Leica TPS 1200+ Det Store Plus - Kort og Landmålingsteknikernes ...

NR.2/09
Juni
Målebladet NR2/09 1

2
Målebladet udgives af:
Kort- og Landmålingsteknikernes
Forening
Sekretariatet: Tinglevgade 1 kld 8000 Århus C.
Kontortid:
Mandag: 10-14 30
Tirsdag og onsdag: 9-14 30
Torsdag: 10-17
Fredag: lukket
Telefon: 8614 6818
Telefax: 8614 6712
e-mail: klf@kl-f.dk
Hjemmeside: www.kl-f.dk
Redaktion:
Jan Slot-Carlsen, redaktør, Houvej 187,
Ulsted, 9370 Hals. 9825 4505
e-mail: kortogland@mail.dk
Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55,
6710 Esbjerg V. 7511 6710
e-mail: jebundgaard@yahoo.dk
Johnny Humlebæk, Violvej 38,
8680 Ry 8689 1709
e-mail: humlebaek@privat.dk
Knud Meller Nielsen, Roarvej 25,
8230 Åbyhøj 8615 8504
e-mail: knud.meller.nielsen@hotmail.com
ISSN: 0905-085X
Layout:
Jan Slot-Carlsen
Tryk:
Alfa Bogtryk, Sorø
Forside:
KLF´s nye formand, Thomas Wester Andersen.
Hovedbestyrelse:
Thomas Wester Andersen
(formand) 3888 9229
Henrik Pangel (næstformand) 4659 2148
Jens Chr. Madsen (kasserer) 7577 1921
Karsten Vognsen (sekretær) 9835 5377
Sektion offentlig:
Jimmy Petersen 2713 7533
Charlotte Bach-Madsen 7253 2271
Dijana Ivanisivic 2695 3119
Sektion privat:
Knud Meller Nielsen 8615 8504
Ditte Knudsen 5477 9442
Charlotte Gosvig Nielsen 4095 3667
Martin Aspelund 2532 8452
FTF 3336 8800
FTF-A: 3332 4166
Annoncepriser:
1/1 helside 2000 kr.
Bagside 2500 kr.
1/2 side 1200 kr.
1/4 side 700 kr.
tillæg pr. farve: 450 kr.
Deadlines i 2009:
Nr. deadline: udkommer:
1 6/2 6/3
2 10/5 1/6
3 1/8 1/9
4 1/11 1/12
Indhold:
Generalforsamling 2009 ......................................................... side 3
Historiens vingesus ................................................................. side 4
Farvel og goddag ..................................................................... side6
Årsmødet set fra min side ...................................................... side 6
Tre spændende foredrag ......................................................... side 8
Privat udvalg ......................................................................... side 10
Off etligt udvalg .................................................................... side 11
VoxPop ................................................................................. side 14
Udstillingsbilleder................................................................. side 15
Lønundersøgelse ................................................................... side 16
Udstillerbilleder .................................................................... side 17
Nyt koordinatsystem ........................................................... side 18
Kort Nyt ............................................................................... side 20
Statistik ................................................................................ side 20
Kommunikation med kort .................................................... side 21
Forslag til dagsorden ............................................................. side 20
Stillingsannonce ................................................................... side 22
Målebladet NR2/09

Generalforsamlingen 2009
Historisk generationsskifte gennemført
Af Jens Erik Bundgaard
Generationsskiftet i KLF blev
gennemført med valg af Th omas
Wester-Andersen som ny formand
for KLF. Medlemskontingentet stiger
med 20 kr. pr. måned. Kursus-
og uddannelsesudvalgets opgaver
integreres i Sektion Off entlig og
Privat.
135 medlemmer var mødt op til KLF’s 9.
generalforsamling, der igen i år blev afholdt
på Ry Parkhotel, hvor lokalefaciliteterne
nok ikke er de bedste og hvor akustikken
er meget dårlig.
Peter Cort fra CO blev valgt til dirigent og
gennemgik formalia for at sikre generalforsamlingens
lovlige gennemførelse.
En rørt formand
Klaus K. Sørensen supplerede sin skriftlige
beretning med at sige, at det er en fortsat
udfordring at sikre rimelige løn- og arbejdsforhold.
Nytænkning er nødvendig i
fremtiden, f.eks. ved at lave en overenskomst
indenfor bygge- og anlægssektoren. Ny uddannelse
med praktik og med tilgodeseelse
af byggeriet er nødvendig. Og så mangler vi
en formel videreuddannelse indenfor GEO-
Informatik, til gavn for vores medlemmer.
Vi skal arbejde for medlemmernes sociale
forhold. Vi kan tilbyde en meget fi n pen-
sionsordning i et nyt og bedre pensionsselskab,
PFA, vi kan tilbyde en rigtig god
A-kasse, sagsbehandling- og juridisk bistand
og vi vil markedsføre KLF og medlemmernes
kompetence bl.a. i Stads- og Havneingeniørens
blad.
Havde det ikke været for fi nanskrisen, havde
det været et fantastisk år. En stor del af medlemmerne
vil nu miste deres job og mange
fra de to uddannelsessteder, vil få svært ved
at få job. Det vil være centralt for den kommende
bestyrelse at arbejde med nye jobs og
fyringer, for at det ikke skal blive en skrue
uden ende. Jeg håber der vil blive taget nogle
rigtige politiske beslutninger. Jeg kan kun
anbefale de arbejdssøgende at læse stillingsannoncerne
godt igennem. Selvom det ikke
direkte er nævnt, at der søges en KLT’er, kan
der sagtens ligge muligheder til en stilling for
en kort- og landmålingstekniker.
KLF skal være åben for samarbejde og alliancer.
I dag er vi medlem af FTF og har
herigennem et forhandlings-fællesskab og vi
har et fælles uddannelsesudvalg med alliance
partnere. Deltagelse i faglige fællesskaber er
nødvendig og det er der også behov for.
Formanden anbefalede de udsendte vedtægtsændringer
og den nødvendige kontingentforhøjelse.
(Se overfor).
Det var en rørt Klaus K. Sørensen der afsluttede
sin sidste formandsberetning.
Generalforsamlingen godkendte vedtægtsændringer
Vedtægtsændringerne om nedlæggelse af uddannelsesudvalget
blev godkendt. Arbejdet
vil blive lagt over til Sektionerne Privat og
Off entlig.
Det blev også vedtaget, at sektionerne kan
suppleres og at der fremover er mulighed for
elektronisk afstemning.
Regnskabet vil fremover kunne udarbejdes
af en registreret revisor.
Regnskabet for 2007 og 2008 på plads
Regnskabet for 2007 og 2008 blev godkendt
uden bemærkninger, efter at kasserer Jens
Chr. Madsen havde gjort opmærksom på, at
det mindre underskud for 2007 skyldtes udgivelse
af jubilæumsbogen og en ny hjemmeside.
2008 regnskabet viste et lille overskud.
Udsvingene i forhold til budgettet skyldtes
fagligt årsmøde, lidt dyrere sekretariat, men
til gengæld fl ere medlemskontingenter på
indtægtssiden.
20 kr. ekstra pr. måned
Budgettet for 2009 og 2010 blev godkendt
sammen med den månedlige kontingentforhøjelse
på 20 kr. pr. måned, gældende
fra 1. juli 2009.
Målebladet NR2/09 3

