kumite regler. - Silkeborg Karate Skole

Kumite og Kata konkurrenceregler
Juni 2009
Side 1 af 40

Nærværende kampreglement gælder for individuel og hold SHOBU Kumite samt individuel Kata og hold
Kata-konkurrencer i Dansk Karate Forbunds regi.
Reglementet er udarbejdet på baggrund af WKFs regelsæt 6.1 af januar 2009 og justeret i henhold til de af
hovedbestyrelsen, vedtagne ændringer.
Indholdsfortegnelse
KUMITE REGLER. ......................................................................................................................................... 3
Artikel 1: Kamparealet. .................................................................................................................................................. 3
Artikel 2: Officiel påklædning. ....................................................................................................................................... 3
Dommere: ....................................................................................................................................................................................... 3
Kampdeltagere: ............................................................................................................................................................................... 4
Trænere: .......................................................................................................................................................................................... 5
Artikel 3: Tilrettelæggelse af Kumite- og Kata-konkurrencer. ....................................................................................... 5
Artikel 4: Dommerpanelet. ............................................................................................................................................. 6
Artikel 5: Varighed af en kamp. ..................................................................................................................................... 6
Artikel 6: Scoring. .......................................................................................................................................................... 7
Artikel 7: Kriterier for bedømmelse. .............................................................................................................................. 9
Artikel 8: Forbudt opførsel. .......................................................................................................................................... 10
Kategori 1 ..................................................................................................................................................................................... 10
Kategori 2. .................................................................................................................................................................................... 10
Artikel 9: Straffe. .......................................................................................................................................................... 12
Artikel 11: Protest. ........................................................................................................................................................ 14
Artikel 12: Beføjelser og pligter for Dommerudvalg, Match area controller, Arbitrator, Referee og Judge. .............. 15
A. Dommerudvalgets beføjelser og pligter er følgende: ............................................................................................................... 15
B. Match area controller’s beføjelser: ........................................................................................................................................... 16
C. Referees beføjelser: .................................................................................................................................................................. 16
D. Judges beføjelser: ..................................................................................................................................................................... 16
E. Arbitrators beføjelser: ............................................................................................................................................................... 17
Artikel 13: Start, afbrydelse og afslutning af kampe. ................................................................................................... 18
Artikel 14: Ændringer. .................................................................................................................................................. 19
KATA REGLER. ............................................................................................................................................ 20
Artikel 1. Kamparealet. ................................................................................................................................................. 20
Artikel 2: Officiel påklædning. ..................................................................................................................................... 20
Artikel 3: Tilrettelæggelse af konkurrence. .................................................................................................................. 20
Artikel 4: Dommerpanelet. ........................................................................................................................................... 21
Artikel 5: Kriterier for afgørelser. ................................................................................................................................. 21
Artikel 6: Afvikling af kampen. .................................................................................................................................... 22
APPENDIKS 1. ANVENDTE UDTRYK. .................................................................................................... 24
APPENDIKS 2: DOMMERSIGNALER. ..................................................................................................... 26
Referees udtryk og signaler. ......................................................................................................................................... 26
Judges flagsignaler....................................................................................................................................................... 32
APPENDIKS 3: OPERATIONELLE RETNINGSLINIER FOR REFEREE OG JUDGE .................... 34
APPENDIKS 4: LISTEFØRERENS MARKERINGER ............................................................................ 36
APPENDIKS 5: KUMITE KAMPAREALETS OPSTILLING OG MÅL. .............................................. 37
APPENDIKS 6: KATA KAMPAREALETS OPSTILLING ...................................................................... 38
Tre dommer layout ....................................................................................................................................................... 38
Fem dommer layout ...................................................................................................................................................... 39
APPENDIKS 7: KARATE-GIEN ................................................................................................................. 40
APPENDIKS 8: FARVEGUIDE TIL DOMMERNES BUKSER .............................................................. 41
Side 2 af 40

KUMITE REGLER.
Artikel 1: Kamparealet.
1. Kamparealet skal være plant og uden forhindringer.
2. Kamparealet skal være et mat kvadrat (ikke glat).
3. Kamparealet skal være kvadratisk med en sidelængde på 8m x 8m (Børn: 6m x 6m) samt et
sikkerhedsområde på 1m x 1m, i alt 10m x 10m (Børn: i alt 8m x 8m) målt til yderkanten. Det må være
hævet indtil en højde af 1 m over gulvplan. Den hævede platform skal måle min. 10m x 10m for at
indeholde såvel kamparealet som sikkerhedsområdet.
4. Der skal trækkes 2 parallelle linier, hver på 1 m længde, i en ret vinkel til kampdommerens
(efterfølgende benævnt Referee) linie og i en afstand af 1,5 m fra kamparealets center, til at markere
kampdeltagernes position.
5. Der skal trækkes en linie 0,5 m lang parallelt med arealets ydergrænse nærmest tidtagerbordet, i en
afstand af 2 m fra kamparealets center, til at markere Referees position.
6. Kampinspektøren (efterfølgende benævnt Arbitrator) skal være placeret til venstre for listeføreren, og
skal være forsynet med et rødt flag og en fløjte.
7. Score supervisor sidder ved officialbordet mellem scorekeeper og tidtageren.
8. Der skal trækkes en linie 1 m fra yderkanten af kamparealet og på indersiden af denne. Det areal, som
afskæres af denne linie, kan være i en afvigende farve, eller linien kan være punkteret.
Forklaring:
Der må ikke forefindes reklamer, vægge, stolper eller piller o.s.v. nærmere end 1 m fra sikkerhedsområdets ydergrænser.
Måtterne, som anvendes, skal være skridsikre, hvor de er i kontakt med gulvet, men skal have en lav friktion på
oversiden. De må ikke være så tykke som Judo-måtter, eftersom disse virker bremsende på Karate-bevægelser. Referee
skal sikre sig, at de enkelte moduler ikke glider fra hinanden under kampen, fordi spalter frembyder en risiko for
skader. De skal være af et WKF-, EKF-godkendt design eller tilsvarende.
Artikel 2: Officiel påklædning.
1. Deltagere og deres trænere skal bære den officielle uniform som den beskrives i denne artikel.
2. Dommerpanelet kan bortvise enhver official eller deltager, som ikke efterlever dette regulativ.
Dommere:
1. Match area controller, Arbitrator, Referee og Judge skal bære den officielle uniform. Denne uniform skal
bæres ved alle turneringer.
2. Den officielle uniform skal være som følger:
En officiel dommerjakke.
En kortærmet hvid skjorte.
Et officielt slips uden slipsenål.
Ensfarvede, lysegrå benklæder uden opslag (Se farveskala i Appendiks 8).
Mørkeblå eller sorte strømper uden mønster, og sorte sko uden snører med bløde såler til brug på
kamparealet.

Kampdeltagere:
1. Deltagerne skal bære en hvid umærket Karate-gi uden striber eller kantsyninger med de undtagelser, som
er anført herunder. Der må kun bæres klubemblemer, landsholdsemblemer må ikke bæres. De skal bæres
på jakkens venstre bryst og må ikke overstige en størrelse af 12 x 8 cm på nogen led. (Se Appendiks 7)
Der må kun være det originale fremstillingsmærke på gien, og det skal være anbragt på de steder, hvor
det er normalt accepteret (se appendiks 7). Yderligere kan et identifikationsnummer, udstedt af
arrangøren, bæres på ryggen. Den ene kampdeltager skal bære rødt bælte, og den anden skal bære blåt
bælte. Bæltet skal være omkring 5 cm bredt og længden skal tilstræbes således, at der bliver en ende på
ca.15 cm på hver side af knuden.
2. Når jakken er strammet rundt om taljen med bæltet, skal den mindst have en længde, så den dækker
hofterne, men ikke længere end til ¾ ned på låret. Hvad kvinder angår, er det tilladt at bære en ensfarvet,
hvid T-shirt under karatejakken.
3. Jakkens ærmer må maksimalt gå til håndledets bøjning og skal mindst nå halvvejs ned på underarmen.
Jakkeærmer må ikke rulles op.
4. Benklæder skal have en længde, så de dækker mindst 2/3 af skinnebenet og må ikke rulles op.
Benklæderne må max. gå til fodledets bøjning.
5. Enhver deltager skal holde sit hår rent og klippet i en sådan længde, at det ikke er hindrende for kampens
planmæssige afvikling. Hachimaki (hovedbånd) tillades ikke. Hvis Referee finder en deltagers hår for
langt og/eller snavset, kan han, med dommerpanelets accept bortvise deltageren fra kampen. Hårbøjler o.
lig. er forbudt. En diskret hårelastik til at holde en hestehale er tilladt
6. Deltagerne skal have korte negle og må ikke bære metalgenstande eller andre genstande, som kan skade
modstanderen. Brug af tandbøjle skal godkendes af Referee og stævnelægen. Deltageren påtager sig det
fulde ansvar for en skade.
7. Følgende beskyttelsesudstyr er obligatorisk:
a. Autoriserede fingerløse handsker. Den ene deltager skal bære røde handsker den anden blå.
b. Tandbeskytter.
c. Autoriserede brystbeskyttere til kvinderne.
d. Autoriserede skinnebensbeskyttere. Den ene deltager skal bære røde den anden blå.
e. Autoriserede fodbeskyttere. Den ene deltager skal bære røde den anden blå.
Skridtbeskyttere er tilladt..
8. Briller er forbudt (bløde kontaktlinser kan benyttes på deltagerens eget ansvar).
9. Ikke autoriseret beklædning og udstyr er forbudt.
10. På kamphandskerne skal fabrikationsmærket være placeret på håndledselastikken, ikke på
beskyttelsespuden.
11. Uautoriseret beklædning og udstyr er forbudt. Det er Arbitrators pligt at sørge for at de forbud og påbud
der er nævnt i Art 2. stk. 7, 8, 9 og 10 bliver overholdt.
12. Brug af bandager eller forbindinger på grund af skader skal godkendes af Referee efter henstilling fra
stævnelægen.
Trænere:
Ovennævnte beskyttelsesudstyr skal være WKF-, EKF-godkendt eller tilsvarende.

