Objektiv nummer 28 1983 - Dansk Fotohistorisk Selskab

* @ lE{ G1r IEB I}S TtrII\f
m$#
Dansk FffiohisrCIfuk Sel*ab
*

PaLmer Cox's tegning fra lg9l, viser henqende o6 en af de
No.1 eller 2 -
nederste grene
der
Kodak
fsrst konmer pi mart6det ii- 19oo, under
som pi
navnet
den tid var en elsket tegneserie_figur af
iBrovnie".
Palmer Cox.

President:
\/i nannmqi dont .
Redaktor:
Kasseren
Roqf rrrol

2
%NTULE
a-
lt*^
ARETS JULEI-iISToRIE.
z
--
, ARETS JULEI-|ISTORIE.
,--
7q
Den 17 august I9I7 btev der i den tilte by Cotti ngley i
sydlige wa1es, indleveret en rulte film til fremkaldelse.
At en K0DAK film sku]1e fremkaldes og kopieres var der ikke no-
get merkeligt i, men i dette tilfelde viste der sig noget p6 bil-
lederne, der var ret usedvanl"igt.
Da fru lrlright kom for at hente sine birreder blev hun
forbavset, da det viste sig, at p5 de af billederne hendes
ter Elsie og dennes kusine havde optaget, det drejede sig
optagelserne, kunne man tydeligt se en rakke dansende fe6r
de. Hun viste datteren billederne og udbad sig en nermere
ring.
Elsie fortalte at billederne var optaget ude i deres baghave,
hvor Elsie og kusinen tit havde set disse dansende fe6r. De havde
s5 en dag fAet lyst til at fotografere dem med faderens fotografi-
apparat.
llF
*'
r:.
IL
Kusinen Franees
Billedet er fra
l
med de dansende Fe6r.
rrThe Strafld", august 192o.
*
t].
noget
dat-
om 5 af
optre-
forkla-
I

Ei
J'
I
Efsies fader, Arthur tdright, tilbzd det engelske tidsskrift
"The strand" billederne til brug som illustration f,or en arti-
ker. De blav da farste gang pubJ-iceret i rgzo i det navnte blad.
Fc;rfatteren til artiklen var ingen ringere e_nd den berzmte mes-
detektiv, sir conan Doyle, bedre kendt som sherfock Hol-mes.
sherl-ock Holmes'artikel handlede om affer og Fe6r, og denne hi-
storie vakte en del opsigt, idet han stod inde for at s&danne
vesener m&tte eksistere.
Hans udsagn blev sterkt kristiseret, og kaldt naivt og barn-
1i9t. Marrge kendte historikere stod bag den beramte detektiv og
man tog irritativ til at fe billederne grundigt undersagt, for evt,
at fastslS deres eqthed.
De blev frensendt tif en af datidens farende eksperter pe det.te
rAde, fotogral'en Henry snelling. Denne forerog en gennemgribende
analyse af negativerne og kom ti1 det resultat at de mAtte vere
te. Han konkl-uderede, at negativerne kun havde varet belyst een
samt at der Vanrrmntorfhpr/'cgefSe i alle fe6-figurerne, desuden a
viste han, at der kunne vere anvendt malede elfer udklippede figu-
rer hengt op i tr&de eller lignende. Han erklerede dem for agte.
Da kritikken efterhAnden biev ganske voldsom, besluttedes det.
at henvende sig til det teosofiske sel-skab i London, hvis tafsmand
var Edrlard L. Gardner, som herefter skuffe foranledige at et nyt
hold billeder blev taget uncier strenq kontrof .
Edrvard L. Gardner tog til den 1i11e by cottingley, forsynet med et
antal f il-mrul-1er f ra K0DAK, som skuf l"e f unqerer som en af kontro-
f anterne.
Famil-ien [r1right, e.lede et af disse meget idyl]isl

Henry sne11ing, som havde overvaret optagelserne, erkr.erede
at de to piger havde haft s5 kort tid ti1 optagelserne, omkring
2o minutter, at en forfalskning p6 si kort tid var en umuLighed.
Alt dette skete i arene omkring 192o - siden da har videnska_
ben fiet teknologiske muligheder, som man dengang neppe havde dramt
om' r 1982 var filmene tir anaryse hos professor Douglas Johnson
fra computer Analysis Corporation i London. Her bl-ev der ved hjelp
af de nyeste metoder indenfor digital-datamat, et sikaldt 'rmikro-
skopaje" foretaget en rekke videnskabelige undersa,gelser, der btev
offentliggjort af institutet, hvori det. br.a. hedder:
rrDe fotografiske K0DAK-film har kun veret udsat for lys
een garg og her tarer vi om so11ys. samtlige firm er op_
taget udendars og kan derfor ikke vere fremstirlet i et
studie. sorlysets tethed er mirt ens pa alre bilrederne,
og samtriqe skikkeLser har veret i bevagelse under optagel_
sen.
Fe-figuerne er pa firmene merr.em ro-rz en haje og kan
pa ingen made vere rroverfart, pi filmene viser de meget
store forstarrel-ser og anaLyser, der teknisk er foretaget.
Man bekrefter samtidig anar.yserne fra rgzo og siger, at
si vidt vi kan se og male, er der ikke tare om forfarsknin_
qert'
Man har desuden to edssvorne erkLeringer fra de to damer. Den ene,
ELsie tdriqht dade i 198o.
Fotohistorisk er denne historie ganske irrteressant. Vi har nu
adskillige gange, her i "0bjektiv'r beskeftiget os med ,,uforklar_
lige fotografiertr eller fotografiske gAder.
fnkelte af disse historier kan der rejses berettiget tvivl offir men
denne historie her er,ganske sand,, og vil man ikke tro den _ si
m3 det tilrides, at man ruster sig med et moderne, ryssterkt, skarpt-
tegnende objektiv pasat et motordrevet kamerahus og begive sig ud
i baghaven, lunden elLer ved mosen, sette sig ned og vente pe at
de v'idunderlige skabninger, fe6rne skal dukke op - i ventetiden
bor man nyde den dejlige natur.
Litt,eratur:
The Strand. I92o.
Arthur Conan Doy1e, breve
Computer Analyses. I9BZ.
Erklering f ra E. tdright.
1927.
198o.
NB: Brug K0DAK-fi1m.

t-
M"n
kan lere meget af disse vise ord, og n&r man har lest Inqoff Boisens
bog "KIip fra en filmmands liv" kan man med store forventninger se hen ti1
denne aften. "Katsten Nibur i det lykkelige ArabienI vi] indlede madet og
derefter vil I.B. fortelle om hvordan man filmede og fotograferede under be-
settelsen i Srene I94o-45. Hertil vises Dias.
Medlemmer der mAtte have Dansk fotografica fra disse 5r er velkommen til at
vise det frem.
Torsdaq den 15. Februar I9B4z
@ nru.t o*
ten blive
udpluk af
Fuldmegtig
arkiv.
Msderrekken I halvir 1984
Torsdag den 19. Januar I9B4z
Som barn lar gode manerer
Som ung ler at beherske dig
Som midal-drende ver retsindio
Som gammel giv gode rAd
I tidens fyld e ds med fred.
at se gamle film optaget af Kgl. hoffotograf Peter Elfelt vir i af-
opfyldt. Lederen af Danmarks Radios filmhistoriske arkiv vil vise et
Peter Elfelts enorme produktion af halv og heJ-dokumentariske film.
01e Brage vil- desuden fortelle om det "fotohistoriske" i sAdant er
Torsdaq den 15. Marts l994z
IJeL skulfe vere unudvendigt at presentere Viqgo Rivad. Danmarks svar p5 Henri
Cartier-Bresson, denne evne til at skildre'tLIVETil som det er, usminket og rea-
listisk, men p5 en s&dan mAde at den fotograferedes vardighed ikke krankes.
Under titlen "Det nadvendige udstyr" skal vi hzre om hans "Isenkramr!, desuden
vises en serie dias fra en rejse til KINA.
Medl-emmerne opfordres tif at medtage nyerhvervet fotolitteratur.
Torsdag den 12. April 1984:
T-r
.E rik Nargaard, er der nogen som ikke kender hans boger?
"fn verden af gamle bil-l-ederrr - Nargaard har' sanrl-et billeder og tekster i snart
en menneskealder og
0g for de som kender
NB: Denne T0RSDAG er
har til denne aften h&ndplukket en serie der vil blive vist.
hans boger, vil vide at det bestemt ikke vil blive kedeliqt
den anden i m&neden. Noter dette i kalenderen.
ALT SKIR I MZDELOKALERNE:
MIDBORGERHUSET=
ARHUSGADE
1o]. KBH. Z.

6
September modet:
REFERAT AF MADER
Fotografiet som billede og historisk kildemateriale - under denne titel stil.tede
vi bekendskab med Hr. G.0. svane. Foredraget var delt op i to afsnit,
hvoraf det farste nok var hovedqagerig fotohistorisk.
Denne fine "indforing' i fotohistorien og den fotografiske tidsalder, var
simpelt hen ' perfektibel og mangesidig. Foredraget vil blive bragt i 'rObjek-
tiv" til neste Ar.
Anden deL var Hr. Svanesr man fristes til at bruge ordet rsvanesang,,og
advarsel om den billedkultur, der er ved at ga t.il grunde i vore museer.
vi fik en teknisk og intrikat, men dog forst&lig indsigt i de teknikker,
man i dag r&der over. personlig s6 jeg for nylig pi Jegerspri.s slot, hvorle_
des de to sidst optagne billeder af grevinde Danner er ved at forsvinde.
Man m& hibe d'herrer museumsinspekt.arer snarest
miste.
indser hvad de er ved at
Dansk Museumstjenester som er etabreret p& privat basis af Hr. G.0. svane,
ser vi fra nu af med glede som medlem af D.F.S.
0ktober modet:
To store bygningsverker blev skabt i Danmark
for snart 5o €rr siden, Grundtvigskirken
og Lillebeltsbroen.
Fotohistorie er mange ting, ogs& det at fastholde et udviklingstrin.
Det er preeist hvad Hr. Arkt. Asger Rasmussen har gjort med sin Leica.
Som ansat medarbejder hos Monberg og Thorsen har han haft mulighed for at
farge dette gigantiske brobygningsarbejde, igennem al.le dets faser.
Det var en fryd, at se disse meget sirligt og precist optagne billeder,
Arkitektens aje kunne fornemmes i hvert billede. Skridt for skridt var vi med
pA pletten og fulgte arbejdets gang,
Niels Resdahl Jensen har stiet for repro-arbejdet oo kommenterede
i fineste
inqeniar-stil broens opfarelse.
Dia-serien vil indgi i D.F.S. arkiv.
Fra Danmarks Radios historiske arkiv blev der vist en li minutters film
om broens indvielse i 1935.
H.M. Kon-qen,
honoratiores, sonderbrydning af silkesnoren, det florste lyntoq
karer over o.s.v. - en film, der p& fin mide supplerede de faste dia-billeder.
Det skulle vj.se sig, at vi havdeaftenens
fotohistoriske hajdepunkt ti1_
gode. Under titlen rten serie sjeldne gamle billeder fra Japanil - ved Hr. Vagn
!/iberq Sarensen.