Ny formand - historiens vingesus
Af Jens Erik Bundgaard
Der var lagt op til et historiens vingesus,
da KLF’s hidtil eneste formand, Klaus K.
Sørensen, sidste år meddelte, at han på
generalforsamlingen i 2009 ville træde tilbage
på grund af alder. Der var lavet gode
forberedelser og næstformand Thomas
Wester-Andersen var på en god måde kørt i
stilling, så der ingen tvivl var om hans valg.
Forinden havde Klaus fortalt om Th omas’
kvaliteter og Th omas havde haft mulighed
for at fortælle om sig selv.
Henrik Pangel blev valgt til næstformand.
Klaus fortalte at Henrik er et ordensmenneske
der har ledet klubarbejdet i KMS og har
ledelseserfaring i organisations arbejde.
Der var genvalg til Jens Chr. Madsen som
kasserer og til Karsten Vognsen som sekretær.
På revisor siden blev Kim Kallestrup
og Poul Færk Magnussen nyvalgt og Birger
Visti og Flemming Andersen valgt som
suppleanter.
Da kursus- og uddannelsesudvalget blev
nedlagt, skete der ikke valg hertil. Til Sektion
Privat var der genvalg til Ditte Knudsen,
Martin Aspelund, Charlotte Gosvig Nielsen
og Knud Meller Nielsen. Sektion Off entlig
nyvalgte Jimmy Petersen, Charlotte Bech-
Madsen og Dijana Ivanisivic.
Afskeds tak, gaver og tårer
Karsten Vognsen takkede Jan Bo Hansen og
Henning Rais for 23 års godt samarbejde og
4
Tak til Jan Bo og Henning Rais
en varm og rørt tak til Klaus K. Sørensen for
den lange rejse de sammen havde foretaget i
KLF. Der var gaver til alle.
Thomas Wester-Andersen sagde, det var
første gang vi skiftede formand. De har igennem
årene været en fantastisk hovedbestyrelse
med en fremragende formand, Klaus K.
Sørensen, i spidsen. Han nævnte herefter de
øvrige afgåede hovedbestyrelsesmedlemmer,
Louise Corneliussen, Birgit Madsen, Jan Bo
Hansen og Henning Rais og håbede på, at
man fremover kunne trække på dem alle
inden for hver deres kompetenceområder.
Fra lærergruppen i VIA Horsens, takkede
Allan Dalsgaard Klaus for hans gode måde
at formidle samarbejde på, fremme kendskabet
til KLF og til KLT-uddannelsen. Der
var også tak til Henning Rais for udvikling
og gennemførelse af kurser. Alt blev af ham
planlagt til mindste detalje og han var god
til at fange nye tendenser og omsætte dem
til medlemmernes nye viden.
Den afgåen de formand Klaus K. Sørensen
takkede alle for de pæne ord og sagde, at
han var overbevist om, at det var en fremragende
hovedbestyrelse der var valgt. Med
tårer i øjnene sagde han: - Pas nu godt på
foreningen!
Allan Dalsgård og Klaus
Louise Corneliussen
Birgit Madsen
Klaus og Kartsen
Målebladet NR2/09

Den nye TPS1200+ Total Station
Oplev det store Plus og maksimal fleksibilitet
Vil du måle lange afstande med høj nøjagtighed uden reflektor?
overvej dette; Den nye Leica TPS 1200+ er Leica’s mest
konkurrencedygtige totalstation nogensinde. TPS 1200+ giver
dig markedets højeste nøjagtighed ved reflektorløs måling, med
den mindste laserprik på afstande op til 1000 meter. Samtidig
giver den også den højeste nøjagtighed ved måling til reflektor,
takket være den nye kikkert som er på alle TPS 1200+ modeller.
Leica TPS 1200+
Det Store Plus
Farvedisplayet giver al den information du behøver klart og
tydeligt, selv i stærkt sollys, TPS 1200+ kan fjernbetjenes fra
prismet, med RX1250 terminalen, for den mest effektive
enmands betjening.
RL EDM til måling af svært tilgængelige punkter op til
1000 m væk.
Nøjagtighed uden reflektor +- 2 mm
Nøjagtighed til reflektor +- 1 mm
Farvedisplay for klar og tydelig datapræsentation
Hurtigste en-mand’s opmåling
Fuld kompatibilitet med GNSS, identiske bruger interface
Størst udvalg af tilbehør og software
Læs mere om Leicas produkter på:
www.leica-geosystems.dk eller ring på Tlf 44 54 02 02
Målebladet NR2/09 5

FARVEL OG GODDAG
af Jens Erik Bundgaard
KLF’s eneste formand gennem 13 år, Klaus
K. Sørensen, gik efter eget ønske af på grund
af alder på generalforsamlingen i Ry i april
2009. Nyvalgt formand blev foreningens
hidtidige næstformand, Th omas Wester-
Andersen.
MÅLEBLADET har fået dem til, hver for
sig at svare på de samme spørgsmål.
Hvordan føler I at KLF har udviklet sig
siden Landmålingsteknikerforeningen og
Matrikelteknikerforeningen blev sammenlagt
på den historiske generalforsamling i
Esbjerg i 1996?
Klaus K. Sørensen: Den har udviklet sig fra
2 mindre foreninger, der ved samarbejde er
blevet til én større forening, som har vist
sig bæredygtig og som kan opfylde mange
af de formål som KLF er sat til at varetage.
Rimelige løn- og ansættelsesforhold, et
socialt sikkerhedsnet i forhold til arbejdsliv,
forbedret uddannelsesmuligheder og en fl ot
profi lering udadtil.
Th omas Wester-Andersen: Vi har udviklet
os i en mere professionel retning og vi er
vokset med opgaverne. Det er blevet mere
komplekst og derfor har vi mere brug for
samarbejdspartnere i fagligt regi. Vi er også
blevet mere synlige i forhold til uddannelse
og på det organisatoriske område.
Hvordan ønsker I KLF skal udvikle sig
fremover?
Klaus K. Sørensen: På kort sigt har foreningen
en stor opgave i at sikre job og udvikle KLF
i den nuværende fi nansielle krise. Man skal
dog stadig fastholde fokus på KLF’s formål
og forbedre dem. Så skal man hele tiden
følge udviklingen på arbejdsområdet, så
medlemmerne kan varetage arbejdet hos
6
Klaus: Farvel Th omas: Goddag
arbejdsgiverne. Traditionelle arbejdsopgaver
bliver færre og færre fremover og mange af
opgaverne vil blive varetaget af ufaglærte.
Jeg tror, der er et stort potentiale inden
for bygge- og anlægssektoren og inden for
administration.
Th omas Wester-Andersen: Fremover skal KLF
være det sted der er naturligt at henvende sig
som medlem og som arbejdsgiver, når det
gælder den faglige og sociale dimension og
udvikling. Og vi skal være med til at præge
udviklingen i jobs og uddannelse, ved at det
er KLF der er formidler af viden.
Har I forslag til områder som KLF skal
arbejde med eller søsætte?
Klaus K. Sørensen: KLF skal være åben
overfor nye samarbejdsrelationer. Hvis job
mulighederne forbedres, kan det f. eks. være
indenfor bygge- og anlægssektoren, hvor det
kunne være et ønske at få en overenskomstdækning.
Nytænkning vil være nødvendig.
Th omas Wester-Andersen: Det vi kommer til
at arbejde med, er følgerne af fi nanskrisen.
Det gælder de arbejdsløse, de nyuddannedes
job og det, at en stor del af medlemmerne
går på pension. Vi skal også sørge for at gøre
KLF så attraktiv, at vi kan sikre tilgang af
nye medlemmer og samtidig fastholde de
eksisterende medlemmer. Det er væsentligt.
Da der er mange i den nuværende situation,
der kan tænkes at skifte branche, bliver en
af kerneområderne derfor også at sætte fokus
på nye arbejdsområder for at fastholde
medlemsskaren.
Har I noget I kunne tænke jer at sige eller
anbefale overfor hinanden?
Klaus K. Sørensen: Jeg vil anbefale Th omas
som ny formand, at han ikke mere end højst
nødvendig beskæftiger sig med enkeltsager.
Det er der dygtige hovedbestyrelsesmedlemmer
til. Formanden skal prioritere medlemmer,
fag og forening. Det gøres gennem
drøftelser med samarbejdspartner, andre
organisationer og arbejdsgivere. Formanden
skal også sikre, at HB-medlemmer og ansatte
føler sig trygge og inspirerede, så de kan yde
en god indsats for medlemmerne.
Th omas Wester-Andersen: Jeg håber Klaus vil
stille sin viden og erfaring til rådighed, så vi
kan trække på ham, da det kan være svært
at overdrage et helt livs foreningserfaring på
så kort tid. Godt hvis Klaus fortsat vil støtte
op om og bruge sit netværk til gavn for KLF,
for der er meget, vi som den nye generation
skal til at bygge op.
Målebladet NR2/09