1. Coachen skal altid under turneringen bære klubtræningsdragt og bære sit klubmærke klart synligt.
Forklaring:
I. Deltageren skal bære et enkelt bælte. Det skal være rødt, hvis han er AKA kæmper, og blåt, hvis han er AO.
Bælter, som viser hans grad, må ikke bæres under kampen.
II. Tandbeskytteren skal være tilpasset ordentligt. Skridtbeskyttere med en aftagelig inderskål er ikke tilladte.
Deltagere, som bruger dem, vil blive bortvist.
III. Hvis en kampdeltager møder op upassende påklædt, vil han eller hun ikke omgående blive diskvalificeret;
deltageren vil i stedet få et minut til at bringe sagerne i orden.
IV. Hvis dommerudvalgets repræsentanter giver sin tilladelse, kan dommerne få lov til at tage deres jakker af.
Artikel 3: Tilrettelæggelse af Kumite- og Kata-konkurrencer.
1. En Karateturnering kan bestå af en Kumite-turnering og/eller en Kata-turnering. Konkurrencen afvikles
efter elimineringssystemet med opsamling. Kumite-turneringen kan yderlige inddeles i Holdkonkurrencer
og individuelle konkurrencer. De individuelle konkurrencer kan yderligere opdeles i
vægtklasser. Klasserne inddeles endelig i kampe.
2. Ingen deltager må udskiftes med en anden i en individuel kamp.
3. Individuelle deltagere eller hold, som ikke møder frem ved kamparealet, når det bliver annonceret,
bliver diskvalificeret fra den kategori. Konkurrencedeltagere, som ikke ankommer til konkurrencestedet,
inden vejning og registrering er afsluttet, bliver udelukket fra at deltage i turneringen.
4. Et Kumite-hold består af fire deltagere, hvoraf der er tre, der kæmper i hver runde.
5. Alle deltagerne deltager på lige fod på holdet. Det vil sige, at der ikke er nogen forudbestemte reserver.
6. Før hver holdkamp skal en repræsentant fra hvert hold aflevere en holdopstilling til officialbordet.
Holdopstillingen skal indeholde rækkefølgen (navne og numre) på hvilke tre deltagere der skal kæmpe i
den kommende runde. Rækkefølgen kan ændres fra runde til runde men når først rækkefølgen er
afleveret til officialbordet, kan den ikke ændres før runden er slut.
7. Et hold bliver diskvalificeret, hvis coachen eller andre på holdet ændrer rækkefølgen uden skriftligt at
underrette officialbordet.
Forklaring:
I. En runde er et enkelt trin i en konkurrence, hvor 50 % af deltagerne udskilles inklusiv ”bye”.
II. Brugen af deltagernes navne kan skabe problemer med udtalelse og identifikation. Turneringsnumre kan
indføres og anvendes i stedet.
III. Når et hold stiller op før en kamp, skal det kun stille op med de aktuelle kæmpere. Coachen og de resterende
holddeltagere skal altså ikke være ved arealet.
IV. For at få lov til at deltage skal et hold stille med mindst to deltagere. Hvis holdet stiller med færre, taber det på
Kiken.
V. Listen med kamprækkefølgen afleveres til officialbordet af en holddeltager (holdlederen) eller af coachen. Det
skal kunne ses tydeligt, hvilken klub, coachen eller holdlederen, der afleverer holdrækkefølgen, kommer fra,
ellers kan officialbordet afvise sedlen med holdrækkefølgen. Kamplisten skal indeholde klubbens navn, holdets

æltefarve (AKA/AO) og kamprækkefølgen. Der skal både stå deltagernes navne og deltagernumre på
kamplisten, og den skal være underskrevet af coachen eller holdlederen.
VI. Coachen skal sidde på den anviste stol og må ikke forstyrre en glat afvikling af kampen med ord eller handlinger
VII. Hvis en forkert deltager kommer til at deltage på grund af forkert førte lister skal kampen annulleres. For at
undgå denne type fejl, skal den vindende deltager bekræfte sin sejr, før vedkommende forlader arealet.
Artikel 4: Dommerpanelet.
1. Dommerpanelet for hver kamp skal bestå af en Referee (SHUSHIN), tre Judge (FUKUSHIN) og en
Arbitrator (KANSA).
2. Arbitrator, Referee og Judge må i princippet ikke komme fra den samme klub som deltagerne, der skal
kæmpe.
3. Desuden skal der, for at lette afviklingen af kampene udnævnes adskillige officials.
Forklaring:
I. Når en kumite-klasse begynder, står Referee på yderkanten af kamparealet. Judge 1 og 2 står på hans venstre
side og på højre side står Arbitrator og Judge 3.
II. Efter den formelle udveksling af buk mod SHOMEN mellem kampdeltagerne og dommerpanelet træder Referee
et skridt tilbage, Judge og Arbitrator vender sig mod midten, alle bukker og sætter sig på deres pladser.
III. Når et helt dommerpanel skal udskiftes stiller det bortgående dommerpanel sig som ved starten, bukker for
hinanden og forlader arealet sammen.
IV. Når en enkelt dommer udskiftes, går den ankommende dommer hen til den afgående, de bukker mod hinanden og
bytter position.
Artikel 5: Varighed af en kamp.
1. Varigheden af en kumite kamp er fastsat til 3 min. for senior mænd i indledende de runder og til 4 min. i
kampe om medaljer og til 2 min. for kvinde–, junior–, kadet- og børnekampe i indledende de runder og
til 3 min. i kampe om medaljer, børnekampe undtaget.
2. Tidtagningen for en kamp starter, når Referee giver startsignal, og standses, hver gang han råber YAME.
3. Tidtageren skal give signal med tydeligt hørbar Gong-gong(ét slag) eller brummer, som indikerer ”10
sek. tilbage” samt time-up (to slag). Time-up signalet markerer, at kampen er afsluttet.
Artikel 6: Scoring.
1. Der kan tildeles følgende scoringer:
a. SANBON (3 point)
b. NIHON (2 point)
c. IPPON (1 point)
2. Scoring tildeles når en godkendt angrebsteknik udføres mod et godkendt angrebsområde med:
a. God form