Som Vagn sagde: Man spadserer en tur pA loppetorveL ved Frederiksberg
R&dhus, og der fincier man et album med h&ndkol-lerede billeder der ville fi
enhver etnografs tander til at labe i vand.
Det menes tilligemed, at optagelserne er foretaget al Japans farste store
f,otograf Kusakabe Kimbai. 5o billeder i formatet 9x14 cm. indsat i et meoet
smukt tre-Iak album med udskeriirger p& omslaget.
Billederne er optaget i perioden omkring lBBo i Nakasaki. Vagn Sarensen
havde desuden, med stor grundighed sat sig ind i Japans kulturhistoriske
og politiske forhold, og med denne viden krydrede han sin forevisning.
En sand perle af kulturhistoriske og ikke mindst fotohistorlske oplysnin-
ger. Endnu et eksempel pA vore medlemnrers interesse og muligheder for at be-
vare og redde fotohistoriske verdier.
En tak til Vagn, for at vi mitte lAne billederne til affotografering.
fn fin aften, med nesten Jo mennesker tilstede.
Dia-serie vil indq6 i D.F.S. arkiv.
Auktionen den 24. Seot.ember.
Andreas Trier Marchs stemme lad kold og rolig: En, to, - tre, ka
af . Ballonen stegr om end langsomt ti1 vejrs, denne dejlige Lar-
dag eftermiddag. 0mkring 4o medlemnrer iagtog med spending denne
farste foto-historiske ball-ons opstigning. Man harte roster som:
"Den gAr ikke Granberq; men andre roster, og de var nok i f1erta1,
var begejstret for opstigningen.
Pe nogle f& undtagelser ner, var der ikke de sjeldne sager at
se p& bordene ved selve auktionen, men suppl-eret med loppemarke-
det - holdt ballonen sig lige svavende over polen. Stemningen var
sA "sm&ningom" kommet i l'rz jde, og vi havde nogle hygqelige timer
sammen. Enkelte medlemn)er sAs fra provinsen.
Hvis styrel-inerne bliver korigeret tiL naste &r, vil vil bal-
lonturen blive helt overjordisk svavende.
Isenkram, Isenkram, bare lykke
og s& p5 en Lardag.

x-l
:l
nl-
bb
o0e0q
ptslFto
O
p.0, 0r x
' HHN
lf o o +
HO O
ID PHx
600
zicf.|o
.O O O.
Fi',ts ts
NFFO
.0r0ro
ttu x
HO
o 6o!t
PXXN
tr \o\o (l
cl\ EE.F
N *
o o 0rr
F .+ Ft
o d0r
tr n,
tsJ
p
Dl
!l 0t
HE
0t
o Ud
E
F ox
H
o x\ox
ll
01H
0c
NE N
od o
F0) F
[[j o
o @
-t
lf -.r
tr
E
p
@
o
Exo ft
tst
Fttb
:'H FI
o< o
FJ O' p
tstt
oo P Fct
o*
oo
H
A}l
H
r!0l
F'E
c|
OOro
rt
o FT
ts
o
f(
o
N
o
o
E
B
o
@
X 3
o @
tu o
p.
F
tsl
o
FJ
tl
0c
o
Ep
o
P
U+UNH
H
@ t'Jo
oxtt
0c0rd
o rf9t
t do
0ro
ptr
o
h6
x
\ t tgt\tBea38lY"H;Hts,t rii-,",\h$b t arq I t$tt f; r r"rIrtrtruooo>>>rr.EE.'E
F" rooot
i
r r g
s-SF-l' _F g',_5-5', $ S FF H F g' 'rii'i
''''i
$s'F;E',Yr
i
@@-l(
DX
H G
!t
gl
't
o
o
It
I
o
x
o
ry
I
s
o lf
o
N
N
\o
E
o
;
c
p.
d
ct
d
.i
o
ld
NNN
o\9 s
uoo
tsF' d
ar ot 0c
O..
}(
R HH
F OO
EFF
*d
PN N
Ses
oo
XPF
HH
Po o
NEE
uts, |l
trts
E0c&
o
+fic,
aroo
PE
u
E
NN
PO
i i ii i
\o
:13 b{ 'il
XO
+ N
\o 0,
H
oE
rf<
H It
0r o
E o
a
a
oc
tst
c)
t!
P
H
p
F'
H
'I
X
N
o
{
t, o
U no
HHH
ouf
ttuN
E CNt't
fr8l o o( HAO0A O
S' FIGI F' .+PP.>ip
F'O' E )40 0 0r E
*P a9 X6@ S,
Fr}{o
o Hlt
tst p! H: HtI ETJO H
H4F x(

U
h
n
)
|\
l+
l'
\)
t\
t,
o
fo
daL kro.
(Rio) BRA/Ot i Randbsldal.
Den 15. 0ktober 1983.
For anden gang havde vore jyske medl-emmer sat hinanden stevne pi Randbol-
Denne gang til "rigtig" auktion med tilharende fotohistorisk indslag.
Kyl1e Topps foredrag pA bind, t"9 tilhzrende billeder fra hendes bog: Den-
gang i Odense" blev vist..0mkring 25 medlemmer
var tilstede ved msdet.
Efter den indledende vel,komstceremoni blev blev det fot-ohistoriske ind-
slag afviklet.
Ved middagstid havde "kro-mutterrr i kakkenet frembragt den fekreste I'Hu-
bertus-stee", mindre kan ikke gare det i det -iyske, som dessert sveske-trifli.
Nok var'det et lakkert m61tid, men hvad er kulinariske nycielser sammenlignet
med "isenkram" - de manqe kufferter, papesker oo kasser stod i et hjarne o9
ventede pA at blive pakket ud.
Men jvderne forstAr at skabe snendirro og dramatik, man m6tte pent vente
p&, at klokken skulle blive 13.oo. Tj-l denne auktion var der mange fine sager.
Der blev solgt for nesten Kr.2.5oo, hvilket giver Kr.5oo, t.il den fell-es
kasse. Bravo.
0msider blev rrul-vene'r
sluopet 1zs, om det er verre end i Kabenhavn er nok
svart at. afgare. men sjovt er det. Der kunne ses flere Leica'er, et storre
Contax-udstyr, adskillige maghoni-kameraer, en flyver Robot, Retina Reflex,
desuden en del B og 15 mm udstyr, samt diverse bzger r flye og gamle.
Der bLev harrdlet, som kun jyder kan handle, men trods al-t var der vist
ikke mange der gik tomhendet hjem. Midt i lopoe-markedet holdt man en lille
kaffepause. Klokken 17.Jo var ti-den ved at rinde ud, og man kunne sige farvel
til hinanden oq p5 gensyn. Endnu engang havde man haft nogle hvggelige timer
sammen.0q man var enige om, at dette m5tte qenLages. Neste gang med et foto-
hislorisk indslag rrin 1ive".
For de )yder, som var bekvmret for, om sjellenderne fandt hjem, kan ieg
oplyse, at alle er dukket op pE deres respektive bopladser.
Leo 0sterg6rd, Kaj kempel, Ole Knudsen
og Per Kull-enberg beundrer rrisenkram".
I

Dagtur For S"mlerel
Af Steen NieLsen
Lardaq den B. oktober modtes 15 medlemmer
af DFS for at dertaqe i efterg_
rets exkursion tir 2 af vore samlere af fotografica.
Det var lykkedes at overtare claus Neble ti1 at vere chauffsr oA turen, oo
han ankom da oqsi efter planen til Hovedbaneg6rden, hvor der blev parkeret
Itunder
urett'
Da der efter nogen tid, st-adig ikke var kommetnogle
deltagere til turen,
stod det klart, at der m&tte vere mere end et. ur p& baneg&rden.
Da alle var samlet gik turen mod St. Hedinge,, hvor vi besagte 0rsted Bagger,
som gestfrit fremviste ikke kun Rolleiflexer, men en alsidig samling af appa_
rater fra en bred tidsperiode. Jeg tror, at de fleste var megeL overraskede
over samlingens storrelse, iser n&r det tages i betragtning, at 0rbed Bagger
kun har sanrlet i 6-7 5r.
Fra St. Hedinge forLsatte vi Lil presta, hvor
kost i hyggelige omgi_velser pA den lokale kro.
at f5 en interessant fotosnak.
Med en times forsinkelse gik turen til Tingsted, lige nord for Nykabing F,
hvor et righoldigt kaffebord ventede i charmerende landlige omgivelser.
Vor vert, Alex Steinbach, fremviste derefter sin fantasLisk velordnede, fine
samlinq af bl.a. tidlige klapkameraer samt stereoapparatur. Jeg er sikker pi,
at vi er noqLe stykker, der beundrede Al-ex for den systematik og atmosfere, han
havde form8et at skabe omkring sin eamJ.ing.
Efter besaget satte vi ved l8-tiden atter kursen mocj Kabenhavn.
Jeq kan vist p6 alle deltagernes veone varmL takke vore 2 verter og turens
arrangarr for en ler,erig og ser,deles hyggelig tur.
Alex Steinbachs apparatsamling
blev beundret og diskuteret
af rrfagfolkrr.
der blev serveret en god fro-
Der var her rig lejlighed ti1
0rsted-Baggers Roll-ei-"diser" var
nok et syn verd.

WVhsugor u[t u[[t mffher
uDfowts tfl @[rrr fuhr
ttlfre[gdtt[ t[st irno[ rinplf g
bottorering
lstltggol tB ThsgtrPhh r tt
0t 50 7972

L2
Danmarhs FotornuseuTn
og Fotornuseets
Wnner.
A f museumsi-eder Sigf red Lzvstao.
ttmuseumforfotografi
er ved at opst5. De uofficielle
forarbejder har stAet pi meget, meget 1enge. De mange, der har
fulgt den megen snakken om emnet,
har veL til
- mon det overhovedet bliver til
noget.
tider spurgt sig selv
Som det vil vere 0BJIKTIV's lasere bekendt, er fotomuseets ooret_
tel-se nu en realitet. Siden den l-.Juli I9B3 er der blevet arbe idet p&
sagen i den bygninq som Herning byrid har stillet til rEdighed for
form&1et. Den I oktober rykkede Specialarbejderskolen endeligt og
definitivt ud, og siden har der kunnet hares h&ndvarkerlarm mange
steder. NetoD nu ultimo okt.ober er maleren g&et igang, og om tre
uger sku1le de forste udstillingsrum vere klar til at rykke ind i
med montre. Derefter forestir et stort arbejde med at arrangere tin;
qene.
Den officielle &bningsdato er sat til den J marts rgg4.
Ganske meget skar n&es irrden denne daq oprinder, rren jeg kan bero_
Iige med at tidsplanen indtil nu holdes.
sidelabende med bygningens renovering til museumsformil, arbeider
2 Iangtidsledige samt undertegnede p3 at istandgore og registrere
samLingerne. Dette arbejde vil langfra vare tilendebragt:nAr:rmuseet
&bner. Altsi mi vi koncentrere os om det, som skal vises i den forste
udstilling.