Årsmødet set fra min side
af næstformand Henrik Pangel
Årsmødet startede som vanligt med et
seminar. Egentlig hører et seminar ikke
naturligt sammen med et årsmøde, men det
er efterhånden blevet en tradition, og det er
da også med til at sikre både årsmødet og
seminaret succes.
De tre foredrag
Seminaret bestod i år af 3 oplægsholdere.
Oplæg 1 Solpletaktivitet og opmåling med
GPS. Det var meget spændene, at høre om
aktiviteter, der foregår så langt væk som på
solen, har så stor betydning for vores anvendelse
af GPS i dagligdagen.
Oplæg 2. Hvordan politiet bruger GIS til
efterforskning og til brug for sager i retten.
Det er blevet svært at være kriminel, hvis
man samtidig har en mobiltelefon og denne
er tændt. Politiet kan i samarbejde med
teleselskaberne stort set pejle sig ind hvor
telefonen har været. Bliver en person borte
og vedkommende har en mobiltelefon, så
kan man ved hjælp af opringninger til telefonen
spore denne rimeligt nøjagtigt inden
for et nærmere defi neret område. Meget
spændende at se hvordan kort, telefoner og
masteplaceringer kan bruges til at opklare
forbrydelser. Skal man så lade telefonen blive
hjemme under et røveri etc. ?. Det er svært at
svare på, er man kendt, eller mistænkt, så vil
det netop ikke være smart, hvis telefonen lige
pludselig har været et fast sted i fl ere timer,
hvis man normalt altid har den på sig.
Oplæg 3. GIS, det skal da være sjovt. Dette
sidste indlæg fi k de små grå til at rotere, hvad
kan man egentlig med GIS og hvem kan bruge
det ? Skolebørn, lærere og naturvandrere,
ja der er ingen grænser. Et lidt anderledes
indlæg som var meget tankevækkende.
Alt i alt et virkeligt godt seminar, en øjenåbner
for hvad man egentlig kan med kort og
geodata, og hvilke naturlige forhindringer
der kan genere brugen. Forhindringer, som
der skal tages højde for.
Tunger i Kort og Matrikelstyrelsen har
skældt mig ud for, at seminaret ikke var relevant
nok til kunne forsvare at sende ansatte i
KMS til Ry, - og at jeg hellere måtte sørge for
et KMS indlæg til næste år, ellers… !
Disse tunger skulle tage at revurdere deres
opfattelse og se både udad som indad. (Et
af de nye områder i KMS beskæftiger sig
nemlig især med punkt 2 og 3). Og i øvrigt er
vor fag faktisk mere omfattende end mange
er klar over. Men derfor kunne det da godt
ske, at vi til næste år fi k et indlæg fra KMS,
men det er ikke på grund af ”trusler”, så er
det fordi, det er relevant.
Instrumenterne
Efter disse 3 indlæg, så var det tid for en
instrument-præsentation og efterfølgende
udstilling. Selvom man ikke bruger instrumenter
til dagligt, så er det ikke dumt at
vide, hvad det nye udstyr kan, for vi ved jo
godt, at inden for kort tid, så er det det udstyr
vore kolleger i marken efter al sandsynlighed
bruger. Det udstyr der ligger grunden
til en ganske stor del af vort arbejde.
Sektionsmøde
Sektionsmøde i sektion off entlig.
Birgit, Jan Bo og Henrik havde hver en del
til beretningen, der efterfølgende var til
debat, herunder
lidt om lønninger i privat regi contra offentlig
regi.
Karsten V. fortalte om udvidet gruppeliv,
(tilbagebetaling).
Vi efterlyste én med interesse i hjemmesider,
for evt. hjælp til foreningens hjemmeside.
I forbindelse med valg til HB, blev der spurgt
om, hvor meget tid der skulle bruges på
arbejdet i HB.
Til HB valgtes, Dijana Ivanisevic, Jimmy
Pedersen og Charlotte Madsen.
Der blev sagt farvel til Birgit Madsen, Jan
Bo Hansen og Henrik Pangel.
Festen
Herefter festmiddag, (lettere forsinket), med
underholdning af en tryllekunstner samt en
jukeboks.
Generalforsamlingen
Næste morgen kl. 10, generalforsamlingen.
Her blev der sagt pænt farvel til vor mangeårige
formand og goddag til den nye.
Regnskaber og budgetter godkendtes og
uddannelsesudvalget blev nedlagt, såfremt
urafstemningen siger dette. Vi var ikke nok
til stede, til at kunne beslutte vedtægtsændringer.
Afslutningen
Derefter frokost og hjemrejse.
På hjemrejsen måtte den nye næstformand
samt en KMS kollega lige sunde sig med en
tur på Himmelbjerget. Efter så mange gange
at have været så tæt på, var det nu på tide.
Og sikken udsigt. Flot.
Jeg takker alle for to gode dage.
Henrik Pangel, ny næstformand
Henrik Pangel
Målebladet NR2/09 7

Tre spændende foredrag på årsmødet
af Knud Meller Nielsen
1
En introduktion til solpletter, hvad
det er, hvordan de hænger sammen
med aktiviteten i ionosfæren og hvorfor
dette har betydning for opmåling med
GPS. Vi ser fremad til den nye L5 GPS
frekvens og til Galileo-systemet.
Ionosfæren fi ndes fra 50 til1500km ude i
rummet. Indholdet af frie elektroner i dette
lag har stor betydning for måling med GNSS
(GPS-Glonass-Galileo). Elektronerne i laget
forstyrrer forskellige elektroniske bølgefrekvenser
forskelligt. En dag, hvor radioamatører
har godt radiovejr kan landmålere
godt tage en kop kaff e eller pakke sammen
og køre hjem, fordi man arbejder med vidt
forskellige radiobølger. Satellitsignaler til
navigation skal igennem Ionosfæren, hvor
langbølgeradiosignaler refl ekteres på undersiden
af ionosfærelaget, og kan gå hele vejen
rundt om jorden.
Det er solen, der sætter gang i ionosfæreaktiviteten.
Det er forskellige cyklus, som bestemmer,
hvornår der er høj elektronaktivitet
i ionosfæren. Der er en daglig cyklus, som
giver højest aktivitet kl. 14 med lav aktivitet
om natten, der afhænger af opvarmningen
i ionosfæren. Derudover findes en årlig
cyklus, der har højdepunkt forår og efterår
med lavpunkt vinter og sommer. Endelig er
der en 11 års cyklus, hvor vi for øjeblikket
befi nder os i en dal med lav aktivitet. Dertil
kommer pludselige sol-storme, som aktiveres
af udladninger på solen. Det er heliumpartikler,
solen udsender, og som reagerer
med elektronerne i ionosfæren. Partiklerne
2 Kriminelle
handlinger, forbrydelser,
sker altid et geografi sk sted. Derfor
har politiet også, om ikke altid, så dog i
mange år brugt kort i forbindelse med efterforskning
af forbrydelser.
I oplægget blev beskrevet nogle af de GISsammenhænge,
hvor politiet arbejder med
såkaldte historiske teledata til brug som
bevismateriale i retssager. Det vil sige data,
som beskriver hændelser fra fortiden.
Der blev vist et eksempel på, hvordan en narkohandel
kan afsløres ved hjælp af geografi sk
placering af mobiltelefoner. De narkoforbrydere,
der i dette tilfælde blev overvåget,
havde en bestemt procedure, som politiet
kunne afl æse ved hjælp af dels de implicerede
8
Solpletaktivitet og opmåling med GPS
Foredrag ved Anna B.O. Jensen, AJ Geomatics
udsendes fra en rand omkring sorte pletter
på solen. Sorte pletter opstår i forbindelse
med magnetiske poler, som solen har fl ere
af end jorden, hvor der jo kun er to (N-S).
Varigheden af sol-storme kan være mellem
få sekunder til fl ere timer. Da ”et bestemt
GPS-net” skulle startes op i Danmark
kunne der observeres en storm eller bølge,
som spredte sig hen over landet i løbet af få
timer. Man kunne den gang nå at advare
brugerne og melde klar bane, da den var
drevet over. Nordlys skyldes elektromagnetisk
aktivitet, og hvis man bemærker varsler
i medierne om nordlys kan man godt træff e
sine forholdsregler og planlægge andet end
GNSS-måling, for så er det stort set umuligt.
Der fi ndes fl ere varslingscentre, der melder
ud om de globale tilstande i ionosfæren, men
der er ikke p.t. noget dansk varslingssystem.
Det nærmeste varslingscenter ligger i Bern,
Schweiz.
Når de nye signaler L2c og L5 bliver mere
udbredt bedres håndtering og kvalitet af støj
så målekvaliteten ikke forringes. Den første
satellit med L5 opsendes i år. Det kommende
europæiske Galileo-system bliver ganske
robust, når det kommer i gang, men det
bedste resultat vil man få ved at kombinere
de forskellige satellit-systemer GPS, Glonass,
Galileo samt et nyt kinesisk system.
Hvordan politiet bruger GIS i efterforskning
og til forelæggelse af sager i retten
Foredrag ved Jørn Holm-Pedersen, Rigspolitiet.
Målebladet NR2/09

