.
2) Hvorhos endel er opfisket af Engelskmænd, der har leiet Fiskeretten i Kvina.
3) Se Anm. 1 frgd. Side. Endvidere er efter den officielle Handelsstatistik udfort fra
Flekkefjord 6 230 kg. af Værdi Kr. 8 700.

Oddernes
Sogne
Halsaa og Hartmark
Valle
Spangereid
Lyngdal
Herred
Vanse
Nes og Hittero
Distrikter. Stykker.
41
C. Hummerfisket.
Tilsammen
5 500
8 000
30 000
7 000
18 000
9 200
15 000
27 322
11 000
Værdi.
Kr.
3 850
4 000
19 500
3 850
10 800
5 900
9 700
17 125
5 830
SO 555
Fra Toldstederne I-) er udskibet:
fra Kristiansand 240 787 Stkr. (241 666) af Værdi Kr. 180 590 (152 200)
- Mandal 10 335 — ( 1065) - — - 7 751 g) ( 6700)
- Farsund 18 533 — ( 19025) - — - 13 899 ( 12000)
- Flekkefjord 5 450 — ( 5 451) - — 4 088 2) ( 3 400)
Tilsammen 275 005 Stkr. (276 767) af Værdi Kr. 206 328 (174 300)
I de nærmest foregaaende Aar er der
fisket for udskibet for
1887 Kr. 86 454 Kr. 184 170
1888 - 76 980 - 164 675
1889 - 99 230 - 160 230
1890 - 82 137 - 188 273
1891 - 82 440 - 177 062
D. Andre Fiskerier.
Som nævnt i de forrige Beretninger er Lensmændenes Opgaver over Sommerog
liestfiskerierne efter Torsk, Sei, [Jer m. v. mangelfulde og uensartede. Der opgives
fisket for Kr. 36 110. Dertil af Sild i Vanse og Hittero (i December
Maaned) for Kr. 2 000
Fra Kristiansand er udskibet for Kr. 4 361
- Mandal - - 2 652
- Farsund - - 2 015
- Flekkefjord - — 591 kg. fersk Fisk og 6 230 kg. fersk Sild.
Af salt Sild er der desuden fra Kristiansand udfort ca. 3 000 'Ponder
Kr. 14 pr. Tonde A, 100 kg. og fra Mandal ca. 370 'fonder.
1) Se Anm. 1 Side 39.
2) Værdien ikke opgivet i Toldkontorets Indberetning men beregnet efter Kr. 0.75 pr. Stk.

42
3. Beretninge om Vaarsildfisket (fornemmelig i
Stavanger Amt).
(Afgiven af Opsynschefen og her meddelt i Uddrag.)
Under 21de Mai 1892 har Opsynschefen, Kaptein i Marinen, Bretteville,
afgivet følgende Beretning om afvigte Vinters Vaarsildfiske og Opsynets Virksomhed
under samme :
Allerede i Slutningen af November saaes megen Hval og Fugl et Par Mil
tilsos fra Kvitingsø.
I de sidste Dage af December og i Begyndelsen af Januar berettes om
store Sildemasser udfor Flekkefjord, Rasvaag og Kirkehavn, ligesom megen Hval
og Fugl saaes udfor Jæderen. 31te December fiskedes første Gang Aatesild paa
Listerfjorden, og noget Aatefiske foregik nu af Hjemmefolket ligefra Sydsiden af
Lister og nordover til Stolmen, naar Veiret, der i Januar var meget uroligt,
tillod det. — Fra Skudenes berettes om stor Sildetyngde dersteds nær Land
mellem 8de og 20de Januar. Kuling og svær So hindrede imidlertid ethvert
Forsøg paa Fiske. 8de Januar berettes om store Aater sydvest af Kvitingso,
men kun 2de Baade - naaede ud til dem. 26de foregik et ubetydeligt Aatefiske
ved Utsire. 3die Februar fiskedes ganske godt i Aater ved Rovær og Karmens
Vestside, og 15de meget godt vestenfor Tananger ved Hua, samt 17de ved Fæøens
Vestside. Hermed ophørte A.atefisket iaar aldeles.
4de Februar fornemmedes forste Gang Sild paa Natsæt paa Prøvesætninger
paa Roværs Vestside. Allerede den 3die sattes her en liden Laas. 9de fiskedes
ganske godt omend ujevnt paa Natsæt ved Urter, hvor der ogsaa, 10de og I 1 te
tiskedes meget godt. Om Eftermiddagen den 1 lte sattes af ca. 400 Baade rundt
Urter, hvor Udsigterne da var meget gode; Storm opstod imidlertid om Natten
og hindrede fuldstændig Fisket de folgende Dage, saa Resultatet kun blev et
meget betydeligt Redskabstab. — I Ugen fra 15de til 21de Februar slog Garnfiske
meget godt til ved Kvitingsø samt ved Røvær, hvilket sidste Sted ogsaa
mange tildels store Laase sattes. Mange Laase sattes ogsaa ved Bjørkevær og
Fæøen. — 20de foregik et godt, jevnt Garnfiske i Faafjorden i Nordfjord for ca.
60 Baade, uden at dog noget større Fiske paafulgte. — Garnfisket aftog nu
hurtig saavel ved Kvitingsø som Røvær. Endel Laase sattes 21de, 22de og 23de
ved Rower og Bjørkevær, hvor Fisket nu aldeles ophørte. — Ved Espevær
stængtes 24de en god Laas, ligesom noget Garnfiske foregik fra 23de Februar
til eden Marts, da Garnfisket ogsaa her saagodtsom Var forbi. De folgende
Dage sattes nogle Smaalaase dels ved Rødholmene og dels paa Bommeløens
Vestside. Indholdet var imidlertid som sædvanlig ved Fiskets Slutning meget
1) A ngaaende de øvrige Fiskerier i Stava ng e r A in t henvises til Tabellerne.

Aar. Aatesild.
1888
1889
1890
1891
1892
23 000
5 600
10 200
10 600
6 000
43
smaafaldende. Vestenfor Kallevaag ved Froioerne begyndte noget Fiske den
26de og 27de Februar, bedredes den 29de og faldt jevnt godt den lste Marts,
hvorpaa det atter aftog og var forbi den 5te Marts. -- iste Marts fornemmedes
Sild ved Sverslingerne ved Kinn, og fiskedes der her samt ved Sandøerne ganske
godt indtil den 13de. En liden Laas sattes ved Nærøen. 15de Marts var Fisket
saavel i Nordre som Sondre Distrikt forbi.
Utsirefisket mislykkedes iaar fuldstændig, ligesom ogsaa Espeværfisket var
meget misligt. Hovedfisket faldt ved Røvær og Kvitingso.
— Aatefisket fordeler sig saaledes : Strækningen Lister—Kvitingsø
2 500, Skudenes—Reeen 2 200, Utsire 400, Rovær 700, Stolmen 200 ; altsaa
ialt 6 000 Maal.
Garnfisket ved Land foregik hovedsagelig ved Røvær og Kvitingso. Det
fordeler sig saaledes : Kvitingso 16 500, Urter 2 800, Rovær 37 500, Espevær
2 600, Nordfjord 1 200 og Sonclfjord 8 500; altsaa ialt 69 100 Maal.
Notefisket slog godt til ved Rovær, Bjørkevær og Fæøen ; mislykkedes fuldstændig
ved Utsire og Kvitingso. Det fordeler sig saaledes: Fæøen 5 600,
Rovær—Bjørkevær 39 600, Espevær 3 200 og Sondfjord 200; altsaa ialt 48 600
Maal.
Det hele Kvantum anslaaes saaledes til 124 000 Maal eller 186 000 hl.,
det samme Kvantum soin i 1891.
Til Sammenligning anføres i nedenstaaende Tabel det antagne Kvantum for
de sidste 5 Aar:
Garnsild. Laasesild. Tilsammen.
16 500
50 000
68 300
49 100
69 100
Middeltal 11 100
50 600
37 000 76 500
23 900 79 500
90 800 169 300
63 900 123 600
48 600 123 700
114 500
Fra 1880 til 1888 stillede Gjennemsnitsfisket sig saaledes: Aatesild 18 300,
Garnsild 25 600, Laasesild 21 200 ; ialt 65 100 Maal.
Ligesom Udbyttet saaledes i det Hele er gaaet . betydelig frem, synes Aatefisket
at gaa tilbage. Aatefiske forekom aldeles ikke i den forrige Sildeperiode,
formentlig af den Grund, at Staurhvalen, der danner Aaterne, ikke indfandt sig.
Staurhvalen synes i de senere Aar at optræde mindre talrigt, medens Sildehvalens
Antal øges. Det er saaledes muligt, at dette usikre Fiske atter efterhaanden
vil ophore. Drivgarnsfiske forsogtes iaar af enkelt Baad en Nat paa Havet,
men blev som sædvanlig uden Resultat,

Aar. Aatesild. Garnsild. Laasesild.
1888
1889
1890
1891
1892
Middeltal
3.55
5.00
4.86
6.95
5.58
5.19
44
Paa Grund af det rige Østlandsfiske var iaar Udsigterne for Fiskerne til
gode Priser meget daarlige, og blev ogsaa Aatesilden, tiltrods for at Varen var
god og Kvantummet lidet, allerede fra Begyndelsen af kun betalt med omkring
Kr. 7.00 pr. Maal, og selv denne Pris faldt temmelig hurtig til Kr. 4.00 5.00.
Middelprisen bliver Kr. 5.58. - Garnsildpriserne faldt mellem Kr. 6.50
og Kr. 2.00 med Middelpris Kr. 3.90. - Laasesildpriserne var mellem Kr. 6.50 og
Kr. 4.00 med Middelpris 4.58. - Middelpris for hele Fisket bliver i Sondre
Distrikt Kr. 4.29 pr. Maal fersk Sild ved Fiskeværene og i Nordre Distrikt
Kr. 5.13.
Der skulde saaledes være betalt Fiskerne omkring Kr. 500 000 eller
adskilligt mindre end ifjor.
Til Sammenligning anføres i nedenstaaende Tabel Middelpriserne for de
sidste 5 Aar.
3.31
3.86
2.90
5.00
3.90
3.79
Det opfiskede Kvantum antages behandlet saaledes:
3.83
3.55
2.67
5.89
4.58
4.10
saltet 90 000 hl.
Ind-, nedlagt hermetisk ell. lign. . . 12 000 -
iset, letsaltet, borsyret 12 000 -
Tilsammen 114 000 hl.
Middeltal.
3.64
3.80
2.87
5.62
4.30
Exportvare, og bliver der saaledes ea. 70 000 hl. igjen som forbrugt fersk eller
hjemfort som Hussild til Landbefolkningen.
At saa meget er anvendt til Hussild, kommer dels af de mindre gode Priser
i den bedste Fisketid og dels af Mangel inde i Fjordene paa saltet Brisling,
hvorfor forholdsvis meget Sild blev saltet til Hjemmebrug.
Omstaaende Tabel viser Resultatet af foretagne Optællinger af Antal Sild
i Maaltenden
4.05

45
Aatesild. Garnsild.
Laasesild.
Datum. Sted. Antal. Datum. Sted. Antal.
1892.
1892.
Datum.
1892.
Sted.
Antal.
15/2
3/2 Ferkinstadøerne. 5N21 9/2 Urter. 517
Revier. 536
10/2 Utsire. 540
560 19/2
500
9/2 Skudenes. 515 "/2 — 580
15/2 Rower. 528
18/2 Kvitingso. 550
18/2 Revier. 540
19/2 Kvitingso. 560
20/2
573
23/2
553
27/2 Espevær. 618
1/3
636
Middeltal. 525 Middeltal. 565 Middeltal. 518
•
Middeltal for Sondre Distrikt 536. Ligesom ifjor er ikke medregnet endel
Smaasild i Begyndelsen ai Marts i Espevær og noget af Sei forjaget Sild i
Kvitingso. Af den i Nordfjord fangede Sild gik der 545 Stkr. i Maalet og i
Sondfjord 562 Stkr.
Silden har altsaa været som de to foregaaende Aar saavel i Nordre som
Sondre Distrikt.
Af nedenstaaende Tabel sees Resultatet af foretagne Optællinger :
Datum.
1892.
Sted.
Dampskibe.
Seilere.
Saltere.
Notlag.
Logisfartger.
Skøiter og
Baade.
28/1 43
3/2
6
2
12/2
20/2
23/2
26/2
Revier.
Haugesund.
Utsire.
Feeøen.
Haugesund.
Kvitingse.
Veavaag.
Aakre.
Revier.
V eavaag.
A akre.
Utsire.
Revier.
Fæoen.
tsire.
Veavaag & A akre.
Skudenes.
Haugesund.
Fmoen.
Kvitingso.
Røvær.
Espevær.
5
3
2
4
3
71 1 5
43 4 10 11
9 - 17 2
10 - 17 2
12 2 4 2
18 5 5 5
10 5 5
2 -
60 7 30 33
60 10 40 40
10 14 5
2 3 5
23 - 17 2
76 15 65 40'
- - 40 40
3 - 15
20 2 12 14
- - 2 -
30 5 - '4
20 50 48
25 3 12
100 40 80 45
115 15 90 60
66
13
40
10
60
100
10
10
230
300
20
10
10
650
10
15
60
65
30
60
250'
600
510

46
rtsire var iaar kun ubetydelig Almue samlet. Denne samledes hovedsagelig
i Rovær i Begyndelsen af Februar og øgedes efterhvert i de forskjellige
Vær. I Sildefisket antages at have deltaget ca. 1 100 Baade og Skøjter, 150
Notlag og 350 Seilere og Saltefartøier. Almuens Størrelse anslaaes til ca.
8 500 Mand.
I Nordfjordfisket opgives at have deltaget ca. 100 Baade og i Sondfjordfisket
ca. 200 Baade og 12 Notbrug.
Fra iste Januar til 15de Marts eller 75 Dage har der ifølge meteorologiske
Iagttagelser paa Utsire og Journalanførsler været fra «Frisk» til «Storm» 12
Dage, heraf 10 i Januar, 2 i Februar og ingen i Marts. — Soens Tilstand er
i samme Tidsrum anført mellem «megen Dynning» og «oprørt Hav» 42 Dage,
heraf 29 i Januar, 12 i Februar og 1 i Marts. — Veiret maa saaledes betegnes
som meget gunstigt for Bedriften. Det urolige Veir i Januar hindrede dog i
hoi Grad Aatefisket, ligesom høi So og Strom i den sidste Halvdel af Marts
meget generede Torskefisket.
Luftens og Havets Temperatur ved Overfladei1 ved Utsire Kl. 8 Morgen i
Grader Celsius fra iste Januar til 15de Marts giver folgende Middeltemperatur:
Januar. Februar. Marts. Middeltal.
Luft + 1.36 0.80 + 0.58 + 1.01
Vand -I- 5.45 + 4.74 + 3.61 + 4.81
— Vandets Temperatur har iaar været usædvanlig hei.
Sundhedstilstanden var tilfredsstillende — — — Paa Grund af den
stærke Kulde i den bedste Fisketid i Februar, der enkelt Dag oversteg 11 ° C.,
forekom en Mængde Forfrysninger af Fingre og Tæer.
Af Ulykkestilfælde, hvorved Menneskeliv gik tabt, kom under Fisket ingen
til Opsynets Kundskab.
Redskabstabet var ikke betydeligt, naar undtages, at der ved Urter i Stormdagene
12te og 13de Februar antagelig tabtes Redskaber til en Værdi af omkring
Kr. 30 000.
--- Opsynet traadte i Kraft den 26de Januar og hævedes den
17de Marts for Sondre Distrikts Vedkommende. — I Nordre Distrikt etableredes
det den Ste og hævedes den 16de Marts. —
Torskefisket ved Karmen ser ud til at tiltage for hvert Aar, og bliver det
mer og mer paatmengende nødvendigt at erholde Lovbestemmelser samt særskilt
Opsyn for det.
Som i tidligere Indberetninger paapeget sættes nu Liner og Garn om hverandre,
hvorved en uforholdsmæssig Mængde Redskaber spoleres og tabes til
direkte Tab for Eierne, ligesom vistnok den Masse med død Fisk, der henraadner
paa Bunden paa de ødelagte Redskaber, maa have skadelig Indflydelse paa Fisket. —
Det almindelige Ønske er derfor snarest muligt at erholde Lov og Opsyn.
Fisket foregik fra 10de Februar til Udgangen af Marts paa Strækningen

47
fra Skudenes til Stolmen, men dreves dog hovedsagelig som tidligere paa Karmoens
Vestside og ved Rovær. — Der antages opfisket ca. 800 000 Stkr., altsaa
mer end en halv Gang mere end tidligere. — Prisen har gjennemsnitlig været
Kr. 30.00 pr. 100 Stkr. rund. Gjennemsniflig har 400 Fisk givet 1 Tonde
Lever og 360 Stkr. 1 Tonde Rogn. — Til Forædling af Leveren er i Haugesund
dannet et Interessentskab. — Fisken virkes hovedsagelig til Klipfisk, idet
Export af levende og iset Fisk ikke har været regningssvarende. — I dette
Fiske deltog 600 à 700 Baade. Flere Baadlag fra Senjen og Lofoten, der med
Dampskib var komne ned til dette Fiske med Baade og Redskaber, deltog i
Fisket og var meget vel tilfredse med Udbyttet, hvorfor sandsynligvis Flere vil
folge Exemplet til næste Aar. — —
Efterfiske af Vaarsild. Efterat det egentlige Vaarsildfiske var forbi og
Opsynet hævet, har der jevnlig vestenfor Bergen været fisket ikke gydt Sild, der
mindre Slumper er bleven indbragt til Bergen. Dette foregik lige til ind i
Mai Maaned, og opgives der at være fisket over 10 000 hl. efter Opsynets
Hævelse. —
4. Beretninger om Skreifiskerierne i Romsdals Amt. 1)
(Afgivne af Byfogden i Aalesund, Politimesteren sammesteds samt Fogden i Nordmor.)
1. Skreifisket ved Sondmors Kyster.
a. Angaaende dette Fiske har Byfogden i Aalesund under 22de Juli 1892
afgivet folgende Beretning:
Fisket tog sin Begyndelse i de forste Dage af Februar Maaned, men
hindredes af Storm indtil omkring Midten af Maaneden, da Veiret klarnede op.
Ugen fra 20de til 27de Februar uafbrudt godt Veir, og faldt Fisket godt for
Liner og Dybsagn, men smaat og ujevnt for Garn. Ugen fra 28de Februar til
5te Marts fremdeles godt Vejr og fiskedes godt for alle Redskaber, Liner dog
bedst. Udbyttet steg i denne ene Uge fra 2 1/4 til 4 1/2 Million. Ugen fra 6te
til 12te Marts delvis godt Soveir, men blev Fisket nu mere ujevnt. Ugen fra
13de til 19de Marts kun 2 A, 3 Soveirsdage, og begyndte Fisken nu at trække
Angaaende Fiskerierne i Sondre Berg enhus og Nordre Bergenhus Amter
samt de øvrige Fiskerier i Romsdals Am t henvises til Tabellerne.