Fotomuseets venner.
Afl flere indlysende grunde er det
nekreds omkring dette museum. For
reLse og dets leder, at der er en
for dette museum. Det har vi fiet
heder. For det andet er en venne -
Herning by har ydet et betydeligt
znskeligt at orgarrisere en ven-
det farste ved fotomuseets besty-
stor inter€sse blandt'rfotofolket',
beviser for ved utallige 1ej 1iq-
og stattekreds en nadvendighed.
bidrag, og fra fotografiske orga-
nisationer foreligger der del-s tilsagnr defs allerede direkte kontakt
stot.te - navnlig til dekning af en del- af driftudqifterne.
Disse linier skrives den 27 oktober. I morgen aften stiftes i muse-
ets fokaler rrFotomuseets Venner". Der foreligger forslag til ved-
teqter r og opleg til venneforeningens udfoldelsesmonster. Meningen
med disse lirtier er at forhAndorientere. Snarest elter at forenin-
gen er begyndt at fungere vil der udgS invitat.ion til gennem med-
lemsskab at vare med til opbygningen af Danmarks Fotomuseum.
FotomuseeL vil fe to afdelinger. Den ene kommer til at omfatte fo-
tografiets tekniske side. Her vil udviklingen siden det. begyndte
blive sagt beskrevet i koncentreret form ved opdeling i 1o-5rs pe-.
rioder. Hvert ti6r har haft SIN udvikling, har haft sit serlige bi-
drag ti1 forbedrirrg og yderligere fuldkommeng?rrel"se af den fotogra-
f iske teknik.
Den anden afdeling vil komme til at best& af RESULTATtRNt. Gennem
skiftende billedudstillinger, vil fotografer fra irrd og udland vise
deres formEren. Vise verden, som de ser den gennem deres kamera
Ikke blot nutidens fotografer, men ogsA fortidens, vil der blive
lejlighed til at stifte bekendskab med. Ved samarbejde med andre
irrstitutioner i landet, h&bes der pa at skaffe virkelig sevardige
udstillinger frem.
T"g positivt mod invitationen fra "F0T0MUSttTS VENNIR", n&r den om
et stykke tid dukker op.
18

L4
An!
N.H,S.G.20(DC,
Af Per Ask Nielsen
N.F.S. Grundtvig fotograferet
si-n dod. Portrettet er oPtaget
Lanborg den 21 august I872, (I
6 dage fsr
af fotograf
IXg,4 cm).

I I
Pradikener af N.F.s. GruncJtvig i Frederiks-Kirken
IB32-39 (Evangelierne). Et udvalg ved C.J. Brandt
udgivet Kjabenhavn IB15 pA Karl Sckznbergs forlag.
I ndklabet : Fotoreprcduktion efter wilhelm Marstrands
(181o-13) maleri af Grundtviq i studerekammeret, ori_
ginaltryk af sanq ved Grundvigs begravel-se (sign: Kr.p.)
tt bil-Iede - her et fotografi af et maleri - har altid varet
nnget af det vigtigste ndr et minde skulde bevares. Her et smukt
eksempel. Et incjkrebet fotografi med tirfajet hyldest og tak: Mit.
Hjertes ven, Du kjere Guds Mand, versigner-se og Taknemmelighed mod
dit Minde i blandt arre Danske og isar af mig for art det qode Du
af Guds og Kristi Naade gav mig. J.Chr.V. Andrup.
Hvem denne Andrup err ved vi endnu ikke, men cJet er
ligvis en ner ven af diqteren eftersom famirierne Andrup
vig er beslegtede ved gifterm&l fzrst i iBoo tallet.
Teksten pA den modsatte
levagt.
side er fra salmen: Guds Fred er
sandsyn-
ogGrundt- mer end Eng-
--.rsR!Fr

I talrige dagblads-annoncer
ser man hvor
populert det var at saml,e danske person-
ligheders fotografiske portratter.
Man kender oplagstal p5 Bo.ooo eksempla-
rer, og n&r s& dertil kommer at de popu-
lareste ansigter fandtes i flere forlags
sortimenter, kan det nemt tenkes at for
eksempel Grundtvig har veret afsat til
flere hundredtusinde danske hjems album-
mer. At Grundtvig havde tette relationer
til fotografiens verden har nok ikke gjort
udbuddet mindre.
Et 5r senere end svigersannen Budtz Mril1er,
startede sannen Ludvig Grundtvig (l8j6-f9ot)
i 1863 som fotograf. Forud var g5et en uddannel"se
som kunstmaler, og dette skiltede
han med pA sine visitkortbagsider.
Iavrigt brugte han fot.o som forleg til man-
ge af sine maLerier.
,,,,,,,:,,',:..,',:,iiitl, Tii,.:,1
t$..' F1.,S,.. fr
'll:.13,
.L,t.:"
"'.5,$
' *::.:*b.x.i .. . . .
Grundtvig-portretter lavet af svigersznnen Kgl. Hoffotograf
Sertel Chr. Budtz Mriller. Nr. 3 og 4 er eksempler pA masse-
producerede udgaver i Cabirretog
Vi-sitkort stzrrel-se.
Litteratur:
Bjarn Ochsner: Fotografer i og
fra Danmark indtil 61 19oo.
Kristian Seeberg: loo 5r i fotografiens
tjeneste.

AG FOTO.
OPLYSNINGIR SCIGES PA DETTE APPARAT.
::i::ii:itiil:
iiiirjr::i::iiji
FREDIRIKSBERG ALLE 29
IB29 KCIBtNHAVN
V
ABNINGSTIDER:
Tir0nrFr, KL.
13-I7
LORDAG KL
. l-o-l"J
OPTN BY APPOINTMENT
oL 22 44 9I
APPARATER FRA T IDEN .

i
En indvielsel
Af Poul Pedersen.
"Den gamle By" -
Arhus de n 28/ 1o-1 983 .
Det tog 1l &r inden fotografien ri.gtigt kom til verden. Det farste kendte
billede blev taget af franskmanden Niepce 1826, men farst l"Bf9 var processen
si gennemarbejdet, at den kunne patenteres. Den franske stat kabte patentet i
september m&ned og stillede straks den fotografiske proces til fri r6dighed
for hel"e verden - dog med undtagelse af Englandl
Meget hurtigt bredte fotografien sig som en epidemi over hele verden.
Knap si hurtigt er det gaet med at oprette et fotografisk museum.
1948 blev far forstartder p& den ene af Dansk fotografisk Forenings fagskoler,
der lA her i Arhus. Som et led i undervisningen - der ogs& omfattede fotografi-
ens udviklingshistorie - begyndte far at irrdsamLe eldre fotografisk udstyr og
Iit.teratur. Ja, enkelte del-e al' samlingen, nogle daguerreotypier, gir tilbage
til 1oo &rsudst.illingen p5 Charlottenborg september L939, som far var med til
at arrangere.
Samlingen fik eft.erh5nden et betydeligt omfang, det kneb, at den kunne vere p&
fagskolen r og mange af de starre genstande stod pi loft.et i Guldsmedegacle.
Den 2o april 1956 har Jyllandsposten en omtaLe af saml"ingen under overskriften:
Kunde man blot lave et ateLier fra firserne. I artiklen bliver far spurgt, om
det ikke var noget at anbringe de gamle fotografiappalater i I'Den gamle Byt' -
Jo, det kunne for s5 vidt vare en meget passende ranrme om tingene, hvis der f.eks.
blev oprettet et atelier fra firserne el-l-er noget i den retning.
To 5r senere blev skolen nedlagtr oe den davarende direktzr for "Den gamle By",
Helge Sagaard Sbnede de alLerede dengang trange magasiner for samLingen, der biev
anbragt som et depositum, tilharende Dansk fotografisk Forening.
Sidst p5 Aret 1951 nedlagde fotograf Frederik Borch sit ateLier pA Clemensbro,
der havde st6et s5 godt som uendret siden I9o9. OgsA dette udstyr samt alle ne-
gativer - fik plads her pA museet.
Billedbladet havde januar 1962 en reportage fra Borchs at.el-ier. Den slutter med
at fortalle r at Thomas Pedersen gennem adskillige 5r har samlet foto -rariteter
sammen med henblik pi at fA &bnet et. fotografisk museum i 'rDen gamle By", og
nu dumpede pludselig et helt atelier fra &rhundredskifltet ned i hans turban.
rrFind en byoning, der egner sig tiI atelier"r saqde museumsdirektar Helqe Sagaard
til Thomas Pedersen -
"det viL "Den gamle Bvtr gerne have fat p3".
1979' fejrer Dansk fotografisk F6rsning sin l-oo Ars fodselsdag ved en vandreudstilling,
der bl.a. ogs& kommer til Arhus Kunstmuseum. Der vistes et udsagt udvalg
fra museets fotografiske-sanrLirrg. Udstillingens hovednummer var dog et
atelier fra firserne med tilharende arbejdsrum og markekammer, indrettet i- samar'bejde
med Hans Lassen fra rtDen gamle By".

1880 ATE,LIER
F0T0: PouI Pedersen.
Allerde i midt.en af 1B4o erne var der i Kobenhavn flere dagu-
erreotypister, der havde indrettet sig med eget atelier og snart
opstod der ogs& fotografatelier t ksbstaderne: marrge af fotogra-
ferne var i den forste tid folk, der havde haft andre professJ-oner,
kunstmalerer musikere eller lignende, - men snart blev fotograi'er-
ne folk r som havde lert faoet, enten her eLler i udlandet.
Alle fulgte de med j- den tekniske udvikling fra daguerreotypi
ti1 fotografi, fra aftryk pA sal-vplade til papiraftryk.
I 1B5o erne blev portretfotografiet i visitkortformat starkt ud-
bredt,og man forerede jevnligt sit portret bort til venner og be-
kendte: nAr H.C. Andersen, - der elskede at lade sig "tage afr' -
var pA rejse, havde han gerne eL starre antal billeder af sig sel-v
i visit.kortformat med i bagaqen for at oive dem til venner og be-
undrere. Fotoqrafiet fik en vesentlig olads i omgangsformerne.
Men ogsa fotoqpsfier i kabinetsformat biev en yrrdet (omend kost-
barere ) oave.
Som f alge heraf voksede antallet af fotoqrafer og fotoatel-ier, og
deL var naturligt for Henrik Ibsen at lade hovedpersr.rnen i "Vifd-
anden'r vere f otoqraf . lBB4.
H*i$
l:,.jil.ii.li:l:ll
tsj,i.ti:i:l
i\iiilll rr;::
$,l11=ii
Venteverelse og kig ind i dagslysatel-iet, med
gardiner trukket for ovenlysviduerne.
19