kriminelles mobiltelefoners bevægelse rundt
i landet sammen med de tidspunkter, hvor
de havde talt sammen, og havde udvekslet
”varerne”. Placeringen af mobiltelefonen
kan bestemmes ud fra, hvilken sendemast,
mobiltelefonen benyttede på et bestemt tidspunkt.
Data kan præsenteres i GIS-systemet,
som henter kulissekort fra KMS-kort-service
direkte via internettet. For at data skal holde i
retten kræver det stor nøgternhed, og præci-
3
At lade sig begejstre af en fascinerende
teknologi, der håndterer alt fra
komplekse modelleringer af virkeligheden,
til de smukkeste kartografi ske præsentationer
over til nørdede applikationer bør
frembringe spørgsmålene – er det sjovt
og giver det mening ? Dette indlæg handlede
om børn, læring, sundhed, lokation,
perception, kompetencer – men allermest
om hvad der giver mening og hvorfor det
er sjovt.
Matilde startede med at gøre det helt klart, at
det hun ville sige ikke har noget at gøre med
det produkt, som hun sælger til dagligt, og
at det hun fremlagde udelukkende står for
hendes egen regning. Det kan efterfølgende
konstateres, at oplægget i sin helhed var en
hyldest til GIS som et fascinerende værktøj,
hvor kun ens egen fantasi sætter grænser.
Matilde Lissau er oprindelig uddannet
typograf og lærer, og det var som lærer
hun første gang stiftede bekendtskab med
GIS som begreb. Det var gennem kontakt
til landinspektørstudiet i Aalborg hun i år
2000 ad omveje blev klar over, at der her
var tale om et værktøj med muligheder. Hun
fi k den ide, at det måtte kunne bruges på
børn. Og selv om yderst kompetente voksne
med stor faglig viden på området forsøgte at
tale hende fra det, fi k hun skrevet og sendt
en ansøgning til ministeriet om et projekt,
der havde til formål, at ”implementere
GIS i Folkeskolen”. Ministeriet godkendte
til hendes store overraskelse projektet, og
kvitterede med 3 mio. kroner. Derefter gik
hun i gang. 3 kommuner rundt i landet,
Fjerritslev, Holbæk og Bornholm kom med
i projektet. Et af resultaterne var, at 18 lærere
blev uddannet i løbet af de næste 2 år. Projektet
har været præsenteret på konferencen
kortdage i Kolding.
Det hun kunne konstatere i projektet var, at
børn lærer programmerne intuitivt, og at det
er vigtigt at lærerne lade børnene styre undervisningen
næsten fuldt og helt. Det sidste
er vel noget af det mest angstprovokerende,
man kan bede en folkeskolelærer om! Men
sion i GIS-præsentationen, så der ikke opstår
mulighed for at stille spørgsmål ved data.
GIS-Programmet anvendes også til at styre
og strukturere tilgængeligheden af forskellige
typer af data, som kan knyttes til en
bestemt kriminel begivenhed. Et eksempel
var rambuk tyveriet i ved Den Danske Banks
sorteringscentral i Brabrand. Her har politiet
en mængde bevismateriale, som videoklip,
Foredrag ved Matilde Lissau, Informi GIS A/S.
i forsøget gjorde man det, og der kom der
nogle overraskende resultater. Et eksempel
var en gruppe drenge med hængerøve og skaterkultur
som forbillede. Hvordan motiverer
man en fl ok drenge i 12-14 års alderen, som
kun tænker på at køre skateboard, og hvor
skolen er det mindst interessante i verden?
Man gik ind på deres præmisser, og lod dem
fi nde ud af hvad, deres største problem var
lige her og nu. Resultatet var en minutiøs
undersøgelse af asfalten i kommunen –
1800 km i alt. Asfaltens beskaff enhed blev
bedømt i 4 klasser, og indtegnet på et kort.
Det største problem for drengene var jo
at skateboardet ikke rullede lige godt alle
steder. Projektet var en succes, og det endte
med at kommunens turistinformation fi k
kortet, for det kunne også bruges af f.eks.
rulleskøjteglade turister.
Pointen, som gælder for alle der bruger
GIS-systemer, er at man bør have en legende
tilgang til GIS. Man skal agere i sin egen virkelighed,
som børnene gjorde det. Man skal
frem for alt være kreativ. GIS er et enestående
middel til at se sammenhænge, og dermed
give overblik og læring. Naturligvis skal man
som bruger være kritisk overfor systemerne,
fotos og optagelser af telefonsamtaler. Datamængderne
er gjort tilgængelige, ved at der
er oprettet klikbare links i et kort, hvorefter
videoklippet starter, eller telefonsamtalen
afspilles eller fotos bliver vist. På den måde
bliver kortet en vej ind i et digitalt kartotek
eller database. Tilsvarende blev vist et klip fra
et overvågningskamera med et slagsmål i et
diskotek i Ålborg. Slagsmålet fortsatte uden
for diskoteket, og udviklede sig til drab.
men man skal samtidig udforske og bruge
systemerne. Det kan man gøre i forskellige
modenhedstadier afhængig af, hvor man er
i sin GIS udvikling. Og der sker stor udvikling
i brugen af data. Det hænger også
sammen med at fl ere og fl ere data bliver frit
tilgængelige. Nu kan man med f.eks. Google
Earth hente skråfotos ned gratis. Data som
tidligere kostede formuer, bliver nu lagt ud
på nette, så de kan bruges af alle.
På et tidspunkt var det eksakte sted, lokaliteten
ved at miste sin betydning. Alle kan jo
være i kontakt med alle via internettet med
billede og lyd, uanset hvor man befi nder sig.
Men betydningen af ”stedet” er blevet vigtig
igen. I forhold til f.eks. sygdomsanalyser kan
GIS give et overblik og tage alle geografi ske
oplysninger med i billedet. Sammenhængen
mellem leukæmiramte børn på Bornholm
og radonstråling var et eksempel, som gav
forskerne et overblik og ny viden, som ikke
var mulig før GIS.
Til sidst en opfordring til at bruge GIS
kreativt, og lære nye sammenhænge, som
man ikke tidligere havde set, og til at tænke
”stedet” og GIS ind i alt hvad man fortager
sig. Uanset hvilket system man bruger.
Målebladet NR2/09 9

10
Referat fra møde i Sektion Privat
Handlekraftigt udvalg med mange ideer
Mødet blev åbnet med en velkomst til de
ca. 70 medlemmer der var mødt frem på
denne smukke fredag i april. Udover den
sædvanlige dagsorden havde vi valgt at have
et tema med: Privatansatte KLT-ere uden
overenskomst.
Villy Jensen blev valgt som dirigent og
bakket op med klapsalver. Han tog over og
fi k udpeget Mikkel ….. og Kjeld……. som
stemmetællere.
Beretningen som bragt i Målebladet
01/09 blev gennemgået og uddybet.
Vi havde fået rigtigt meget ud af de tal,
som vi havde fået oplyst af sekretariatet. Vi
havde f.eks. fået etableret et samlet billede
af sektionens sammensætning i forhold
til arbejdsgiver. Men vi manglede stadig
oplysninger om løn og anciennitet. Under
overenskomstforhandlingerne foråret 2008
brugte vi anciennitet anslået efter uddannelsesår,
da det var det nærmeste vi kunne
komme på sandheden.
Den forsamling, som var mødt op denne
fredag viste sig at være repræsentativ for
sektion privat. Dvs. det samlede billede af
sektion privat, lignede meget det billede der
tegnede sig, når vi sammenlignede med de
fremmødte medlemmer på sektionsmødet.
Hvad får du i løn
Derfor valgte vi at stille spørgsmålet: Hvad
får du i løn? Vi delte spørgeskemaer ud for
at fi nde ud af det. Da vi godt var klar over,
at det var et stærkt angstprovokerende emne,
havde vi valgt at besvarelsen skulle være anonym.
Så det eneste der skulle oplyses, var løn
uden pension og branche. Der kom et pænt
antal stemmesedler tilbage, og vi siger tak for
indsatsen. Vi overvejer at bruge hjemmesiden
til en afstemning for at få besvarelser
fra dem som ikke deltog i Ry, således at der
herefter måske vil være mulighed for at lave
en lønstatistik for privatansatte udenfor
PLF-branchen.
Desuden kunne vi under skift af pensionsselskab
fra TopDanmark til PFA oplyse,
at der omkring sommerferien ville komme
en bonuscheck fra TopDanmark. Karsten
tilføjede at spørgsmål ang. pensionen skulle
stilles inden udgangen af maj, så det sker
inden opgørelsen fra TopDanmark bliver
lavet.
I øvrigt kunne det fortælles, at der forhåbentligt
med virkning fra august 2009 er
indført en ny forbedret KLT-uddannelse,
hvor det specielt skal nævnes, at der er
indført 10 ugers praktik. Ændringerne i uddannelsen
er blevet til, i samarbejde mellem
skolerne, PLF og entreprenørfi rmaer.
Som noget helt aktuelt kunne vi berette
om den nye beskæftigelsessituation og om
de tiltag foreningen og PLF har sat i værk.
Endvidere blev alle medlemmer rådet til ikke
at skrive under på nogen form for ændrede
ansættelsesforhold uden at have rådført sig
med foreningen. Det kan have meget store
økonomiske konsekvenser. Spørgsmål i øvrigt
i forhold til aftrædelse blev henvist til
sekretariatet.
Tema
Så kom vi til vores TEMA: Privatansatte
KLT-ere uden overenskomst. Sektion privat
vil gerne gøre mere for medlemmerne uden
for overenskomst. Vi tillod os derfor at
stille spørgsmålet: Hvad kan I bruge os til?
Ønsket var at komme i dialog med den 1/3
af vores privatansatte medlemmer, der ikke
har en overenskomst. Vi ønskede nye ideer
og ønsker fra medlemmerne. Så selv om du
ikke var med i Ry, er vi kun en mail eller et
telefonopkald væk.
Det kunne f.eks. dreje sig om kontraktudformning,
forhandling af løn og pension,
forum/opslagstavle på hjemmesiden, klub,
kurser. Vi mangler lige netop Din ide!
Et medlem mente, at sektion privat
skulle deles efter de fælles punkter i henholdsvis
PLF-ansatte og øvrige ansatte. Ikke
alle delte dog denne opfattelse. Her mente
Målebladet NR2/09