Sandø
Hero
Ul stein
Rundo
Vestre Borgund
Østre Borgund
Aalesund
Vigra
Ulla
Distrikter. Torsk. Rogn.
Tilsammen 1) 6 415 786
Stkr. hl.
333 000
620 000
402 000
438 834
750 000
123 040
1 883 812
1 117 900
747 200
17
20
10
5
6
44
27
830
1 320
950
1 020
1 150
330
3 700
1 630
1 400
12 330
17
47
62
100
140
7
Lever.
hl.
1 020
1 782
1 175
1 325
2 130
410
5 150
2 780
2 320
18 092
I Fisket deltog 3 Dampskibe, 150 Skøjter og 1 193 Baade med en Besætning
af ca. 8 900 Mand 2), fordelt paa de forskjellige Distrikter, som følger:
Distrikter.
Sandø
Hero
Ulstein
Rundo
Vestre Borgund
Østre Borgund ...
Aalesund
Vigra
Ulla
Damp-
baade.
■.•
Skøjter.
48
stærkt udover. Fisket ujevnt; bedst, tildels rigt, for Garn paa de yderste Grunde.
Nu indtraf vedvarende Storme, og hermed var Fisket endt.
Fisket hører til et af de rigeste, Søndmor har havt, idet det gav et Udbytte
af ca. 6 400 000 Stkr. Torsk, 12 300 hl. Rogn og 18 000 hl. Lever, et
Udbytte, hvis Værdi stiger ved den Omstændighed, at det væsentligste Fiske
foregik netop paa den Tid, Fiskens Kvalitet stod paa det høieste.
Udbyttet er fordelt paa de forskjellige Distrikter, som følger:
Garnbaade.
138
1 135
12 51
76
8 65
8 4
96 2
18 58
7 162
Linebaade.
Baade :
Dybsagnbaade.
Tilsammen.
Besæt-
fling.
172 1 006
202 1 220
51 460
148 857
170 1 163
10 110
46 1 289
225 1 532
169 1 259
Tilsammen 3 150 691 129 373 1 193 8 896
1) Ifølge de til det statistike Centralbureau indkomne schematiske Opgaver 6 475 800
Stkr. Torsk, 12 921 hl. Rogn og 18 766 hl. Lever.
2) Ifølge samme Opgaver 3 Dampskibe, 149 Skøjter og 1 213 Baade med en samlet
Besætning af 8 934 Mand.

40
Desuden var employeret flere Dampbaade med Agntransport og Slmbnitie
af Skeiter til og fra Fiskebankerne under den jevnlige Vindstille i den bedste
Tid af Fisket.
Af Redskaber fiskedes bedst paa Liner, hvilket Fiske ogsaa begunstigedes
af en temmelig regelmæssig Agnforsyning. Dybsagnfisket var ogsaa godt, men
mere ujevnt. Derimod slog Garnfisket i den første Del af Fisket adskilligt feil,
men tog sig i Slutningen af Fisket væsentlig - for de nordlige Distrikters Vedkommende
godt op igjen, hvorimod Udbyttet for de sydlige Distrikter, hvor
Fisken ogsaa først forlod Bankerne, i det Hele taget blev forholdsvis Mindre
tilfredsstillende.
Skøiterne har iaar spillet en Rolle som neppe nogensinde tidligere. Med
14 Dages uafbrudt Søveir, hvor de kunde uafbrudt fortsætte Fiskeriet med Undtagelse
af, at de 1 a 2 Gange om Ugen fuldlastede slæbtes ind af Dampskib,
lossede og slæbtes ud igjen, altsammen i Lobet af ca. 1/2 Døgns Tid, frembod
de for sine Fiskere Fordele, som gjorde Konkurrencen for Ba,adfiskerne med den
daglige Ud- og Indtur, ofte i Vindstille, umulig. Illustrerende i denne Retning
turde det være at paapege, at medens Udbyttet for Distriktet Vigra med
1 532 Mand gav 1 117 900 Stkr., gav det for Aalesund med 1 289 Mand
1 883 812 Stkr., uagtet ogsaa førstnævnte Distrikt eiede et ikke ubetydeligt
Antal Skoiter og drev Fisket omtrent pa samme Banker. P -aa den anden Side
skal det dog bemærkes, at Slæbning og Agntransport for Skoiterne forvolder
endel Udgifter, at Udrustningen tildels kan være kostbarere og endelig at Skøitefisken
taber endel i Kvalitet ved at henligge i flere Dage i rund Tilstand sammenstuvet
i Skoiterne, men disse Udgifter og Ulemper antages dog langtfra at kunne
veie op mod det forholdsvis langt stone Udbytte, Naar Skøiteflaaden ikke var
stone ved dette Fiske end .ved forrige Aars, skyldes dette formentlig det mindre
tilfredsstillende Udbytte dengang, men vil den visselig efter dette Aars Resultater
stige betydelig til næste Fiske, saameget mere som Adgangen for Fiskerne til at
anskaffe sig egne Fartøier ved det af Staten oprettede Laanefond er bleven
betydelig lettet, en Foranstaltning, som Fiskerne ogsaa lader til at ville benytte.
I det Hele taget synes det, som om Interessen og Sammenslutningen blandt Fiskerne
i det sidste Aar er tiltaget, noget som ogsaa har givet sig Udslag i Dannelsen
af en Fiskerforening hersteds, hvilken ogsaa allerede har ladet sig offentlig repræsentere
ved den i Kristiansund i disse Dage paagaaende Fiskeriudstilling.
Fisket har, saavidt mig bekjend.t, ikke medført væsentligt Redskabstab, dog
noget Garntab under det stormende Vejr i Begyndelsen af Fisket. Ei heller
vides indtruffet noget Tab at Baade eller Menneskeliv, naar undtages, at en
Baad fra Lepsø fyldtes af en Braadsø, hvorved 5 Mand omkom.
b. Angaaende Retstilstanden under Fisket har Politimesteren i Aalesund
under 21de Juli 1892 afgivet folgende Beretning:
Under indeværende Aars Vaartorskfiske er for Aalesunds Distrikt ingen
4

50
Mulkt til Statskassen vedtaget. • Nogen storre Uenighed mellem Fiskerne opstod
ikke; mindre Tvistigheder blev udjevnede ved Opsynsbetjenten.
Retstilstanden under Fisket var god. Under Fisket blev for Drukkenskab
g Gadeuorden ialt mulkteret kun 7 Fiskere, hvoraf 4 udenbyes.
Saavidt mig bekjendt, omkom ingen Aalesundsfisker under Fisket.
2. Skreifisket ved Nordmors Kyster.
Om dette har Fogden under 24de August 1892 afgivet folgende Beretning:
Fisket begyndte lste Februar og vedblev til 26de April. Storm og Uveir
fra 21 de Marts til 3die April hindrede Udror. Det hovedsageligste Fiske foregik
i Edo (Sul°lens) Distrikt fra 15de Februar til 20de Marts, i Kvernes Distrikt
fra 8de Februar til 20de Marts og . fra 3die til 14de April. I Opsynstiden (iste
Februar til 14de April) var Udrorsdagene paa &mien 44, i Kvernes 45.
Der blev opfisket i Kvernes Distrikt og Kristiansund
med Garn 769 900 Fisk,
- Line 705 300
Snore 95 500 —
eller af 268 Baade og 2 andre Fangstfartoier med 1 600
Mands Besætning 1 570 700 Fisk
mod 895 946 i 1891.
I Edo (Smolens) Distrikt:
med Garn 299 813 Fisk,
- Line 297 400 —
- Snore 86 600 —
eller af 662 Baade med 2 633 Mands Besætning -683 813 Fisk
mod 911 371 i 1891.
mod 1 807 317 i 1891.
I hele Fogderiet 2 254 513 Fisk
Hvert Hundrede usloiet Fisk betaltes gjennemsnitlig
i Kvernes med Kr. 30.50
- Edo - 27.25
Det Opfiskedes Værdi er
i Kvernes Distrikt Kr. 478 146
- Edo - 186 334
eller i Fogderiet Kr. 664 480
Heraf er beregnet Udbyttet af
Lever. Rogn.
i Kvernes Distrikt . . . . 4 163 hl. 2 329 hl.
- Edo — . . . . 1 924 - 1 110
6 087 hl. 3 439 hl.
at være af Værdi Kr. 72 360 Kr. 45679.

51
Intet Menneskeliv tabtes ved Ulykkeshændelser under Fisket.
Redskabstabet angives at have været i Kvernes Distrikt Kr. 4 000, i Edo
Distrikt Kr. 3 300.
5. Beretning om Skreifisket i Vikten Herred i Namdalen
Fogderi. 1)
(Afgiven af vedkommende Opsynsbetjent.)
Opsynsbetjenten har under 20de April 1892 afgivet nedenstaaende Beretning:
Det anordnede Fiskeriopsyn har ved undertegnede Opsynsbetjent og en beskikket
Assistent virket fra 15de Februar til 20de April.
Ved Opsynets Ikrafttræden var allerede flere Fiskere ankomne til Ytterværene,
hvorimod til Gjæslingerne Størstedelen af Almuen ankom senere. I de
sidste Dage af Februar og Begyndelsen af Marts var Veiret godt med roligt
Hav, og de forste Forsøg med Garn for Ytterværene — især Skjærvær -- gav
meget god Fangst, Liner derimod noget mindre.
For Gjæslingerne begyndte Fisket den første Uge af Marts at tegne sig
ganske godt og øgede fremover mod 22de Marts, fra hvilken Tid et længere
vedvarende Stormveir hindrede Driften betydelig. Imidlertid foregik de fleste
Dage delvis Trækning for Gjæslingen, hvor Fisken stod temmelig nær under
Land, og Fisket paa Garn var meget godt — - om end noget ujevnt — indtil
2den April. Fra den Tid tog Garnfisket stærkt af, hvorimod Liner med Skjælagn
dreves med delvis godt Udbytte lige til Paaske, da de fleste Fiskere for Gjæslingerne
sluttede og reiste hjem. For Ytterværene gjorde det indtræffende urolige
Veir større Afbræk i Driften, idet Redskaberne derude blev staaende over fra
21de Marts til 5te April, med Tab saavel af Redskaber som Fangst. Efter den
Tid dreves ogsaa der Liner med bedre Udbytte end tidligere og vedstod lige til
Paaske.
Fisket iaar er saaledes -- i Modsætning til de nærmest foregaaende Aar —
faldt mere ligeligt over hele Distriktet, idet Gjæslingerne --- som har Betingelser
for at rumme flest Fiskere baade paa Sjø og Land -- slog ganske godt til.
Der har i hele Opsynsdistriktet været i Drift 449 Baade og i Fiskeriet
deltaget 1 737 Mand. Af Kjobefartøier var tilstede 18 med en samlet Besætning
af 68 Mand. Desuden var med Fiskeexpeditions- og Handelsforretninger paa
Land beskjæftiget 30 Mand ialt samlet og sysselsat under Fisket 1 835 Mand.
Angaaende Fiskerierne i Søndre Trond hj e m s Am t samt de øvrige Fiskerier i
Nordre Trond hj ems Amt henvises til Tabellerne.
4*

52
Det opfiskede Kvantum er: 570 000 Fisk, 1 400 hl. Lever, 550 hl. Rogn.
Af Leverpartiet • er dampkogt 440 hl. og deraf udvundet 232 hl. Medicintran.
For de i fersk Tilstand solgte Fiskeprodukter &icier folgende Gjennemsnitspriser:
For 100 Fisk Kr. 22.50, for 1 hl. Lever Kr. 11.25, for i hl. Rogn
Kr. 7.75 og for 100 Fiskehoveder Kr. 0.60. Af Hoveder er solgt 300 000.
Den samlede Værdi af Fisket, beregnet efter disse Priser, udgjør Kr.
150 062.50, der fordelt paa de i Fisket deltagende Fiskere giver som Gjennemsnitslod
Kr. 86.40 -- henimod 20 Kroner mere end forrige Aar.
Ingen Menneskeliv gik tabt ved Ulykkeshændelser under Fisket. —
6. Beretninger om Skreifiskerierne i Nordlands Amt.')
(Afgivne af Opsynschefen ved Lofotfisket samt af Lensmændene i Borge, Være og
Rest samt Øksnes.)
1. Skreifisket i Lofotens Opsynsdistrikt.
Af den af Opsynschefen ved Lofotfisket, Kaptein i Marinen Knap, afgivne
Indberetning') angaaende Lofotfisket i 1892 hidsættes folgende Uddrag:
Opsynet var i Virksomhed fra 16de Januar indtil 25de April. Adgangen
til at udstrække Opsynstiden over 14de April blev altsaa ogsaa benyttet i
Vinter.
I Raftsundet blev Opsyn etableret den 23de Februar og inddraget ved
Marts Maaneds Udgang. --- —
— — 1VIulktforelæggenes Antal var i Tinter forholdsvis lidet (173
mod 242 i 1891), hvilket vel nærmest tor tilskrives det ubetydelige Fiske i Ostnesfjorden
og Raftsundet.
Da Opsynet den 16de Januar traadte i Virksomhed, var der kun ankommen
faa Fiskere til , Værene og saagodtsom kun fra Lofotdistrikterne. Begunstigede
af godt Reiseveir, kom der i de nærmest paafølgende Dage adskillige Bande til
Renningsvier og Vestlofoten. Fra 22de Januar begyndte der •ogsaa at samles
énciel Baade i de fistligere liggende Vær, men det var først i de sidste Dage af
1) Angaaende de øvrige Fiskerier i Nordlands Amt henvises til Tabellerne.
2) Er tidligere trykt paa det kgl. Indre Departements Foranstaltning som Bilag til
.Departements-Tidende» for 1892. Endel af de i nærværende Værk gjengivne
Tabeller er i Formen blevue forandrede og tildels forkortede.

53
llaaneden og første Uge af Februar, at Antallet fik nogen væsentlig Tilvwxt.
Fiskerim fra Senjen korn især sent til Lofoten i Vinter, vistnok paa Grund af
det meget gode Fiske i Hjemdistriktet, ligesom det berettedes, at mange bleve
opholdte i deres Hjem, fordi de snelose, men tilisede Veie i længere Tid ikke
tillod dem med de uskoede Heste at faa den fornødne Ved hjemfort fra
Skovene.
Den 6te Februar var henimod Halvdelen 'af Fiskerne fremkomne, og allerede
da var der i Østnesfjorden samlet omkring 400 Baade, ligesom Vestlofotvaarene
nu havde faaet Størstedelen af sit almindelige Belæg. Da man paa denne Tid
nærede Haab om Fiske i Østnesfjorden, strømmede efterhaanden fra nu af en
hel Del Baade derind, saa at der i Midten af 1VIaaneden var tilstede noget over
800 Baade, og soin Regel efter hurtig Reise kom i Løbet af Maaneden efterhaanden
Størstedelen af Baade frem ogsaa til de øvrige Lofotvær. Fisket op
hørte imidlertid snart i Østnesfjorden, men syntes paa samme5 Tid at love godt
i Raftsundet, hvorfor Fiskerne kort efter flyttede, dels derhen, dels til Brettesnes
og Guldvig. Paa sidstnævnte Steder var der i sidste Halvdel af Februar antagelig
tilstede 600 a 700 Baade. Heller ikke i Raftsundet blev Fisket af nogen
Varighed, og allerede 29de Februar var Fiskerne igjen paa Udflytning derfra,
dels for at slaa sig ned i Brettesnes -Distriktet, dels i Svolvær og Vaagene.
Endel søgte da ogsaa til Stamsund og Stene.
I Svolvær var der da samlet omkring 1 400 Baade. Imidlertid bedredes
Fisket mere og mere i Vestlofoten, paa samme Tid som man begyndte at tvivle
om noget storre Fiske i Østlofoten, hvorfor adskillige Baade omkring 10de
Marts flyttede vestover. Hovedmassen holdt sig dog fremdeles i Østlofotværene,
og mange nærede endnu Haab om, at Fisken vilde soge østover, og at man med
Synkenøter. skulde faa Fangst. Den 18de Marts — da dette Redskab efter Loven
kunde benyttes — saavelsom den 19de og 20de hindrede Sydvestkuling og So
Brugen deraf, og den 21de, da man under særdeles heldige Veirforholde fik Anledning
til at sætte Nøterne, var Fangsten for de flestes Vedkommende meget
liden. Adskillige Baade i de østlige Vær afsluttede da Fisket, dels for at begive
sig til Finmarken, dels for at deltage i det gode Fiske i Senjen, som da igjen
var begyndt, paa samme Tid som endel Dybsagn- og Daglinebaade flyttede til
Ørsvaag--Kalle, hvor Linefisket i nogen Tid var nogenlunde lonnende. De folgende
Dage fik man igjen Uveir, og da man den 28de kom paa Søen, var Fisket
almindeligvis smaat fra Stamsund østover. Garnbaadene i Østlofoten enten afsluttede
nu Fisket eller flyttede til Balstad og vestenfor liggende Vær, hvor alt
Husrum efterhaanden blev optaget. Baadantallet aftog imidlertid stadig fra
Begyndelsen af April Maaned i Værene østenfor Urebjerget, hvor der kun faa
Dage senere ikke var ret mange5. Baade tilbage, og ved Midten af Maaneden var
Fisket der saagodtsom ganske ophørt.
Fra Balstad vestover til og med Reine holdt Fisket sig fremdeles ret godt,
dog aftog det stadig efter 20de April og kunde ansees afsluttet, da Opsynet
bævedes tien 25de,

Tabel XIII ') indeholder Opgave over de fra de forskjellige Amter den 16de
Marts i Lo foten antegnede Fiskere, disses Fordeling ved de forskjellige Brug
samt Antallet af Leiekarle.
Amt
S. Bergenhus
Tab. XIII. Antallet af de den 16de Marts 1892 antegnede Fiskere,
deres Hjemsteder m. V.
Rekapitulation.
Garn. Line. Dybsagn. Samlet Antal.
4
Baade
17:1 CD
ai °".
37:1
ti
Ce a3 .6 14
ce
ce
ççqe
ET,
ca
ce
P:1
PC1
• 9 3 3 9 3 3
Bergen .
Romsdal -
S. Trondhjem 540
N. Trondhjem 398
Nordland .. 7 815
Tromso 4 241
Finmarken
91
67
1 322
697
91
67
1 393
698
•
103
54
Efterstaaende Tabel XI viser Baadantallet samt dets procentvise Størrelse
ved Begyndelsen og Midten af hver Maaned i de sidste 4 Aar.
Tab. XI. Baadenes Antal _til de forskjellige Tider.
Tid.
Januar, Midten
Februar, Begyndelsen
- Midten
Marts, Begyndelsen
- Midten
- Slutningen
April, Slutningen af iste Uge
- 2den Uge
- 3die - ..........
14 14
Fcs
Ialt 12 994 2 177 2 249 103 14 672 3 988 4 135 2 426 55 709 30 092 6 929 7 148 2 607
1) Af Tabellen er kun Rekapitulationen indtaget her.
Antal Baade tilstede. Procent.
1889. 1890. 1891. 1892. 1889. 1890. 1891. 1892.
300 300 100 400 4.2 4.3 1.4 5.8
2 900 2 900 2 100 2 000 40.8 42.0 30.0 29.0
4 900 4 700 3 400 4 500 69.0 68.1 48.6 65.2
6 200 6 400 4 900 6 400 87.3 92.8 70.0 92.7
7 100 6 900 7 000 6 900 100.0 100.0 100.0 100.0
7 000 6 500 7 000 4 000 98.6 94.2 100.0 58.0
6 500 5 000 4 000 2 200 91.5 72.5 57.1 31.9
3 500 2 200 1 500 1 000 49.3 31.9 21.4 14.5
500 7.2
7".
ce
pul
C)
1-4
2 1 1 2 1 1 -
8 2 2 '3 1 11 3 3 -
55 14 14 545 8 140 1 140 253 253 16
151 42 42 235 2 75 784 186 186 84
10 178 2 702 2 849 1 452 15 456 19 445 4 495 4 713 2 436
4 263 1 222 1 222 191 30 37 8 695 1 986 1 987 71
6 2 2 - - 6 2 2