. Sportslig attitude
c. Kraft
d. Årvågenhed (ZANSHIN)
e. God timing
f. Korrekt afstand
3. SANBON kan tildeles ved:
a. JODAN spark
b. Enhver scorende teknik som er udført efter modstanderen er faldet eller kastet ned på
tatamien.
4. NIHON kan tildeles ved:
a. CHUDAN spark
5. IPPON kan tildeles ved:
a. CHUDAN eller JODAN TSUKI
b. UCHI
6. Følgende er godkendte scoringsområder:
a. Hovedet
b. Ansigtet
c. Halsen
d. Mellemgulv
e. Brystet
f. Ryggen (men ikke skuldre)
g. Siden af kroppen
7. En effektiv teknik, som udføres samtidig med, at der gives signal til, at en kamp er afsluttet, betragtes
som gyldig.
Et angreb, uanset om det er effektivt, som udføres, efter at der er givet ordre til at afbryde eller stoppe en
kamp, giver ikke score og kan resultere i, at der tildeles straf.
8. Ingen teknik, selv om den er teknisk korrekt, vil give score, hvis den udføres, medens begge
kampdeltagere befinder sig uden for kampområdet. Det er dog således, at hvis en af deltagerne udfører
en effektiv teknik, medens han endnu befinder sig inden for kampområdet, og før Referee råber YAME,
vil det give score.
9. Effektive teknikker, som udføres samtidig af begge kampdeltagere mod hinanden (AIUCHI), giver ikke
score.
Forklaring:
For at kunne give en scoring skal teknikken udføres imod et af scoringsområderne som er defineret ovenfor i afsnit 6.
Teknikken skal udføres med passende kontrol i forhold til det område der angribes, og skal opfylde alle seks
scoringskriterier, der er anført ovenfor i afsnit 2.
Udtryk Tekniske kriterier:
SANBON (3 point) gives for JODAN spark. JODAN defineres som ansigtet, hovedet og halsen
Enhver scorende teknik, som er leveret efter et legalt kast eller at modstanderen falder
helt ned på måtten.
NIHON (2 point) gives for: CHUDAN spark. CHUDAN defineres som maven, brystet, ryggen og siden
IPPON (1 point) gives for: Ethvert stød (TSUKI) afleveret mod de syv scoringsområder.
Ethvert slag (UCHI) afleveret mod de syv scoringsområder.
I. Af sikkerhedshensyn skal der advares eller straffes ved udførelse af farlige kast dvs. sådanne kast hvor

modstanderen ikke kan lande sikkert samt alle kast der udføres højere end kasterens hofte. Undtaget denne regel
er traditionelle balancebrydende teknikker som ikke kræver fastholdelse af modstanderen f.eks. DE ASHI-
BARAI, KO UCHI GARI, KANI WAZA m.m. Efter et kast er udført tillader Referee at deltageren har 2 sek. til at
udføre en scorende teknik.
II. Hvis en deltager bliver kastet som tilladt i reglerne, glider, falder eller på anden måde kommer ned og ligge på
Tatamien og der bliver scoret på ham, vil scoren være Sanbon.
III. God form betyder, at teknikkerne har karakteristikker, som kan sammenlignes med øjensynlig effektivitet inden
for rammerne af koncepterne for traditionel Karate.
IV. Sportslig attitude er en bestanddel af "god form" og refererer til, at en scoringsteknik udføres under stor
koncentration, men til trods herfor dog ikke på nogen ondskabsfuld måde. Et element af voldsomhed viser
styrken og hastigheden i teknikken, og viljen til succes fremgår tydeligt; der holdes ikke igen.
V. Kraft er et produkt af masse og hastighed i teknikken. Derfor skal kraftbegrebet relateres til de pågældende
udøvere. Dette betyder, at man ikke kan kræve den samme kraft af f.eks. børn som af voksne.
VI. Årvågenhed (ZANSHIN) er det kriterium, som oftest mangler, når en score vurderes. Det er en tilstand af
fortsat entusiasme som varer ved, efter at en teknik er udført, og årvågenhed overfor modstanderens eventuelle
kontrateknikker. Deltageren vender ikke hovedet væk under teknikudførselen og har ansigtet mod modstanderen
bagefter.
VII. God timing betyder at udføre en teknik, netop når den vil have sin største potentielle effekt.
VIII. Korrekt afstand betyder også god afstandsbedømmelse. Det vil sige at udføre en teknik i nøjagtig den afstand,
hvor den vil have den størst mulige potentielle effekt. Det er således, at hvis teknikken udføres mod en modstander,
som bevæger sig hurtigt bort, reduceres den potentielle effekt af dette stød.
IX. Korrekt afstand er f. eks også et stød, som afleveres et sted mellem let berøring af huden og 5 cm fra ansigtet,
og hvor den stødende arm ikke er fuldt udstrakt, den korrekte afstand. JODAN-stød eller spark som er i en
rimelig afstand fra målet og hvis modstanderen ikke prøver på at parere eller undgå det, vil give en scoring, hvis
det opfylder de andre scoringskriterier.
I børne-, kadet- og juniorkampe er der ikke tilladt kontakt til hovedet, ansigtet eller nakken. Der tillades dog en
let berøring af huden (skin touch) med JODAN spark og afstanden kan være op til 10 cm.
X. En teknik der ikke opfylder scoringskriterierne kan ikke give point.
XI. Teknikker, som rammer under bæltestedet, kan give score, så længe det er over skambenet. Halsen er et
målområde og ligeledes struben. Dog er direkte kontakt med struben forbudt, men der kan gives score for en
effektivt kontrolleret teknik som ikke berører.
XII. En teknik som rammer på skulderbladene, kan give score. Den del af skulderen, som ikke giver score, er
forbindelsen mellem overarmsknoglen, skulderbladet og kravebenet.
XIII. Slutsignalet signalerer afslutningen af scoringsmulighederne i denne kamp, også selv om Referee måske
utilsigtet ikke standser kampen omgående.
Slutsignalet betyder imidlertid ikke, at straffe ikke kan idømmes. Straffe kan idømmes af dommerpanelet lige til
det tidspunkt, hvor kampdeltagerne forlader arealet, efter at kampen er slut. Straffe kan idømmes herefter, men
da kun af dommerudvalgets repræsentanter.
XIV. Ægte AIUCHI er sjældne. Ikke blot skal to teknikker udføres samtidig, men begge skal være lovlige og opfylde
betingelserne for scoringsteknikker - begge med "god form" o.s.v. To teknikker kan meget vel udføres samtidig,
men kun sjældent er begge, hvis nogen af dem overhovedet, effektive scoringsteknikker. Referee må ikke afslutte
med AIUCHI, når kun den ene af de samtidige teknikker opfylder scoringskriterierne, dette er ikke AIUCHI.
Artikel 7: Kriterier for bedømmelse.
En kamp er afgjort og afbrydes til fordel for en kæmper, der fører med 8 point, har flest point ved kampens
afslutning, ved HANTEI eller ved tildeling af KIKEN, HANSOKU eller SHIKKAKU.

1. Hvis en kamp ender med lige score eller uden scoringer, skal Referee erklære kampen for uafgjort
(HIKIWAKE).
2. Når der dømmes uafgjort i en individuel kamp skal der annonceres og kæmpes SAI SHIAI. Dette er en
ekstra afgørende kamp, hvilket indebærer, at alle advarsler straffe m.m. fra den ordinære kamp slettes.
Kamptiden er 1 min. Hvis SAI SHIAI ender uafgjort afgøres kampen ved HANTEI, hvor samtlige
dommere skal markere en vinder (der kan ikke dømmes uafgjort).
Sejr ved HANTEI kan tildeles på grundlag af følgende:
a. Deltagernes fremtræden, kampånd og styrke.
b. Overlegenhed i taktik og teknik.
c. Den kæmper der har udført hovedparten af de tekniske handlinger.
3. I holdkampe er der ingen ekstra afgørende kamp (SAI SHIAI), hvis der kæmpes uafgjort. Dog kun med
undtagelse af de forhold som står nedenunder i afsnit 5.
4. Det vindende hold er det hold med flest sejre. Har holdene det samme antal sejre, vinder det hold som
har scoret flest point i både sejre og nederlag. Den højeste pointforskel i enkeltkampene kan højst være 8
point.
5. Hvis begge hold har lige mange sejre og scorede point, skal der kæmpes en afgørende kamp. Hvis den
kamp også ender uafgjort, vil der blive en ekstra afgørende kamp på maksimum et minut. I det tilfælde
at ingen af deltagerne scorer, skal kampen afgøres af Referee og de tre Judge på HANTEI.
6. Når der er vundet tilstrækkelig mange enkeltkampe i en holdkamp til at den er afgjort, skal der ikke
kæmpes flere kampe.
Forklaring:
I. Ved HANTEI skal Shushin stå udenfor kamparealet, udtale HANTEI og fløjte et to toners signal med fløjten.
Efter sidste fløjtesignal markerer alle dommere samtidigt deres afgørelser, Judge med deres flag, Referee med
håndsignaler. Herefter fløjter Referee en gang, flagene tages ned og Referee går ind på sin linie på kamparealet
og meddeler flertalsafgørelsen. Dommerne skal vælge en af deltagerne som vinder.
II. I tilfælde af stemmelighed vil Shushin benytte sig af sin udslagsgivende stemme. Når han går indtil sin
udgangsposition vil han placere sin ene arm under albuen på armen på vindersiden for at vise sin
udslagsgivende stemme. Han vil derefter erklære vinderen på normal vis.
Artikel 8: Forbudt opførsel.
Forbudte teknikker og handlinger deles ind i to kategorier; Kategori 1 og Kategori 2:
Kategori 1
1. Teknikker med for hård kontakt scoringsområdet taget i betragtning, og teknikker som rammer struben.
2. Direkte angreb mod arme, ben, skridt, led (ankel, knæ, hofte, skulder, albue) samt fodens overside.
3. Angreb mod ansigtet med åbenhånds-teknikker.
4. Farlige eller forbudte kast..
Kategori 2.
1. At foregive eller overdrive en eventuel skade.
2. Overskridelser af kampområdets grænser (JOGAI).