man det var gavnligt at vide, hvad der rørte
sig bredt, da man aldrig ved, om man får
brug for oplysningerne eller skifter job.
Forslaget blev taget til efterretning.
Sektionen vil arbejde videre med denne
gruppe medlemmer uden overenskomst i
den kommende tid.
Samme udvalg
Villy overtog igen ordet og startede på at
få valgt HB-medlemmer og suppleanter til
sektion privat. Vi var alle 4 på valg: Martin
Aspelund, Charlotte Gosvig Nielsen, Ditte
Knudsen og Knud Meller Nielsen og genopstillede.
Der var ingen nye kandidater og
alle blev genvalgt.
Så kom vi til valg af suppleanter. Efter
reglerne skulle vælges et passende antal,
2-3 personer. På forhånd var Birgitte Falck-
Jensen foreslået. Efter en lille tænkepause
sagde Bjarne Martin Nørgaard også ja til at
opstille. De blev begge valgt.
Under eventuelt blev en hjemmesideredaktør
efterlyst, der meldte sig to personer,
som godt kunne tænke sig at hjælpe med
dette job.
Der kom forslag til kursus med indholdet
sikkerhed på byggepladser, især omkring
anvendelsen af byggelifte og faldsikring.
Forslaget blev taget til efterretning.
Kom ud af busken
Her til sidst vil vi gerne sige mange tak
for det fl otte fremmøde, og opfordre til at
komme ud af busken, hvis du sidder med
gode ideer eller forslag. Foreningen tilhører
os alle, og det er os, der sammen bestemmer,
hvad vi vil bruge den til.
Vi vil også lige benytte lejligheden til at
sige tak til Klaus for han måde at varetage
pladsen som formand på. Og i samme åndedrag
at byde Th omas velk ommen som hans
afl øser - og Henrik som næstformand. Vi
glæder os til samarbejdet med alle, også de
nye som er blevet valgt ind i sektionerne.
Sektion Privat
Referat fra møde i Sektion Offentlig
Henrik Pangel:
Henrik Pangel:
Den statslige beretning
Velkommen til dette sidste møde med os tre
ved roret. birgit
Tiden er i forandring og nye folk skal
til, nogle stopper helt i foreningen, mens en
enkelt i morgen vil forsøge at blive næstformand
for foreningen.
I den forbindelse takker jeg for et godt
samarbejde gennem årene. Ja, og Jan Bo,
det er jo anden gang du stopper, så intet er
sikkert i denne verden.
Året der gik
Sidste år var et overenskomst år, men vi var
jo i den situation, at allerede inden årsmødet
sidste år, kunne vi berette om resultatet. Så
det vil vi ikke trætte jer med i år. Men det er
ingen hemmelighed, at vi er godt tilfredse.
Dog er der et lille minus, grundet udviklingen
på det private arbejdsmarked (krise
mm.), så reguleringsordningen blev her til
april ikke så stor, som vi havde håbet på,
og det går jo ud over det samlede resultat
i perioden.
Færdiggørelse af aftaleforhandlinger
OK2008
Vor egen organisationsaftale blev underskrevet
først på efteråret 2008, så derved
kan vi sige, at OK 2008 er færdig. Nu
skal vi allerede begynde at tænke på næste
gang, 2011. Vores hovedorganisationer,
forhandlingsfællesskaber og hvad der nu er,
er begyndt at tænke. Så sidst på året regner
jeg med, at de så småt har nogle ideer til,
hvad der er vigtigt.
Sammenlægning af hovedorganisationer
I dag er vi organiseret under en hovedorganisation,
der hedder OC, her er vi en del
foreninger, hvor den største er CS. I alt er vi
små 7500 medlemmer. Dette er imidlertid
i dag for lidt til en større gennemslagskraft,
derfor er der forhandlinger i gang, og vi har
givet vores mandat til, at disse forhandlinger
kan fortsætte. Forhandlingerne drejer sig
om en sammenlægning mellem COII og
OC. Tilsammen vil vi så have mange fl ere
medlemmer - små 39.000. Det er meningen,
at vi stadig skal samarbejde med LC i
et fællessekretariat. Et udestående som især
os, de små foreninger har, er kontingentstørrelsen.
En ting er sikker, stå udenfor kan vi
ikke. Dette kan have en betydning for vort
fremtidige kontingent. Vi skal også være
opmærksom på tjenestemændene, i dag er
det LC der underskriver vores aftaler, men
fremover vil den nye hovedorganisation
CO9, kunne skrive under, da her er mange
tjenestemænd. Politiet.
Opmærksomhed på A-kassemedlemskab
grundet krisen. Jobsituationen i det offentlige
(Staten).
Vi kan i det off entlige (KMS) godt mærke
krisen kradse, vi får utrolig mange ansøgninger
til stillinger, jeg sidder med i et
ansættelsesudvalg, hvor der er over 180 der
har søgt en IT stilling. Men også til andre
stillinger, såsom kort- og landmålingsteknikere,
kommer der mange ansøgninger,
og det er langt fra alle, der har uddannelse
som kort- og landmålingstekniker der søger,
her er alle slags personer fra automekanikere
til teologer. Desværre har vi haft svært ved
at ansætte KLT’ere, lønkravene er for høje.
Målebladet NR2/09 11

Så de hopper fra. Mange har svært ved at
forstå, at når man går fra privat til off entlig,
er lønnen ikke den samme. På den konto
har vi desværre måtte ansætte en del TL’ere
i stedet, så det er ”ris til egen røv”.
Men også i det off entlige kan vi mærke
krisen mere direkte, der er nedgang i sager
mm. Så derfor er min anbefaling til de offentlige
ansatte, se at komme i en A-kasse,
hvis du ikke er det.
Ny hovedbestyrelse, lidt om tankerne bag/
generationsskifte
Som sagt tidligere stopper Jan Bo og Birgit,
og jeg kandiderer til næstformandsposten
i morgen.
Dette skyldes, at vi i de sidste 2 år har
forberedt os på et generationsskifte i foreningen.
Dette blev aktuelt, da Klaus for 2
år siden meddelte, at dette var hans sidste
periode. I den forbindelse har vi også foreslået
vedtægtsændringer. En af grundene til
dette er, at den måske kommende bestyrelse
godt vil have fl ere HB medlemmer i spil -
også udenfor overenskomst perioderne. Som
det fungere i dag, har det fungeret godt, så
derfor vælger vi at ændre på tingene, mens
12
vi kan, og kan trække på de gode brugte
kræfter inden de bliver trætte. For en ting er
helt sikkert, der bliver ikke mindre arbejde
fremover.
Skift af pensionskasse fra TOPDK til PFA
(kun overenskomstansatte)
I årets løb har vi udskiftet TopDanmark med
PFA, idet vi mener vores penge er bedre
forvaltet i PFA. Alle overenskomst ansatte
har fået tilbudt en samtale med PFA, om
hvordan og hvorledes. Jeg skal ikke sige
meget mere om dette, da det er en smule
ud over mit kompetence-område, at komme
med de dybere udredninger.
Med disse få ord håber jeg på jeres opbakning
både i dag og i morgen.
Birgit Madsen:
Den kommunale beretning
For den kommunale del, har det været et
forholdsvis stille år. OK08 blev skruet således
sammen, at der ikke er NyLøn-midler til
udlodning 2008/2009.
Der har været en del mødeaktivitet i
forbindelse med vores samarbejde i Forhandlingskartellet.
Klaus Sørensen og Th o-
Månen er klar til at modtage satelitter
mas Wester har i det forløbne år deltaget i
møderne.
Man udbygger et stadig tættere samarbejde
mellem de små organisationer, hvilket
også har medført, at Forhandlingskartellet
deltager på lige fod med de ”store” organisationer
(lærerne, BUPL, sundhedskartellet)
i FTF omkring fordelingen af midler til
kompetence- og senioraktiviteter i forbindelse
med udlodningen af regeringens
trepartsmidler.
I kommunerne er der nedsat udvalg, som
skal varetage udlodningen af midlerne. Her
har KLF via Forhandlingskartellet 2 repræsentanter,
nemlig Charlotte Bech Madsen
Midtfyn og undertegnede, som repræsenterer
Frederikshavn kommune.
Det er et stort maskineri, som er sat i
sving med fordelingen af forholdsvis små
midler. (eksempelvis mener man i Frederikshavn,
at mødeudgifter også skal tages af
pengene!! Det siger lidt om hvordan holdningen
er). Jeg kunne godt sammenligne
det lidt med de første Ny Løn-forhandlinger
– meget arbejde lidt udbytte!!!!
Men lad os nu glæde os til den næste
lønudbetaling. Her vil alle få et lille lønløft,
nemlig 1 løntrin, ligesom vores pension får
et lille hop til 18%. Her kan jeg så til sidst
komme med en lille betragtning, som Klaus
kom med på vores sidste møde om, hvor
meget man egentlig bør spare op, for at oppebære
nogenlunde den samme udbetaling,
som da man var på arbejdsmarkedet.
Hvis man skal oppebære en pension på
75% af ens slutløn efter 40 år på arbejdsmarkedet
skal der ved
310.000 indbetales 17,5% til pension
360.000 indbetales 18,5% til pension
Så selv om vi har en høj indbetaling til
pensionen – kan det se ud til, at der stadig
kan ”puttes” mere i den kasse – lidt tankevækkende!!!
Birgit Madsen supplerede ovennævnte
med at sige, at NyLøn-tillæg reelt først kan
forhandles pr. 1. april 2010 og at det gælder
for alle 72 kommunale medlemmer.
Herefter blev oplyst, at der i forbindelse
med ændring af pensionsordningen fra Top-
Danmark til PFA, vil der inden sommerferien
tilgå de berørte medlemmer en check på
ca. 1500 kr. eller 3000 kr. alt efter hvilken
ordning man havde.
Med hensyn til valg af nye udvalgsmedlemmer
henvises til generalforsamlingens
referat andet steds i bladet.
redigeret. Jens Erik Bundgaard
Målebladet NR2/09