55
Dampskibet «Rost» drev i Vinter en kort Tid Garnfiske fra Reine, hvor
det efter Opsynsbetjentens Indberetning vakte adskillig Misnoie blandt Linefiskerne,
hvis Liner ofte fandtes sammenviklede med Dampskibets Garn. Dets
Fangst fra Reine skal ikke have været særdeles stor. En Stund fiskede det
ogsaa fra Mortsund, hvorfra ogsaa . Dampskibet «Holmengraa» drev Garnfiske,
uden at der hortes nogen Klage over Ulempe fra Dampskibenes Side.
Baadmandskabernes gjennemsnitlige Styrke har været:
1892 pr. Garnbaad 5.97, pr. Linebaad 3.68, pr. Dybsagnbaad 3.17
1891 - ---- 6.03, - — 3.65, - — 3.00
1890 - 6.09, 3.80, 2.85
1889 - 6.14, — 3.65, - 3.03
1888 - 6.13, 3.72, - 3.03
Uagtet de fleste Garnbaade nu har Spil til Trækning af Garnene, viser
der sig ikke nogen synderlig Nedgang i den gjennemsnitlige Mandskabsstyrke
paa disse Baade. Dette synes lidt besynderligt, da man almindeligvis har antaget,
at man ved Brugen af Spillet skulde kunne reducere Mandskabsstyrken.
Heller ikke synes de mange Snedseilsbaade Antallet øges nu stadig for hvert
Aar —, som nu bruges til Garnfisket, at have øvet væsentlig Indflydelse i heromhandlede
Retning, uagtet Flerheden af disse vistnok klarer sig med 1 Mand
mindre end Raaseilsbaade af samme Størrelse.
Disse Snedseilsbaade synes nu afgjort at have Stemningen for sig, uden at
det endnu kan siges, at man har fæstet - sig ved nogen bestemt Type som den
bedste. Der bygges nu Snedsellsbaade i Vefsen, Ranen, Bodo, Saltdalen og flere
Steder i Nordland, dels med Dæk for og agter, dels med helt Dæk, ligesom adskillige
Listerbaade og Moringer ogsaa indkjobes af Fiskerne der.
I det Hele taget mærkes der en Kappelyst blandt Fiskerne efter at skaffe
sig gode Snedseilsloaade, som da agtes benyttede til Fangst paa Bankerne udenfor
Kysten om Sommeren. Ogsaa Tanken om at benytte Maskinkraft i disse Baade
er vakt hos enkelte Fiskere og de venter med Længsel efter det Tidspunkt, da
der kan bydes dem en tjenlig Motor til rimelig Pris. -- —
Tabel XV viser Sogningen til Lofoten fra de forskjellige Hjemsteder i
Tidsrummet fra 1888-1892.

56
Tab. XV. Antal Fiskere Aarene 1888-1892.
Hjemsted.
Antal Fiskere.
1888. 1889. 1891. 1892.
1 S. Trondhjems 701 Amt
1 605 1 298 1 354 1 140
N. Trondhjems Do.
959 766 835 946 784
S. Helgeland Fogderi
4 753 4 767 4 847 4 972 4 961
N. Helgeland Do. • 2 156 2 186 2 134 2 411 2 379
Salten Do.
6 541 6 411 6 374 6 056 6 308
Lofoten og Vesteraalen Do
6 600 5,522 6 757 5 921 5 797
Tromso Amt
8 995 8 703 8 006 8 660 8 695
Ialt i) 31 917 30 083 30 324 30 378 30 092 •
Tabel XVI viser Forholdet mellem Brugen af de forskjellige Fiskeredskaber
i de sidste 10 Aar.
Ifølge denne Tabel var i 1892 43.2 pCt. af Fiskerne Garnbrugere, 48.8 pet.
Natlinebrugere og 8.0 pCt. Dybsagnbrugere mod henholdsvis 44.5 pCt., 47.4 pCt.
og 8.1 pCt. i 1891.
At Garnforbruget i Vinter forholdsvis var mindre end ifjor, maa vistnok
nærmest tilskrives den Omstændighed, at adskillige Garnmænd drev Vinterfisket
paa Ydersiden eller i Hjemdistrikterne.
Som tidligere nævnt, blev der paa Grund af Veirforholdene og usædvanlig
stærk Strom liden eller ingen Anledning til at bruge den Masse Synkenøter,
som Fiskerne i Vinter havde medbragt til Lofoteiì.1 Foruden fra enkelte Vær i
Ostlofoten blev der gjort enkelte Forsøg med Synkenot for Nufsfjord og Sund
saavelsom for Stene og Ure af Fiskere, didflyttede fra Østlofoten, men Udbyttet
Tar forholdsvis lidet.
Nogen Erfaring for, hvorledes dette Redskab vil komme til at virke ligeoverfor
de øvrige Fiskeredskaber, blev der saaledes ikke Anledning til at høste,
hvorfor Meningerne og Uvisheden i saa Henseende er lige famlende som for.
Omstaaende Tabel XIX viser Antallet af de i de forskjellige Vær den
16de Marts antegnede Fiskere samt disses Fordeling ved de forskjellige Brug.
Heri iberegnet Fiskere fra andre ikke her anførte Hjemsteder,

57
rf ab. XIX. Antallet af de i de forskjellige Vær den 16de Marts 1892
antegnede Fiskere.
Samlet Antal.
Fiskevær. Ba,ad-
Fiskere. mand Baade. Leieka,r1e.
skaber.
911 Raftsundet
293 306 -
Brettesnes
713 208 212 35
Østnesfjor'den
2 718 864 935 8
Skraaven
2 004 487 493 53
Svolvær . ...
4 524 1 233 1 239 21
Kabelvaag
1 755 346 347 196
Storvaagen
2 579 , 605 605 174
Orsvaag . ... . . . . • • • • • • . ......... . • . • • .. 522 103 103 68
Orsnes
555 105 105 51
Hopen og Kalle
1 287 226 226 143
Østenfor Henningsvær
Henningsvær ... .. • • • • • • ............ • • • • •
17 568 4 470 4 571 749
3 867 744 744 233
159 Skokkelvikoerne
27 27
Stamsund
2 599 467 467 253
Stene
455 82 82 20
Ure
539 111 121 63
øerne til Ure
Mortsund med Brandsholm
Balstad
Nufsfjord
Sund
Brandsho m til Sund
Reine
Moskenes
Sorvaagen
Aa
Reine til Lofotodden ......... . ... . ..
Vestenfor Henningsvær
Hele Lofoten
3 752 687 697 336
450 86 114 70
1 104 222 236 201
488 97 117 91
500 109 135 154
2 542 514 602 516
966 209 219 256
270 61 67 55
535 118 120 199
592 126 128 263
2 363 514 534 773
8 657 1 715 1 833 1 625
30 092 6 929 7 148 2 607
— -- Der var i Vinter omtrent 150 færre Fiskekjobere i Lofoten
end ifjor, men Antallet var selvfølgelig mere end stort nok i Forhold til det
ringe Fiskeudbytte.
Vanskeligheden ved at reise Penge til Fiskeindkjøb havde vistnok en ikke
rinse Andel i denne Formindskelse af Kjobernes Antal. Da Opsynet traadte i

Fra Byerne
- Landdistrikterne
Ialt
Fartoier.
235
395
58
Virksomhed, var der endnu kun meget faa ankomne ; men ved Januar Maaneds
Udgang var der dog samlet omkring 100. Senere øgedes Antallet nogenlunde
jevnt, og i de forste Dage af Marts var de fleste fremkomne. Efter den Tid
ankom vistnok endnu endel, men de fleste af dem forlod atter Lofoten og sejlede
enten til Finmarken eller til Ydersiden af Senjen, hvorfra modtoges Efterretninger
om godt Fiske.
Den 15de Marts sees det største Antal — nemlig 630 — Kjøbefartoier at
have været samlet, men da Fisket i Østlofoten vedblev at være misligt, aftog
fra nu af Antallet der hurtigt. Naar saamange Kjobere trods det mislige Fiske
alligevel blev liggende der saavidt længe, som skeet, var Grunden den, at de
havde Ordre til ikke at kjobe Fisk til den gangbare Pris. Endel af disse Fartoier
opnaaede vel ogsaa, specielt i Vaagene, Ørsnes og Hopen—Kalle, at faa Last,
medens andre seilede til Véstlofoten for at komplettere den; men de fleste drog
til Finmarken, efter at have enten solgt eller fort over sin saltede Fisk til andre
Fartøjer. Allerede ved Udløbet af lste Uge i April var der ikke ret mange
Fartoier tilbage i Værene østenfor Ure, og fra de vestenfor liggende Vær var
paa den Tid adskillige Fartoier afreiste med Last, hvilket de fleste gjenliggende
ogsaa opnaaede at faa, inden Fisket den 25de April var afsluttet. I
Sørvaagen henlaa i sidste Halvdel af Marts og de forste Dage af April et storre
Dampskib, «Nordkap», fra Moss og indkjobte til noget forhoiet Pris natstaaet
• Linefisk, som ved Hjælp af Frysemaskine skulde bringes paa Markedet i frossen
Tilstand. Om Foretagendet forte til et heldigt Resultat, er mig ubekjendt, men
skulde det gjentages, bør kanske Indkjobet helst foregaa i Januar eller Februar
Maaned, da Skreien er bedst. — —
Opgave over de tilstedeværende Fartøier den 16de Marts foreligger i
Tabel XXVII. I denne er foruden Kjobefartoier medtaget Bygdefarere og Logisfartøjer
samt Fartøjer i Oplag.
Ifølge denne Tabel var der den 16de Marts 1892 optegnet:
Heraf
Dampskibe.
Ialt.
630 2 875
Besætntng. Drægtighed
i Tønder.
1 206
1 669
140 760
187 087
327 847
Logisfartoier
eller
Farteier
Oplag.
5
83
88

59
Tabel XXX viser Fartøiernes Fordeling den 16de Marts i de forskjellige
Fiskevær.
Tab. XXX. Antal Fartøjer tilstede den 16de Marts 1892.
Fiskevær.
Antal
Fartøjer.
Heraf
Logisfartøjer
eller
Fartøjer
Fiskevær.
Oplag.
Raftsundet
Stene
8Brettesnes 5 Ure
Østnesfjorden
Mortsund
26 Skraaven
5 Balstad
135 Svolvær
18 Nufsfjord
19 Kabelvaag
2 Sund
47 Storvaagen ......
3 Reine
34 Ørsvaag
10 Sorvaagen
13 Ørsnes
2 Moskenes
23 Hopen og Kalle
6
Henningsvær
55 5
Stamsund . ........ . 70 4
Ialt
Antal
Fartøjer.
Heraf
Logisfartøjer
eller
Fartøjer
Oplag.
50 7
27
1
31 5
49 5
16 1
27 4
46 1
27 1
13 1
718 88
Det Antal Dage, regnede fra 16de Januar til 25de April inkl. Son- og
Helligdage, hvorpaa Veiret tildels eller ganske hindrede Redskabstrækning, findes
anførte i Tabel XXXVII.
Af denne Tabel fremgaar det, at Landliggedagene paa Grund af Veiret fra
16de Januar til 25de April 1892 udgjorde for Østlofoten i Januar 2 hele og 7
delvise, i Februar 6 og 6, i Marts 9 og 12 og i April 2 og 1, samt for Vestlofoten
i Januar 5 og 4, i Februar 8 og 7, i Marts 10 og 11 og i April 2 og 1,
altsaa ialt for Ostlofoten 19 hele og 26 delvise og for Vestlofoten 25 hele og 23
delvise Landliggedage eller tilsammen for Østiofoten 45 og for Vestlofoten 48
Landliggedage mod henholdsvis 48 og 53 i 1891.
Der indtraf altsaa ogsaa i Vinter adskillige Landliggedage, men i det hele
taget maa Vinteren — især Januar og Februar Maaneder — betegnes som lidet
stormfuld, ja, en rigtig Vinterstorm indtraf end ikke en eneste Gang. Derimod
var Veirforholdene meget vexlende, og noget længere Tidsrum med rigtig roligt,
godt Fiskeveir fik man først i de sidste Dage af Marts. Fra Midten af Januar
og til den 22de var Vejret jevnt godt med i Regelen spag østlig Vind, senere
blev det noget ustadigere med hyppige .Snefald og mere utrygge Vindforholde,
der jevnligen holdt Fiskerne paa Land. Det tor dog vel antages, at, var Fisket
i Østlofoten faldt rigere, vilde der vistnok været færre Landliggedage, men det
mislige Fiske fristede ikke til nogen særdeles Iver og Anstrengelse, og for de

60
mange Smaabaade, som der benyttes til Dagline- og Synkenotfiske, var Veirforholdene
ofte uheldige. I April Maaned havde man omtrent daglig godt Fiskeveir,
men det kom for sent for Ostlofoten, hvor , Fisket allerede for flere Værs
Vedkommende var saagodtsom ophørt. — — —
Soveirsdagenes Antal om Maaneden fra 16de Januar til Fiskets Afslutning
for de sidste 5 Aar findes anført i Tabel XXX.VIII.
Januar
Februar
Marts
April
Maaned.
Tab. XXXVIII. Antal Soveir i Aarene 1888-1892.
Ostlofoten.
Vestlofoten.
1888. 1889. 1890. 1891. 1892. 1888. 1889. 1890. 1891. 1892.
Antallet af Ulykkestilfælde var under Fisket i Vinter usædvanligt lidet, og
heller ikke vides der at være indtruffet noget Forlis paa Reisen til Lofoten.
— —
Tabel XL viser Antallet af Omkomne ved Forlis og andre Ulykkeshændelser
under Lofotfisket i de sidste 10 Aar.
1883
1884
1885
1886
1887
1888
1889
1890
1891
1892
Tab. XL. Baadforlis og Omkomne siden 1883.
Aar.
10
18
21
11
7
20
25
12
11
16
24
9
8 7
8 17
20 10
17 22
Antal
Baadforlis.
8 5
16 20
20 22
11 12,
Antal Forliste.
Reddede.
Omkomne.
10 7 7
15 6 14
23 17 10
9 16 22
Ialt.
Omkomne.
I Forhold
til
100 000.
32 114 18 20 64
12 36 88. 25
28 69 31 32 '120
17 57 14 15 45
36 129 45 46 147
22 75 26 29 94
14 48 12 12 40
10 33 6 .9 30
42 131 49 49 161
7 28 8 8. 27
Saagodtsom hele Januar og Februar Maaned var østlige Vinde de fremherskende,
og, som bekjendt, forer disse i Regelen Kulde med sig. Temperaturen

Januar 16de-31te
Februar lste-14de
15de-sidste
Marts lste---15de
16de-31te
April 1 ste-- 24de . ..... . . .
Middeltemperatur
Laveste Middeltemperatur
Hoieste Kuldegrad
61
var da gjennemgaaende lav, ofte med streng - Frost, hvorfor opl.er i fiere Vær var
liden Tilgang af Vand til de vanlige Vandforsyningssteder. Det nye Vandbassin,
der med Ledning var istandbragt i Indstadviken i Svolvær, gjorde derfor strax
god Nytte. Med enkelte tildels kortere Afbrydelser holdt Kulden sig, ofte ledsaget
af store Snefald; ogsaa i hele Marts Maaned, ja selv langt ud i April,
var Nætterne ofte kolde, selv om der midt paa Dagen kunde være en noksaa hoi
Temperatur. Nogen egentlig Isvinter, saaledes at Fjorde og Sund tilfros, var
det dog ikke, rimeligvis af den Grund, at Sneen saagodtsom altid faldt under
frisk - Vind.
r.,■■••• .
Efterfølgende Tabel XLIII udviser Middeltemperaturen ved Middagstid i
Svolvær for de sidste" 5 Aar.
Tab. XLIII. Luftens Middeltemperatur Middag i Grader Celsius.
Tid. 1888. 1889. 1890. 1891. 1892. -
4- 3.5
-1- 3.0
• 2.4
5.0
-1- 1.4
+ 45
0.5
4-- 6.4
4- 13.9
4- 2.2
0.7
4- 0.9
4- 0.6
4- 0.7
d- 5 • 7
+ 0.1
÷- 7.4
-1-- 11.1
Hovedtrækkene i Lofotfiskets Gang var iaar folgende:
4- 0.0 • 1.2
-F 3.2 -1- 0.7
-F 0.5 -1- 3.3
-F 0.1 -e- . 1.1
-F 6.2 -1- 2.2
-F 3.6 -F 8.7
+ 2.4 -F 2.8
.4- 4.5 7.0
.4- 7.8 -4- 12.8
-4- 2.4
4.- 1.4
_12 + 0.8
d- 3.9'
+09 3.0
.4- 12.2
Da Veiret i Begyndelsen af Januar Maaned var godt, blev der for Sm.vaagen,
Reine, Sund og Nufsfjord gjort Prøvesæt efter Skrei allerede den 7de
samt nærmest paafolgende Dage, og den 9de fik man paa Liner for Reine 60-
100 Fisk, hvoréfter Fangsten bedredes saagodtsom for hver Dag.
Ogsaa vest af Skraaven fik man Skrei, navel paa Garn som Liner,
allerede den 6te Januar. Forst omkring 8 Dage senere blev der foretaget
Prøvefiske for de øvrige Vær fra Balstad østover indtil Svolvær, hvor man
imidlertid overalt ikke alene, formærkede Skrei, men hvor Fangsten den 16de
endog for ,enkelte Værs Vedkommende gik op til 200 Fisk. Udsigterne for godt
Fiske syntes saaledes lovende, da der saa tidligt var Fisk tilstede saagodtsom ,
langs hele Lofotveggen. - Ved Ma,anedens Slutning, -efter rfogen Tids mindre
godt Vejr, syntes der imidlertid allerede at være en Aftagen i Fisket vestenfor
Urebjerget og liges-aa - for Skraaven og Svolvær, hvorimod det i nogle Dage saa
tid til, at det vilde tage sig op for Stamsund-Henningsvær. Dette blev dog'