Ateliet var udstvret med en imponerende baggrunrl, viftepalme. nakkestarte.
pao-mache pitler 09 halust.nade og nesfen agte trestrr[69. Foran ate]iet stod
fl_ere montre fvldt mgd gamle appararer og daguerreotvpier.
Vort h6b med denne,rdsfillino var at vise, at der i'Den qamLe
Bv,,var materiale
til et fotoorafisk museum
I forbindefse med udstilLingen foretog Rudi Hass fra fotograffaqets skole i
Randers en omhygoelig registrering af samlingens 3-4oo genstande - (1982 efter-
fulgt af en liqesa omrrygoltig registrering af litteratursamlingen).
Kort efter havde forbundformand Knud Christensen fra Fotoqrafisk Landsforbund
en veloplagt artikel i flere fotografiske faqblade, hvor han talte om at opret.te
et fotografisk museum pi den nye Industrimuseum i Horsens. Sammen med en rek-
ke andre interesserede blev jeg inviteret til et orienterende made i Horsens,
hvor det ogsi lykkedes at fA Kristian Jakobsen fra Arhus Kunstmuseum og Hans
Lassen fra rrDen
gamle By" med.
Det blev hurtigt klart, at der nermest var ansats til en hel epedemi med hensyn
tiI oprettelse af fotografiske museer. Dette orienterende made bLev starten til
en lengere maderekke som Hans Lassen var vart for her i Mallesalen i Arhus.
Kristian Jakobsen udkastede ideen til en nyskabelse indenfor museumsverdenen,
en I'paraply-organisationrr, der skulle dakke 4 forskelliqe museer i det midtjyske
omride - med hver sit speciale.
Kabstadsmuseet'tDen gamle By" - et atelier fra 8o erne med tilharende arbejdsrum
og privat beboeLse, samt mulighed for at vise ticlligere arbejdsprocesser. Ho-
vedvegten skulle legges pi den h5ndvarksmassige
side af fotografien.
Irrdustrimuseet i Horsens skulle tage sig af den mere industrielle side af fo-
tografien, iser perioden efter 19oo, oo belyse samharigheden
med de andre grafiske
flag. Desuden
skulle der her vere mulighed for, at.6bne varksteder, hvor
man kunne arbejde med eldre fotografiske processer.
Arhus Kunstmuseum
skul-le tage sig af det fotografiske billede bide som visueLt
kommunikationsmiddel
og som kunsLnerisk udtryksform.
Museet i Herning, hovedsagelig bygget op over Lovstads kempesamling
af apparaturr
skulIe legqe hovedvegten
pi kameraets udvikling helt op til vore daqe.
Denne maderekke ebbede ud, uden at det var Lvkkedes at fi danneL en s&danttpara
oly-oroanisationrr. Juli 1983 oorettedes Danmarks Fotomuseum i Herningr 09
stiler efter at Sbne museet for publikum til merts 1984. Nationalmuseetsomfat.
tende mat.eriale i Brede ser ud til at- ville blive deponeret, i Hernino.
Jeg vil h&be, der i fremtiden vil vise sio mrlighed for et fragtbart samarbejde
mellem de forskelliqe museer, dels gennem deponeringsaftaler for genstande,
der harer naturligt hjemme pi et andet museum, dels qennem felLes publikums-
henvendelse.
man

Et fotografisk atel-ier indeholdt udover selve atel-iet et vente-
vet'else og arbejdsrum. I ateliet (et dagslysateLier, da det var
vanskeligt ad kunstig vej at tilvejebringe en tirstrakkelig god
belysninE) fandtes fotografens kamera med glasplader og desuden
diverse baggrunde, mabler og setstykker som kunne skabe det ret-
te mit j o omkring den der skul-le portreteres. Baggrunden - mal_et
grAt i gr6t eLfer et pregtigt interieur, og hertil horte s6 for-
skel-1i-ge satstykker (balustrader, trastubbe o.l.) og mabLer (ha_
vebenke, sekreterer, klaverer med regulerbar ryg og dertil en
nakkestiver til at holde modell-ens hoved fast under den ofte l-anq-
varige exponering).
Det er et atefier af denne type
taret st.ammer vesentligt fra eldre
Fotograf Poul Pedersen og faglerer
D.F.S. har som sagkyndige rAdgivere
Det hele kan nydes i'rDen gamle By"
vi ser pA billederne. Inven-
6rhusianske fotografer.
Rudi Hass, begge medlemmer af
forest6et indretningen.
- Arhus. Kannikeqadehuset.
Dagslysateliet med baggrund, setstykker
og barnestol. Model Elfelt.
Mzrkekammeret medoplukkelig
ovenlys-
vindue.
tt kig fra ateliet
meret.
ind i mzrkekam-
2

ll LYNGBY
HOVEDGADEN 47, 2BOOLYNGBY. TLF. 02. 88 36 76 f,lory*il.Qryuwn

2
Af Flemming Berendt.
At modtage noget s& fornemt som en Daguerre-medalje er ikke be-
sk&ret enhver portretfotograf, men det er faktisk hendt en dansk
fotograf. Det skete i Budapest i I939.
Herdis Jacobsen fodtes i Kert.eminde den. 24 juni 1893, s& hvis
hun havde Levet, vi1le hun have vaeret 9o &r gammel. I den anled-
ning har Det Kg1. Bibliotek i samarbejde med Kerteminde museumr or-
rangeret en retrospektiv udstilling af hendes mest beramte portret-
billeder.
Det billede som med et trylleslag gjorde hende beramt, var
et
barneportrat,rrB0DlLrr
- som rrAmerican Photography"
"et enestiende portret, som man kan betegne med
Ud over de mange hadersbevisninger og medaljer dette
billede
te hende, oplevede hun at det b1.a. blev optaget.
tional- Museum of Art'str samling i Washington.
i I93B beskrev
som
Herdis Jacobsen kom ganske ung i lare hos den beromte 0dense fo-
tograf Harald Lanborg. Lanborg var desuden en fin kunstmaler, med et
kunstnersind og talent, der virkede afsmittende p5 den unge pige, hvis
sind var modtagelig for den kunstneriske pivirkning fra sin leremes-
Ler.
tfter endt uddannelse, fulgte nogle lererige Ar i Berlin. I 1917
startede Herdis Jacobsen og hendes mand Harald Jacobsen foto-atelier
og fotohandel i Kerteminde. Hendes kunstneriske talent og interesse
gjorde, at Herdis Jacobsen og hendes mand, fik ner tilknytning til
datidens fynske guldalder-maLere. Til denne kreds horte folk som:
Johannes Larsen, Fritz Syberg og andre.
eet ord - Fotokunst'l
permanent i
indbrag-
I disse meget berigende 3r for foto-parret, skabtes nogle meget
fine og i fotografisk henseende, enestAende portretbilleder ai karak-
28
"The Na-
tertyper fra Kerteminde og opland.
I'Et sardin-dise bi11ede", ja s&dan kan man fakti-sk godt betegne
det beromte biIlede, hun tog engang i I93o erne, og som blev ksbt af
fiskekonservesfabrikken tt555tt - som en slags varemerke for firmaets
produkt.er. Portrettet er i sin kunstne riske opLevelse - i stil med

I
24
Det 1i11e intime Kerteminde museum var en
fin ramme om denne udstilling.
de smukkeste billeder af Anna Ancher.
Herdis Jacobsens portretter bar tydeligt preg af at hun evnede
at afbilde sine personer ud fra et "maLerisk'r perspektiv med evnen
til at fremhave de psykorogiske trek hos personen.
r 193B fryttede parret tir Kabenhavn og slog sig ned i Bredgade
midt i byen. Her i Kabenhavns hjerte, skabte hun et atelier, der var
omgivet af stor faglig respekt.
skulle det vere'fint,r var det Elfelt, men skulle det vare et
I'k'unst-portret",
da var Herdis Jacobsens atelier stedet.
Pe udstitlingen i Kerteminde kunne man se portratter af kendte
personer' heriblandt Bodil Ibsen, carr Th. Dreyerr Mogens tdieth o.s
Rekken af kendte ansigter meget 1ang. "Almindelige,, mennesker bl_ev
rigtignok ogs& portretteret med samme omhur og Det kqI. Bibliotek er
i besiddelse af en meget stor samling af disse negativer.
Herdis Jacobsen var en af de helt store i sit fag _ en af dansk
fotohistories store navne.
.V

TEE IITLUEEBATED LOf,DOI{ NEIY$ trrB. t2, 18?3.-lz6
srErcEEt tla tflroatt: t rtro rnrrorrrs' pttomc*Aprs.
Tro hvad de vil Hr. fengselsfotograf, og& seLv om de lader delikventen
st& pA hovedet p& matskiven, si vil om Ioo &r end ikke toppen af
deres fej J-vurdering lokke en fotohistorisk interesseret samfer til
loppemarkedet.
w4
NTRUM oTo
pecialfonutning i nyt og brugt fotoudsty
fSTEDGADE 24. 155o Ksbenhavn Vo o1 2L 61 67

Hadsund Egns Museum
MARTHINUS PETERSEN
1876 - 1953
Af Flemming Berendt.
[gon Larsen,
I
Boghandler Lorentz Nielsen og
udst.il lingens skaber Flemming Berendt.
Museumsleder VibekeFoltmann,
n&fe venner ar
Marthinus Petersensamt
EgonLarsen
fra Eonsmuseet.
i,KJ.Crii.f i::itliiit:i:]:i::rl

Historisk fotoudstilting
f,bner i dag i Hadsund
Lardag formiddag den 2o august var a1le Marthinus Petersens
billeder pA plads i Boghandler Lorentz Nielsens store vinduer ud
mod hovedgaden i Hadsund.
I labet af formiddagen kom omkring 2o-3o personer til stede,
som specielt var interesserpt i at se disse fine gamle Hadsund-
billeder. Eoon Larsen fra fgnsmuseet havde som forhenverende hAnd-
verker her visf sin kunnen ved at have opklabet de omkring 3o bi1_
leder perfekt. MuseumsLeder Vibeke Foltmann fra Alborg havde ud-
arbeidet en 1i11e folder, som var til udlevering, der n& kort og
enkel mEde fortalte om Marthinus Petersen. Desuden havde en lo-
kal bank financieret. en smuk nlakat.
om
Den
Dansk Fotohistorisk seLskabs folder og oolysningsmateriale
selskabet var fremlagt til publikum.
store indstats fra a1le parter var Iykkedes over al forvent-
ning - og vi h&ber til glede for arbej
f eLl-es f ortid.
MARTHINUS PETERSEN
rt76-rgJt
FOTOGRITF I II4OSUND
det omkring. at bevare vor.
'Kul-P€ter" lsvede tusinder af billeder, og som det fremgAr
illustrorede han gsrne gamle hAndvark.
G&den omkring hvad I'HABAR0T" betyder er nu endelig Lost.
Det var en Iokal person der var i besiddeLse af enItbetjenings-
vejledning" skrevet af Marthinus Petersen. Det viste sig at vare
qanske enkelt.
p r ^r,^+
I IqAd L.
HABAR0T = jlISTIGHED. ,AFSTAND, BLANDER, AUT0MATIK, R0TATI0N, TID.
27

I
2a
Marthinus Petersen var en spzgefuld jyde.
Her har han anbragt sig selv i en ftlsle.
Form&let ukendL. 0ptaqet l93a-j4.
i;"11
j:ii:iii:;ii:
Karnera-
\speciatisten
FREDERIKSSUNDSVEJ
135
2Joa BRZNSHZJ.
o.l 5o 63 Il - 3a ARS ERFARING.
FAGMASSIG UDDANNELS[.

