Maj 2013 - EUC Sjælland

More documents

Recommendations

Info

Side 12 Køge htx nyhedsbrev Vi ser på hinanden og kan alligevel ikke lade være med at grine. ”Jeg har fået sop!” udbrød min veninde halvt klynkende, halvt grinende. ”Mit ene ben er gennemblødt og jeg har mascara i hele hovedet..” Den ene mere våd end den anden stiger vi i land, hvor en uhyggelig mand tager imod os. Vi bliver ført videre gennem gangene og et sted bliver der så lavt til loftet at vi må gå krumryggede videre. Næste stop er hos en sindssyg dame som har de værste og mest modbydelige torturinstrumenter; tungeudriveren, nosseklemmen og meget mere. ”Aarh! AD…” Alle i salen springer op med et sæt! De sæder vi sidder i bliver pludselig forvandlet til levende igler - eller dvs. helt levende var de jo ikke, men det kriblede i sædet og det føltes SÅ ulækkert. Jeg får et chok og det bliver endnu værre da hele salen begynder at skrige. Nu står jeg og hopper og danser på stedet, fægter med arme og ben, og børster mig hysterisk over hele kroppen i et forsøg på at få de klamme igler væk. Bvadr… Hjælp!? vi kan ikke finde ud…! Vi befinder os i en spejllabyrint og det eneste jeg ser, er mig selv. Lige meget hvilken retning jeg vender mig, føler jeg bare at jeg går i ring og kommer igen og igen ind i en blindgyde. I starten er det meget sjovt, men til sidst bliver det helt vildt forvirrende og så vil jeg bare gerne ud. Da vi endelig finder vejen ud, står vi foran den næste udfordring; en forlystelse med frit fald! Der hænger galger ned fra loftet og vores eneste udvej til friheden, er gennem forlystelsen. Ellers vil vi blive hængt! Det er i hvert fald hvad de påstår… Mens vi venter på at det bliver vores tur til at blive lukket ud i friheden, kan jeg høre skrig fra en masse mennesker bag den dør vi snart skal ud af. Det giver et sus i maven, jeg er spændt på det her. For er der noget jeg elsker, så er det forlystelser og rutsjebaner – jo vildere, jo bedre! ”Ej, nej hvor er det grimt! Ha ha, prøv lige at se mit ansigt…” Vi står og griner ad hinandens billeder, som blev taget på det mest tarvelige tidspunkt i forlystelsen. Den ene er grimmere end den anden. Det kilder stadig lidt i maven efter det frie fald og det mindede mest af alt om en miniudgave af det gyldne tårn i tivoli, bare lige i mørke. Men sjovt var det og jeg kan nu langt om længe se lys for
Årgang 3, Nummer 4 Side 13 enden af tunnelen. Det store ”exit” skilt lyser over døren og vi er på vej ud til friheden igen. Udenfor er det begyndt at blive mørkt og jeg kan mærke at det snart er ved at være tid til aftensmad. Men det må vente lidt endnu! For nu skal vi endelig op i det imponerende London Eye. Wauw, hvor bliver det flot at se ud over London nu, hvor alle lysene tændes. Det bliver svært at forestille sig et smukkere syn. Og ganske rigtigt. Det er et beundringsværdigt syn, at se ud over hele London. Det er som at se på den smukkeste og klareste nattehimmel, med lysende stjerner i alle regnbuens farver! Menneskene nede på jorden bliver til små myrer og alt bliver ligesom sat lidt i perspektiv. Det man ellers går rundt og synes er så voldsomt og stort, bliver pludselig til noget som man nærmest kan have i sin hule hånd. Man kan ikke lade være med at føle sig lidt overlegen og hævet over alting. En oplevelse jeg bestemt ikke ville have været foruden! En ½ time senere har vi igen begge ben solidt plantet på jorden og klokken nærmer sig de 20:00. Nu bliver der sat kurs direkte mod China Town, hvor der er blevet bestilt borde til os på en kinesisk restaurant. Mm, det bliver godt! Vi suser derudaf og toget snor sig gennem de trange tunneller. Overfor mig, sidder en kvinde med lukkede øjne, formegentlig på vej hjem fra en travl arbejdsdag og i gang med at lade op til, at komme hjem til familien, hvor den igen står på børnepas- ning, oprydning, rengøring og madlavning. Hendes tøj er pænt, ikke noget fint mærke, men hun arbejder sikkert på et kontor. I starten forstod jeg slet ikke, hvordan nogle mennesker overhovedet kunne holde ud at køre med undergrundstogene, for i myldretiden er der så mange mennesker og folk maser sig ind i togene. Det ville jeg simpelthen ikke kunne holde ud at skulle, dag ud og dag ind! Men efter jeg at så denne kvinde kan jeg da godt se det smarte - selvom der er mange mennesker, så passer alle sig selv og man har tid til bare at slappe af.. lade sig transportere fra A til B og flyde med strømmen, inden man igen skal være veloplagt og på til familien, der venter derhjemme. ”MIND THE GAP!” Undergrundsbanen er nået frem til vores destination - China Town. Vi vælter ud i store flokke. Det får mig mest af alt til at se det hele som var det én kæmpe myretue, eneste forskel er, at tuen er fyldt med mennesker og i stedet for at kaldes for myretue, kaldes det for undergrunden. Men ellers er det fuldstændig det samme - alle har en klar mission og går målrettet og uden at se sig tilbage, mens de snor sig ind og ud mellem hinanden. Næste stop: Restauranten, The Golden Dragon! Vi bliver placeret omkring store rundborde og snart efter bliver bordene fyldt med mad og vi får mættet vores efterhånden godt sultne maver. Vi spiser og drikker, og skåler på den yderst vellykkede og dejlige dag! Vi nyder vores sidste aften i London, inden turen igen går mod Danmark. ”Skål for denne helt igennem fantastiske og uforglemmelige studietur!” ”SKÅL!” Mia Eklund, 2B
Page 1 and 2: I dette nummer: Leder 1 Hvad er ele
Page 3 and 4: Årgang 3, Nummer 4 Side 3 Eksamen
Page 5 and 6: Årgang 3, Nummer 4 Side 5 Design o
Page 7 and 8: Årgang 3, Nummer 4 Side 7 Årets s
Page 9 and 10: Årgang 3, Nummer 4 Side 9 bare nej
Page 11: Årgang 3, Nummer 4 Side 11 GYSELIG
Page 15 and 16: Årgang 3, Nummer 4 Side 15 have k

Maj 2013 - EUC Sjælland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?