Målebladet NR2/09 13

VOXPOP fra årsmøde 2009
Målebladet spørger:
”Hvad synes du om dette års arrangement?
Lars Gotfredsen:
Suverænt arrangement, givere godt indblik
i instrumentverdenen.
John Jensen:
Altid en fornøjelse. Det dejligt med kendte
lokaliteter, god atmosfære.
14
Annemarie Geertsen:
Meget godt arrangement. Der er ikke alting
der er lige relevante, men her ser man hvad
der rører sig.
Lis Kristensen:
Har ikke været til foredragene, men det er
fi nt med udstillerne.
Peder Mortensen:
Fint arrangement, spændende foredrag,
men for lidt plads til foredragsholderne fra
fi rmaerne.
Alex Vargas:
Et overskueligt arrangement, godt vejr, gode
foredrag og niveauet højt. Hellere for højt
end for lavt!
Målebladet NR2/09

Målebladet NR2/09
UDSTILLINGSBILLEDER
15

Lønundersøgelse på Sektion Privats
medlemsmøde i april
Vi tog chancen og lavede en undersøgelse
af de tilstedeværende medlemmers løn ved
sektion privats møde i forbindelse med
generalforsamlingen den 17-18/4. Der blev
afl everet 53 sedler, hvilket giver en besvarelsesprocent
på ca 75. Vi er klar over, at det
samlet set er et lille antal besvarelser i forhold
til det totale medlemsantal i sektionen. Men
vi synes alligevel, det var en success, fordi
det fortæller os, at medlemmerne gerne
vil bidrage med løntal, når blot det sker
anonymt. Tallene er vigtige, når der f.eks.
skal forhandles overenskomst, og i andre
sammenhænge til at give os en fornemmelse
af vore medlemmers forhold osv. Vi
har tænkt os at søge fl ere lønoplysninger fra
medlemmerne med undersøgelser via bl.a.
hjemmesiden.
16
Af besvarelserne kom ca 2/3 fra landinspektøransatte
og resten var fra rådg.
ingeniører, forsyningsvirksomheder og entreprenører.
Endelig var 4 var enten opsagt
eller arbejdsløse.
Et resultat af denne del af løn-undersøgelsen
er, at der ganske få, som ikke får det de har
krav på ifølge overenskomsten. Der er dog
enkelte der ligger uden mindstelønnen på
PLF-overenskomsten. Det kan der være
mange grunde til, men det udløser en opfordring
fra sektion privat om at checke sin
lønseddel og tale et alvorsord med chefen
eller bogholderen, for at høre om der er
sket en fejl. Det kan selvfølgelig skyldes, at
medlemmet har lavet specielle aftaler med
fi rmaet. Hvis det er tale om underbetaling, er
det et problem, som der skal tages hånd om
hurtigst muligt. Vi sidder klar til at hjælpe,
og evt. tage det op med fi rmaet eller PLF.
Et andet overordnet mønster er at der ikke er
nogen umiddelbar forskel på, hvorvidt man
er ansat i eller uden for PLF-regi i forhold til
anciennitet. Vi arbejder videre med tallene,
og på hjemmesiden kan medlemmer logge
sig ind, og se fi gurer, som viser det samlede
resultat.
Vi takker for opbakningen til undersøgelsen,
som vi håber kan blive en løbende
undersøgelse på hjemmesiden, eller en årligt
tilbagevendende begivenhed.
KLF´s nye bestyrelse og administration
Sektion Privat/KMN
Charlotte Gosvig Nielsen, Martin Asplund, Jens Chr. Madsen, Kirsten Sørensen, Ditte Knudsen, Th omas Wester-Andersen, Jimmy Petersen,
Karsten Vognsen, Dijana Ivanisivic, Knud Meller Nielsen, Henrik Pangel, Charlotte Bach-Madsen var fraværende.
Målebladet NR2/09

UDSTILLERBILLEDER
LANDCAD
EIVA
LEICA
TRIMBLE
informi GIS (og TRIMBLE)
Målebladet NR2/09 17

DKTM/ETRS89
Nyt koordinatsystem til opmålings-, bygge- og
anlægsbranchen
Sammenfatning af Lars Hole, KMS.
FORORD
De eksisterende koordinatsystemer har vist
sig utilstrækkelige ved langstrakte opmålingsopgaver,
hvor afstandskorrektionen
spiller en væsentlig rolle.
Derfor påtænkes det at indføre et nyt
system, DKTM/ETRS89.
Praktiserende landinspektørers Forening og
KMS har samarbejdet i en arbejdsgruppe og
nedsat en ekspertgruppe for at vurdere mulighederne
for at etablere en kortprojektion,
baseret på ETRS89, der i højere grad end
KP2000 opfylder branchens behov for en
projektion med en afstandskorrektion, der til
de fl este praktiske formål er negligerbar.
Det har været vigtigt for KMS, at beslutningen
og udviklingen af systemet skete
i samspil med hele bygge- og anlægsbranchen,
derfor er en lang række brugere blevet
hørt.
Baggrund
Ved indførelsen af System 2000, erstattede
UTM/ETRS89 det danske referencesystem
System 34, der har været anvendt såvel til
registreringsbrug som til markbrug i mere
end 70 år. System 34 blev defi neret, således,
at det harmonerede med datidens opmålingsnøjagtighed,
og hidtil har ingeniører,
landinspektører, entreprenører, off entlige
bygherrer mv. til alle formål anvendt System
34 uden at tænke nærmere over det problem,
at kortprojektioner omsætter en rund jord
til et plant kort. Det vil sige, at uanset at System
34 indeholdt en afstandskorrektion på
optil 5 cm/km har det (som regel) ikke givet
problemer, at antage: ”En meter er en meter”
uafhængig af om den blev målt/beregnet/
registreret ”i marken” eller ”på kortet”, siger
praktiserende landinspektører.
Denne antagelse har gjort det let at
anvende de udbredte CAD-værktøjer: Auto-
CAD, MicroStation, LandCAD, GeoCAD
mv. til afstands- og arealberegninger, idet
simpel matematik har kunnet anvendes på
de ”plane koordinater” til sådanne beregninger.
18
En tilsvarende antagelse holder ikke,
når UTM/ETRS89 anvendes i CADværktøjer.
UTM systemet er defineret med en
afstandskorrektion på op til 40 cm/km. Og
så er det farligt at anvende ”simpel matematik”
i bygge- og anlægsbranchen. For at
imødekomme dette, indeholdt System 2000
derfor den såkaldte sekundær projektion,
kaldet KP2000, med en afstandskorrektion
på op til 5 cm/km. KP2000 har imidlertid
ikke opfyldt opmålings-, bygge- og anlægsbranchens
behov og har ikke fundet bred
anvendelse ved bygge- og anlægsprojekter.
Der er derfor nedsat en arbejds/ekspertgruppe
med repræsentanter fra Praktiserende
Landinspektørers Forening, Aalborg Universitet,
Vejdirektoratet, DTU-Space og Kort &
Matrikelstyrelsen.
TEKNIK
Den primære problemstilling har været
afvejningen mellem at minimere afstandskorrektionen
og antallet af zoner i den nye
kortprojektion. Jo fl ere og dermed smallere
zoner, der anvendes, des mindre afstandskorrektion
kan man opnå. Med antallet
af projektionszoner vokser overlaps- og
datahåndteringsproblemerne. Af hensyn
til anlægsprojekter med stor geografi sk udstrækning
har minimeringen af zoneantallet
været tungtvejende. Der er blevet lagt vægt
på, at den projektionstype, som vælges,
bør være en velkendt projektion, der kan
håndteres af GIS/CAD-programmer og
terrestriske instrumenter. Der er desuden
lagt vægt på kun at betragte konforme
projektioner, således at det i praksis kun er
afstands- og ikke retningskorrektion, der skal
tages hensyn til.
Resultatet blev en Transversal Mercatorprojektion(TM)
bestående af fi re zoner med
centralmeridian på henholdsvis 9°, 10°,
11.75° og 15° østlig længde. Dette giver
en dækning af landet med en maksimal
afstandskorrektion på 2 cm. pr. kilometer.
DKTM refererer til Danmark (DK) og
Målebladet NR2/09