3. Mangel på respekt for sin egen sikkerhed (MUBOBI).
4. Bevidst at undgå kamp for at forhindre modstanderen i score.
5. Brydning, skubben, holden eller griben uden efterfølgende kast eller angrebsforsøg.
6. Teknikker, som ifølge deres natur ikke kan kontrolleres, samt teknikker der ikke er kontrollerede.
7. Angreb, simuleret eller ej, med hoved, knæ og albue.
8. At tale til eller ophidse modstanderen, ikke efterkomme dommerens direktiver, uværdig eller uartig
opførsel samt andre brud på etiketten..
Forklaring.
I. Karateteknikker der udføres med fuld kraft kan forårsage meget alvorlige skader, og kan endda medføre døden.
Konkurrencekarate er idræt, derfor er de fleste farlige teknikker forbudt, og alle teknikker skal udføres med
kontrol.
Den trænede Karate-ka kan tåle stærke slag på muskulære områder som maven, men hoved, ansigt, nakke,
underliv, brystben og ribben er sårbare over for kontakt. Af denne grund må der også udøves fuld kontrol mod
disse scoringsområder. Teknikker, der forårsager skade, skal straffes, medmindre den skadede selv er skyldig.
Alle teknikker skal være kontrollerede og i ”god form”. Er de ikke det, skal de straffes, uanset hvilken teknik det
gælder. Dette gælder specielt i børne-, kadet- og juniorkonkurrencer.
Kontakt mod ansigtet – seniorer.
II. Teknikker mod ansigt, hoved og nakke skal være meget kontrollerede, kun let berøring (skin touch) er tilladt.
CHUKOKU gives, når der efter dommerpanelets vurdering har været en for hård kontakt, der ikke formindsker
modstanderens chance for at vinde kampen. En tilsvarende overtrædelse vil blive straffet med KEIKOKU og
modstanderen gives IPPON. En tredje overtrædelse vil give HANSOKU CHUI og NIHON til den ramte
modstander. En yderligere overtrædelse udløser HANSOKU til deltageren.
Kontakt mod ansigtet – juniorer, kadetter og børn.
III. Teknikker mod ansigt og hoved skal være meget kontrollerede, hvis ansigt eller hoved berøres, må der ikke gives
point. Ved sparketeknikker til hovedet, ansigtet og nakken, for juniorer og kadetter, kan det tillades at teknikken
har en meget let berøring med scoringsområdet. Hvis det skønnes at en teknik har mere end en let berøring skal
dommerpanelet give en advarsel eller en straf. Enhver teknik som forårsager en skade, uanset hvor lille den er,
skal modtage en advarsel eller en straf, med mindre modstanderen selv har været skyld i, at skaden er sket.
Enhver kontakt mod struben skal straffes.
IV. Referee må til stadighed holde øje med en skadet deltager. Dennes opførsel kan hjælpe ham i bedømmelsen. En
kort tøven med at afsige en dom tillader symptomer på skader at udvikle sig, såsom næseblod. Observation vil
også afsløre enhver anstrengelse fra deltagerens side til at give indtryk af at en skade er værre, end den egentlig
er, af taktiske grunde for at skaffe sig en fordel. Eksempler på dette er at blæse kraftigt gennem en skadet næse
eller at gnide ansigtet kraftigt med en handskes bagside.
V. En eksisterende skade kan give symptomer som ikke stemmer overens med den grad af kontakt som teknikken
havde og det skal dommerpanelet tage i betragtning når de overvejer at straffe en teknik der har haft kontakt.
For eksempel, hvad der tyder på at være en relativ let kontakt kan resultere i at en deltager ikke kan fortsætte
kampen på grund af skader vedkommende har pådraget sig i tidligere kampe. Før kampstart skal Arbitrator
kontrollere deltagernes kampkort for at sikre sig at deltagerne er kampklare. Referee skal have at vide om
deltageren er blevet behandlet for en skade.
VI. Deltagere som overreagerer på en let kontakt for at få dommerpanelet til at straffe deres modstander, så som at
holde sig for ansigtet, tumle rundt eller smider sig ned, skal advares eller straffes.
VII. At foregive en skade, som ikke eksisterer, er en alvorlig overtrædelse af reglerne. Den deltager, som foregiver en
ikke eksisterende skade, skal idømmes SHIKKAKU, d.v.s., når sådant som kollaps og rulle omkring på gulvet
ikke støttes af bevis for en skade, som kan konstateres og rapporteres af stævnelægen.

VIII. En deltager som får en SHIKKAKU for at foregive en ikke-eksisterende skade, skal med det samme forlade
arealet og undersøges af stævnelægen. Stævnelægen og Dommerudvalgsrepræsentanterne (DU) skal skrive en
rapport som også indeholder DU’s forslag til sanktion. Rapporten fremlægges for D. Kar. F.’s hovedbestyrelse
ved førstkommende møde.
IX. Halsen er et specielt sårbart område og selv den mindste kontakt skal advares eller straffes, lige med undtagelse
af hvis det er deltagerens egen fejl.
X. Kasteteknikker inddeles i to typer. Den første er traditionelle benfejninger, f. eks DE ASHI-BARAI, KO UCHI
GARI m.m., hvor modstanderen bliver afbalanceret eller kastet uden at blive taget fat i først. Den anden er kast,
hvor der tages fat i modstanderen under kastets udførelse. Kastets rotationspunkt må ikke være over hoftehøjde
og der skal holdes fast i modstanderen, så vedkommende kan lande sikkert. Kast som udføres over skulderen,
f.eks. SEIO NAGE, KATA GURUMA, er strengt forbudt, dette gælder også de såkaldte ”offerkast” som TOMOE
NAGE, SUMI GAESHI m.m.
Det er forbudt at tage fat i modstanderen under hoften for at løfte ham op og kaste ham samt at bukke sig ned og
trække begge modstanderens ben væk.
Hvis en deltager bliver skadet på grund af et kast skal dommerpanelet beslutte om der skal gives advarsel eller
straf eller ej.
XI. Åbenhåndsteknikker mod ansigtet er forbudt på grund af faren for at ødelægge modstanderens syn.
XII. JOGAI defineres som den situation hvor en kæmpers fod, eller hvilken som helst del af kroppen (eller gien)
berører området uden for kampfladen. Undtaget er når en kæmper skubbes, trækkes eller kastes ud.
XIII. Hvis en deltager udfører en vellykket teknik og derefter kommer ud af kampområdet, bør der være YAME i
scoringsøjeblikket, og overskridningen sker derfor uden for kamptiden og bør ikke straffes. Hvis deltagerens
forsøg på at score ikke lykkes, erklæres der ikke YAME, og overskridningen vil blive registreret som JOGAI.
XIV. Hvis AO overskrider kampområdets grænse umiddelbart efter, at AKA scorer med et vellykket angreb, så vil der
være YAME samtidig med scoren, og AO's overskridning noteres ikke. Hvis AO overskrider grænselinien eller
har gjort det, når AKA scorer (med AKA forblivende inden for kampområdet), så vil såvel AKA's score som AO's
straf blive tildelt.
XV. En deltager der konstant går baglæns uden et effektivt modangreb, laver unødvendige omklamringer eller
bevæger sig med fuldt overlæg ud ad arealet for at forhindre modstanderen i at få en scoringschance, skal
advares eller straffes. Det sker ofte hen mod slutningen af kampen. Hvis situationen forekommer med mere end ti
sekunder tilbage af kampen skal Referee advare overtræderen. Hvis deltageren tidligere har lavet en kategori 2
overtrædelse skal straffen kumuleres. Hvis der imidlertid er mindre end 10 sekunder tilbage af kampen skal
dommerne straffe overtræderen med KEIKOKU (uanset om vedkommende tidligere har lavet en kategori 2
overtrædelse) og tildele modstanderen IPPON. Hvis overtræderen tidligere har modtaget en kategori 2
KEIKOKU skal dommerne idømme vedkommende en HANSOKU CHUI og tildele modstanderen NIHON. Hvis
overtræderen tidligere har modtaget en kategori 2 HANSOKU CHUI skal dommerne idømme vedkommende
HANSOKU og modstanderen vinder kampen. Dommerne skal selvfølgelig sikre sig deltagerens defensive
handling ikke skyldes angriberens hensynsløse eller voldelige angreb. I det tilfælde skal angriberen advares
eller straffes.
XVI. Et eksempel på MUBOBI er det øjeblik, hvor en kæmper udfører et engageret angreb uden hensyn til sin egen
sikkerhed. Nogle deltagere kaster sig ind i et langt kontrastød og er ude af stand til at afværge et modangreb.
Sådanne åbne angreb danner en MUBOBI handling og kan ikke score. Af hensyn til deltagerens egen sikkerhed
bør han/hun advares på et tidligt tidspunkt. Som et taktisk, teatralsk træk vender nogle deltagere sig omgående
bort og foregiver dominans for at demonstrere et scoret point. De sænker deres forsvar og negligerer
modstanderen. Formålet med denne manøvre er at henlede dommernes opmærksomhed på deres teknik. Dette er
ganske klart MUBOBI. For at score må ZANSHIN bevares. Modtager overtræderen en teknik der har for hård
kontakt og /eller får en skade og det kan betragtes som overtræderens egen skyld, skal dommerne give en
kategori 2 advarsel eller straf og undlade at give straf til modstanderen.
XVII. Enhver uhøflig opførsel fra et medlem af en delegation/klub kan føre til diskvalifikation af en deltager, et hold
eller hele delegationen/klubben.
Artikel 9: Straffe.