62
ikke Tilfældet, thi for disse Vær holdt Fisket sig som Regel smaat lige indtil
22de Februar; derimod begyndte man den iste Februar at faa god Fangst paa
hele Strækningen vestenfor Ure. Ogsaa i Østnesfjorden, hvor man allerede tidlig
havde formærket Skrei, syntes Fisket ligesom at bedres, og adskillige Baade
flyttede derind.
Man nærede nemlig den Tro, at den Fisk, som tidligere havde staaet for
Skraaven og Svolvær, hvor Fisket saagodtsom var ophørt, var segen ind i Østnesfjorden.
Om dette var Tilfældet, kan ikke bestemt siges ; men en Mængde Sprut
og Smaasild, som lige fra Fiskets Begyndelse havde været tilstede paa Hølen,
var i nogle Dage ogsaa langt inde i Fjorden, men strøg derfra efter faa Dages
Forløb, hvorefter begge Dele i rigelig Mængde indfandt sig i Raftsundet og
udfor Brettesnes, da man omkring Midten af Maaneden der begyndte at faa Fisk.
Allerede før den Tid var omtrent alt Fiske ophørt i Østnesfjorden, hvorfra saagodtsom
alle Baade flyttede eller ialfald senere drev Fiske, dels i Raftsundet,
dels østenfor Molla. Fisket i Raftsundet, der i Dagene fra 17de til 23de Februar
var ret godt og gav berettiget Haab om storre Fiske, idet man fik rigelig Fangst
saagodtsom over hele Sundet, aftog imidlertid snart igjen eller trak sig længere
og længere udover mod Brettesnes. Der fortsattes det indtil Udgangen af Marts,
da det ogsaa her ganske ophørte.
I det hele taget holdt Fisket sig gjennemgaaende smaat for hele Østlofoten,
til enkelte Tider, som f. Ex. fra 24de Februar og en Tid udover, holdt det sig
dog nogenlunde godt for Strækningen Ørsvaag—Kalle, ja tildels ogsaa for Vaagene—Svolvær,
hvor det f. Ex. den 29de Februar endog faldt rigt paa Kabelvaagbakken
og gav Haab om storre Fiske, men det blev ikke af nogen længere
Varighed. Det bedste Fiske i Østlofoten faldt for Vaagene—Kalle, men ogsaa
der var det ujevnt, saaledes, at man den ene Dag kunde gjøre god Fangst og
den næste saagodtsom ingen. Nogen større Fisketyngde var der neppe nogetsteds
tilstede i Vinter i Østlofoten ; kun streifede der undertiden omkring endel
større Stimer, hvorved en enkelt Baad kunde slumpe til at gjøre endog rig Fangst,
medens de fleste saagodtsom ikke fik noget. Hvad der var Aarsag i dette besynderlig
urolige Fiske, er ikke let at sige, men at Sprut og Smaasild for endel
bidrog dertil, tør vistnok antages. — Som for nævnt, begyndte man den 22de
Februar at fiske godt ud og vest fra Henningsvær og Stamsund, hvorfor man
da begyndte at nære Haab om Fiske paa Gimsostrommen, men ogsaa dette glippede,
idet Fisket snart igjen aftog for Henningsvær, og Stamsundbaadene for at
gjøre Fangst maatte soge saa langt vestover, som det var dem muligt . at drive
Soen. Medens Fisket saaledes var yderst smaat saagodtsom hele Vinteren for
Henningsvær, hændte det dog enkelte Dage, at Fisken seg lidt østover, saaledes,
at man for Stamsund f. Ex. den 21de Marts kunde gjøre endog rig Fangst paa
Garn og meget god for Liner, men nogle Dage seilere var Fisket atter gjennemgaaende
smaat.
Ved Udgangen af iste Uge i April var saagodtsom alt Fiske ophørt østenfor
Ure; lidt Fiske foregik vel endnu for Ørsnes—Kalle ; men da Paaskehelgen indtraf

ved Midten af Maaneden, afsluttedes ogsaa her Fisket for de flestes Vedkommende.
Imidlertid vedvarede det gode Fiske, der begyndte i Begyndelsen af Februar,
saagodtsom uafbrudt paa Strækningen fra Urebjerget til Lofotodden og var til
enkelte Tider ualmindelig rigt, kanske hyppigst for Reine og Sund, men ogsaa
jevnlig for Mortsund, Balstad, Nufsfjord og Sorvaagen. Paa denne Strækning
stod der omtrent lige indtil Midten af April Maaned en ualmindelig stor
Fisketyngde under Land, ja gamle Fiskere i Reine mente, at i de sidste 40 Aar
havde man ikke formærket en saadan Masse Fisk for Været som i Vinter.
Uheldigvis blev dette rige Fiske ikke i betids søgt af saamange Fiskere fra
Østlofoten, som man kunde have ønsket; de fleste stolede for længe paa, at der
vilde blive Fiske ogsaa i Østlofoten, og mange saa sig ikke istand til at ro
Fiske i Vestlofoten for langt udover Vaaren, da deres Baade enten var for smaa
eller havde for svag Besætning.
Efter Midten af April aftog Fisket først for Balstad og Sorvaagen og tildels
Nufsfjord, efterhaanden ogsaa for Sund—Reine, idet Fisken stadig seg
længere og længere fra Land, hvorfor omtrent alt Fiske ophørte den 25de April.
Oplysning om de nærmere Forholde i de enkelte Vær findes i den som
Bilag til «Departements-Tidende» for 1892 trykte Originalberetning Side 62 fgg.
•••■••■•
Da Opsynet hævedes den 25de April og Fisket kunde ansees som afsluttet,
var ifølge Opsynets Optælling Fiskepartiet 16V4 Million, hvoraf 3 112 Million
hængt og Resten saltet til Klipfisk. Leverpartiet var omtrent 23 000 og Rognpartiet
17 400 hl. Desuden blev der af 60 Dampener tilvirket 8 100 hl. Medicintran
og • til Guanofabrikation blev der i Vinter indsamlet omtrent 12.2 Million
Torskehoveder.
Værdien af samtlige forannævnte Fiskeprodukter udgjorde omtrent VA°
Million Kroner.
Foruden forannævnte Kvantum blev antagelig omtrent 8/4 Million Fisk
fortæret i Lofoten, hjemsendt til Husbrug eller afskibet efter paa forskjellig
Maade at være præpareret for Salg inden Landet. Forsendelse af Skrei pakket
i Is synes saagodtsom at v- ære ophørt.
Efterfølgende Tabel XLIV viser det aarlige Udbytte af Fisk, Lever og
Tran samt Antallet af Fiskere i de sidste 10 Aar.

14.5 1883
31 221 17 300 550
2) 1 000
6.4 0.85 -
1884
27 798 17 000 612 500-700 16.9 10.1 4.20
1885
26 625 26 500 1 000 400 -700 - 29.5 18.2 6.55
1886 . . .
1887 .
1888
1889
1890
Aar.
28 920
28 030
31 917
30 083-
30 324
31 000
29 700
26 000
17 200
30 000
300-650
300-700
250-450
200-500
200-500
Lever- Tran-
parti. parti.
41.0 25.4 10.00
38.3 23.6 9.50
38.0 23.6 -16.10
23.5 14.6 12.90
58.5 36.3 16.70 -
22.7 1891
30 378 21 050 691 250-500
14.1 18.20
1892 ... •••• 30 092 16 250 540 280-550 23.0 14.3 8.10
1881-90
i Gj.snit
1891 . . .
1892 . . .
5.0
0.8
3.7
Antal
Fiskere.
19.8
3.8
22.7
Opfisket
Kvantum
Tusinder.
Fisk
pr. Fisker.
1 072
1 060
815
572
989
15.8 62.7
15.4 73.3
9.8 60.1
Lever
holdighed.
Fisk
pr. hl. Lever.
A n m . 0.62 hl. Tian kommer paa 1 hl. Lever.
3.7
4.6
2.3
14.7 0.7
21.9 0.2
14.1 0.5
1 000 Hektoliter.
2.8
1.0
3.1
Medicintranparti.
l)
Tabel XIJIT viser, hvormeget der er opfisket i de forskjellige 1VIaaneder.
Tab. XLV. Udbytte for hver Maaned siden 1881.
Januar og Februar.
Aar. Millioner
Stykker.
Marts.
64
Tab. XLIV. • Fiskernes Antal, opfisket Kvantum, Leverholdighed nt. rn. siden 1883,
Millioner
Procent.
Stykker.
Procent.
Til 14de.
Millioner
Stykker.
Pro-
cent.
April.
Efter 14de.
Millioner
Stykker.
Pro-
cent.
Ialt.
MillionerStykker.
Tabel XLVI indeholder Opgave over Udbyttet af Fisk, Lever, Medicintran
og Rogn for hver Uge. Antallet af Trækningsdage i Ugen er anført længst
tilhoire.
1) Medicintranen er ikke. medregnet i Lever- og Tranpartiet.
2) Lever-, Tran- og Medicintranpartiet er for 1883 opgivet i Tønder.
25.2
21.0
16.3

Ugen, som endte
23de Januar
30te
6te Februar
13de
20de
27de -
5te Marts
12te
19de
26de -
eden April
9de
16de
23de
0.150 0.016
0.257 0.030
0.524 0.101
1.097 0.247
1.816 0.525
3.686 1.608
6.450 3.737
8.327 5.400
10.361 7.309
12.213 8.882
13.500 10.038
15.044 11.533
15.800 12.300
16.250 12.800
(55
Tab. XLVI. Udbyttet ved hver Uges Slutning i 1892.
Ialt.
Fisk.
Heraf Ugens
saltet. Fiske.
Millioner Stkr. Hektoliter.
rc:1
0.150 460 20
0.107 690 30
0.267 1 390 107
0.573 2 340 488
0.719 3 620 925
1.870 6 862 1 971
2.764 10 407 3 893
1.877 12 811 5 000
2.034 15 679 5 977
1.852 18 800 6 599
1.287 19 700 7 267
1.544 21 800 7 636
0.756 22 600 7 920
0.450 23 000 8 100
An m. Medicintranen er ikke medregnet i Leverpartiet.
340
520
Dage
Trækning.
5
1
O
1
5
0
0
2
1 170 3 O 3 1
2 350 3 2 2 3
3 984 3 2 2 2
7 657 3 1 4 0
12 200 3 2 4 1
14 902 2 2 2 3
16 600 4 1 3 2
17 295 1 2 1 3
17 400 3 1 3 1
17 400 5 0 4 1
17 400 4 0 2 2
17 400 5 1 5 1
45 15 40 22
Fisken var ogsaa i Vinter, især i Januar og Februar, fed og fyldig.
Leveren gav da gjennemsnitlig omkring 50 pCt. Tran, men senere noget
mindre.
I efterfølgende Tabel XLVII er anført det antagelige Udbytte af Fisk ved
hver Uges Slutning i de sidste 5 Aar.

Tab. XLVII. Lofotfiskets Udbytte ved hver Uges Slutning i Aarene 1888-1892.
1888. 1889.
2
9
16
23
0.03
0.10
0.64
1.30
Heraf
Ialt Fisk. Hoveder.
Klipfisk. Tørfisk.
6
1
8
15
22
1890. 1891.
Maaned. cti
p
4.1
7=-1
.2. 4
o o
Februar.
Marts.
April.
4 0.18
11 1.09
18 2.51
25 3.90
3
10
17
24
31
7
14
6.19
11.19
14.51
17.18
19.97
••■
23.05
25.96
2
9
16
23
30
6
13
15
•r1
2.57
4.70
6.16
7.68
10.11
14.50
16.74
17.20
1
8
15
22
29
5
12
15
0.52
6.94
1.60
3.40
5.03 7
7.64 14
12.28 21
18.53 28
24.50
28.01
28.97
30.00
7
14
21
28
4
11
18
0.31
0.40
0.52
0.84
2.28
6.18
10.59
15.74
19.17
20.56
21.00
6
13
20
27
0.52
1.10
1.82
3.69
5 6.45
12 8.33
19 10.36
26 12.21
2 13.50
9 15.04
16 15.80
23 16.25
Tabel XLVIII viser Lofotfiskets Udbytte af de forskjellige Produkter
gjennemsnitlig i 1881-1885 og 1886-1890 samt i 1891 og 1892.
Aar.
1881-1885
i Gj.snit. .
1886-1890
i Gj.snit. .
1891
1892
Tab. XLVIII. Lofotfiskets Udbytte iberegnet Fisket efter 14de April.
23.7
27.5
21.0
16.3
Rogn. Medicintran.
Millioner Stykker. 1 000 Hektoliter.
20.2 3.5
23.5 4.0
18.9 2.1
12.8 3.5
17.3
15.5
16.8
12.2
28.4
29.5
19.6
17.4
Tran.
3.23 16.5
13.10 25.0
18.20 14.1
8.10 14.3
5.80
6.21
6.68
4.30

Fordelingen af det erholdte Kvantum for de forskjellige Fiskedistrikter vil
sees af Tabel XLIX.
Opsynsdistrikt.
Raftsundet . . .
Brettesnes
Østnesfjorden
Skraaven
Svolvær
Kabelvaag og
Storvaagen
Ørsvaag, Orsnes,
Hopen
og Kalle
Henningsvær
Stamsund og
Stene
Ure
Balstad
Nufsfjord
Sund
Reine
Sorvaagen ...
Tab. XLIX. Udbyttets Fordeling paa Opsynsdistrikterne.
Fisk. Lever. Hoveder.
1.000 Stykker.
0.035 0.010 0.025
be
ce
0.225 0.065 0.150 0.010
0.015 0.010 0.005
0.432 0.260 0.142 0.030
0.325 0.100 0.225
1.080 0.883 0.041 0.156
1.165 0.435 0.720 0.010
0.402 0.240 0.160 0.002
1.870 1.430 0.240 0.200
0.771 0.511 0.220 0.040
2.650 0.650 2.000
1.000 0.161 0.833 0.006
1.470 0.453 1.003 0.014
2.400 0.450 1.946 0.004
2.410 0.100 2.310 -
16.250 5.758 10.020 0.472
Hektoliter.
Rogn.
110 70
690 220 430
45 30
1 285 185 770
900 1 630 560
3 450 1 750 1 740
3 130 700 1 020
1 200 975 730
4 700 2 990 2 300
2 200 900 1 350
5 830 1 980 2 500
2 250 610 500
3 230 470 800
5 280 2 310 2 060
5 100 1 680 2 540
Millioner.
0.2 0.0
0.0 0.0
0.4 0.0
0.2 0.1
1.0 0.1
0.5 0.5
0.2 0.2
1.5 0.3
0.5 0.2
2.3 0.3
0.8 0.2
1.2 0.3
1.6 0.6
1.8 0.4
39 400 16 400 17 400 12.2 3.2
Tabel L giver Oversigt over det procentvise Forhold mellem Udbyttet for
de forskjellige Brug og Antallet af Fiskere ved disse.

68
Tab. L. Forholdet mellem Brugenes Udbytte siden 1871.
Aar.
1871-1880 i Gjennemsnit.. .
1881-1890 i Gjennemsnit.. .
1891
. 1892
;.4
Q)
fr-1
Garnbrug.
pCt. pCt.
50.4 48.7
35.1 31.5
44.5 46.8
43.2 35.4
•

69
Antagelig blev der benyttet 6 000 hl. fersk Sild, 10 000 hl. saltet Sild,
1 000 hl. saltet Skjæl, foruden endel usaltet, og 4 000 hl. Lodde samt endel
Blæksprut og Blæksprutlever.
Tabel LVII angiver for de sidste 10 Aar Gjennemsnitsværdien af den
sloiede Fisk og Fisken i rund Tilstand.
1883
1884
1885
1886
1887
1888
1889
1890
1891
1892
Tab. LVII. Gjennemsnitspris pr. sloiet og rund Fisk.
Aar.
Sloiet. Rund.
Ore pr. Stykke.
23.5 29.5
24.4 35.2
15.0 21.0
15.5 21.0
11.5 15.27
17.7 23.3
27.0 34.1
20.5 24.2
26.5 31.7
21.4 26.4
Værdien af de tabte Redskaber kan anslaaes til omkring Kr. 160 000,
fordelte omtrent lige paa Garn og Liner, eller omtrent Kr. 80 000 paa hvert
Brug. Slitagen derimod gik formentlig op til omkring Kr. 200 000 for Garnbruget
og Kr. 76 000 for Linebruget. Efter mange Fiskeres Udsagn viste
Garnene i Vinter en Tilbøielighed til at raadne, selv ved en forholdsvis kortere
Overstaaen i Soen, et Forhold, som muligvis kan have staaet i Forbindelse med
dennes som oftest usædvanlig hoie Temperatur. For de vestligste Vær bevirkedes
oftere ved stærk Strømsætning et stort Tab af Liner. At dette kanske blev
endnu stone, end almindeligvis er Tilfældet, paa Grund af det betydeligere Antal
Baade, som i Sammenligning med tidligere Aar i Vinter fiskede •sammen paa
denne Havstrækning, er ikke usandsynligt, ligesom ogsaa den usædvanlig lange
Fisketid bidrog dertil; men dette Tab erstattedes vistnok rigeligt ved den erholdte
Fangst. At der ved et storm Fiske gaar adskillige Redskaber tilspilde, er et
Forhold, som i Ostlofoten jevnligen stadfæstes af Erfaring, og det kan vel neppe
undgaaes selv i Vestlofoten, om end Havet der er rummeligere, thi, som bekjendt,
vil det gjerne blive Tilfældet, at de fleste soger Fisken omtrent paa samme
Plads.