projektionstypen (TM). Dette er i overensstemmelse
med navngivningen i den
norske pendant hertil, som bærer navnet
NTM og i øvrigt i overensstemmelse med
iso-standarden for landekoder.
En maksimal afstandskorrektion på 2
cm/km vurderes til de fl este praktiske formål
at være en tilstrækkelig lille afstandskorrektion,
som er sammenlignelig med de
fejlbidrag, der ellers fremkommer i forbindelse
med praktisk opmåling. I situationer
hvor yderligere præcision er påkrævet, må
man - som nu - defi nere lokale systemer
tilpasset formålet. Eller man må tage hensyn
til afstandskorrektionen i beregningerne.
Zone Central- Skala på False False
meridian Central- Easting Northing
meridian
DKTM1 9° 0.999980 200000 m -5000000 m
DKTM2 10° 0.999980 400000 m -5000000 m
DKTM3 11.75° 0,999980 600000 m -5000000 m
DKTM 15° 1.000.000 800000 m -5000000 m
I Jylland er det valgt at lade DKTM zone 1
og DKTM zone 2 overlappe i stort omfang.
Det bevirker, at projekterende i overlapszonen
frit vil kunne vælge, hvilken zone data
organiseres i.
Desuden vil det ofte være ”forsvarligt” -
under hensyntagen til afstandskorrektionen - at
arbejde ”lidt” udenfor zonegrænserne uden at
dette får væsentlig betydning, eksempelvis ved
vejprojekter eller lignende fra f.eks. Aarhus til
Herning.
Forventning
Hvis systemet implementeres er det tanken,
at det skal erstatte KP2000 og system34. Systemet
vil få defi neret standardspecifi kationer
i form af EPSG-koder og DSFLheader.
KMS har desuden påtaget sig følgende relaterede
aktiviteter:
• Tilpasning af KMSTrans
• Tilpasning af MIA3
• Tilpasning af Valdemar
• Tilpasning af KMS´ leverancesystem
• Understøtte systemet i Kortforsyningen og
andre (KMS) WMS/WFSportaler
• Udvikle et kortbladsindeks til systemet
Det vurderes at DKTM vil kunne få en lang
levetid, mere end 20 år, eller i hvert fald
ligeså lang levetid som ETRS89. Det forudses
ikke, at nye opmålingsteknikker eller
anvendelser indenfor opmålings-, bygge- og
anlægsbranchen generelt vil stille yderligere
krav til afstandskorrektionen.
Hvis dette nye system realiseres med
bred opbakning i 2009, vurderer gruppen
at System34 kan udfases efter et halvt års
overlap, dvs. i 2010.
Kort nyt:
Geoforum
Udnyttes GIS eff ektivt i kommunernes
planer på Internettet?
Torsdag den 30. april afholdt Arrangementsgruppe
Vest i Geoforum et møde om
kommunernes brug af GIS-planer på Internettet
og brugen af samme. Underteksten til
emnet lød: Hvordan bliver formidlingen af
information om kommunernes planer gjort
attraktiv og eff ektiv i relation til GIS.
Lektor Lars Brodersen fra AAU anskueliggjorde
igennem en række eksempler, hvor
galt det egentlig står til. Valgene af eksempler
var tilfældigt udvalgte og emnerne ligeså. Et
af spørgsmålene var at fi nde en daginstitution,
nærmere bestemt en børnehave i den
pågældende kommune, og det viste sig mere
end svært at fi nde frem til igennem kommunens
hjemmeside, så man sikkert som
almindelig borger/bruger ville have opgivet
forlængst. Det næste eksempel var ikke
meget bedre. Det handlede om interessen
for kommuneplanlægningen. Her løb man
igen ind i blindgyder, og ville nok som i det
foregående eksempel stige af undervejs.
Man må sige, at det gav stof til eftertanke,
men Lars Brodersen kom med nogle gode
anvisninger på, hvad man skulle vægte. Som
udgangspunkt værdier d.v.s. analyse af muligheder,
dernæst indhold såsom informationstypen,
som gerne til sidst skulle resultere
i et brugbart udtryk, produkt. Anvisninger,
som i øvrigt relaterer meget til hans nyligt
udkomne bog: Kommunikation med kort,
som vil kunne anvendes som håndbog i
denne sammenhæng.
Spørgelysten var stor blandt de ca. 30
deltagere, der havde fundet vej til Århus
Kommunale Værker på Bautavej 1 i Århus
denne torsdag eftermiddag.
PS: Husk at Geoforums mødekalender kan
du se direkte via link på KLF’s hjemmeside
Reformer
Kommunerne står for at få frataget retten
til at ekspropriere på grundlag af kommuneplanen,
en ret de har haft i henhold til
Planlovens § 47 stk. 1, som de har kunne
anvende til at gennemføre en hensigtsmæssig
byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen.
Med det lovforslag, som miljøministeren
har forelagt, må man forvente,
at kommunerne fremover næppe vil ligge
inde med så meget opkøbt jord. Lovforslaget
skulle dog ikke forhindre en nødvendig
udbygningsplan for kommunerne, lyder
vurderingen. Yderligere information kan
bl.a .hentes fra: Dansk Byggeri Nyheder og
Presse. Info@danskbyggeri.dk
Beskæftigelsessituationen
Den nuværende beskæftigelsessituationen
i almindelighed er i sagens natur noget,
der optager foreningens valgte tillidsrepræsentanter
meget, hvilket formandens
nyhedsbrev af 6. maj 09 netop giver udtryk
for. Derfor arbejdes der på at se, hvilke tiltag
og forskellige former for hjælp, som KLF
kan tilbyde de af vore medlemmer, der er
så uheldige at blive ledige, herunder vores
kontakt til FTF-A.
Under alle omstændigheder så husk, at hvis
du er så uheldig at miste dit nuværende job,
så kontakt sekretariatet for at blive orienteret
om de muligheder der er og den hjælp KLF
kan tilbyde.
Kursus forslag:
KLF s udvalg og bestyrelse opfordrer medlemmer,
der ligger inde med gode ideer til
efteruddannelse, kursus, seminar og andre
faglige arrangementer til at sende dem sekretariatet
evt. på e-mail: klf@kl-f.dk .
Målebladet NR2/09 19