Jens Hammeken kunne for 5 mineder side-n fortelle os om et
teressant fund han havde gjort.
Tilfeldigheder havde fart ham ud til en adresse pi Narrebro,
finmekanisk verksted, hvis irrdehaver stadig hajt oppe i irene
og pusJ.ede med forskellige smiproduktioner.
Her fandt Hammeken et Dansk bygget kamera ved navn NICA.
af vore moder fremviste han kameraet for os andre. Umiddelbart
var
der ingen som havde set et sidanL far elrer kendt.e noget til det,
Dette resuLterede
nummer.
i, at vi efterlyste kameraet i "0bjektivsf, april
Det viste sig, at 2 af vore medlemmer var i besiddelse af et
NICA' men intet kendte til dets herkomst. Sidelsbende forsoger at
spore det mere m6Irettet.
Et nyt besog hos derr 87 6rige fabrikant pA Narrebro,
som i sin
tid havde f remst-il let apparatet,
fortelle, at der var fremst,illet
te kunrre han intet huske om det.
prrrrluktion, som enhver anden.
gav ikke meget nyt.
Han kunne dog
Lidt glade havde jeg dog af mjt besog, idet jeg fandt pi en
hylrje oppe under loftet endnu eet ek:;emplar af NICA'en - som ny.
Den havde stiet der siden L94o - rlanske utloligt - z centimett;r
stsv.
Pa et af billederne se:r IIICA'en sarnmenlignet rrerd en Leica, der
sandsynligvis har veret dets forbill.ede. Et Dansk forsag pi at fret
stilLe et prisbilligt smibilledkamera.
Det er beregnet tiL L27 film, der giver 24 optagelser pa en
rulle film. Pris for kameraet Kr. 17.5o. Pe samme tidspunkt koste-
de et Box kamera fra Kr. 4.oo - 5.oo.
omkring .1"5oo stk.
Del- fravde veret,
Til si.dst en onfordring til vore medlemmer: Ge p8 iagt og find nye
oplysninqer frem om dette kamera, det er oplagt Dansk Fotohistor)n
et
rn-
stod
P&,et
. Men udover det
som han sagde en

80
hn udsffiililrnq"
I Per Ask Niel
- ;"; =; u"
Gerda Berendt - l-oto
t9
N]
I l9l.o.etabreredes en bilredsamling i 0dense, som i
dag er en afl Landets starste. Mere end joo.,ooo birleder ind-
95. i Mantergaardens saml-ing.
At billedmaterialet er af stor fotohistorisk betydning
har vi set adskillige beviser p& i de senere ir.
Tt-F
l=
l-r
R \g
A AR
D t-F
t=
l-r
Jeg tenker her p5 bager som bl.a. "Ak hvor forandretr'.
rf 0dense pi postkort" og museumsinspekLar Finn Grandt
Nielsens bog rr0dense i f otograf iets barndomr'.
En meget fin sarudstilling pa Mantergaarden, har vist
at denne samling er verd, at stifte bekendskab med.
r rB67 bl.ev der imellem 0dense potiti og fotograf tmil
Rye, indgSet en aftare hvorefter aLLe byens 'rstorforbry-
dere" bLev foreviget i deres peneste taj hos fotograf
Rye, der iavrigt blev anset for en af byens fineste fo-
tografer.
Pe udstillingen
var.
s5 man tydeligt
t
hvilke "gentLemenrr de
Desuden bod udstillingen p5 en rekke fine gamle fotogra-
fiapparater og andre fotohistoriske klenodier, nakkestot-
ter, stole , bagtapper m. m.
"0bjektivs" sikre gJE, Per Ask Nielsen har varet oi
stedet, og hans billeder viser bedre end ord, hvilken
fin samlinE Montergaarden her rader over. Hiber der en
anden gang kommer fine ting fra magasinerne.
Man har med reLte kunnet bebrejde ItRedaktionen'r, at dens
omtaLe af fotohistoriske udstilringer, bJ.ev omtalt for
sent. Men det
n5
er nu lykkedes osr at fe etableret faste
aftarer med de forskellige museer, at fe fremsendt presseomtale,
b5ledes, at vi h&ber, at kunne fe det med i
de 3 numre af tt0bjektivr'.
@DENSE

l
d-
st
Biltedudstillingen med bl.a. den navnkundige
presseflotograf I'stoffer'r. I montrene 91. navneskilte,
albums, dagbaoer m.v.
0tto Narmarks atelier-kamera -
Brandts baggrund, til hajre en
fotografering.
bagest fotograf
rrting til bzrne-

:l:::::j::,:l:l:j
tt:li:,',,,tr,,ii
::::::::l:::i:::ii:l::l
:::::l:::l:j:::li:: ::
::i,t,tiit:i:i:ia!lill
Mantergaardens dyreste stykke - een af de ar-dste stereokameraer
fra VointLdnder u. Sohn, fra fotoqrafen i Skam_
by p5 Nordfyn.
Fotograf Ditlev Jensensoprindelige
udsbyr. DJ var som man-
ge andre h5ndverkere p& valsen gennem Europa i mange 5r -
hans dagbog kan l-eses i Dansk Fotografisk Tidsskrift.
ffi
..{i; ;tr
r. t*{
tj
:i;:,:
"Barnestati
vrr forhandlet af E]felt for 5o &r
Til ha.lre
en
nakkesfofttc nf dnn anlidana -1^
,:,,,rt;l,l'l,:f
ll:ff;i
sideen

Hvad de dog samler pel
Interviev med Alex Steinbach.
Af Flemming Berendt.
Sandheden er jo nok, at rrvirr har et serligt udviklet eller
underudviklet gen, der gstt at vi kommer ind under kategorien "sam-
lerett.
I 1965 havde jeg nok aje for pigerr men at der ogs& fandtes
kameraer med to ojne, .ja ser det fik to ting tiI at g8 op i en ha-
j ere enhed .
Det t'fanteil stereokamera fra I9L9 blev inspirationen til at
fortsette dette forrykte: at samle pe kameraer, n&r man bor i en
I I/2 verelsers Lejliqhed. I 1968 havde jeg organiseret et net af
LeverandErer i Kabenhavn, hvor det var si heldigt, at jeg pA grund
af natarbejde, kunrre trekke vAd hver tredie uge.
Dengang, til priser fra Kr. 2.oo til Kr. 1o.oo, - ak ja.
Skabe og skuffer bLev fyldt tiI bristepunktet, men i L974 1ys-
nede det. Ny lejlighed og et verelse specielt til "isenkramrt p& 5
kvaclratmeter blev til Alladins hule.
1977 tog vi det store spring og flyttede til Tingsted, hvor hyI-
depladsen nLj kom op pA 47 hylde-meter. Her stir for ajebtikket 2Ro
aDparat.er, hvoraf de Bi tilharer famiLien K0DAK. Min samling bestdr
desuden af omkring l.ooo stereo billeder samt omkrinq 4oo glaspla-
der, hvoraf 2 serier er i farve.
Heldigvis er man kommet til at holde ligesi meget af sin piger
som sine kameraer.

Rtl [u|All lf
'$
foto$o rtli c e
ABEL CATHRINES GADE 25 1654 KOBENHAVN V
TLF. (O1)
246270 ctRO 09-11 2537
SERVICE
TILBUD
tra
FOTOVARKSTEDET
**********
Har De problemer med Deres FoToREPARATTONER
hvor De skal sende dem hen og om de er for gamte at reparere.
SA kan RETMANN's
FOTOSERVTCE
hiatpe Dem.
vi reparerer ALT inden for fotoapparater-optikker og Lysmaler
samt Antikke apparater.
Specialopgaver udfsres.
SA Deres problem er hurtig lost.
Vi har 3 gode ting.
(GRATls PR|STTLBUD
* 3 mdr. garanti - Hurtig revering)
Reparationer
af ...
Vi hsrer gerne fra Dem
Med venlig hilsen
REIMANN,s
FOTOSERVTCE
LECIA + HASSELB1AD + NIKON + OLYMPUS + MINOLTA +
KONICA + CANON + CHINON + AGFA + K.DAK + RtcOH +
BELL-HWELL + YASHICA + ROLLEIFLEX + PENTAX +
FUJICA + MAMTYA + cosrNA + aile srags OPTTKKER oG
LYSMALER
ooo o o ooooooo ooo oo ooooooo oooooooooooo o
PS' Har De gamle (ogsA Antikke) fotoapparater, som ikke KAN repareres,
ksber vi meget gerne de defekte ting.

u.lt1
l-t I
-r
+ii
,->r
I
:\. '-
PIIOTOGRAPIIIO PIIENOI,IIINA, OR TIIB NEW SCHOOL
OT PORTRAIT-PAINTING.
NJALSGADE 22.
FORAN PA AMAGTR. BUS 12-35-4o LIGE
TIL DZREN.
TLF. ol 54 55 9o
I
-\':-.
---r,:-1 .'--
.}.'=:--:t::='*U
3

Fotografier -fixereret fo rtid
1. Del. med negativ fremtid
Hvorfor bevare fotografier ?
af Mogens S. Koch og Jesper Johnsen.
Med de farste fotografiske metoder, der si dagens
t5o &r siden,
rys
rik
for
man
sm&
hert ny os-;;;";;;";;,riinr,"o
dre og videregive "n ror
informationer
ar skil
i 5irr"oro"*.
Man erkendte snart, da de forste tekniske
overvundet,
vanskeligheder var
:t igtografiet ebnede hert nye murigheder
ling og mangfoldiggrrelse
for formid_
af informationer inden
omr6der'
for en
Sammenlignet
lang rekke
med de allerede eksistrende billeddannende
-u""
teknikker som fx. maleri, kobberstik-"; litog""ri,
de fotogra_
fiske teknikker bide mere simple, nuriiq""", birriger
alt mere nojagtige.
og frem for
siden opfindelsen af den fotografiske teknik
offentliggjort
farste gang
den
brev
rg. august r}3i i paris, men iser
1B5o'erne,
fra omkrirrg
har fotografiei udgjort en stadig stigende
dagli-ge ander
liv.
afl det
Nasten alle tenkelige emner og omrider blev t.idligt
Portratter fotograferel
af famiJ.ie, Junn"r oq Seramte personer
lB5o
blev
og fremefter
fra omkring
hvermandseje.
Historiske begivenheder qf blevet gennemfotograferet
amerikanske fra
borgerkrig
den
tBSr-65 og fra i"n dansr

N&r vi rider over s& vesentligt et dokumentarisk materialer som
fotografierne samlet udgor, har vi samtr.drg et stort ansvar for- og
en pligt til at sarge for, at dette materiale bevares til kommende
generationer r o9s& langt ud i fremtiden.
Uhetdigvis har langt de flesLe fotografiske teknikker en meget
ringe holdbarhed sammenli.gnet med andet materiale, der forteller
om vor fortid. Nedbrydning af det fotografiske materiale starter,
nir bilLederne er fremstillet. Nedbrydningshastigheden varierer meget
med materi.alets art og specielt med de forhold, hvorunder billederne
opbevares. Siledes vil en stor del- for ikke at sige den
overvejende del- af det fot.ografiske materiale, som eksisterer i
dag, vere vek om yderligere loo-15o &r, hvis man lader fotografierne
forbliver under de opbevaringsbetingelser, hvor langt de fleste
billeder befinder sig i dag.
Alle som p5 en eller anden mAde har et ansvar for en starre eller
mindre fotosamling, er derfor nad tiI at erkende holdbarhedsproblematikken
omkring fotografisk materiale og overvejer hvilke
forholdsregler man bst eller skal foranstalte.
Desvarre er det hidtil nu kun meget fe museaLe institutioner,
der er bl-evet bevidst omkring ansvaret for bevaringen af fotografier.
Det er vort hab, at man via denne udstilling og den i ianuar
Ig83 afholdte udstillingrtFotografier fra en anden verdenrtpA Etnografisk
SamIing, NationaLmuseet, kan andre holdningen til bevarings
problematikken omkring fotografisk material-e.
I dag begrenses bevaringsarbejdet med fotosamlinger af det menneskelig"
oq akonomiske potentiale, som er til r&dighed. Hvis ikke
stor" u*rdiiulde fot.osamlinger skal qi tabt, er det pStrengende nod
vendigt hurtigt at omprioritere det generelle bevaringsarbejde p3
museale institutioner, siledes at det ogsi kommer til at omfatte
fotografisk materiale.
Den voksende intetesse for bAde nyere og aldre f,otografier i
alle deres afskygninger, som man har kunnet konstaterer i de senere
5r, har dog ogs& bevirket, at der er sket en sti-gning i interessen
for at bevare fotografierne. Ikke blot er enkelte folk med ansvar
for billedsamlinger begyndt at beskeftiqe sig med bevaringsprobLematikken,
men en egentlig uddannel-se af konservatorer, der kan stabilisere
og forbedre billedernes tilstand, er begyndt at tage form
bAde herhjemme og i udlandet.
Folgende tekst vi1 forsoge at give et indbtik i de fotografiske
teknikkers udvikling, hvordan disse fotografier nedbrydes og
hvorfor, samt hvad man kan g@te for at forsinke nedbrydningshastigheden,
dels gennem preventive foranstaltninger dels gennem eksemp'
l-er p5 egentliq konserverings- og restaureringsaDbejde.
Korte rids af de fotografiske teknikkers historie.
Lenge fat de fotografiske teknikkers udvikling havde man opfundet
bj-Ileddannende apparater, hvor Camera 0bscura er det mest kendte.
Dette bLev anvendt til at afbilde formindskede rumlige motiver p5
en plan flade, hvorfra motivet kunne aftegnes. Nesten alle fotografiske
kameraer op ti1 i dag er udviklet efter Camera 0bscura's prin
ci-P -- '
Mens man attsA havde de kameratekniske muligheder for at skabe
billeder, savnede man i lang tid evnen tiI at fastholde motiverne
pi en hurtigere og lettere mAde end ved afteqninq.
Den 19. augusL I#9 kunne f ranskmanden Daguerre of fentliggCIre
egne fotografiske billeder pi sslvbelagte kobberplader, der var
gJort lysialsomme med en jodoplosning. Dette var den fsrste proces'
f'vo" man havde eksponeret, fremkaldt og fixeret et kamerabillede
p& en lysfalsom plade, hvorfra billedet ikke hurtigt forsvandt igen
- aItsS'et fotografi. Daguerre kaldte billederne for Daguerreotypi-