Følgende skala for straffe skal følges:
CHUKOKU Er en advarsel, der kan gives for mindre overtrædelser, forsøg på overtrædelse samt
ved første akkumulerende overtrædelse.
KEIKOKU Er en straf, hvor man tildeler modstander IPPON (1 point). KEIKOKU dømmes for
mindre forseelser, hvis der tidligere i kampen har været givet advarsel, eller for overtrædelser,
som ikke er alvorlige nok til at udløse HANSOKU-CHUI.
HANSOKU-CHUI Er en straf, hvor man tildeler modstanderen NIHON (2 point).
HANSOKU-CHUI anvendes ved alvorlige overtrædelser eller ved gentagne mindre
overtrædelser hvor der tidligere er givet KEIKOKU.
HANSOKU Er en straf, der gives ved meget alvorlige overtrædelser eller ved mindre overtrædelser
hvor der tidligere er givet HANSOKU-CHUI.
HANSOKU medfører diskvalifikation og sejr til modstanderen. I holdkampe vil
overtræderens score sættes til 0 (nul) og modstanderens til 8.
SHIKKAKU Er en bortvisning fra den aktuelle turnering, konkurrence eller match. For at fastlægge
omfanget af SHIKKAKU skal Dommerudvalgets repræsentanter (DU) konsulteres.
Hvis DU vurderer, at overtrædelsen er af så alvorlig karakter, at den bør medføre hel
eller delvis udelukkelse fra Dansk Karate Forbunds arrangementer, skal afgørelsen
godkendes af hovedbestyrelsen jvnf. forbundets love.
SHIKKAKU kan idømmes, hvis en konkurrencedeltager begår en handling, som
skader Karate-do’s prestige og ære eller ved andre handlinger der vurderes at
overtræde turneringens regler groft. SHIKKAKU medfører sejr til modstanderen. I
holdkampe vil overtræderens score sættes til 0 (nul) og modstanderens til 8.
Forklaring.
I. Straffe krydsakkumuleres ikke indenfor de to kategorier, men indenfor den enkelte kategori SKAL der altid
akkumuleres opad i skalaen, hvis der sker nye overtrædelser.
II. Hele strafskalaen kan benyttes direkte for en overtrædelse af reglerne, men er straffen en gang givet, skal en
gentagelse af den samme overtrædelse medføre en skærpelse af den givne straf. Det er f.eks. ikke muligt at give
en KEIKOKU for overdreven kontakt og derefter kun en advarsel, hvis overtrædelsen gentages
III. CHUKOKU gives, når der klart har været en mindre overtrædelse af reglerne, men når en kampdeltagers
mulighed for sejr ikke er formindsket af modstanderens fejl (efter dommerpanelets vurdering).
IV. KEIKOKU kan idømmes direkte uden først at give en advarsel. KEIKOKU dømmes normalt, når en kampdeltagers
mulighed for sejr er let forringet på grund af modstanderens fejl (efter dommerpanelets vurdering).
V. HANSOKU-CHUI kan idømmes direkte eller ved akkumulerende straffe. Den bruges direkte, når en deltagers
mulighed for sejr er reduceret væsentligt på grund af modstanderens fejl (efter dommerpanelets vurdering).
VI. HANSOKU gives for akkumulerede straffe, men kan også gives direkte for alvorlige overtrædelser af reglerne.
Den bruges direkte, når en deltagers mulighed for sejr er reduceret praktisk taget til nul på grund af
modstanderens fejl (efter dommerpanelets vurdering).
VII. Enhver deltager som modtager HANSOKU for at skade modstanderen, og som efter dommerpanelets mening har
opført sig hensynsløst og farligt, eller hvis de mener at deltageren ikke har tilstrækkelig kontrol med sine
teknikker til at deltage i en D. Kar. F. konkurrence, skal deltageren rapporteres til DU. DU beslutter så om
deltageren skal udelukkes fra resten af stævnet.
VIII. SHIKKAKU kan idømmes direkte uden advarsel af nogen art. Det behøver ikke skyldes kampdeltagerne - det er
tilstrækkeligt, hvis coachen eller et medlem af kampdeltagernes klub, som ikke selv deltager i kampene, opfører
sig på en sådan måde, at det skader Karate-do’s prestige og ære. Hvis dommerpanelet skønner at deltageren har
opført sig ondskabsfuldt, også selv om der ikke er forvoldt reel fysisk skade, er SHIKKAKU og ikke HANSOKU

den rigtige straf.
IX. SHIKKAKU skal offentliggøres.
Artikel 10: Skader og uheld i konkurrencer.
1. KIKEN eller tab af rettigheder er den afgørelse, som træffes, når en deltager/deltagere ikke kommer
rettidigt til kampfladen, er ude af stand til at fortsætte, opgiver kampen eller trækkes ud efter dommernes
ordre. Grunden til tilbagetrækningen kan omfatte skader, som ikke kan tilskrives modpartens handlinger.
2. Hvis begge kampdeltagere skader hinanden, eller lider af eftervirkninger fra tidligere skader i en sådan
grad, at stævnelægen erklærer dem ude af stand til at fortsætte, gives sejren til den deltager der har flest
point. Hvis det er en individuel kamp og scoringen står lige, vil en afgørelse (HANTEI) bestemme
udfaldet af kampen. Hvis det er i en holdkamp skal Referee dømme uafgjort (HIKIWAKE). Skulle
situationen opstå i SAI SHIAI i den afgørende holdkamp, skal kampen afgøres ved HANTEI.
3. En skadet deltager, som er blevet erklæret uegnet til kamp af turneringslægen, kan ikke kæmpe igen i
denne turnering.
4. En skadet deltager, som vinder en kamp ved diskvalifikation på grund af skade, må ikke kæmpe igen i
denne konkurrence uden tilladelse fra lægen. Han kan vinde endnu en kamp på grund af skade, men
bliver derefter automatisk trukket tilbage fra yderligere KUMITE deltagelse i denne turnering.
5. Hvis en deltager er skadet, skal Referee omgående standse kampen og tilkalde lægen. Lægens
kompetence fremgår af konkurrence-regulativet, kapitel 11.
6. En deltager, der bliver skadet under en kamp og som har brug for at lægen tilser vedkommende, har tre
minutter til at blive klar. Hvis behandlingen ikke er overstået indenfor den tilladte tid, skal Referee
beslutte om deltageren skal erklæres uegnet til at fortsætte kampen (Artikel 13, afsnit 9d) eller have
mere behandlingstid.
7. 10 sek. reglen iværksættes, hvis en deltager falder, bliver kastet eller bliver slået/sparket ned. Hvis
deltageren ikke har rejst sig inden 10 sek., betragtes vedkommende som uegnet til at fortsætte kampen
og vil blive trukket tilbage fra videre Kumitedeltagelse i det pågældende stævne. Hvis deltageren ikke er
i stand til at rejse sig umiddelbart, kan Referee signalere til tidtageren med et fløjtesignal om at
påbegynde nedtællingen, samtidig tilkaldes stævnelægen. I alle tilfælde hvor 10 sek. reglen træder i kraft
skal stævnelægen tilkaldes. Tidtageren stopper nedtællingen, hvis Referee signalerer dette ved at hæve
sin ene arm.
Forklaring:
I. Når stævnelægen erklærer en deltager uegnet til videre kamp, skal dette indskrives i vedkommendes
karatelicens, og omfanget af uegnetheden skal klart fremgå af teksten, samtidig informeres evt. andre dommerpaneler.
II. En konkurrencedeltager kan måske vinde ved, at modstanderen bliver diskvalificeret for den samlede værdi af
mindre kategori 1overtrædelser. Måske har vinderen ikke været udsat for nogen særlig skade. Endnu en sejr på
samme grundlag vil medføre, at vinderen trækkes ud, selvom han rent fysisk er i stand til at fortsætte.
III. Referee skal kalde på lægen, når en deltager er skadet og behøver behandling.
IV. Lægen er forpligtet til at give anvisninger vedrørende sikkerheden, men kun i den udstrækning hvor det har
relation til en skadet deltager.
V. I 10 sekunders reglen kontrolleres tiden af en tidtager, som er udpeget til dette formål. Et signal lyder ved 7 sekunder,
efterfulgt af det afsluttende signal ved 10 sekunder. Tidtageren må kun starte nedtællingen på Referees
signal, og må først stoppe nedtællingen når deltageren står helt oprejst og Referee løfter sin arm.