KLF statistisk set
af Jens Erik Bundgaard
Pr. 27. februar 2009 havde KLF 779 medlemmer.
Pr. 16. april 2009 var medlemstallet
steget med 6 til 787. Der var 615 aktive
medlemmer og 120 passive. De resterende
er elever, hvilket vil sige fl ot over 50 studerende.
Ledighedstallene for de arbejdsløshedsforsikrede ser således ud:
Mænd Kvinder Heltid Deltid - 25- 30- 35- 40- 45- 50- 55- 60 ialt
24 29 34 39 44 49 54 59 -
Medlemmer 398 160 553 5 2 31 66 65 84 80 63 81 86 558
Ledige 16 1 17 0 0 0 3 3 3 3 2 2 1 17
Regionsstatistik
Medlemmer Ledige
Heraf Antal fuldt
Region Mænd Kvinder i alt Mænd Kvinder i alt Dim. ledige
Hovedstaden 135 63 198 10 0 10 0 8
Midtjylland 103 32 135 1 0 1 0 0
Nordjylland 33 9 42 0 0 0 0 0
Sjælland 54 29 83 1 0 1 0 1
Syddanmark 73 27 100 4 1 5 2 2
Hele landet 398 160 558 16 1 17 2 11
20
Medlemsfordelingen ser således ud:
Navn Antal
Landinspektører 215
Landinspektører 1
Stat 29
Amt 1
Kommune 72
Andre steder, indenfor branche 68
Entreprenører 44
Arbejdsløse 44
Afv. ledige og aktiv pension 3
Andre Steder, udenfor branchen 6
Passive 119
Æresmedlem 2
Under uddannelse 51
Kortteknikere, tjenstemand 111
Kortteknikere, OK-ansat 21
I ALT 787
Målebladet NR2/09

Bogen: Kommunikation med kort
Informationsdesign og Visualisering
Det er titlen på den i efteråret 2008 udkommne
bog af Lars Brodersen. Lars Brodersen
er uddannet landinspektør og lektor
ved Aalborg Universitet samt dr.scient og
dr.sc.techn. i geo- kommunikation og geoinformation.
Lars Brodersen har en stor del
af sit liv arbejdet med brugen af kort som
formidling, hvilket han forsvarede ved en
doktorafhandling på AAU 7. december
2007.
Endvidere vil Lars Brodersen være kendt af
en del KLF’ere, der deltog i formiddagens
seminar i forbindelse med årsmøde og generalforsamling
i Ry 2007, hvor han sammen
med Jesper Koch forelæste over samme
temaer, nemlig hvad et godt kort er, og hvad
det skal indeholde for at være et godt kort,
lidt forenklet sagt.
Det begreb, hvad et godt kort er, har Lars
Brodersen arbejdet med og refl ekteret over
lige siden han i 1981 arbejdede som kortredaktør
på redigering af det schweiziske skoleatlas,
der viste sig at være så komplekst, at
børnene stort set ikke kunne anvende dem.
Der er løbet meget vand i stranden siden
den tid og frem til den bog, der nu foreligger,
men budskabet er det samme, at alle
aktører i den situation eller proces skal være
eller gøre sig bevidst om, hvad det er man/
jeg har brug for i en given situation. Det
er netop en af forfatterens grundmodeller:
Opgavestilleren, producenten og brugeren
der i dette spil alle er ligeværdige, men blot
har forskellige opgaver og ansvar.
”Skulle det være svært at lave kort” hedder
det i et af de første afsnit i bogen, og man
fristes til at svare ud fra de talrige eksempler,
der er i bogen, at det er det åbenbart . Der er
nemlig nærmest en overfl od af unødvendige
informationer og oplysninger i en stor part af
kortene. Resultatet er, at vi som almindelig
brugere opgiver ævred, inden vi når til de
informationer og oplysninger, vi har brug
for. Det bliver så glimrende belyst i afsnittet
om Brugskvalitet i den sidste del af bogen,
hvor en test på brugeren netop viser nytten
og værdien af kortoplysninger. I den her
omtalte situation overser man bl.a. ting, der
fremgår af signaturforklaringen.
Informationsdesign og visualisering er netop
en anden af Lars Brodersens kæpheste. Visualiseringen
på en god og brugbar måde og
hvis det skal være rigtig godt, har man ikke
undladt at tænke på det æstetiske udtryk
i processen, således at kortets udseende er
attraktivt. Noget schweizerne åbenbart er
mestre i, får vi oplyst i tilgift.
Med al den brug der er af kort i dag bl.a. i
medierne, tv og aviser, rejseplaner og internt
o.s.v. er en god visualisering en vigtig adgang
til brugerne og dermed til kommunikation.
Forfatteren nævner 5 gode råd til bedre
kort:
Kortet skal svare på brugerens spørgsmål og
intet andet.
Brug få ensartede elementer i stedet for at
blande mange sammen.
Lav hellere et kort mere end at prøve at vise
alt på et kort.
Emnet kan være abstrakt og komplekst, men
gør det visuelle udtryk analogt og simpelt.
Vær ydmyg over for opgavens kompleksitet.
Forfatterens drøm er, at man vil gøre brug
af kort som beslutningsgrundlag i forskellig
sammenhæng eksempelvis politiske
afgørelser, hvor man så godt som altid gør
brug af regnearket, men hvor kort vil netop,
som Lars Brodersen udtrykker det med
god visualisering være lette at opfatte for
brugeren og mange gange skabe et nemmere
overblik og indsigt i ellers komplekse
informationer.
Bogen er en ret fl ot bog med masser af
farvelagte illustrationer, diagrammer m.v.
nogen vil måske syes for mange ved første
øjekast, men ved seriøs gennemgang er det
netop de talrige eksempler der giver et billede
af god og dårlig visualisering i kortverden.
Derfor kan den varmt anbefales til alle, der
giver sig af med kort, hvad enten man nu er
producent eller bruger eller blot interesserer
sig for, hvad kort kan fortælle/kommunikere
til os.
Bogen der udkom i 2008 er på 187 sider og
er udgivet af: Nyt Teknisk Forlag www.nyttf.
dk til en pris af 299,- kr.
Johnny Humlebæk
Målebladet NR2/09 21

22
TEKNIK - og SALGSMEDARBEJDER
Vi søger en teknisk salgsmedarbejder, gerne med erfaring i landmåling
i forbindelse med entreprenørarbejde og med den nødvendige
teoretiske baggrund. Du skal hjælpe hjælpe vore kunder i brug af
avanceret TOPCON måleudstyr og hjælpe med opsætning af programmer
til GNSS- og totalstationbaserede maskinstyringer. Gennem seriøs
rådgivning - ikke mindst ved efterfølgende service og praktisk arbejde
i marken, med støvlerne på - forventer vi at du kan fremme salget af
vore produkter.
Produktprogrammet er hele TOPCON´s program af måleudstyr til landmåling
og maskinstyringer til entreprenørmaskiner og asfaltudlæggere.
Munch & Pedersens program omfatter også andet udstyr, til især til
”jord”- entreprenørerne.
Det geografi ske arbejdsområde er hovedsageligt Jylland og Fyn, kun i
begrænset omfang Sjælland. Du må påregne at skulle deltage i kurser
og messer i udlandet.
Vi foretrækker foretrækker, at du har bopæl i den sydlige del af Jylland eller even- even
tuelt Vestfyn.
For den rette interesserede person, er der fremtidsperspektiver
i at forestå denne udvikling af vort fi rma.
Spørgsmål om jobbet, ring til Frank 4019 1526
Ansøgning til:
frank@munchogpedersen.dk
Munch & Pedersen A/S har domicil ved Viborg. Vi har mange års erfaring i opbygning af maskinstyringer og i instrumentservicering.
Som importør af TOPCON´s program af positioneringsudstyr og -styringer, medfølger der en naturlig øget
kompetence på dette område.www
Målebladet NR2/09

grafit-werbeagentur.de
IS Imaging Station
Banegraven 2 · 3550 Slangerup
Tlf.: 47 199 299 · E-Mail: info@topptopo.com
- Digital imaging teknologi
- iCONTROL WiFi fjernkontrol
- 2000 meter uden reflektor
- iSCAN ”Feature Detection”
- ImageMaster 3D modellering
IS Imaging Station
Kun fra Topcon, pionere inden
for digital foto opmåling.
www.topptopo.dk
Målebladet NR2/09 23

Afs: Af
KLFF
Tinglevgade levggade
1,
8000 Århus sC.
C.
Trimble S6, S8 og VX
- tre effektive totalstationer med spændende finesser
Alle fås med servo, autolock og som robot.
Desuden med de unikke features: MagDrive, SurePoint, MultiTrack og GeoLock.
S6 - den suveræne all-rounder med DR, 1”, 2”, 3” eller 5”.
S8 - nyt præcisionsinstrument udviklet med tunnel- og monitoreringsarbejde for øje.
VX - Spatial Station med indbygget skanner og video.
OBS: Se det nye kursusprogram på www.geoteam.dk
Kurser i brug af GPS og totalstation samt
Trimble Geomatics Office.
24
Nyt Multitrack-prisme
med dioder der sikrer lås på prismet
og intet andet reflekterende!
Målebladet NR2/09
Sag: 0600110.4
GEOTEAM A/S • Energivej 34, 2750 Ballerup • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: info@geoteam.dk
B