ef r hvilk e almindeligvis reqnes for den fsrste egentlige
fis ke
fotogra_
tek nik.
Mens man ved Daguerrotypipro cessen ikke kunne mangfoldiggore
de enkelt e motiver, prasenterede englenderen Fox Talbot
tek nik,
i
hvor
1B4o
et
en
negativt. billede blev dannet p3 papir.
gjo rt
Dette
lys falsomt
var
ved behandlino med sal_vsaIte. papirnegativet
ne kopier es til
kun_
et positiv, nei d:l blev placeret
de ( mellem
almin delig
en 1yski1so1lys)
oq i kont
Bil ledern e kaldte Talbot for Cal"ft
T"d
et stykke lysfalsomt papir.
otypier, senere ogsA
bot ypier.
kendt
I
som
andre
Tal_
forbindel"ser hvor
Talbots fotopapir
ble
blev
V NAVN et
anvendt.
Saltpapir brugt.
Man onskede
imidlertid snart at kunne kombinere
ets
Daguerrotypi_
overLegne
billedkvalitet med Calotypiets mulighed ior dupiike_
t betydningsfuldt skridt i den retning tog
Archer,
englenderen
da han
Scott
1 lg5r prasenterede ,'den v&de r

!q-
:e
en
tr
iunrkilpir.Talndt,
ike-
tt
I
ulo-
Je.
tn
'l
t-
Itotni
ek-
:n
ilm
t
I
I,
Daguerrotypi forestillende Theodor Ussing, Amerika. Ar ukendt. Tilharer
Kzbenhavns Bymuseum. Far behandling: Glaspladen over selve billedet er
kraftigt snavset, mens sel-ve den salvbelagte kobberplade har tydelige
spor af oxidationsskader, iser langs kanterne.
Billedet efter behandling af seJ-ve den fotografiske plade samt restaurering
af montagen.
Senere blev fotopapir med kollodium og gelat.ine som bindemiddel
udvikletr men fik dog ikke samme udbredel-se som salt og aLbuminpapir.
0vennevnte teknikker til positivkopiering blev under 6t omtalt.
som udkopieringspapir, idet det fotografiske billede blev dannet under
seLve eksponeringen, altsS uden brug af fremkaldere.
Fra omkring lBBo og fremefter opstod de sikaldte udfremkaldelsespapirer,
hvor lysfolsonrme salvsalte bLev fastholdt til papirbasen
af gelatine. Et Latent billede (ikke synligt) blev dannet under
gksponeringen, hvorefter motivet blev synligt i aen eftetfalgende
fremkaldning.
Fremkaldelsespapir bLev i handeLen kendt under navne som Gas-
lys-, veloXr- og Azopapir. Langt den overvejende del af det fotopapir,
der selges i dag er ligeledes udfremkaldersespapir.
Teknikker til fotografisk billeddannelse, der ikke var baseret
pfl tysfzLsomme saLvforbindelser, kom frem fra 1864. Blandt disse
fik dikromatiske kolloid proeesser en vis udbredelse. Princippet
i disse processer var, at en emulsion af indfarvet gelatiner'a1bumin
eller arabicum, der blev iblandet kromforbindelser, vilie harde
mere eller mindre bybt vedclysets indvirkning. Teknikkerne kendes
under navne som Kultryk, Pigmenttryk, Permanenttryk (hentyder
til billedernes gode holdbarhed, sammenlignet med ssvholdige processer),
Carbrotryk, Gummitryk, 0Iietryk og Bromolietryk.

processer, som fik en vis udbredetse
ll"?i?:;^:fl:,l1"n:19tn"
IIL[;;i:'::;o:?i]"F;^I;:-;?"?::^iri::ixi; rui!';'IiI''I:iI;;:ii"on
I:l'jlo:i,ro[',::::-r:?'f :t:1.111:';;;;"i5i ;;;;;'.'6',;";j;;i:';l:"::
ser
get
er aLLe baseret pA lysfalsomme jernsalte.
Iser pratintrykket
vandt stor p"p;r;"itet,
skarpt oq f int orAtnnGir/eni anot ,,-tr-.,r. c-,-r
meget god.
da det havde ilav(]e
. et
,.
me_
sraronevarierer' uia"ro.
::: ;:::lr"::.finr
samtiJiq-J"" hotdbarhe_
tlir:'fli":^!Z?:.."11": hy:l de sovholdise fcrosrafiske mareri_
: I " : " 3 ; I : - I t t ^ ? g 1 I t y : n p o
" 1 t i y i " i ; ; | ; i ; ; ; ; ; i ; ; ' ; i ; j : ; :
"
3 : : ; ; :
p6';:5:::';,0
l:l::.:::":;::: :1. rtii?'g""- rJt;;;;'li'l:'lil;;i?:; .
3:::::.":.1"1?:::l':: y:l ?',:;;;; ;;;";;';;';;;;:;";:l':ii!3;.
::li;,:1":: :I:.11:l:kr3r koT pu ;;,r."i"El ;;;""]iol3 ;i:;';l::.::
byqninq med basr: - hi ndomi rr.r^1 r..^r-r
set uforandret op Lil i dag.
Langt Ld'9L den uer overvejencje .,verveJencie jeI der af det fotografiske
stadig
materiale,
benyttes, er ieleOes let f forgangelig oromnnet i n ea.t solvholdiq 'F,^.r r.i _. F:1-.
p1r.
film
,xt3x,:i::'3;
"rv"
3lE"Ji:":::"31":: ii?o?':1:;i-;; i"i";;;;';:;iiIi"1":;"j:;"lr3f ,
der
og pa-
Besetningen pA Blesebalgen, Pinsedag 416-1923. (Fotograf: peter
Fra Knud
Freuchen).
Rasmussens 5. ihuie-et

U
og
ces
-5-
i-
)
t.
)p-
)lp-
)rt
l-
ETTENIYSNING
I I
Interesserede medlemmer der vil vefelmed til at eftersage, indsamle og
registrerer stereoskopiske billeder rfied Kzbenhavnske motiver, bedes kontakte
Cl-aus E. Neble for nermere oplysningJ" I
NAr det fornodne materiaLe er skaffe{
tt, veje, vil det blive forevist som
Dia - med stereoskopisk virkning. Xrdu,tf,"vns Bymuseum vil som ekspertise
vere r&dgivende. I I
ll
MTDLEMMER DtR TR I BTSIDDELSEI AI STTREOSKOPISKE BILLEDIR MED
K0BENHAVNSKT MOTIVER FRA PERI0D.tN -|-r- r85o-r87o EFTERLysEs.
BILLEDERNT VIL BL]VE AFFOTOGRAFIRTT GENNEM POLARISERTT LYS,
sALrDrs, AT DE KAN BETRAcTEs FnILARRTD.
MAN BEDES SKRIVE ELLER R
CLAUS E. NEBLE.
FUGLEBAKKEVEJ
1. 2ooo FREI
oI 19 82 72.
Zambra's og Negretti stereoskopmetragter.
Anno 1857. England.
=__
4

BYTTES.
K0DAK INSTAMATIC M74/n/Laske,/pistol-greb
/brugL f e gange. A.
AGFA M0VEX00M
Jooo.
KONiCA SUPER B-]TL
udl-oser. BxC.
EUMIG S2. CxD.
BxC.
CINEMAX BE AUTOZOOtq n/ tas ke ,
brugt fe gange. A.
SPALTE - LUKKERENII
n/taske/fjern-
Byttes med andre kameraer. helst
2-sjede.
C. Lassen. Almindingevej I1.
372o Aakirkeby. o3 97 47 IB.
SILGIS.
F------..-t
AMATZRFOTOGRAFTN - ARGANG:
1912-1915-1914-19I5, irrdbundet i
skind fremtrader som nye.
Kr. 5o.oo pr. Srgang
Katerlej lighed sages
paiske hovedsteder,
ene vej.
ti1 de Euroevt.
kun den
Teksten til visen: Jeg vil sA
gerne eje, et. fotografi af dig.
Photography annual. f oJgencje 5rgange
efterlyses:
195o-53, 1955-58, 196I.
F. Berendt. TeglgArdsvej 649 .
3o5o Humlebek. o2 19 ZZ 99 .
KOBES.
Udstyr til LINDI-l0F-TIKN]KA.
Forst. 0pt. lo5 mm.
C0NTAX 2 eller 3 A. Max: Kr.2.ooo
KODAK TYEDAL I ST
Cote Cucu liza.
956o Hadsund.
H
SOGES.
L946.
0stergade 35.
B og 15 ffifi
r fremvisere sages,
samt 16 mm spillefilm.
Poul Jargensen. Sundvej 4.
BToo Horsens. o5 62 9o 86.
Samler & Genbrugs Sprojten
Torben Haugstrup
Vi siger vefkommen til de manqe
nye medfemmer der har fundet u"j
ind i D.F.S.
De 2 sidste indmeldelser:
Sven Petersen
StrandbjerggSrdsvej lo
44oo Kalundborq.
o3 5o 2o 62.
Leif Hammel-ev
Skjulhaj Alte 7B
272a Vanlose.
Velkommen
OErr-rr-
Jan Klinksgaard i Sznderborg har
vist sin fine apparatsamling fre
p5 en udstilling i padborg hos
Syd-bank. Udstillingen u"i meget
lakkert arrangeret. Isenkram oa
rodt flaj1. Amat arkameraer fr!-
2o erne frem til vore dage.
Det hele arrangeret i D.F.S.s re_
gi. Hurra for et fint initiativ
L3o Ars krigshistorie er blevet
til 254 s/h billeder der under
titlen "Bifder Vom Krieg" der fo.r
oj eblikket vises i Vest_ly=kland ,
udstillingen vil blive vist i Kz_
benhavn fra &rsskiftet. De foto_
historiske billeder viI blive om_
talt i "0b jel

6SG-FOTO++'+A SG -F OTO+++ASG-FOTO+++ASG -F OTO+++ASG-FOTO+++A SG -F OTO+++ASG-F4g
ls. -a*;xiig:sazzt:rt:#.!ii:.fr
+
F
l& ,ii'.i:,,.'|:t::
| "' "',
tt) t
+
F
T
rI
U)
+ +
F
I
f f,l
?t)

FRANCOIS ARAGO
REDEGORELSI
I V]DENSKABERNES
AKADIM]
DIN 7, JANUAR 1B]9.
Ved F. Berendt.
I madet den7. Januar LB39i videnskabernes akademi har jeg
farste
for
qang givet en kort skildring af Daguerres smukke opfindelse,
publikum for storstedelen
:i-nvilken
kun havde vildledende begre-
Der
Jeg udtalte mig omtrent i fslgende udtryk:
Enhver kender det optiske apparat, som man kalder Camera 0bscura
eller mzrkt kammer, og hvis opf,indel-se skyldes I.B. porta: enhver
vil have lagt merke ti1, med hvilken skarbn"o og najagtighed i flar_
ver og toner de_ydre objekter gjengives pe den ir"o!, der er an_
bragt i focus, af g"n pi forside anbragte
"pparatet"
1inse, og enhver
der har beundret disse billeder, vil have UJf

e
r
d
Francois Arago.
Ni6pce og Dagueqle i samtale.