70
Efter det gjorte Overslag skulde der altsaa i Vinter gjennemsnitlig falde
en Udgift for Redskab af Kr. 21.60 paa hver Garnbruger og Kr. 10.70 pa,a
hver Linebruger. At adskillige Linebrugere i Vestlofoten havde et flerdobbelt
større Tab, er imidlertid ikke usandsynligt, men til Gjengjæld var Linetabet i
Østlofoten meget lidet.
— —
• 2. Skreifisket i Borge Lensmandsdistrikt.
Om dette har Lensmanden under 14de Mai 1892 afgivet folgende Beretning :
Det samlede Udbytte af dette Aars Vinterfiske for Borge viser sig efter
endt Optælling at være 1 180 000 Torsk, hvoraf 50 000 er saltet til Klipfisk
og Resten hængt til Rundfisk; 3 950 hl. Lever og 1 415 hl. Rog'', ingen Tilvirkfling
af Medicintran. Prisen paa raa Fisk begyndte med Kr. 22.00, gik i
Februar ned til Kr. 16.00, men gik senere igjen op til Kr. 20.00 Kr. 20.50.
Endel hjeldheengt Fisk er solgt til Kr. 20.00 Kr. 21.00 pr. 100, Rogn til
Kr. 18.00 h, Kr. 20.00 samt Blanktran til Kr. 28.00 Kr. 30.00 pr. Tonde.
I Fiskeriet deltog ingen Dybsagn- eller Linebaade, men 135 Garnbaade
med en samlet Besætning af 929 voksne Mænd og 124 Kokgutter. Regnes
hvert Hundrede Fisk med Lever og Rogn til en Værdi af Kr. 30.00, udgjør
Værdien af hele det opfiskede Parti Kr. 354 000 1); det gjennemsnitlige Udbytte
pr. Baad udgjør 8 740 Torsk, og den gjennemsnitlige Lod pr. Mand bliver ca.
Kr. 300.00, efterat Baadenes og Kokgutternes Lodder er fraregnede.
Af det samlede Baadantal var 112 hjemmehørende i Distriktet og 23 i
andre Distrikter, Skjerstad og Ofoten. Endel af Indbyggerne begyndte Fiskeriet
allerede for Jul , Resten 4de Januar. De fremmede Fiskere indfandt sig omkring
Midten af Januar og flyttede til Indresiden omkring Midten af Marts. Af Indbyggerne
var det i Aar meget faa, soin flyttede til Indresiden, hvorfor Baadantallet
her holdt sig forholdsvis stort lige til henimod Fiskets Slutning. Endnu
den 28de Marts var 107 Bande i Virksomhed; den 9de April var imidlertid
Antallet gaaet ned til 86, og den 13de April sluttede samtlige paa nogle faa
Baade nær..
Intet fremmed Kjoloefartoi indfandt sig undtagen et Dampskib, der kun laa
nogle Dage. Et i Distriktet hjemmehørende Fartoi saltede endel Fisk.
Fiskeriet har mar gjennemgaaende været begunstiget af godt Veit-, dette
var især Tilfældet i Januar Manned, da ogsaa Fangsten var bedst. For Refines
og Sandø er tabt endel Redskaber, for de øvrige Vær saagodtsom intet Redskabstab.
En Storloaad tabtes i Januar, forresten intet Forlis.
Sundhedstilstanden var, særlig paa Grund af Influenza, en stor Del af
Vinteren mindre god, saa det kom vel med, at her mar var stationeret Fiskerilæge
helt til Fiskets Slutning. Et Savn var det imidlertid, iaar som tidligere,
at man ikke havde Fiskerilæge helt fra Begyndelsen af Januar Maaned.
1) I den af Lensmanden indsendte schematiske Opgave er Værdien beregnet til Kr. 314495.
Stat, Centralb. Anm.

71
3. Skreifisket i Væro Herred.
Om dette har Lensmanden i Vcero og Rost under 2den Marts 1893 afgivet
følgende Beretning:
For Veen) blev den 10de Januar trukket 2 Nætters Liner med Fangst
op til 60 Skrei paa 3 Stamper Line; for Rost blev den 7de Januar trukket 3
Nætters Garn med Fangst op til 350 Skrei, og den 8de s. M. af flere Bande
med Fangst op til 250, almindelig 100.
Med disse Prøvesæt begyndte Vinterfisket for dette Distrikt, og var ved
denne Tid de fleste fremmede Fiskere ankomne til Røst, hvorimod kun faa
til Væro.
For Røst blev den 14de Januar trukket 2-6 Nætters Garn med Fangst
100 —1 000, almindelig 200, den 15de 50-500-250, den 16de 5-400-150,
Liner 300-350, medens der for Væro den 16de Januar blev trukket natstaaede
Liner med Fangst .150-450-200.
For begge Steder var Fisken fed og fyldig. En hl. Lever fyldtes af henholdsvis
300 Garnfisk og 350 Linefisk.
Paa Værø blev som vanligt Størstedelen hængt, hvorimod paa Røst saagodtsom
al Fangst blev solgt i Begyndelsen til Priser Kr. 25.00 for Garnfisk,
Kr. 24.00 for Linefisk.
Som vanligt var Fisket i Begyndelsen noget ustadigt, grundet Veir- og
Strømforholdene, hvilke ogsaa foranledigede større Redskabstab, navnlig for Væro.
Omkring 5te Februar var det faste Belæg af fremmede Fiskere ankommet
ogsaa for Vaaro og begyndte nu Fisket for Alvor.
Fraseet delvise Veirbindringer, fortsattes et jevnt, godt, tildels rigt Fiske
saavel for Væro som Rost indtil 22de Marts, fra hvilken Tid og til Maanedens
Udgang Bedriften var hindret af stærke, tildels orkanagtige Storme. .
Værøfisket fortsattes imidlertid igjen fra . 1 ste-8de April med et særdeles
godt Udbytte, men tog senere betydeligt af og naaede ikke senere noget Opsving,
skjønt Veirliget i denne Tid var godt og tillod daglige Trækninger.
I forste Halvdel af Marts blev der for Væro gjort nogle enkelte Forsøg
med Garn, men var Udbyttet yderst smaat, medens endel Forsøg efter medio
April bragte et noksaa pent Udbytte.
Rostfisket, der lige fra Begyndelsen havde været jevnt godt, tog af i sidste
Halvdel af Marts, men tiltog igjen i Begyndelsen af April med et rigere Udbytte
end tidligere og fortsattes paa denne 1VIaade helt til Udgangen af April
Maaned.
For Væro, hvor der den 5te Februar var tilstede 137 Linebaade, ogedes
Baadantallet efterhaanden og naaede op til 158 i Midten af April, hvorhos Stedet
besøgtes af 11 Kjøbefartøier.
Paa Rost var ved Fiskets Begyndelse 85 Garnbaade og 10 Linebaade tilstede,
medens Antallet medio April var øget til henholdsvis 135 og 28, tilsammen
163, samt 15 Kjøbefartøier.

72
Soin af den afgivne schematiske Opgave vil freingaa, deltog i Vinterfisket
hersteds 1 628 Mand, og udgjorde det opfiskede Parti i almindelige Tal 1 978 000,
hvis Værdi er beregnet til Kr. 532 208.00. Udbyttet af Fisket maa saaledes
betegnes som ret godt.
Af det opfiskede Parti blev saltet 1 008 000.
Paa Rost var under Fisket 2 Trandamperier i Virksomhed og tilvirkedes
630 hl. Medicintran.
Under Fisket forekom ingen Ulykke med Tab af Menneskeliv.
Det ved kgl. Res. af 21de Februar 1 885 anordnede extraordinære Opsyn
for dette Distrikt var efter Amtets Bestemmelse i Virksomhed fra lste-30te April.
— —
Uagtet den vanlige stærke Tilstrømning af fremmede Fiskere og Næringsdrivende
i April Maaned, navnlig til Rost, maa Ordenen i Fiskeværene betegnes
som udmærket god.
Sundhedstilstanden blandt Fiskerne var, saavidt jeg havde Anledning at
erfare, ligeledes god.
••■•■■■
Ved Opsynets Ophør den 30te April var de fleste Fremmede afreist ; endel
blev som vanligt tilbage for at drive Vaar- og Sommerfisket.
4. Skreifisket i Øksnes Herred.
Om dette har Lensmanden under 12te Mai 1892 afgivet folgende Beretning
Allerede fra afvigte December Maaneds Begyndelse paabegyndte flere af
Herredets .og fra Midten af Maaneden nogle af Nabodistrikternes Indvaanere
Vinterfisket hersteds saavel med Garn som Liner. Fangsten blev for Garnbaadene
i forste Halvdel af Maaneden hovedsagelig Sei fra 300 til 500 og 600 i Trækningen.
For Linefisket var Veiret i denne Tid mindre gunstigt, saa kun faa
Linetrækninger i Maaneden fandt Sted. I Dagene mellem Jul og Nytaar afgav
nogle Garntrækninger fra 400 til 600 Torsk pr. Baad foruden endel Sei. Den
i December bekomne Fangst andrager til omkring 50 000 Torsk og et lignende
Parti Sei. Seien blev af Kjøberne for det meste hjeldhængt til Guano og betaltes
efter Kr. 5.00 pr. 100. I Slutningen af Maaneden ankom ogsaa nogle Kjobefartøier
og Landkjobere. — De den 30te December udsatte Garnlænker blev
som Følge af Veiret den 3 1 te først trukket den uden Januar med Fangst pr.
Baad 400-700, deraf 280-500 Torsk, Resten Sei. Efter Forløbet af de forste
8 Dage af Januar var Seien ikke længere tilstede. Saagodtsom samtlige Fiskere
og Kjobefartoier, der søgte hertil, ankom i Begyndelsen af Januar. Naar undtages
Trækningerne den 12te, 18de, 20de, 27de, 29de og 30te Januar, var
Fisket for Garnbaadene gjennemgaaende smaat, skjent Veiret i hele Maaneden,
paa faa Dage nær, var roligt, jevnlig østlig, spag Vind. Linefisket derimod

73
afgav et jevnt godt Udbytte, navnlig for de større Linebaade, som havde Sætningerne
længst ude. For endel mindre — 2 og 3 Mands — Linebaade, som holdt
til længst oppe, blev Udbyttet yderst smaat, hvorfor de ogsaa i de første Dage
af Februar afreiste for med bedre Haab at deltage i Lofotfisket. Havde de
fremdeles forblevet, turde Udbyttet have blevet mere tilfredsstillende. Med saltet
Blæksprut var Linebaadene i Almindelighed godt forsynet, og var der i Maaneden,
fornemmelig til de nordre Rorvær, jevnlig Tilførsel af Sildagn, men var Agn af
Blæksprut ligesaa fiskeligt som fersk Sildagn. Som allerede antydet, faldt Fisket
i Maaneden bedst længst ude paa dybere Vand saavel for Liner som navnlig
for Garn. Paa de vanlige Sættepladse afgav Garnbruget saagodtsom ingen
Fangst, medens man samtidig paa de længst ud staaende Lænker erholdt fra
300-400 og 500 Torsk. For Linefisket især var i Maaneden, uagtet det gode
Veir, en ualmindelig stærk Strømsætning adskilligt til Hinder. Det inden Herredet
i Maaneden opfiskede Kvantum Torsk androg til henved 730 000. Fisken var i
Regelen stor og fyldig, dog ikke saa righoldig paa Lever soin tildels i flere
tidligere Aar. Ca. 280-300 afgav en hl. Lever. Fiskepriserne i Maaneden
var fra Kr. 24.00 til Kr. 28.00 pr. 100, Lever Kr. 10.00 til Kr. 14.00 pr. hl. --
1 de Par sidste Dage af Januar og lste Uge af Februar skede et betydeligt
Omslag for Garnfisket, der da afgav i Trækningerne jevnlig 600 i 700 til 1 100,
for enkelte paa 2 og 3 Nætters Brug 1 200-1 400, og for en enkelt Baad
endog op til 1 700. Flere Baade erholdt da i Ugen paa 2 A, 3 Sætninger en
2 000 A, 3 000 Torsk. Fisken skjød sig i denne Uge op til de vanlige Sættepladse
paa grundere Vand, men senere igjen søgte den ud paa dybere Vand.
Linefisket samtidig afgav ogsaa god Fangst, dog noget generet af Strom. Ved
de foregaaende 2 A, 3 Trækninger i den folgende Uge var Fangsten mindre jevn.
For enkelte Rorvær paa 2 à 3 Nætters overstaaet Garnbrug den 8de 800 —
1 100-900. Naar undtages 4de, 9de, lite, 13de og 16de Februar, havde man
i denne IVIaaned jevnlig Søveirsdage, saa, om Fangsten ved hver Trækning efter
8de Februar ikke var mærkelig stor, blev den dog saavel for Garn som Liner
ikke saa ganske ubetydelig ved Maanedens Udgang. Det forefaldende ,

74
til Sættepladsene, blev af nogle Baade Linebrug udsat straks udenfor Skjærene
for Langenes og trukket med Fangst 150-250. For de vestre Rorvær var
Fangsten den 15de og 16de alm. 200-600 pr. Garnbaad, Linebaadene omkring
200 og 300. Den 2 lde Marts var Fangsten for de nordre Rorvær pr. Garnbaad
400-600, Linebaadene 200-400 ; for de vestre Rorvær Garn 450-1 000—
600, enkelte op til 1 300. Fra 23de til og med 29de Marts stærk Storm med
betydeligt Snedrev, saa intet kunde foretages paa Seen. Den 30te og 31te Marts
fik man endelig trække Bruget, som var udsat den 21de, og befandtes det i
temmelig ramponeret Tilstand og, Fangsten paa det nærmeste ubrugelig. Agntilførsel
af Lodde fra Finmarken skede gjentagne Gange. I de sidste Dage af
Maaneden afreiste nogle Baade til Finmarksfisket. Det i Marts Maaned opfiskede
Kvantum andrager til 340 000.
I April Maaned til 1 1 te gaves almindelig Søveirsdage, og erholdt Garnbaadene
i Trækningerne den 5te og 8de hver Gang 200-450-300, i de øvrige
Trækninger noget mindre. Flere af Linebaadene blev imidlertid i nogle Dage
hindret i Fisket paa Grund af Mangel paa Agn. De, der havde til Benyttelse
gammelt Agn, 80-150, med Skjælagn 200-300. Da Veiret den 13de hindrede
Brugets Trækning, blev samme overstaaet Skjærtorsdag og Langfredag og trukket
Paaskeaften med Fangst for Garnbaadene 200-450-280. Da det viste sig, at
Linefisket afgav i disse Dage bedre Udbytte, blev Fisket med Garn afsluttet
med sidstnævnte Trækning. Flerheden af Garnmændene bestemte sig for at fortsætte
Fisket med Linebrug paa mindre, tilsvarende Baade. 2den Paaskedags
Aften og 3die Paaskedag blev Rorværene igjen stærkt belagte. Flere Fiskere,
som tidligere afreiste til Lofoten, søgte hertil igjen tilligemed flere andre fra
Nabodistrikterne. I 1 ste Opsynsdistrikt, hvor for Paaske ikke fandtes Linebaade,
blev Antallet umiddelbart efter Paaske 36 Linebaade, og i 2det Distrikt,
hvor der for kun var en 7 Linebaade, blev det efter Paaske 91. Omveksling
af Garn med Liner foregik ligeledes i de nordre Rorvær. Udbyttet af det
hele Fiske bliver som Følge deraf, særlig for Linebaadene, yderst forskjelligt.
Af Kjobefartøier ankom nys for Paaske 2, som efter et Par Uger fik sin Bekomst.
De øvrige Fartøier, som søgte hertil, var tidlieere afseilet med fuld
Last. Veiret efter Paaske til Maanedens Udgang var i Regelen godt, men
skortede det tildels paa fersk Agn. Det i April Maaned opfiskede Kvantum
Torsk udgjor omkring 270 000. Fiskens Leverholdighed i April Maaned 430—
550. Fiskepriserne Kr. 18.00 til Kr. 22.00 pr. 100, Leverpriserne Kr. 10.00
—Kr. 12.00. Efter vedlagte udarbeidede tabellariske Opgave andrager Udbyttet
af indeværende Aars Vinterfiske inden Øksnes Herred til 2 257 000 Torsk,
6 760 hl. Lever og 2 270 'fonder Rogn, som efter Gjennemsnitspriser Kr. 22.00
pr. 100 Torsk, Kr. 12.00 pr. hl. Lever og Kr. 14.00 pr. Tønde Rogn andrager
til Kapital Kr. 590 600 1). I det anførte Fiskeparti er ikke medtaget de i
December Maaned opfiskede 50 000 Torsk, der efter de daværende Priser, Kr. 25.00
1) Efter Bureauets Beregning Kr. 609517.

75
pr. 100, repræsenterer, iberegnet Leveren, en Kapital af . . Kr. 15 000
Den opfiskede Seilever ca. 170 hl. à Kr. 8.00 « 1 360
Til foranførte kommer endvidere, hvad der er afhændet til Guano,
nemlig 50 000 Sei A Kr. 5.00 pr. 100 . . Kr. 2 500.00
500 000 Torskehoveder A Kr. 0.60 pr. 100,
2 Millioner Rygge A Kr. 0.70 pr. 1 000 . ,‹ 4 400.00
« 6 900
Foruden hvad af Almuen er forbrugt er af andre paa Liner bekomne
Fiskesorter, som Brosme, Hyse og Kveite, endel bleven afhændet til Handelsvare,
om hvis Størrelse savnes nærmere Oplysning. Totaludbyttet af det anførte Vinterfiske,
regnet fra December til 30te April, kan med Sikkerhed ansættes til Kr.
620 000. Af det anførte Parti Torsk er saltet 740 000, Resten hjeldhængt.
Endel af den paa Land saltede Torsk blev paa Stedet solgt, i Begyndelsen af
Marts til Kr. 2.50 pr. Vægt, senere Kr. 2.80 til Kr. 3.00. Til Vægten medgik
9 A 10 Torsk. De til forskjellige Tider ankomne Fiskestimer var fra den nys
for bekomne Fangst tildels noget forskjellig saavel i Størrelse som Fedme, ligeledes
befandtes Rognen i Marts ved de nye Indsig mere eller mindre udviklet.
Som i tidligere Aar har det ogsaa i Aar vist sig, at Garnfisket jevnlig har
slaaet bedst til, naar Havet, navnlig ved S. og S. V. Veir, har været i nogen
Bevægelse. Fisken har da ogsaa som oftest stødt op til Bakken a: til grundere
Vand, medens den ved indtræffende Klarveir og Kulde jevnlig har sogt Dybet.
Udbyttet for de Baade, der forblev i Fisket helt ud, udgjor for Garnbaadene
fra 9 000 op til 14 000, gjennemsnitlig henved 10 000 ; Linebaadene
•
fra 5 500 til 10 000, gjennemsintlig 6 500 Torsk.
Under dette Fiske bar været tilstede 11 Kjobefartoier med en Drægtighed
af tilsammen 618 Ton og en Bemanding af 54 Mand. Derhos ankom i Midten
af Februar et Par Dampskibe, som under det da forefaldende Stur i Fisket igjen
afreiste efter nogle Dages Forlob, derhos var tilstede 8 Landkjobere foruden
Distriktets Handelsmænd. — Af Trandamperier var i Virksomhed til henved
Marts Maaneds Udgang 12, og er af disse tilvirket 1 800 'fonder. Med Hensyn
til Leverens Fedme, da afgav den i den forste Del af Fisket vel 50 pet., i
sidste Halvdel af Marts omkring 40 pet. og senere noget under, omkring 38
pCt. — Soveirsdagene under dette Fiske har været i Januar 20 hele, 4 tildels,
Februar 14 hele, 3 tildels, Marts 10 hele, 4 tildels, April 20 hele, 3 tildels.
Antallet af leiede Hyrekarle har været 140 fra forskjellige Kanter af
Landet og et Par fra Sverige og Finland. Byrelønnen har været 100-130
og Alt frit af Kost og Skindhyre, 'samt 140-170, naar Vedkommende holdt sig
selv Alt undtagen Lys, Brænde og Suppemad i Forbindelse med fri Fiskespise. —
Noget storre Brugstab foregik ikke under dette Fiske, men derimod adskillig
Brugsslitage, som i Forbindelse med et ligefrem Tab af Brug kan ansættes for
Garnbaadene til Kr. 9 000 og • for Linebaadene til Kr. 2 000. Til Indkjøb
af Fiskeagn er af Linemændene anvendt ca. Kr, 20 700. Af Ulykkestilfælde,

76
der foranledigede Tab af Menneskeliv, indtraf intet under selve Fiskebedriften,
men omkom desværre 3 gifte Mænd hjemmehørende i Sortland under deres midlertidige
Hjemreise fra Rorværet Ste Søndagen den 14de Februar. Veiret var den
anførte Dag temmelig voldsomt, saa der maatte være særdeles presserende Omstmndigheder
for dem, naar de i et saadant Uveir kunde bekvemme sig til at tage
ud og reise indover den haardfore Langenesvig, hvor Ulykken foregik. Videre
blev under Fisket en Garnbaad betydelig beskadiget, idet den under Opseilingen
ved indfaldende Storm og Snekave kom ind mellem nogle Baaer paa indre Side
af Hjellsandøen, hvortil Besætningen og den beskadigede Baad blev bjerget. —
Sundhedstilstanden under dette Fiske har været mindre god. En Flerhed af
Almuen blev under Fisket antastet af den saakaldte Influenza, uden at dog samme
medførte nogen Dødelighed. Trang til Lægehjælp var saaledes . jevnlig tilstede
paa det nærmeste i ethvert af Rorværene. — — —
7. Beretning for Tromso Amt om Befolkningens Deltagelse
Fangst og Fiske i Ishavet samt om Udbyttet deraf. ')
(Afgiven af Amtmanden den 6te Oktober 1893.)
Til Fangst og Fiske paa Ishavet har fra Tromso By for Aaret 1892 været
udrustet ialt 32 Fartøier med en Drægtighed af 1 635 Ton og en Besætning af
tilsammen 362 Mand.
Af disse er 1 Fartøj forlist.
Det samlede Udbytte er opgivet saaledes :
48 Stkr. Hvalros A, Kr. 35 Kr. 1 680
4 959 store Kobber 16 - 79 344
15 155 — smaa — 5 75 775
3 — Hvidfisk 50 150
120 — Bjørne- 80 9 600
216 — Rensdyr 10 2 160
17 --- Bottlenoser 200 - 3 400
642 kg. Dun 1.70 1 091
532 Tdr. Lever 11 5 852
Tilsammen Kr. 179 052
Angaaende de øvrige Fiskerier i Tromso A mt henvises til Tabellerne.