VI. Dommerpanelet træffer afgørelse om KIKEN, HANSOKU eller SHIKKAKU i hvert enkelt tilfælde.
VII. Hvis en deltager i en holdkamp modtager KIKEN, bliver vedkommendes score nulstillet, og modstanderen får
otte (8) point.
Artikel 11: Protest.
1. Ingen har ret til at protestere imod en dom til dommerpanelets medlemmer.
2. Hvis en dommerprocedure synes at stride imod disse regler, er den coach, som repræsenterer holdet eller
deltagerne, den eneste, som har tilladelse til at protestere.
3. Protesten skal være skriftlig og skal indleveres umiddelbart efter den kamp, som protesten gælder. (Den
eneste undtagelse herfra er, hvis protesten gælder en administrativ fejl. Arbitrator skal omgående have
besked (mundtligt), så snart den administrative fejl konstateres).
4. Protesten skal afleveres til en repræsentant for dommerudvalget. Udvalget vil derefter gennemgå alle de
omstændigheder, som førte til den afgørelse, der protesteres imod. Efter at have overvejet alle eksisterende
kendsgerninger, udfærdiger udvalget et svar.
5. Enhver protest, som drejer sig om fortolkning af reglerne, skal afleveres skriftligt, og være underskrevet
af den coach, som repræsenterer holdet eller deltagerne.
6. Klageren skal deponere et beløb som fastsat af Dansk Karate Forbunds hovedbestyrelse. Ved
deponeringen modtager klageren en kvittering.
Forklaringer:
I. Protesten skal indeholde navnene på konkurrencedeltagerne og dommerne, dommerpanelets afgørelser samt
detailleret beskrivelse af, hvad der protesteres imod. Almindelige klager over gældende standarder vil ikke blive
accepteret som en lovlig protest. Det påhviler klageren at bevise protestens gyldighed.
II. Protesten vil blive gennemgået af dommerudvalget, og som en del af denne gennemgang vil udvalget studere det
bevismateriale, som er vedlagt, til underbygning af protesten.
III. Hvis dommerudvalget finder, at protesten er korrekt, vil der blive taget de nødvendige skridt. Det kan tilføjes, at
alle nødvendige forholdsregler vil blive taget for at undgå gentagelser i fremtidige konkurrencer. Det
deponerede pengebeløb vil blive refunderet.
IV. Hvis dommerudvalget bedømmer protesten ugyldig, afvises den, og det deponerede pengebeløb tilfalder Dansk
Karate Forbund.
V. For at sikre at stævneprogrammet ikke bliver forsinket er det Arbitrators pligt at sørge for at kampene bliver
gennemført i overensstemmelse med Konkurrencereglerne.
VI. Hvis der er tale om en administrativ fejl under den igangværende kamp, kan coachen henvende sig til Arbitrator
på en høflig og respektfuld måde, og gøre opmærksom på den administrative fejl. Derefter vil Arbitrator
informere Referee. Coachen må ikke henvende sig til de øvrige dommere eller til stævnelægen for at påvirke
disses afgørelser.
Artikel 12: Beføjelser og pligter for Dommerudvalg, Match area controller,
Arbitrator, Referee og Judge.
A. Dommerudvalgets beføjelser og pligter er følgende:

1. At sikre korrekt forberedelse i samarbejde med stævneudvalget, hvad angår kamparena arrangementer,
opstilling af alt udstyr og nødvendige faciliteter, afvikling af kampe, samt overopsyn, sikkerhedsforanstaltninger
o.s.v.
2. At udnævne en Match area controller til de enkelte arealer.
3. At udvælge Arbitrator, Referee og Judge, og at udpege kampkontrollanter til at overvåge, hvordan
dommerne afvikler deres opgaver.
4. At udnævne erstatningsdommere, hvor dette måtte være nødvendigt. (Sammensætningen af et panel af
dommere kan ikke ændres af den enkelte Arbitrator, Referee eller Judge).
5. At træffe den endelige afgørelse i sager af teknisk art, som kan opstå i løbet af en given kamp, og som
ikke findes beskrevet i reglerne.
B. Match area controller’s beføjelser:
1. Match area controllers beføjelser omfatter overopsyn og ledelse af dommere, tidtagere, listeførere m.m.
2. At overvåge dommerpanelets kendelser og at sikre at arealets officials er i stand til at udføre deres
arbejde korrekt.
3. At beordre Referee til at stoppe kampen, hvis Arbitrator signalerer, at der er forekommet et regelbrud.
4. At sørge for at evaluere dommerpanelet, så de kan udvikle sig. Notater over kampene bliver først
officielle med Match area controllers godkendelse.
Forklaring:
Ved udfyldelse af kamplister anvendes signaturer som vist i bilag 4.
C. Referees beføjelser:
1. Referee har bemyndigelse til at lede kampene (inklusive annoncering af start, standsning og afslutning
af kampen).
2. At tildele point.
3. Om nødvendigt, begrunde en given bedømmelse overfor Match area controller og / eller dommerudvalget.
4. At tildele straffe og advarsler før, under eller efter en kamp.
5. Indhente Judges meninger (tegn med flag) og agere i henhold til reglerne.
6. Annoncere og starte en ekstra kamp (SAI SHIAI).
7. Begære HANTEI og meddele beslutningen.
8. Tage en beslutning ved uafgjort
9. Meddele vinder (NO KACHI).
10. Referees autoritet er ikke begrænset udelukkende til kamparealet, men gælder også hele det nærmeste
område udenom.

11. Referee skal give alle kommandoer og foretage alle annonceringer.
D. Judges beføjelser:
1. At assistere Referee (med flagsignaler).
2. At udøve retten til at stemme om en beslutning, som skal tages (HANTEI).
Judges skal omhyggeligt observere de kæmpendes handlinger og signalere sin mening til Referee med ved
hjælp af flagene i følgende tilfælde:
a. Når der observeres en pointgivende teknik.
b. Når en kampdeltager skal til at begå, eller har begået en forbudt handling og/eller teknik.
c. Når der konstateres skade eller ildebefindende hos en deltager.
d. Når den ene eller begge kampdeltagere har bevæget sig ud af kampområdet (JOGAI).
e. I andre tilfælde, hvor det bedømmes nødvendigt at påkalde sig Referees opmærksomhed.
E. Arbitrators beføjelser:
Arbitrator skal assistere Match area controller med at overvåge kampene. Hvis Referee og/eller Judge ikke
overholder reglerne skal Arbitrator gøre opmærksom på fejlen ved at hæve det røde flag og fløjte. Match
area controller beder Referee om at stoppe kampen og ændre på det, der skal rettes.
Arbitrator skal før kampen går i gang tjekke om deltagerne har det rette beskyttelsesudstyr på.
Forklaringer:
I. Hvis tre Judge viser det samme signal eller viser en scoring til den samme deltager, skal Referee standse
kampen på grund af en majoritets afgørelse. Hvis Referee ikke stopper kampen, skal Arbitrator løfte det røde
flag eller fløjte.
II. Hvis to Judge viser det samme signal eller viser en scoring til den samme deltager, skal Referee overveje om de
skulle have ret, men han behøver ikke at stoppe kampen hvis han mener at de tager fejl.
III. Hvis kampen imidlertid er blevet stoppet, er det altid flertalsafgørelser der gælder.
IV. Det øjeblik Referee ser en scoring, skal han råbe ”YAME” og bruge det foreskrevne signal. Judges vil herefter
sænke deres flag og vente på Referees mening. Når Referee vender tilbage til sin linie, vil han vise sin
begrundelse for at stoppe kampen med de/det passende signal(er). Judges vil herefter signalerer deres afgørelse
og Referee vil afgive en majoritets afgørelse.
V. I tilfælde af en to/to scoringssituation skal Referee vise, med det korrekte signal, hvorfor den ene deltagers
scoring ikke gælder og give scoringen til modstanderen.
VI. Når de tre Judge har hver deres mening, kan Referee træffe en afgørelse, der understøttes af en Judge.
VII. Ved HANTEI har Referee og de tre Judge hver en stemme, ved total stemme lighed efter SAI SHIAI er Referees
stemme udslagsgivende.
VIII. Judge må kun give score for, hvad de helt konkret ser. Hvis de ikke er absolut sikre, skal de ikke vise noget
signal.
IX. Arbitrators opgave er udelukkende at sikre reglernes overholdelse, dvs. procedure spørgsmål. Han er altså ikke
en ekstra dommer, og han må ikke deltage i bedømmelsen så som om der var JOGAI eller om en scoring var
gyldig..
X. Hvis Referee ikke hører tidsignalet skal tidtageren/Arbitrator fløjte.
XI. Efter kampen må dommerpanelet kun forklare baggrunden for en afgørelse til Match area controller eller til