Den haje grad af rysfarsomhed ved den praparation,
vender,
Daguerre
er ikke
an
den eneste gggnskab, det eneste
hvorved
karaktermerke,
hans opfindeLse adskitr"r fra tidligere ufuldkomne for
sag p& at kopiere silhouetter over "ig pd chlorsavf"g.
Lyset sverter dette hvide salt: de hvide -parIier i billedet
gar siledes over i sort, medens derimod de msrke dele forblive
c6
Pe Daguerres plader ligner
rer til det hvide, halvtonerne
skyggerne.
tegningen objekterne, det hvide
til halvtonerne og skyggerne ti1
Det er let at inds6, hvilke hjerpemidrer Daguerres opfinder.se
f rembyder pi re j ser , hvilken nytt.e den kan yde ler.de selskaber sA-
fl::: *3::::: ::::I:i:r':."1:l'!::t:".
1y-
sva
o"n n,j1;iinl;q-;n-;""iii1
f:1:.!::"I:g_?"oducter af. den nye frems;;q;;B;; -;;;.';ia,l, ";ii
I I " : I i " : _ ! , : n " s k a ct e d g n
_ ] | t . u u a n t e t:
"
i ; ; ; ;
" - ; ; ; ; ; ; ; ; ; ; ' n, u n'
' s n a r. e
re yde dem foraget beskeftiger.se: de virre arbejde-minore
1uft,
i fri
men langt mere i deres atelier.
:":^:y:^l"^ikf:-_"_:y::?_os,"q :t rnil!e forsyne fysikere nomel*rl1"l:g:!_y":gifutde
os asrro_
hjetpemidler ved d"r"u rors[";;s:
vqyusr r E
olltig":-d?T stittedes i focuu gf en miJJ"traois en_
l:l_'i?:::
f "1l 1inse, p6. el. ur sine plader, os den erterrod f aki;;;-;t"i-,uiot
eu ttvlu
::::ill; ^y"1."1_11::?n9" ,fo":?q p5 "lrqtsarv, som foreroses / vv)Jvs af u I en erl
::":::i::^:r.::1g"Till:,pu?tl:"0: dFrrr. Iupp]
".1"
ace, Malus os Ara
l3; ?ry:"3::^i"l?l^:l:llgl,indtryk. Me;k;"n"i yq;eti3r"";";"""ril
:::^lul:^u?l:!.!itstrakkelist l*nqe. r atte ritfetde r,"""0";;";i;
veret den farste, der har frembragt kemiske omsetninger ved hjelp
af de lysstrSler, vor drabant senJer.
Daguerres opfi-ndel-se er frugten af et. flerSrigt iherdigt
bejder
ar_
medens han som medarbejder havde sin ven,5ro. Hr. ch6lons
sur-Sa6ne. Det m&tte snart blive den udmarkede maler Daguerre i;;-
1y""nde, n5r han overvejede, hvorledes han skulle blive beLonnet
for sine anstrengerser og udgifter, at et patent p& opfinder.sen
ikke ville kunne fare til milet. Nir hemmeligheden en gang var af_
slaret, si vilde fremgangsmAden sti til enhv6r" syne
derfor uafvis"Jig nodvendigt, at regjeringen direkte "aoiqnJa.-o"t beLsnner Hr.
D"gYerre' og at Frankrig strax adetfr6ciqt-skjanker hele verden en
ogfindelse, k"l bidrage s& meget tir rr"iir"
"oI
af kunst og videnskab.
I denne hensigt henvender^jug mig med et andragende ti1 mi_
nisteriet eller til kammeret, sainirt 6om Daguerre, j""
har fore_
sl6et at satte mig ind i sin methodes enkeltlieder, har bevist mig
at der, foruden de @vrige beundringsverdlg? egens["uu", productet,
sig, i besidderse
l?:.yi"!
af, endnu kan r6ies den af opfinderen
pastaende, at fremstillingen er okonomisk, og s& 1et, at enhver
kan anvende den pi rejser.
0verensst'emende med det hverv, videnskabernes Aeademi havde
overdraget miE,
,tavede-jeg ikke med at komme i forstAeLse med indenrigsministgriet
angAende et lovforslag til kammeret, gienau-ua
pi at llde opfinderen af fremgangsmiden, ved hvilke Iysbilleder i
camera 0bscura_fasthordes, komme offentiigheden tir qbo". Dette
1'orslag var sSledes af f attet:
frArt. L. Under 14. Juni rTjg er vedtaget en overenskomst imel_
ministeren for det indre pa statens
"ugning og Hr. Daguerre og
Ni6pce jun.
Art. 2. Der tilstSs Hr. Daquerre en irliq livsvarig pension af
6ooo fr: til Hr. Ni6pces san en irlig livsvarig peision af
4ooo fr.
Art. 3. Disse pensioner vilde vere at indfare under skattekammerets
offentlige civile pensioner, med nydelse at regne fra

an
or
v-
VA
eaen
i
re
as
dt
n
na
;
j
J-
F
1e
den dag, nuverende lov vedtages: de ville ikke kunne blive
gjenstand for negtelse ved civile love, de ville ge over med
halvdelen til enkerne efter Daguerre og Ni6pce."
Den 3. Juli IB39 overgav jeg, pi den commissions vegne, som det var
overdraget at undersa, ge lovforslaget, en vedtaqen rapport. Jeg udtalte
mig son folger:
Denne commj-ssion var sammensat af Hr. Arago, Etienne, Carl-
Vatout de Beammont, Tournoffer, Franqois Delessert, Cambert
de Leyval og Vitet.
't Den interesse, som man bAde i commission og udenfor dens
kreds har lagt for dagen i anledning af Daguerres arbejder,
som nylig have veret offentlig udst.illede, har veret levende,
sterk og almindelig. 0g kammeret venter af sin commission
formentlig kun en ren og simpel approbation af det lovforslag,
som ministeren for det indre har fremlagt. Efter modent
overlag fandt vi imidlertid, at den mission, som de havde over
draget os r pAbod os andre pligter.
Idet vi bifaldt den smukke tanke at tifkjende nationalebelsnninger
til fordel for opfindere, hvis interesser den almindelige
patentlov ikke kan garanterer, have vi imidlertid
ment, at der ved det forte skridt i denne nye retning burde
vises, med hvilket forbehold og betenksomhed dette kammer
handLer.
At underkaste det genies verk, over hvilket vi i dag traffe
lovgyldig bestemmelse, en al-vorJ"ig og sm&Iig prove ' det et
at. tage modet fra den ergerrige middelm&dighed, som ogsS kunde
finde pe at indbringe sine tarveli-ge frembringeLser uden
fremtid, i denne forsamling, det er at vise, at de agter kun
at anbringe de belznninger, der afeskes dem i den nationale
eres navn, i meget haje regionerr og at de aldrig vil give deres
minde ti1, at de drages ned derfra, e11er at deres glans
bortodsLes.
Disse ord ville oplyse kammeret offir hvad der har ledet os i vore
undersogelser:
0m, hvorvidt Daguerres fremgangsmAde er en ubestridelig op-
findelse:
0m denne opfindelse vil yde archaologien og de skjznne kun-
ster verdifulde
0m den kan blive
tjenester:
almindelig og endelig, om man kan hAbe, at
videnskaben kan drage nytte af den.
Lengere hen i disse notitser, og i forbindelse med nogen udvikling,
vil blive anfort de tekniske anvendelser, ieg i min
redegarelse kom ind p6, og som ieg sluttede med faLgende udta
l-1e1se.
Vi har nu forsagt at pivise den interesse, Daguerres opfindelse med
hensyn ti1 sin nyhed, og kunstneriske anvendelighed, hurtighed og
den nytte, den kan yde videnskaben.
Vi har bestrabt os for at fiorrn& dem til at dele vor overbevisninE,
fordi den er levende og alvorlig, fordi vi har undersugt alt
og .studeret alt med den sm&ligste samvittighedsfuldhedr som det
p&lagte hverv p&bad os: thi det havde veret mulig at miskjende DaguerreoLypiens
betydning, og dens plads, den vi1 komme tit at indtage
i folks piskannel-se - s& vilIe a1le tvivl have hart oP r idet
vi s5, med hvilken iver fremmede nationer sogte at tillegge sig
ejendomsretten, idet de betjente sig af vildledende datoer og den
mindste skingrund, for at forsage at faje den glimrende blomst,
som de fotograf,iske processer altid vil1e vedblive at verer til den