77
Desuden hai der i 1892 været drevet Hvalfangst med 1 Dampskib fra
Tromso By, for hvilket Opgave over Fangst endnu ikke er modtaget, samt af et
Selskab paa Skaaro i Karise, hvis 2 Dampskibe har indbragt 84 Hval og 1
Bottlenose til en samlet Værdi af ca. Kr. 85 000.
8. Beretninger om Fiskerierne i Finmarkens Amt, om Befolkningens
Deltagelse i Fangst og Fiske i Ishavet
samt om Udbyttet deraf.
(Afgivne af Amtmanden.)
I. Vinter- og Vaartorskfisket.
Herom har Amtmanden undr 26de Juli 1893 afgivet efterfølgende af
forskjellige Tabeller ledsagede Indberetning:
Lodden formærkedes ved Havosund allerede i Slutningen af Januar, men
synes forovrigt for de fleste Værs Vedkommende at have stødt under Land i
Østfinmarken omkring Midten af Februar og for Vestfinmarken omkring Slutten
af Marts. Den, forsvandt for Vestfinmarkens Vedkommende i Lebet af Mai
Maaned, hvorimod den for Østfinmarkens Vedkommende i enkelte Vær forekom
til ud i Slutten af Juni 1VIaaned.
I Vestfinmarken stedte Fisken under Land i enkelte Vær i Midten af
Marts, men i de fleste Vær viste den sig ferst omkring Begyndelsen af April
og forsvandt i Lobet af Mai Maaned. I Østfinmarken stødte Fisken under Land
i enkelte Vær i Begyndelsen af Februar Maaned men forovrigt samtidig som for
Vestfinmarken, med Undtagelse af Lebesby, hvor Fisket tog sin Begyndelse i de
forste Dage af Januar Maaned og vedvarede til sidst i Mai Maaned.
Forovrigt sluttede Fisket for Østfinmarkens fleste Fiskevær omkring Midten
af Juni Maaned.
Efter de modtagne Opgaver udgjorde Antallet af de under Fisket Forulykkede
25.
Tælling af Fiskere, Baade og Fartøjer fandt Sted den 10de Mai.
Hedge vedlagte Tabel I (se Side 84) udgjorde den fiskende Almue paa
Tiellingsdagen 19 383 Mand, hvorunder indbefattet 768 Fiskere fra Sverige,
Finland og Rusland.
Antallet af Baade udgjorde 5 275, hvoraf 19 russiske ; 5 Mand drev Fiske
fra Fartoi.

Mand
Baade
Ingo. Hjelmso.
2 606
650
858
244
78
Det tilsvarende Antal Fiskere paa Tmllingsdagen i de tidligere Aar var
i 1887 12 844 Mand (hvoraf 616 Udlandinger) med 3 647 Baade,
- 1888 9 875 — ( — 476 — ) - 2 838 —
- 1889 14 282 — ( — 925 ) 3 917 —
- 1890 15 861 — ( — 695 — ) - 4 289
- 1891 15 596 — ( — 565 — ) - 4 123 —
Folgende Veer vare paa Teellingsdagen mest belagte:
Gjæs
vær.
1 819
447
Kjelvik
og Hon- Menings-
havn.
vaagene.
1 863
567
887
190
Havuingberg.
823
234
Vardo
By.
4 671
1 161
Kiberg.
Tabel I indeholder ogsaa Oplysning om, med hvilke Redskaber Fiskeriet i
de forskjellige Vær dreves 1). Paa Tmllingsdagen var saaledes et Antal af 816
Mand med 214 Baade udelukkende Garnfiskere, 4 663 Mand med 1 426 Baade
Linefiskere, 7 819 Mand med 1 911 Baade Dybsagnfiskere, hvorhos 6 085 Mand
med 1 724 Baade benyttede samtlige Redskaber.
Tabel II (Side 85) viser Fiskernes og Baadenes Hjemsteder.
Af medfølgende Tabel III (se Side 86) fremgaar, at Antallet af Kjøbefartøier
paa Tællingsdagen udgjorde 313 med en Drægtighed af 16 848.99 Ton
og en Besætning af 1 605 Mand ; heri er ogsaa medregnet de Fartoier, som med
fuld Last havde forladt Fiskeværene før Tællingsdagen.
Med Hensyn til Deltagelsen i Fisket tillader jeg mig at henvise til Tabel
IV og V 2) (se Side 87), hvilke indeholder Oplysning om Antallet af Fiskere og
Baade, som for kortere eller længere Tid deltog i Loddefisket i de forskjellige
Vær. Af sidstnævnte Tabeller vil ogsaa sees, med hvilke af de forskjellige Redskaber
Fisket dreves, ligesom Tabel VI (se Side 88) indeholder Oplysning om
Antallet af de til de forskjellige Fiskevær fremmødte Kjobefartoier.
Politiopsyn fortes af vedkommende Lensmænd samt af særskilte Opsynsbetjente
paa de respektive i Tabel I opførte Fiskevær.
Naar undtages endel vanlige Gadeuordner og Slagsmaal foraarsaget ved
Drik, var Ordenen under Fisket i det hele taget god.
1) Er af Bureauet ikke medtaget i Tabellerne.
2) Er af Bureauet slaaet sammen i en Tabel. Opgaverne med Hensyn til Redskaber
er ikke medtagne for de enkelte Værs Vedkommende.
785
240

Der opgives udfærdiget 68 Mulktforelæg eller Indberetninger til Paatalemyndigheden
om Lovovertrædelser, hvoraf 1 for Tyveri, 1 for Toldsvig, 7 for
Gadeuorden og Overfald, 30 for ulovlig Brændevinshandel, 11 for ulovlig Ølhandel,
4 for ulovlig Handel, 9 for forskjellige Overtrædelser af Fiskerilovgivningen,
2 for Helligdagsbrøde og 3 for Undladelse af at anbringe Nummere paa
Baadene.
Priserne paa Raaproduktet varierede mellem Kr. 10.00—Kr. 18.00 pr.
smalt Hundrede Torsk, Kr. 8.00—Kr. 10.00 pr. hl. Lever, Kr. 6.00—Kr. 12.00
pr. hl. Rogn og Kr. 0.20—Kr. 0.62 pr. 100 Stkr. Fiskehoveder.
Af den fangede Torsk kan • gjennemsnitlig regnes 300-700 paa 1 hl. Lever.
Efter de fra Lensmændene og Opsynsbetjentene modtagne Opgaver er der
under dette Vinter- og Vaarfiske opfisket nedenstaaende Mængde Torsk og Hyse
beregnet i Hundreder, Kveite m. v. beregnet i Kilogram samt Lever og Rogn
beregnet i Hektoliter, ligesom der opgives solgt nedenanførte Antal Fiskehoveder:
Landsdele.
Kveite
Torsk. Hyse. Hoveder. Lever.
M. v.
Stkr. Stkr. Stkr. kg.
Loppen og Øksfjord Herred 1690001 80 000 40 000 4 000 418
Hasvik Herred
Mefjord.
Hammerfest Herred forøvrigt
Hammerfest By
Kvalsund Herred
Sande
Rolfso
Ingo
Havesund (Maasø)
Hjeimse
Gjoesveer
Skarsvaag
Kjelvik Herred forøvrigt.
hl.
Rogn.
Alten Fogderi 169 000f SO 000 40 000 4 000 418 ■••
667 000
130 500
38 000
6 800
45 000
63 500
218 000
1 785 000
142 000
354 000
624 000
153 700
1 616 000
15 000
42 000
6 000
4 000
5 000
60 000
25 000 ■•■•
75 000
37 500
46 000
18 950
290 000
300 000
50 000
6 500
15 000
180 000
1 500 000
300 000
410 000
52 000
869 000
900
3 000
250
600
200
2 000
1 200
1 600
1 342
300
90
24
100
156
570
4 462
192
923
1 590
404
4 169
Hammerfest Fogderi 5 843 500f 624 450 3 682 500 9 750 14 322
Lebesby og Kjøllefjord
Mehavn
Gamvik,Stenvaag,Indre Tauen
Finkongkjeilen
Berlevaag
Næsseby Herred
390 000
1 650 000
569 000
325 000
800 000
70 000
50 000
112 000
20 000
51 764
20 000
335 000
100 000
80 ,000
1 013
5 644
1 420
720
2 300
134
Tauen Fogderi 3 804 000 233 764 535 000 11 231 10
hl.
400
3
3
50 ■•••
456
10

(Forts.)
Landsdele.
Store Ekkero
Lille Ekkero
Vestre Jakobselv
Nordvaranger forovrigt
Vadsø By
Bugenes
Østre Jakobselv
Sydvaranger Herred forovrigt
Varanger Fogderi
Baadsfjord og Makur
Syltefjord
Havning.,berg
Persfjord og Smaaværene . .
Vardo By
Kramvik
Kiberg
Vardo Fogderi
Finmarkens Amt
Torsk.
Stkr.
80
Hyse.
Stkr.
Hoveder.
Stkr.
Kveite
m. v.
kg.
Lever.
hl.
Rogn.
103 000 80 000 217
18 000 1 000 19 000 41
69 000 66 000 136 ■•■•
259 000 200 000 518
307 000 15 000 300 000 705
31 000 30 000 80
9 300 9 000 28
8 900 8 600 26
805 200 16 000 712 600 1 751
298 700 12 000 280 000 200 862
1 192 000 39 500 3 112
1 304 000 90 000 1 304 000 3 907
114 000 5 000 84 000 280
6 800 000 600 000 4 000 000 2 000 17 800
500 000 6 000 500 000 750
1 530 000 130 000 1 530 000 8 000 3 760
11 738 700 882 500 7 698 000 10 200 30 471 .111
22 360 400 1 836 714 12 668 100 23 950 58 193 466
Af det anførte Antal Torsk og Hyse skal der være forbrugt under Fisket
tilsammen 189 930 2).
Ifølge de statistiske Opgaver er af det anførte Kvantum Torsk opfisket :
med Garn 637 300
- Line 10 660 200
- Snore 10 589 900
Line, Snore eller Garn 473 000
Ialt 22 360 400
Fiskeriets samlede Udbytte om sat i Penge er, med Fradrag af hvad der
er forbrugt under Fisket, i de indkomne Opgaver over det samlede Udbytte af
Vinter- og Vaarfisket beregnet til folgende Beløb afrundet til Hundreder:
For Alten Fogderi:
Loppen og Øksfjord Herred Kr.34 200
1) Efter Bureauets Beregning skal heraf 1 971 hl. være Hyselever.
2) c, . 46 180 Stkr. . Torsk.
hl.
Lateris Kr.34 200

81
For Hammerfest Fogderi:
Hasvik Herred
Hammerfest Herred :
Kr. 138 400
Mefjord Kr. 25 200
Herredet forovrigt 6 500
31 700
Hammerfest By 1 500
Kvalsund Herred
Maaso Herred:
7 900
Rolfso Kr. 43 600
Ingo 338 100
Sander 13 000
Havesund 27 700
Hjelmso 71 100
GjFesvær
Kjelvik Herred:
126 600
620 100
Skarsvaag Kr. 26 500
Herredet forovrigt 307 000
-33 500
For Tanen Fogderi:
Lebesby Herred
Tauen Herred:
Kr. 62 600
Mehavn Kr. 301 200
Gamvik, Stenvaag og Indre Tauen 95 800
Finkongkjeilen 53 900
Berlevaag 109 400
- 560 300
Noesseby Herred - 9 500
For Varanger Fogderi:
Nordvaranger Herred :
Store Ekkero Kr. 14 900
Lille Ekkero 2 500
Vestre Jakobselv 9 800
Nordvaranger forøvrigt 37 100
64 300
Vadsø By
Sydvaranger Herred :
45 400
Bugones Kr. 4 700
Østre Jakobselv 1 800
Herredet forevrigt 1 300
7 800
For Vardo Fogderi:
Baadsfjord og Makur Kr. 38 900
Syltefjord
170 000
Transport Kr. 34 200
1 133 100
632 400
117 500
Lateris Kr. 208 900 Kr. 1 917 200
6

82
Transport Kr. 208 900 Kr. 1 917 200
Havningberg Kr. 197 100
Persfjord og Smaaværene • - 14 300
Vardø By - i 146 000
Kramvik - 98 500
Kiberg - 223 800 1 888 600
De tilsvarende Tal vare :
i 1887 Kr. 1 703 200
- 1888 - 1 782 500
- 1889 - 3 937 100
- 1890 - 1 824 900
- 1891 - 2 907 900
Ialt Kr. ') 3 805 800
Fiskernes Antal udgjorde efter Tabel IV 28 517 Mand, hvorefter Gjennemsnitsfortjenesten.
pr. Mand har udgjort Kr. 128.26 mod i 1887 Kr. 97, i 1888
Kr. 134, i 1889 Kr. 215, i 1890 Kr. 99 og i 1891 Kr. 131.50.
Den gjennemsnitlige og hoieste Mandslod i de forskjellige Vær findes angivet
i medfølgende Tabel VII (se Side 89).
Af anførte opfiskede Kvantum Torsk er ifølge Opgaverne virket til Rundfisk,
Rotskjær og Russefisk samt Klipfisk :
Loppen og Øksfjord
Hasvik
Hammerfest
Hammerfest By
Kvalsund
Maass
Kjelvik
Herreder.
Alten Fogderi
Hammerfest Fogderi
Rotskjær
Rundfisk. og
Russefisk.
Stkr.
79 000
Stkr.
10 000
79 000 10 000
362 000
53 200
7 000
287 000
216 850
926 050
1 000
300
4 000
26 500
31 800
Klipfisk.
Stkr.
78 000
78 000
304 000
117 000
6 500
38 000
2 886 100
1 526 170
4 877 770
1) Naar Summen (efter Detailopgaverne noiagtigt Kr. 3 805 545) ikke stemmer med det
i Tabelværket under Finmarken for Skreifiskerierne opførte Belob, Kr. 3 669 725, har
det sin 0-rund i, at Bureauet har fratrukket Værdien af Hyse, Kveite m. v., tilsammen
Kr. 78 490, der er henført under «Andre Fiskerier», samt et Beløb af
Kr. 57 330, der udgjor hvad det af Fiskerne selv tørrede Kvantum Torsk var mere
værd end samme Kvantum i raa Tilstand.

(Forts.)
Lebesby
Tanen
Næsseby
NordVaranger
Vadsø By
Sydvaranger
Vardo Herred
Vardo By
Herreder.
Tauen Fogderi
Varanger Fogderi
Vardo Fogderi
Finmarkens Amt
Rundfisk.
Stkr.
190 000
1 134 000
67 000
1 391 000
402 000
285 000
48 400
735 400
2 728 200
1 250 000
3 978 200
7 109 650
-
Rotskjær
og
Russefisk.
Stkr.
1 500
1 500
39 000
15 000
54 000
102 500
100 000
202 500
299 SOO
Ialt 22 314 220
Klipfisk.
Stkr.
198 500
2 201 000
2 399 500
2 099 500
5 450 000
7 549 500
14 904 770
Fisken antages gjennemsnitlig af hvert stort Hundrede at have givet 56 kg.
Rundfisk og 97.5 kg. Klipfisk.
Af Medicintran opgives tilvirket 4 031 .h1., hvoraf i Vardo 2 350, i Syltefjord
593, i Kiberg 410, i Kjelvik og Honningsvaagene 436, i Havningberg 118,
i Berlevaag 62, i Gjæsvær 54 og i Hjelmso 8.