epræsentanter fra DU.
Artikel 13: Start, afbrydelse og afslutning af kampe.
1. De udtryk og signaler, som skal bruges af Referee og Judges ved afvikling af en kamp, skal være som
specificeret i Appendiks 1 og 2.
2. Referee og Judges skal indtage deres foreskrevne positioner, og efter udvekslingen af buk mellem kampdeltagerne
skal Referee annoncere SHOBU HAJIME, hvorefter kampen begynder.
3. Referee stopper kampen ved at råbe YAME. Hvis det er nødvendigt beordres kæmperne tilbage til deres
udgangspositioner (MOTO NO ICHI).
4. Referee vender tilbage til sin position, og derefter meddeler Judge deres opfattelse med signal. Hvis der
er en scoring, meddeler Referee først scorende deltager (AKA eller AO), derefter scoringsområde
(JODAN eller CHUDAN), teknikken (UCHI, TSUKI eller GERI) og til slut det relevante antal point
(IPPON, NIHON eller SANBON). Samtidig gives det foreskrevne signal. Referee starter derefter
kampen igen ved at råbe TSUZUKETE HAJIME.
5. Når en kampdeltager fører med 8 point, skal Referee råbe YAME og beordre begge deltagerne tilbage til
deres positionslinier, og han indtager sin egen position. Vinderen bliver derefter udråbt, ved at Referee
løfter den hånd, som vender mod vinderen, og udråber AO (AKA) NO KACHI. Kampen er hermed
afsluttet.
6. Når tiden er udløbet, vil den deltager med flest point blive udråbt som vinder. Referee løfter armen mod
den vindende deltager og erklærer AO (AKA) NO KACHI og kampen er dermed afsluttet.
7. Når tiden er udløbet og scoringsstillingen er lige, skal Referee råbe YAME og vende tilbage til sin
position. Han skal annoncere uafgjort (HIKIWAKE) og derefter starte SAI SHIAI, hvis det er
nødvendigt.
8. Ved HANTEI har Referee og Judge hver én stemme. I tilfælde af at der er stemmelighed er Referees
stemme udslagsgivende.
9. Hvis Referee befinder sig i en af følgende situationer, skal han råbe YAME og standse kampen
midlertidigt. Kampen vil efterfølgende blive startet igen:
a. Hvis en eller begge deltagere er uden for kamparealet.
b. Når Referee beordrer en deltager til at bringe sin gi eller beskyttere i orden.
c. Hvis en deltager har overtrådt reglerne.
d. Hvis Referee mener, at den ene eller begge kampdeltagere er ude af stand til at fortsætte
kampen på grund af skade, ildebefindende eller af andre årsager. Efter at have indhentet
stævnelægens mening, vil han afgøre, om kampen skal fortsætte.
e. Hvis en kampdeltager griber fat i sin modstander og ikke udfører en effektiv teknik eller kast
inden for 2 sek.
f. Hvis den ene eller begge deltagere falder eller bliver kastet, og der ikke følges op med en
effektiv teknik inde for 2 sek.
g. Når begge deltagere griber fat i eller omklamrer hinanden uden at forsøge et kast eller anden
teknik inde for 2 sek.
h. Når begge deltagere står bryst mod bryst og ikke forsøger et kast eller anden teknik inde for
2 sek.
i. Når begge deltagere mister balancen på grund af et fald eller kast og begynder at bryde.
j. Når der er set en scoring.
k. Når tre Judge viser samme signal eller viser en scoring til den samme deltager.
l. Når han bliver bedt om det af Match area controller.

Forklaring:
I. Når en kamp skal startes, skal Referee først kalde deltagerne til deres startstreger. Hvis en deltager går ind i
kampområdet før tiden, skal han/hun vinkes ud af området. Deltagerne skal bukke forskriftmæssigt for hinanden
- et hurtigt nik med hovedet er både uhøfligt og utilstrækkeligt. Referee kan beordre et buk, hvis det ikke foregår
frivilligt, ved at signalere med sine underarme, som vist i appendiks 2 i reglerne.
II. Når kampen genoptages, skal Referee kontrollere, at begge deltagere er på deres streger og kampklare.
Deltagere, som står og hopper på stedet, eller på anden måde er urolige, må bringes til ro, før kampen kan
genoptages. Referee skal starte kampen igen med mindst mulig forsinkelse.
III. Deltagerne skal bukke for hinanden ved starten og slutningen af kampen.
Artikel 14: Ændringer.
Kun Dansk Karate Forbunds hovedbestyrelse kan ændre på konkurrencereglerne.

KATA REGLER.
Artikel 1. Kamparealet.
1. Kamparealet skal være plant og uden forhindringer.
2. Området skal være stort nok til at tillade uhindret udførelse af Kata.
Forklaring:
I. For udførelse af Kata kræves en stabil, jævn overflade. Kamparealet, der anvendes til kumite, kan også
anvendes til Kata.
Artikel 2: Officiel påklædning.
1. Konkurrencedeltagere, dommere og coach skal bære den officielle uniform, som beskrevet i Artikel 2 i
Kumite reglerne.
2. Enhver, som ikke overholder beklædningsforskrifterne, kan bortvises.
Forklaring:
I. Jakken må ikke tages af under udførelsen af Kata.
II. Deltagere, som stiller op i ukorrekt påklædning, får tildelt 1 minut til at afhjælpe situationen.
Artikel 3: Tilrettelæggelse af konkurrence.
1. Kata-konkurrencen er enten holdkampe eller individuelle kampe. Holdene består af hver 3 personer.
Holdet består af enten mænd eller kvinder. De individuelle Katakampe afholdes i separate kvinde- og
mandeklasser.
2. Kata-konkurrencen afvikles (som i kumite) efter elimineringssystemet med opsamling.
3. Kata'en udføres i overensstemmelse med de stilarter i Karate-do, som er anerkendt af Dansk Karate
Forbund.
4. De valgte Kata skal have baggrund i de traditionelle japanske stilarter, selvkomponerede Kata er ikke
tilladt.
5. Valg af kata skal meddeles dommerbordet før hver runde.
6. Der skal i princippet udføres forskellige kata i hver runde. Kata der er blevet udført én gang må ikke
udføres igen. Af hensyn til børn gælder dog følgende:
a. Børn skal kunne udføre mindst 3 forskellige kata.
Hvis deltagerantallet i en klasse medfører flere runder, og dermed krav om udførelse af flere forskellige
kata end ovenstående, og hvis udøveren ønsker dette, kan de under pkt. 6 a, valgte kata udføres gennem
hele turneringen. Alle kata skal udføres før man bruger den samme kata igen.
7. Deltagere i opsamlingen udfører Kata som nævnt i afsnit 6 ovenover.
8. I medaljekampe skal de 2 katahold først fremvise en frit valgt Kata, også uanset om den valgte kata har
været udført i en tidligere runde. Derefter skal de fremføre deres forståelse af den valgte kata