Cl-arissa, Se den store maskine!
Jeg kunne sverge p&, at den kigger pA osl
krans af opfindelser, som hver af dem
Lad os ikke glemme at proklamere,
spargsm&1 er ophart, endnu mindre bsr
stadeligste authentiske beviser p& den
Daguerre statter sig, glemme, hvilken
har n&et ti1.
Hvis det behavedes, vil1e vi ikke vere i forlegenhed for at, flrem
skaf f e udtal-l-el-ser f ra f remragende mend i Tyskland og EngIand,ligeover
for hvilke de mest smigrende franske udtallelser om voretl-andsmends
opfindeLse vilde fuldstandig blegne.
Frankrig har antaget sig denne opfindel-se som sirr egen, for med
stolthed strax at kunne skjenke hel-e verden den. Derfor forundredes
vi ikke over den nesten al-mindelige uvilje, der rejste sig, ved en
p&sland af en dArlig underreLLet, af hvis slutning det m&tte synes
at fremgS, at adrninistrationen havde tinget med opfinderen, og at
de pekuniare betingelser for denne kontrakt, som man her foreslSr
aL bevillige, var resultatet af en afprutning. Det er af vigtighed
at fast.slS kjendsgjerningerne.
Aldrig har det medlern, som indenrigsministeren havde givet fuldmagt,
tinget med Daguerre. Deres forhandling har udelukkende drejet
sig om det punkt, hvorvidt den belanning, som den dygtige kunstner
s& vel har fortjent, skulde vare en indprot'okotleret pension, el-1er
en sum 6n qang for all-e.
Daguerre indsA fra fsrste ferd af , at en fast stipuleret sum fik
et. gr-,nieragtigt udseende af et salg. Det samme vil]e derimod ikke vere
tilfelde rned en pension. Det er med en pension, at de beLanner
krigeren som er blevet l-emlastet p& slagmarken, embedsmanden som er
grinet i sit embede, hadrer enkerne efter Cuvier og de Champollion.
Li-gnende minder kunne ikke undLade at prege sig ved Daguerres navn,
han valgte at andrage om en pension, DeL var foravrigt ifolge ministerens
pSvirkning, aL Daguerre selv satte denne til B.ooo fr. til
lige deling imel-l-em sig og Ni6pces son. Daguerres part er siden som
belanning for opfindelsen af Dioramaet forhojet til 5. ooo fr.
i
I
t
. lr
f lett.er.
at al diskussion om dette
Vi, i nervarelse af de uomlorret,
hvortil Ni6pce og
utrolig fuldkonrmenhed Daguerre

e
rem
eds-
ed
es
en
D
d
tdrt
c
9r
rik
ve-
sr
n.
n,
is-
0m
PATINPLADEI
ijliffi
*-***
i"i#
Ved Flemmihg Berendt.
\6rdens reldste
fotog rafiT
Indtil dato m6 det
der. Egentliq var det
Ni6pce sogte.
anses for at. vare det eldste ilfotor man ken-
en ny trykkemetode for litografi Nic6phore
Billedet er optaEet pA Ni6pces landsted, Maison Gras ved Chal-on-
sur-Saone i Frankrig, I826. Kameraet var kontrueret af optikeren
Charl-es Chevalier i Paris og havde et billedformat. p& ZIxI6r5 cm.
0ptagematerialet var en tinplade med pAsmurt asfalt..
Motivet, som er udsigten fra hans arbejdsverelse, viser et due-
slag til venstre, et paretre, hvor Iyset skinrtes igennem, midt i bil
ledet et skr&t tag, samt en anden flaj af huset helt ti] hajre i bil
ledet. Tilsyneladende kommer sollyset fra to sider, men det skyldes
in+
"j

den lange eksponeringstid, omkring B timer.
De partier, som kom under lysets pivirkning, herdedes. Hvorimod
de ubelyste bl-ev aftarret med en blanding af lavendelolie og ter'-
pentin, han havde da fremstillet et positivt billede. Disse ekspe-
rimenter er meget langvarige og st.6r pi, med skiftende herd,i over
1o 5r' Vi kan fe et 1i11e indblik i hans arbejdmetode og langvarige
eksperimenteren vedr'at lese i et brev. han skriver til sin broder
Claude i Paris. Dette brev er ikke tidsmessigt korrekt med det vis-
te billede, men er udtryk for situationen i de &r.
Den 28. Maj IBl6.
" .....Du kan damme derom ved at betragte taget p6 dueslaget,
og vinklerne af murener samt vindueskarmen, hvor vindueskrogen
ses selv ruderne synes gjennemsigtige p6 sine steder
kort sagtpapiret indeholder najagtig indtrykket af det farvede
billede: og nir man ikke ser altirrg tydeligere, s6 er det for_
di billedet af gjenstandene er s& 1i1re, at. det kommer tir at
se ud, som det var set pi lang afstand..., for at tegne de
fjerne gjenstande rigtige, burde man - som jeg har sagt dig
have to glas i objektivet..., men dette er en sag for si9, (en un-
derornet sag for ajeblikket) Dueslaget er tegnet omvendt. Si_
dehuset, eller rettere taget af det, er tir venstre, medens det
skulde vere til hojre. Den lyse masse som er til hajre for due_
slaget , ovenfor Sbningen i muren, som man kun ser udvisket
men - s&ledes som den er tegnet ved billedets tilbagestriling,
er peretreet - som synes aLt for langt fjernet, og den msrke
pret over dets top er en rysning, som man ser imellem grenene
virkningen vi11e, som jeg har sagt dig - eller som jeg ikke be_
haver at sige dig -, vere mere frappant, dersom rys og skygge
ikke var i omvendt orden. Det. er dette, ieg nu viL beskeftige
mig med, fsr ieg fors6get at fixere tonerne, men det bliver ik-
ke let . . . Du vil finde to sLarre, og to mindre, som er svage-
re i tonen, men skarpere tegnet: dette kommer af, at jeg har
sammentrengt Sbningen for meget i den karton, sorn dekker ob_
' ,jektivet.,'
I museet i Chalon, findes en blender som kan udvides og sammentrek-
kes ligesom iris i ajet.
L i t t e r a t u r h e n v i s n i n g :
Fotografiet blev fundet af Helmut Gernsheim, i England !952.
Ni6pces letters 18I6-1817. Fransk udgave I97t.
r'0bjektivr'-
September 19BZ. Side 54-66,

le
Af F. Berendt.
I anledning af Henri Cartier-Bressons 75 5rs fodseLsdag den
22 august 1983, har Lousiana vist en enestiende samling af denne
store fotografs billeder.
Dog manglede nogle af hans bedste fra Amerika - men dette mA
bero p5 en t'skavtt udvalgelsesprocedure.
Bressons holdning tiI fotografiet som estetisk udtryksmiddel
skulle fremgS med al tydelighed af hans forord til det udlevere-
de katalog fra udstillingen,
Som billedinteresseret fotohistoriker var det en fryd, at se
disse billeder rrin naturarr - skildrende livets mangfoldighed, en
marrgf oldighed, man kun kan f atte, hvis man har mulighed for ell-er ener-
qi til at begive sig ud og opleve det som sker omkring Bn.
Henri Cartier-Bresson's "varktaj" har altid varet det diskrete
smibilledkamera Leiea. Importaren havde i samarbejde med 0le Schel-
de arrangeret en Iille udstilling af disse sm3 nydelige apparater.
Pe vaggen hang en Leica-plakat som bl-ev erhvervet pA D.F.S.'s eks-
kursion til BerLin i foriret.
Desverre er udstillingen taget ned, men det er bestemt ulejlig*
heden verd, at skaffe sig viden og indblik i hans verden og livssyn.
LONDON 19]8.

5
PRAKTIFLEXI93B-I947
forste engjede
spejlreflekskamera i verden
med skruegevind.
PRAKTICA 19 4B-I95o Praktica-ob jektivtilsl-utning
M 42xl indfores.
PRAKTICA FX 195I-1952 blitzkontakt for
X og FP-kontakt, kontakt i
bunden.
PRAKTICA FX I952-L953 blitzkontakt for
X og FP-kontakt, kontakt pA
forpladen.
PRAKTICA FX I953-L954 blitzkontakt for
X kontakt, kontakt pA forsirlan
PRAKTICA FX L954-I955 blitzkontakt for
X-kontakt,, standardiseret
tilslutning pa kameraets
forside. Lysskakt med aftagelig
prismespger.
PRAKTTCA
FX2
PRAKTICA
FX3
PRAKT]CA
FX2
PRAKTICA IV
PRAKTTCA
IVB
PRAKTICA
IVM
PRAKTICA
IV BM
PRAKTICA
IVF
PRAKTICA
IV FB
PRAKT]CA
VF
PRAKTICA
VFB
1956-795T blit,zkontakt for
X og FP kontakt, standardiseret
tilslutning pa kameraets
forside. Blendeautomatik
for automatisk for spring
og trykblandeobjektiver.
1956-195T tekniske data som
FX 2,'rr3rr var lnternt kendetegn.
I95T -1958 blitztilslutning
for X og F.kontakt, standardiseret
tilslutning pA kameraets
forside.
1959-1964 fast Pentaprismesoger
indfores.
L9 6I-19 64 belysningsmAl-er
med Sel-enel-ement
indfores.
196I-1964 indforelse af puntmAling
i snitbilledet.
196I-1964 komblnation af model-lerne
IV B og IV M.
19 62-79 64 fresne]le-Linsen
lndfores
L963-I964 som model IV F,
dog med belysningsmAler.
L964-I965 indforelse af
spejlrefleks.
1964-1965 som model V F, dog
med belysnlngsmAler.
,
PRAKT]CA
NOVA
PRAKTICA
NOVA B
PRAKT]CA
MAT
PENTAFLEX
SL
PRAKTICA
NOVA
IB
PRAKTICA
SUPER TL
PRAKTICA
LLC
1965-1968 modernlseret kamerahus.
1965-1968 som model NOVA,
dog med belysningsmAler.
1965-l-969 forste europeiske
eenojede spejlreflekskamera
med TTL-m61inE.
1967-1968 sommodel
NOVA
med beerensede l-ukketider.
PRAKTICA
ELECTRONIC1968-1969
elektronisk sty
de belysni-ngstider.
PRAKTICA
NOVA I 19 67 -197 2 PENTACON-LOADING
fiLmladesystem indfpres.
Fast tldslndstilling.
PRAKT]CA
L
PRAKTICA
LB
PRAKTICA
VLC
PRAKTICA
LTL 2
PRAKTICA
SUPER TL 2
PRAKTICA
L2
PRAKTICA
LB2
PRAKTICA
LTL 3
PRAKT]CA
rLv I
PRAKTICA
vLc 2
196T-1974 som model NOVA I,
dog med belysnlngsmAl_er.
1968-1974 TTL-mAling med
PENTACON-LC
lysmAlersystem.
1969-1975 f@rste eenojede
spejlreflekskamera i verden
med TTL-m61ing ved Aben
bl-ende . Meta]-1ame1l_ukker.
1969-1975 som model LLC, men
uden belysningsmAler.
L9T2-I975 som model L, dog
med belysningsmAler.
19T4-1975 som model LLC, dog
med udsklfteli_g sOgerelement
I975-I97T som model LTL, dog
med lyspunkt m61ing.
1976-1978 som model TL, dog
med stAllamellukker.
19T6-1979 som model L
L976-I977 som model LB
1976-1978 som model LTL
I976-I97e som model LLC
1976-L978 som model VLC
felles for de sidste 5 model
ler er at finishen er vesentlig
forbedret.

lncr
"'b
ment
dno
--o
o
o
O
O
o
o
o
o
@ lEr qJf IEH IK TEo If \f
29/ lgg4.
APRIL
GENERALFORSAMLING I HERNINGI9B4:
DET STORE PROGRAM.
DANMARKS FOTOMUSEUM ABNET.
RTPORTAGE
FRA HERNING
4 BILLEDSIDTR.
DANSK FOTOHISTORISK
SELSKABS
GAVE TIL MUSIET.
DAGUERREOTYPIKAMIRAETS
HISTORIE
Ved Flemming Berendt.
FOTOGRAFIET SOM B]LLEDE OG HISTORISK
KI LDIIVIATTR IALE . 1 DTL .
Af G.O. SVANI.
LIVGARDENS BEFALINGSMANDSSKOLE 1915-16.
Af Per Ask Nielsen.
IIPENC]L OF NATURE''
NEGATIV OG POSITIV PROCESSEN.
!ilILLIAM FOX TALBOT.
lBoo-IB77.1DEL
Ved F. Berendt.
KODAK - DET AT Vf,RE KLAP-SAMLER.
Ved F. Berendt.
HILVEDSILD - EPiSOD[.
Af Kylle Topp.
ET HJALPEMIDDEL
FOR FOTOGRAFEN.
Af A.S. PIaifair.
0versat af 0le Sehelde.
God jul og godt nyt8r.

Torben Lind
PHOTOGRAFICA ApS
Skindergade 41, 1't59 Kabenhavn K