84
Tab. I. Opgave over Almuens Fordeling mellem de enkelte Fiskevær i Finmarkens
Amt den 10de Mai 1892, da Optælling skede, samt over Fordelingen
af de forskjellige Redskaber.
Fiskende.
Fiskevær. Mand. Baade. Fiskevær. Mand. Baade.
252 Loppen og Øksfjord
87
Hasvik, Brevik og
Sorvær
224 61
Galten og Bole 52 16
K valsund
90 31
Mefjord
Ham merfest Herred
250 72
forevrigt
130 46
Hammerfest By 46 13
Sandø
198 49
Rolfso
423 112
Ingo
2 606 650
Havøsund (Maasø) 201 62
Hjelmsø
858 244
Gjæsvær . . . . .. ... 1 819 447
Skarsvaag
Kjelvik og Hon-
212 56
ningsvaagene . . 1 863 567
Sværholt
44 14
Kjøllefjord
Skj øtningb erg
16 6
Kjelsvik
Bønes, Sandfjord og
109 35
Roren
125 51
Mehavn
Gamvik og Sten-
887 190
vaag
Finkongkjeilen og
274 75
Losvik
531 177
Berlevaag
333 104
Baadsfjord og Makur
Syltefjord
Havningberg
Vardø By 1)
Kiberg
Kramvik
Store Ekkerø • • . . •
Lille Ekkero
Vadsø By
Nordvaranger forøvrigt
Vestre Jakobselv .
Næsseby
Bugones
Østre Jakobselv . .
Sydvaranger forøvrigt
Ialt
Deraf var udrustede:
med Garn
Line
- Dybsagn . .
alle Redskaber
1) Persfjord og Smaaværene indtaget i samme Opgave.
5
■■••
119 35
Fiskende.
538 137 4
823 234 9
4 671 1 161 433
785 240 254
155 50 17
80 25 2
12 4 - 7
166 55 14
122 39 15
78 25
86 32
33 13 5
12 4
160 56 3
19 383 5 2755 768
816
4 663
7 819
214
1 426
1 911
6 085 1 724

85
Tab. II. Opgave over de i Finmarkens Amt den 10de Mai 1892 forsamlede
Fiskere og deres Hjemsteder.
Hjemsted. Mand. Baade. Hjemsted. Mand. Baade.
120 Bergen
4 Øksnes og Langenes
29
Aalesund
7
1 Be og Maines
28 6
Kristiansund
9 2 Dverberg og Andenes
70 18
Trondhj em
13 2 Sortland
154 35
Bodø By
95 17 Kvæfjord
410 85
Tromsø
415 101 Trondenes og Sand
757 186
Hammerfest
182 51 Berg og Torsken
19 4
Vardø
559 194 Trane, Dyre og Ser-Reisen 704 156
Vadsø
505 221 Maalselven og Bardo
185 27
Trondhj em Stifts Land-
Astafjord og Salangen 1 205 281
distrikt
55 13 Lenvik og Hullesø
791 174
Bindalen
37 9 Balsfjorden og Malangen .. 665 144
Brenne
92 19 Tromsosundet
584 151
Vega
21 9 Karlsø
495 120
Tjøtta og Vevelstad
114 30 Lyngen og Sørfjorden
953 243
Alstahaug og Stamnes
243 63 Skjerv°, Nord-Reisen og
1 Hero
179 45 Kvænangen
109 289
Vefsen
57 7 Loppen og Øksfjord
238 83
Hatfjelddalen
2 4 Hasvik
119 35
Nesne og Dennes
135 37 Alten og Kaafjord • • • • 227 61
Hemnes og Korgen
57 10 Talvik
409 110
Mo
22 3 Kautokeino
13 3
Lure og Trænen
12 9 Hammerfest Landsogn
274 97
Rede og Mele
106 17 Kvalsund
272 83
Gildeskaal
21 5 Maaso
420 140
Beieren
3 Kjelvik
493 175
Skjerstad
105 22 Kistrand
378 106
Saltdalen
31 6 Karasjok
7 1
Bode Landsogn
71 14 Lebesby og Kjøllefjord • • • • 161 85
Folden
79 13 Tanen og Gamvik
646 257
Steigen og Ledingen
183 48 Næsseby og Polmak
279 92
Hammere
48 12 Sydvaranger
501 88
Tysfj orden
164 38 Nordvaranger
347 126
Ofoten
609 130 Vardø Landsogn
307 240
Ledingen og Hol
442 126 Sverige
6
Vaagan og Gimse
223 62 Finland
513
Borge og Valberg
119 21 Rusland
249 19
Buksnes og Hol
97 24 Uopgivet
101
Flakstad og Moskenes
Være og Røst
18
20
3
6
Ialt 19 383
5 275
Hadsel
121 31

86
Tab. III. Fortegnelse over Kjobefartoier i Fiskeværene i Finmarkens Amt
den 10de _Mai 1892.
An-
Hjemsted. Ton.
tal.
Fredrikshald
Stavanger
Haugesund
Bergen
Aalesund
Molde
Kristiansund
Trondhjem ... . .
Stenkjær
Bodo
Tromso
Hammerfest
Hjemsted.
1 360
1 61
1 83
67 4 503
15 747
1 60
77 4 145
26 1 467
1 38
4 188
10 318
An-
3 119
a) Efter Hjemsted.
Besæt-
ning.
Hasvik, Brevik og
Servær 9 226 40
Galten og Bole 3 113 12
Mefjord 2 108 10
Hammerfest Herred . i25 3
Hammerfest By 5 165 26
Rolfse 5 217 22
Ingo 59 2 681 286
Havosund (Muse) . . . 7 342 34
Hjelmso 18 784 84
Gjæsvær 23 1 124 111
Skarsvaag 8 349 35
tal.
10
5
6
395
76
6
387
136
4
21
40
13
Hjemsted.
Hardanger
Fosen
Indherred
Namdalen
Helgeland
Salten
Lofoten og Vesterkalen
Senj en og Tromso .
Finmarkens Landdistrikt
Rusland
Ialt
b) Efter Fiskevær.
Besæt-
Ton. Hjemsted.
ning.
Kjelvik og Honningsvaagene
Mehavn
Gamvik
Finkongkjeilen
Berlevaag . . .. . . . . .
Baadsfjord og Makur .
Syltefjord
Havningberg . . . . . . . .
Vardo
Kiberg
Ialt
An- Besæt-
Ton.
tal. ning.
6 296 29
8 334 38
13 587 64
11 542 56
14 660 63
14 588 64
6 306 36
27 1 164 129
3 93 11
4 190 16
313 16 849 1 605
An-
tal.
Ton.
Besæt-
ning.
33 2 057 173
22 1 208 112
1 75 6
2 95 8
1 40 5
4 178 18
17 1 089 97
• 7 .691 54
81 5 006 445
5 276 24
313 16 849 1 605

229
774
270
587
260
46
310
423
2 606
304
911
2 330
390
Ialt Kjelvik og Honningsvaagene 1 970 599
28 517 7 455
581
2 833
1 596
531
1 489
432
1 253
875
82
204
125
178
120
13
67
112
656
107
281
554
91
191
594
302
177
320
97
293
240
87
Tab. IV og V. Opgave over de i Loddefisket i 1892 i de forskjellige riskevcer
deltagende Fiskere og Baade med Angivelse af Redskaber.
Fiskevær. Maud. Baade. Fiskevær. Mand. Bande.
Loppen og Oksfjord . .
Hasvik
Kvalsund
Mefjord
Hammerfest Herred forøvrigt
Hammerfest By
Sandø
Rolfsø
Ingo
Maaso
Hjelmsø
Gjæsvær
Skarsvaag
Lebesby og Kjøllefjord
Mehavn
Gamvik og Stenvaag samt
Indre Tanen
Finkongkjeilen
Berlevaag
Baadsfjord og Makur
Syltefjord
Havningberg
Persfjord og Smaaværene . 98 34
Vardø By 5 274 1 317
Kiberg i 216 392
Kramvik 155 50
Store Ekkerø 96 29
Lille Ekkerø 15 5
Vestre Jakobselv 71 26
Nordvaranger forøvrigt 180 60
Vadsø By 240 80
Neesseby 100 33
Bugones 33 13
Ostre Jakobselv 9 3
Sydvaranger forøvrigt. • • • • • 30 10
Deraf var udrustede:
med Garn
- Line
- Snore
- bande Line og Snore
- alle Redskaber. . . .
20
4 090
9 961
10 888
3 558
5
1 274
2 098
2 978
1 100

88
Tab. VI. Opgave over Antallet af fremmødte Kjobefartoier i de forskjellige
Distrikter under Vinter- og Vaarfisket i 1892.
Loppen og Øksfjord
Hasvik
Mefjord
Distrikt.
Hammerfest Herred forevrigt
Sandø
Rolfsø
Ingo
Havesund og Maaso
Hjelmsø
Gjæsvær
Skarsvaag
Kjelvik
Lebesby og Kjøllefjord
Mehavn
Gamvik og Stenvaag
Finkongkjeilen
Berlevaag
Baadsfjord og Makur
Syltefjord
Havningberg
Vardo By
Kiberg
Ialt
Samlet
Antal Fartøjer.
2
14
7
14
7
61
7
18
44
14
34
12
22
7
2
4
4
24
16
119
18
451
Deres Besætning,
Føreren
iberegnet.
7
61
38
3
65
35
291
34
84
223
72
173
60
112
35
8
23
18
.137
99
682
94
2 354
Drægtighed
i Ton.
•
67
562
416
25
607
337
2 701
342
784
2 399
731
2 057
700
1 208
407
95
384
178
1 593
1 380
8 575
964
26 512

89
Tab. VII. Fortegnelse over den Oennemsnitlige og højeste Mandslod i de
forskjellige Opsynsdistrikter i 1892.
Opsynsdistrikt.
Gjennem-
snitslod.
Højeste
Lod.
. Opsynsdistrikt.
Kr. Kr.
Loppen og Oksfjord
150 150 Gamvik og Stenvaag saint
Indre Hasvik Herred:
Tamils Distrikt . .
Brevik
215 350 Finkongkjeilen:
Sørvær
125 150 Omgang
Galten og Aafjord . . . • . • 180 350 Losvik
Kvalsund
30 60 Berlevaag
Mefjord
40 150 Baadsfjord Distrikt:
Hammerfest Herred uden-
Baadsfjord
for Mefjord
20 50 Makur
Hammerfest By
35 50 Syltefjord
Sande
45 200 Havningberg
Rolfse
70 200 Persfjord og Smaaværene
Inge
130\ 250 Varde By
Havesund
100 150 Kiberg
Hjelmse
78 182 Kramvik
Grjæsvær
75 180 Store Ekkerø
Skarsvaag
130 210 Lille Ekkere
Kjelvik
130 400 Vestre Jakobselv
Lebesby ogKjellefjord:
Skalelv—Sandskjær
Sværholt
50 200 Vadsø By
Kjøllefjord
100 300 Næsseby
Skjetningberg og Kjelsvik 80 200 Bugenes
Bones, Sandfjord og Boren 30 130 Østre Jakobselv
Mehavn
200 450 SydvarangerHerredforovrigt
Om
og øvrige
Gjennem-
snitslod.
Højeste
Lod.
Kr. Kr.
100 300
101 200
101 200
150 350
80 150
200 250
250 400
270 520
200 300
400 800
183 400
600 800
154 400
169 200
187 350
206 375
190 700
90 250
140 200
194 300
40 60
2. De øvrige Fiskerier.
Udbyttet af Sommer- og Høstfiskerierne samt af Ilaakjærringfangsten
Bhavsexpeditioner m v. i Aaret 1892 inden Finmarkens Amt liar
Amtmanden under eden Oktober 1893 afgivet folgende Indberetning:
A. Sommer- og Høstfisket efter Sei, Torsk m. v.
Efter Sammendrag af de fra Lensmændene indkomme Opgaver er dei i
Sommeren og Hosten 1892 opfisket:
a. Torsk, Sei, Kveite, Flyndre, Hyse, Uer m. v. solgt i raa eller saltet Tilstand til
Russerne for 21 887 Matter Mel (Matten veier ca. 144 kg.), som efter dets Pris ved
Salg til Almuen er ansat til Kr. 598 607
b. 248 278 kg. Rotskjær, som angives udbragt til 81 464
c. 746 464 kg. ter Sei af alle Størrelser, som angives udbragt til. . 114 165
d. Forskjellige Fiskevarer saasom Torsk, Hyse, Sei solgt i raa Tilstand
til de norske Handelsmænd eller til Russerne mod andre
Varer end Mel, Rundfisk og Titling fra Hostfisket, Uer, Laks,
fanget ved Kysten, m v. udbragt til en Pengeværdi af 626 106
e. 28 764 hl. Lever udbragt til 227 563
Ialt Kr. 1 647 905')
Den tilsvarende Sum var i 1891 Kr. 1 659 641.50, i 1890 Kr. 1 139 388,
i 1889 Kr. 1 321 247, i 1888 Kr. 1 056 900, i 1887 Kr. 933 000.
1) I Tabelværket opfort under (Andre Fiskerier», dog med Fradrag af Kr. 33 455 for
Laks og Seerret samt med Tillæg af Kr. 78 490 (se Anm. Side 82) og Kr. 96 000
(se Anm. 1 flgd. Side).

For de forskjellige Distrikter inden Amtet stiller Udbyttet af dette Fiske sig saaledes, som efterstaaende Tabel viser :
Distrikt.
Alten
Talvik
Loppen og Øksfjord
Hasvik
Hammerfest Herred
Hammerfest By . .
Kvalsund
Maass ')
Repvaag
Kjelvik Herred forøvrigt
Kistrand . . .
Lebesby og
fjord
Tanen
Berlevaag .. ... . .
Næsseby
Nordvaranger
Sydvaranger .
Vadsø By
Kiberg ...... . . . .
Vardo Herred forøvrigt
Vardo By
Ialt
a. Raafisk.
1
Antal Pris
Matter
Mel.
pr. Værdi.
Matte.
Kr. Kr.
•
Antal.
kg.
b. Rotskjær. c. Tørret Sei.
Pris
pr.
20kg.
Kr.
,
Værdi.
Kr.
Antal
•kg,
Pris
pr.
20kg.
Kr.
Værdi..
Kr.
skj For
ellige
Fiskevarer
(se foran
Litr. d).
Veerdi
Kr.
Heraf
og SooLaks
rret.
Antal.
kg.
Værdi. Vær
Kr.
e. Lever.
Pris
Antal
Værdi.
hl pr. .
hl.
1
- -1 - 6 010 6.20 1 863 23 050 3.32 3 824 2 064 5 380 5) 3 862 106 8.00 848 8 599.0(
- -1
180 28.00
-
5 040
10 000 5.50
4 000 5.00
2 750 160 000 3.50
1 000 10 000 3.00
28 000
1 500
14 600
20 000
6 000
-
4 200
-
1 300
500
8.00
8.00
10 400
4 000
55750.O(
31 540.0(
1 764 28.00 49 392 24 400 7.50 9 150 28 000 3.60 5 040 5 500 830 658 1 600 8.00 12 800 81 882.0(
1 400 25.00 35 000 2 000 6.00 600 150 000 2.50 18 750 23 000 4 000 3 200 2 200 . 7.00 15 400 92 750.0(
1 476 22.00 32 462 7 544 8.00 3 035 12 554 5.00 3 138 3 000 850 340 920 8.00 7 360 , 48 995.0(
290 25.00 7 250 1 000 6.00 300 72 000 2.50 9 000 6 000 500 400 450 7.00 3 150 25 700.0(
9 180 30.00 275 400 140 000 7.00 49 000 160 000 3.00 24 000 130 000 280 224 6 790 8.00 54 320 532 720.0(
434 29.00 11 718 1 000 6.00 • 300 34 000 5.10 8 670 620 - - 1 000 6.20 6 200 27 508.0(
920 26.00 23 920 120 6.00 36 1 000 2.60 130 113 508 - 3 100 8.10 25 110 162 704.0(
140 26.00 3 640 29 540 5.00 7 385 42 800 2.75 5 885 11 730 1 450 1 250 500 7.00 3 500 32 139.7(
700 30.00 21 000 12 000 5.50 3 300 16 000 1.50 1 200 20 000 700 560 1 500 7.00 10 500 56 000.0(
880 25.00 22 000 5 000 5.00 1 250 - 14 850 13 550 12 580 500 8.00 4 000 42 100.0(
120 25.00 3 000 2 000 5.00 500 - - - 2 500 - - 150 8.00 1 200 7 200.0(
30 25.00 750 - 4 000 2.00 400 300 250 200 30 8.00 240 1 690.0(
830 25.00 20 750 - - - 20 000 2.80 2 800 2 200 - - 1 029 7.00 7 203 32 953.0(
613 23.00 14 099 1 400 5.00 350 12 060 2.80 1 688 21 100 28 840 20 820 370 9.00 3 330 40 567.0(
500 25.00 12 500 • 1 000 2.80 140 1 260 - - 550 7.00 3 850 17 750.0(
564 24.00 13 536 - - - 12 808 - 332 8.00 2 656 29 000.0(
1 366 25.00 34 150 2 264 5.80 645 - 17 266 100 60 1 037 8.00 8 296 60 357.01
500 26.00 13 000 - - - - - 203 800 - - 4 800 9.00 43 200 260 000.01
21 887 598 607 248 278 81 464 746 464 114 165 626 106 ')62 730 ')48 354 28 764 227 563 1 647 904.71
') I Maass er under Somnierfisket saltet til Klipfisk 480 000 Stkr. Torsk til en Værdi af Kr. 96 000. 2) Kr. 2 842 er for Elvefiske,
der ikke er medtaget under Litr. d. 3) Elvefisket, 20 320 kg. til Værdi Kr. 14 899, er ikke medtaget i Tabelværket
Kr.
Kr.
.
Ialt.
Kr.
)

91
Med Hensyn til Deltagelsen i Sommer- og Hostfisket i 1892 tillader jeg
mig at henvise til nedenstaaende Tabel, der ogsaa udviser Gjennemsnitslod og
hoieste Lod i de forskjellige Distrikter:
Distrikt. Hjemme-
Alten Herred
Talvik —
Loppen og Øksfjord
Hasvik Herred
Hammerfest —
Hammerfest By
Kvalsund Herred
1V.Iaaso
Kjelvik —
Kistrand
Lebesby Herred
Tauen --
Næsseby
Alten Fogderi
Hammerfest Fogderi
Nordvaranger
Sydvaranger flerred
Vadsø By
Vardo Herred
Vardø By
horende i
Distriktet.
Deltagere. Gjennemsnitslod Hoieste Lod
I for for for for
Fremmede.
Hjemfolket. Fremmede. Hjemfolket. Fremmede.
130
700
162 35
992
35
110 638
350 382
48 240
270
468 2 532
230 1 217
280 48
1 756 5 057
320 300
600 103
40 2
Tauen Fogderi 960 405
Varanger Fogderi
315 18
368
240
923 18
257 913
500 872
Vardø Fog deri 757 1 785
Finmarkens Amt 1892
1891
1890
1889
1888
5 388 7 300
5 016 5 937
5 147 6 467
4 419 5 939
4 867 5 548
Kr.
60
80
186
50
100
120
95
210
120
110
150
65
40
104
110
74
Kr.
40
100
150
180
210
117
80
100
95
50
70
74 45
250 100
Kr. Kr.
80
260
350 I 60
80 200
130 180
170 240
120
420 390
220 210
150 100
400 200
250 250
50 50
210 150
650
200
175 185
400 200
Russiske Fiskerbaade deltog ikke i Sommerfisket fra noget Vær undtagen i
Kiberg, hvor der fra Loddefiskets Ophor 8de Juni til 13de s, M. henlaa 8 rAssislio

92
Baade, der havde en Fangst af tilsammen 2 000 Stkr. Torsk og 800 Stkr. Hyse.
Fisket var paa den Tid godt paa Murmanskysten.
Den gjennemsnitlige Mandslod under Sommerfisket udgjorde Kr. 111.00 for
Hjemfolket og Kr. 111.42 for Fremmede.
I Tuskhandel med Russernes betaltes 20 kg. Rugmel med fra 15-50 kg.
stor Kveite, fra 25-50 kg. smaa Kveite, fra 32— 80 kg. Torsk og Uer, fra
24-180 kg. Flyndre, fra 80-180 kg. Hyse, fra 80-170 kg. Sei og fra
100-140 kg. Stenbit og Brosme.
De vekslende Priser beror dels paa Tilstrømningen af Kjebefartoier til de
forskjellige Vær, dels ogsaa paa Fiskens forskjellige Størrelse.
Under Fisket forulykkede 6 Mand, hvoraf 3 Mand i Hammerfest, 2 Mand
i Maasø og 1 Mand i Kistrand Herred.
B. Sildefisket.
Fedsildfiske har i afvigte Sommer og Host ikke foregaaet i noget Herred
inden Amtet.
b. Vaarsildfiske foregik i Loppen og Øksfjord, hvor der af 42 Fiskere fordelt
paa 3 Notlag opfiskedes 700 hl. til en samlet Værdi af Kr. 2 800.
Gjennemsnitsprisen pr. hl. var Kr. 4.00.
Af Kjebefartoier fremmødte 2 Dampskibe med en Besætning af 12 Mand
og en Drægtighed af 115 Ton.
Intet Menneskeliv gik tabt.
I Talvik fiskedes i Oktober Maaned lidt Sild paa Garn, der kan anslaaes
til 600 hl. og til en samlet Værdi af ca. Kr. 3 000; denne Sild benyttedes
væsentligst til Agn.
C. Haakjoerringfisket.
Udbyttet af dette Fiske vil erfares af nedenstaaende Opgave, der tillige
viser Værdien efter den for Mandskabets Part bestemte Pris:
Hjemsted.
, Hammerfest By
Vardo By
mod i 1891
- - 1890
- 1889
- 1888
Ialt
Baade. Fartøjer.
Besæt-
Antal. Antal.
ning.
12
12
9
15
17
36
36
20
57
29
56 .
10
9
14
10
16
Drægtighed.
Ton.
Besætning.
134I 30
43I 17
177 47
184 39
257 66
199 50
298 68
Opfisket
Lever.
hl.
1 279
524
322
2 125
2 207
2 138
1 569
3 269
Værdi.
Kr.
15 358
4 700
2 900
22 958
- 25 110
22 723
15 552
37 306

98
Baadenes Udbytte fordeltes for Vardes Vedkommende som tidligere, idet
Baadeierne fik 1/4 af Fangsten mod at holde Baad og Fangstredskaber, medens
de øvrige 3/4 fordeltes ligeligt mellem Mandskabet. Baadeierne har saaledes
gjennemsnitlig havt et Udbytte af ca. Kr. 98 og Mandskabet af ca. Kr. 98;
de tilsvarende Tal i 1891 var henholdsvis Kr. 136 og ca. Kr. 122.
For Hammerfests Vedkommende fordeltes Fartoiernes Udbytte saaledes, at
Mandskabet erholdt 1/3 og Rederiet 2/3 for Fartei og Udrustning. De nærmere
Betingelser for Skipperen er ikke opgivne, men antages at have været som
tidligere, nemlig 1 1/2 2 Mandskabsparter og en Maanedshyre af ca. Kr. 80.
For Vardes Vedkommende fordeltes Fartoiernes Udbytte saaledes, at Rederiet
erholdt 1/3 af Fangsten for Fartoi og Fangstredskaber, medens Resten fordeltes
mellem Besætningen. Lønningsbetingelsen for Skipperen er heller ikke her op-
. givet, men antages at have været som tidligere.
Den gjennemsnitlige Mandslod anslaaes for Hammerfests Vedkommende til
Kr. 171, mod i 1891 Kr. 242, i 1890 Kr. 100, i 1889 Kr. 128, i 1888
Kr. 200. For Vardes Vedkommende udgjorde den gjennemsnitlig Kr. 114, mod
i 1891 Kr. 143, i 1890 Kr. 147, i 1889 Kr. 70 og i 1888 Kr. 114.
Fartoiernes Bruttoudbytte pr. Ton udgjorde for Hammerfest Kr. 115, mod
i 1891 Kr. 135, i 1890 Kr. 76, i 1889 Kr. 86 og i 1888 Kr. 130. I Vardo
udgjorde det samme Udbytte Kr. 67, mod i 1891 Kr. 60, i 1890 ca. Kr. 58,
i 1889 Kr. 35 og i 1888 Kr. 76. •
Fangsten dreves som tidligere for Hammerfests Vedkommende udenfor Kysten
og tildels fiere Mile fra Land, samt for Vardes Vedkommende i Vaar- og Sommermaanederne
paa Bankerne udenfor Varde.
Fangstredskabet var paa samtlige Steder den almindelige Haakjærringjuks.
Ingen Mand forulykkede, ligesom der heller ikke indtraf noget Forlis.
I Hasvik foregik intet Haakjærringfiske i 1892.
D. Fangst efter Hvalros, Kobbe m. v. i Polaregnene.
Denne Fangst dreves i 1892 fra Hammerfest med 24 Farteier, drægtige
963 Ton med en Besætning af 236 Mand, fra Vardo med 3 Farteier, drægtige
97 Ton og en Besætning af 18 Mand.
Udbyttet udgjorde efter de for Mandskabets Part betalte Priser:
for Hammerfest Kr. 129 721
- Varde 8 000
Ialt Kr. 137 721
Udbyttet fordeltes saaledes, at Rederiet for Fartoi og Udrustning fik 2/3 og
Mandskabet 1/3 til Deling.
Den gjennemsnitlige Mandslod udgjorde ca. Kr. 181, mod i 1891 Kr. 158,
i 1890 Kr. 165, i 1889 Kr. 118 og i 1888 Kr. 140. Rederens Bruttofortjeneste

pr. Ton udgjorde ca. Kr. 87 mod i 1891 Kr. 78, i 1890 Kr. 87, i 1880
Kr. • 64 og i 1888 Kr. 74.
Fangsten er som tidligere drevet under Spitsbergen og Novaja Semlja og
gav et Udbytte af 67 Stykker Hvalros, 10 179 Kobber, 5 Hvidfisk, 60 Bjørne,
hvoraf 5 levende, 12 Rensdyr, 147 kg. Dun samt 1 Hval.
Af de anvendte Fartoier forliste ingen.
I 1892 fangedes fra Dampskib:
E. Hvalfangst.
i Loppen og Øksfjord Herred 54 Hval til Værdi Kr. 21 600
- Hasvik 226 - - 226 000
- Maass - - - - 228 000
- Tanen97 - - - - - 76 300
- Sydvaranger - 98 - - - 58 800
- Vardø-- - - - 327 000
- Vardø By 156 - 230 000
Ialt 1 081 Hval til Værdi Kr. 1 167 700
Desuden ilanddrevet eller dræbt paa
anden Maade i Hammerfest By 2 - 300
Ialt 1 083 Hval til Værdi Kr. 1 168 000
I 1891 fangedes 639 Hval til Værdi Kr. 776 200
- 1890 - 581 - - - 686 100
- 1889 - 604 - - 756 000
- 1888 - 643 - 726 000
- 1887 763 - - - - 824 950
Nedenstaa,ende Tabel viser det samlede i Handelen komne Bruttoudbytte af
dette Amts Fiskerier, Expe,ditioner til Ishavet m. v. i 1883-1892.
Fiskerier.
1892.
1891.
1890.
1889.
1888.
1887.
1886.
1885.
1884.
1883.
1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr.
Vinter-ogVaarfisket 3 805.8 2 907.9 1 824.9 3 937.1 1 782 1 703 1 442 2 589 4 171 1 214
Sommer- og Hestfisket
i 647.9 1 659.6 1 139.4 1 321.2 1 056 932.9 1 072 1 037 1 459 2 275
Fedsildfisket 0.2
Vaarsildfisket
1 31.2 2.6 4.3 13 • 1 9
5.8 10 11.6
Haakjærringfisket . 22.9 25.1 22.7 15.5 37.3 40.5 39.5 51 89 109
Isha,vsexpeditioner . 137.7 125.2 131.2 103.4 123 179.2 89.5 88 108 96
Hvalfangsten . . . . . . i 168 776.2 686 756 726 824.9 506 . 1 214 970 1 012
Ialt 6 788.1 5 504 3 816 6164.4 3 726.9 3 684.8 3 162 499 6 798 4 715

Opgave over levende og fersk Fisk indført til Kristiania
Brygger i 1892.
(Meddelt af «Foreningen til Fremme af Fiskeriet i Kristianiafjorden indenfor Drobak».)
Sammendrag af Fiskeoptællerens Maanedsrapporter over den til Kristiania
Fiskebrygger i 1892 indkomne Fisk samt dens Værdi efter de opgivne Gjennemsnitspriser:
Fra Distriktet
indenfor Drøbak. udenfor Drobak.
Kr. Kr.
Aal Stkr. i 741 1 244 1 901 1 285
Hummer ....... 637 542 21 714 17 532
Østers Snes 289 974 347 1 088
Skjæl — 637 100 •
-
Laks Kg. 142 278 2 861 5 879
Ørret — 452 904 1 179 2 358
Torsk Stkr. 44 013 43 327 116 429 119 929
Lange 534 783
Kolje, Lyr og Sei Snes i 254 10 041 10 584 40 978
Flyndre Kg. 378 378 476 476
Helleflyn.dre — 26 18 3 458 2 528
Makrel Stkr. 27 772 14 537 266 720 '82 251
Horngjoel — 304 89 686 182
Hvitting og Sypiger . Sues 2 812 1 941 6 774 7 992
Smaasild ....... . ... Liter 42 770 5 104 6 600 1 042
Garnsild (Snesesild) Snes 2 060 828 172 630 42 825
Ansjos Liter 60 414 7 682 2 100 315
Ræker — 300 383 -
Krabber Snes - 830 2 028
1891
1890
1889
1888
1887
Ialt 88 370 329 471
Ialt Kr. 629 308
Fra
Sverige ogDanmark.
-
-
181
Kr.
-
498
-
332 600 125 280
-
2 391 9 284
52 518 52 518
410 302
71 300 22 243
3 776 1 132
- -
Til Sammenligning hidsættes Værdierne for de foregaaende 5 Aar:
Indenfor
Drobak.
Udenfor
Drobak.
Kr. Kr.
79 065 344 576
172 015 317 644
108 550 463 481
81 393 328 127
130 763 381 353
Sverige
og
Danmark.
Kr.
403 646
353 559
442 113
508 501
367 288
350 210
-
211 467
Ialt.
Kr.
827 287
843 218
1 014 144
918 021
879 404

96
10. Opgave over Dorgfisket efter Makrel i Nordsøen i 1892.
Fartøiernes
Hjemsted.
Tønsberg
Sandefjord
Larvik
Langesund
Kragerø
Arendal
Grimstad
Lillesand
Kristiansand
Mandal
Svinor
Farsund
Flekkefjord
Rasvaag
Aaensire
Sogndal
Egersund
Hafsfjord
Stavanger
Renneso
Kvitingsø
Skudenes
Aakrehavn
Kopervik
Veavaag
Visnes
Torvestad
Fæøen
Utsire
Haugesund ...
Røvær
Føresviken
Nerstrand
(Meddelt af Inspektøren for Saltvandsfiskerierne i Søndre Distrikt.)
Fartoiernes
Antal.
Fartøiernes
Drægtighed
i Ton.
Besætningens
Størrelse.
Udbytte i
fiskepakkede
Tønder.
Værdi.
Kr.
1 16 5 23 996
1 19 4 34 1 539
2 105 15 69 3 381
1 •
77 9 31 1 124
1 72 8 36 1 564
3 98 19 78 4 885
1 30 5 5 245
2 159 13 391/2 1 871
7 257 48 206 10 094
9 219 52 215 9 556
5 184 37 140 6 860
5 228 35 1091/2 5 300
2 91 15 68 1 903
1 13 5 61/2 180
2 78 27 157 5 782
3 136 24 179 9 076
12 579 95 514 25 186
1 63 8 32 1 570
15 690 106 5141/2 25 212
1 26 7 16 780
4 110 25 1641/2 8 060
12 567 88 524 25 403
14 486 98 635 31 523
8 332 53 2481/2 12 258
17 595 117 894 45 841
1 52 7 49 1 976
.7 201 42 155 6 869
5 134 31 166 7 668
3 132. 20 1371/2 7 322
21 706 129 4833/2 22 926
1 53 8 37 1 552
1 70 8 49 1 900
1 23 6 351/2 1 715

(Forts.)
Fartøiernes
Hjemsted.
Partoiernes
Antal.
97
Fa4aiernes
Drægtighed
i Ton.
Besætningens
Størrelse.
Udbytte i
fiskepakkede
Tender.
Værdi.
Hjelmelandsvaag 1 16 5 32 1 526
Kvinnherred 4 72 23 95 2 510
Usliedal 1 21 6 4 188
Hard anger 13 329 76 294 12 843
Tj ern agel i 58 8 46 2 592
Valevaag 2 29 9 511/2 2 290
Vikebygd 2 64 12 48 2 179
Mosterhavn 2 70 15 89 4 626
Espevær 5 199 32 292 14 206
Øklandsnes i 61 7 48 2 461
.Bommele 1 24 6 41 1 865.
Stord .. . .......... . • • 2 54 10
311/2 1 337
Tysnes 2 127 13 64293&
Klepsvik 1 18 7 411/2 1 037
Bakkesund 2 48 15 383/4 1 90G
Mogster 2 142 16 771/2 3 809
Sund 2 42 11 72 3 144
Glesvær 2 36 9 391/2 1 741
Laakeen 1 37 6 7 231
Bergen 8 364 57 2681/2 10 413
Flore 1 60 8 65 3 060
Game (Sondmor) i 30 7 35 1 725
Aalesund 77 2 650 594 2 901'/2 132 038
Bud i 31 7 31 1 519
Kristiansund 2 95 14 80 3 519
Forbrugt som Proviant
og til Hjemmebrug
Kr.
638 25 520
307 11 278 2 142 11 482 3/4 533 340
Sverige 60 1 953 583 2 431 119 120
Danmark 5 246 35 124 4 513
372 13 477 2 760 14 038 656 973
7

98
11. Angaaende Deltagelsen i Fiskerierne ved Island i 1892.
(Meddelt af Sekretæren i (Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme» samt efter nævnte
Selskabs A arsberetning for 1892 Side XIII.)
1. Sildefisket dreves om Sommeren ligesom i 1891, saavidt har kunnet erfares,
af 7 Notlag. I 3 af disse var Nordmænd interesseret. Udbyttet udgjorde
antagelig mellem 2 og 3 000 Tonder.
Om Høsten var der i de samme Maaneder som i 1891 — fra Oktober
til Nytaar — god Tilgang paa Sild i de østlige Fjorde. Kvaliteten var
omtrent den samme som det foregaaende Aar -- mest Storsild. De deltagende
Notbrugs Antal var 8 eller 9. Besætningen for det meste Norske,
men forøvrigt var Nordmændene lidet interesseret. Udbyttet kan anslaaes4
til vel 20 000 fiskepakkede Tønder. Af dette Kvantum fortes omkring
2 000 Tønder fersk til Grimsby i engelske Fiskedampere. Af Resten gik
omtrent Halvparten til Norge, fornemmelig Bergen, og det øvrige exporteredes
direkte til Danmark, Tyskland og Sverige.
2. Torskefisket. Foruden de 3 Brøndsmakker «Solo», e Duo» og e Rutland 0,
der i Lighed med de foregaaende Aar har drevet Torskefiske under Island,
har iaar ogsaa deltaget 2 andre Smakker. «Solo» afseilede fra Skudenes
den 1 lte April og returnerede til Skudenes den 22de Oktober. Den samlede
Fangst for « Solo» var 20 707 Stkr. stor Maalfisk og den samlede
Vægt, • deri indbefattet Undermaalsfisk samt Hyse og andre Fiskesorter, udgjorde
38 Ton. Af 1 500 stor levende Torsk, der fiskedes og indbragtes i
Brønden de sidste Dage for Afseilingen, var 820 Stkr. ilive ved Ankomsten
til Grimsby. «Solo»'s Salg af saltet Fisk paa Island udgjorde Kr. 5 071
og af levende Fisk og salt Fisk i Grimsby X 18-2. 3. 6.
«Duo», der afseilede til Island den 12te April og kom hjem den 22de
Oktober, udbragte sin saltede Fisk paa Færøerne og Island i Kr. 5 388
og den levende Fisk og salt Fisk i Grimsby til 158. 9. 0. «Duo» indbragte
til Grimsby 800 Stkr. levende Fisk. Ved Afseilingen fra Island
var indtaget 1 200 Fisk
«Rutland», hvis Togt var af samme Varighed som «Solo» og «Duo»s,
solgte salt Fisk paa Færøerne og Island for Kr. 6 250 og levende og salt
Fisk i Grimsby for X 191. 4. 0. Den levende Fisk blev i Grimsby
gjennemsnitlig betalt med 3 X 1 s. pr. Snes; Saltfisken betaltes sammesteds
med 9 5 • s. pr. Ton, en Pris, der overgik den, der opnaaedes af de
engelske Fiskere, Skudenesfiskerne roses saavel fra Island som fra Grimsby
for den smukke og nitide Behandling af Fisken.

99
Paa Island var Saltfiskpriserne for Torsk 13 Ore pr. Kg. og for Hyse
7 Ore pr. Kg., medens Priserne for salt Torsk i 1891 gik op til 18 Ore pr. Kg.
Fiskemængden under Island var iaar meget stor og dette var vistnok udelukkende
Grunden til de lave Priser mod tidligere Aar. Trods de lave Priser
er saavel Rederne som Fiskerne forneiet med Aarets Udbytte.

4 Fortsættelse. (Suite.)
Det statistiske Centralbureau har derhos bl. a. udgivet følgende Værker:
Statistique internationale: Navigation maritime. I, II, Ill, IV. Christiania 1876, 1881,
1887, 1892.
International Skibsfartsstatistik: Tabeller vedkommende Handelsfiaaderne i A.arene
1850-1886. Kristiania 1887.
Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Senest udkommet: Tolvte Aargang, 1892.
Kristiania 1892. (Annuaire statistique de la Norvége.)
Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Senest udkommet: Tiende Bind, 1892.
Kristiania 1893. (Journal du Bureau central de Statistique.)
Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling. Afsluttet
31 Januar 1893. Kristiania 1893.
Foreløbige Resultater af Folketællingen i Kongeriget Norge den Iste Januar 1891.
Kristiania 1891. (Apergu préliminaire des résultats du recensement du ler
janvier 1891.)
Fortegnelse over Norges officielle Statistik m v. 1828-30 Juni 1889. Kristiania 1889.
Do. for Tidsrummet 1 Juli 1889-31 December 1891, trykt som Tillæg til
Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau, Niende Bind.
Angaaende andre statistiske Værker henvises til ovennævnte Fortegnelser.
Samtlige Værker ere at erholde tilkjobs hos H. As chehoug & C o., Kristiania.
4 December 1893.