(BUNKAI) 1 . Der tillades maksimalt 5 fem minutter til demonstration af BUNKAI. Den officielle
tidtager starter tiden når holdet bukker efter den fremviste kata og stopper uret ved det sidste buk efter
demonstrationen af BUNKAI. Et hold som ikke bukker efter Kataudførelsen eller som overskrider de
tilladte 5 minutter vil blive diskvalificeret. Brug af traditionelle våben, andet hjælpeudstyr eller anden
beklædning er forbudt.
Forklaring:
I. Bye-runder betragtes også som en modstander.
Artikel 4: Dommerpanelet.
1. Dommerpanelet, som består af 3 eller 5 Judges udpeges af enten Match area controller eller DU’s
repræsentanter.
2. Ingen af flagdommerne må være fra den samme klub som deltagerne.
3. Desuden vil en listefører, en udråber/annoncør og i holdkata en tidtager blive udnævnt.
Forklaring:
I. Judge 1’s placering er udenfor og midtfor kamparealet og med front mod deltagerne. De to andre Judge sidder
ved hhv. højre og venstre side to meter fra arealets midterlinie hen mod deltagerne. (se skitse Appendiks 6)
II. Hvis der er tilstrækkeligt med dommere tilstede, kan der bruges fem flagdommere. Når der bliver brugt fem
flagdommere er Judge 1 placeret som nævnt i (I) og de fire andre Judge sidder i kamparealets hjørner. (se skitse
Appendiks 6)
III. Hver flagdommer skal have et rødt og et blåt flag. Hvis der bliver brugt elektroniske scoringstavler skal de have
én hver.
Artikel 5: Kriterier for afgørelser.
1. Kata'en skal udføres med kompetence, og den må udvise en klar forståelse af de traditionelle principper,
den består af. Dommerne skal i vurderingen af den udførte kata se efter:
a. En realistisk udførelse af Kataen.
b. Forståelse af de udførte teknikker (BUNKAI).
c. Korrekt timing, rytme, hastighed, balance og fokusering af kraft (KIME).
d. Korrekt brug af åndedrætsføring i forbindelse med KIME.
e. Kata'en skal have demonstreret korrekt fokusering af opmærksomheden og koncentration
(CHAKUGAN).
f. Korrekte stillinger (DACHI) med korrekt spænding i benene og med fodens yderside i solid
gulvkontakt (ASHI NO URA).
g. Passende spænding af maven (HARA), og ingen gyngen op og ned når hofterne bevæges.
h. Korrekt teknik (KIHON) i forbindelse med den viste Karatestilart.
i. Præstationen skal også bedømmes i lyset af andre kriterier, så som hvor vanskelig er den
viste Kata.
j. I holdkata er synkroniseringen et vigtigt element i bedømmelsen. Synkronisering uden
koordinerende signaler (f. eks. lyde eller bevægelser) er en positiv faktor.
2. En kampdeltager bliver diskvalificeret, hvis vedkommende laver ændringer i Kataen.
3. En kampdeltager bliver diskvalificeret, hvis vedkommende afbryder Kata'en, eller udfører en Kata, som
1 BUNKAI træder i kraft pr. 1. januar 2010

er forskellig fra den, som er annonceret.
4. En kampdeltager bliver diskvalificeret, hvis vedkommende gentager en Kata (undtaget art. 3 afsnit 6 a
og b).
Forklaring:
I. Kata ikke er en dans eller en teatralsk opvisning, men en demonstration af Karatens traditionelle principper.
Teknikkerne skal være realistiske og effektive som anvendt i en virkelig kampsituation og vise koncentration,
kraft og potentiel gennembrydningskraft. Den skal vise styrke, kraft og hastighed, såvel som ynde, rytme og
balance.
II. Under udførelsen af en holdkata skal holdets deltagere stå i samme retning. Det er nødvendigt, at de alle
påbegynder kampen med ansigtet vendt mod Referee.
III. Holdmedlemmerne skal fremvise alle de momenter, som indgår i kriterier for individuel Kata såvel som
synkronitet.
IV. Kommandoer til at starte eller stoppe den normale udførsel af Kata, tramp i gulvet, slag på bryst, armene eller
Karategi’en eller tydelig hørligt åndedræt er eksempler på ydre signaler, og skal tages i betragtning af
dommerne, når de skal afgøre en kamp.
V. Det er coachens og deltagerens eget ansvar at sørge for at det er den kata, de har annonceret til dommerbordet,
som udføres.
Artikel 6: Afvikling af kampen.
1. Kampdeltagerne skal reagere, når deres navn / nr. råbes op, ved at gå direkte til kamparealet, bærende
henholdsvis rødt (AKA) eller blåt (AO) bælte. De stiller sig på kamparealets ydergrænse modsat Judge
1, med front mod denne. Når de har bukket forskriftsmæssigt mod dommerpanelet, forlader AO sin
position, og AKA går umiddelbart ind på sin startposition, siger navnet tydeligt på den Kata, der skal
udføres og starter udførelsen. Når AKA har udført sin Kata, forlader denne kamparealet, hvorefter AO
går ind, og udfører sin Kata efter samme procedure. Herefter stiller kampdeltagerne sig på deres
oprindelige positioner ved kamparealets ydergrænse, og afventer dommerpanelets afgørelse, HANTEI.
2. Hvis den udførte Kata ikke er i overensstemmelse med gældende regler, eller hvis der er andre faktorer
som er af betydning for en korrekt bedømmelse, skal Judge 1 kalde de andre Judge ind til konsultation
inden der annonceres HANTEI.
3. Ved diskvalificering viser Judge 1 det i Kumite anvendte signal, TORIMASEN.
4. Efter de to Kata er færdige og de to deltagere står klar ved kamparealets ydergrænse, beder Judge 1 om
en afgørelse (HANTEI) ved at give to fløjt (et langt og et skarpt), hvorefter alle dommerne umiddelbart
samtidig løfter det ene flag, så det er klart synligt.
5. Der skal dømmes AKA eller AO, der må ikke dømmes HIKIWAKE. Når Judge 1 har bemærket sig
majoritetsbeslutningen, gives et skarpt fløjt, flagene tages ned, og den deltager der fik flest stemmer
annonceres som vinder (AKA / AO NO KACHI) af opråberen.
6. Inden kampdeltagerne forlader deres positioner bukker de forskriftmæssigt mod hinanden og mod
dommerpanelet.
Forklaring:
I. Startlinien i Kata er grænselinien for kampområdet.

II. Når der bliver brugt flag skal Judge 1 skal bede om en afgørelse (HANTEI) og give to fløjt. Dommerne skal
hæve deres flag samtidigt. Efter at have sørget for at der har været tid nok til at tælle stemmerne sammen
(omkring 5 sek.), fløjter Judge 1 kort én gang og flagene tages ned.
III. Hvis en deltager ikke møder op når vedkommende bliver annonceret eller trækker sig (KIKEN) gives kendelsen
automatisk. Modstanderen skal ikke udføre sin annoncerede Kata.

APPENDIKS 1. ANVENDTE UDTRYK.
TERM BETYDNING HANDLING
SHOBU HAJIME Påbegynd kampen
Referee står på sin streg. Træder et
skridt tilbage efter at have annonceret.
ATOSHI BARAKU Lidt tid tilbage.
Et lydsignal gives af tidtageren 10
sek. før kampens afslutning.
Afbryde eller slutte kampen. Referee
YAME Stop.
sænker hånden med et hug.
Tidtageren stopper uret.
MOTO NO ICHI Udgangsposition.
Kæmpere og Referee genindtager
deres respektive startpositioner.
Genoptagelse af kampen, beordret,
TZUZUKETE Fortsæt kampen
når der opstår uregelmæssig
afbrydelse.
Mens Referee siger “TSUZUKETE”,
skal han stå i Zenkutsu-dachi med
armene strakt ud til siderne og
TZUZUKETE HAJIME Genoptag kampen – Begynd
håndfladerne væk fra hinanden. Når
han siger “HAJIME”, skal han dreje
håndfladerne og føre dem hurtigt mod
hinanden samtidigt med, at han går
tilbage.
Referee indkalder Judges ved
SHUGO Kalder på Judge.
kampens slutning eller for at anbefale
SHIKKAKU.
Skal laves ved slutningen af en
HANTEI Domsafsigelse.
uafgjort SAI SHIAI. Referee fløjter,
alle dommere viser deres afgørelse.
Referee krydser armene over brystet.
HIKIWAKE
Uafgjort.
Han åbner dem igen og holder dem ud
fra kroppen med håndfladerne fremad.
TORIMASEN
Ikke godkendt som scorende
teknik.
Som HIKIWAKE men afsluttende
med håndfladerne vendende nedad.
Referee genoptager kampen med
SAI SHIAI 1 minuts afgørende kamp. kommandoen ”SAI SHIAI SHOBU
HAJIME”.
AIUCHI Samtidig scorende teknikker.
AKA (AO) NO KACHI Rød (blå) vinder.
AKA (AO) SANBON Rød (blå) får tildelt 3 point
AKA (AO) NIHON Rød (blå) får tildelt 2 point
AKA (AO) IPPON Rød (blå) får tildelt 1 point
23 af 40
Ingen points til nogen af deltagerne.
Referee holder de knyttede hænder
sammen foran brystet.
Referee løfter den arm, som vender
mod vinderen.
Referee løfter sin arm 45 grader opad
med åben håndflade mod kæmperen.
Referee løfter sin arm vandret til
skulderhøjde med åben håndflade
mod kæmperen.
Referee sænker sin arm 45 grader
nedad med åben håndflade mod
kæmperen.

CHUKOKU
KEIKOKU
HANSOKU-CHUI
Første advarsel uden straf.
Gælder for begge kategorier (1
og 2)
Straf der giver modstanderen
IPPON
Straf der giver modstanderen
NIHON
HANSOKU Diskvalifikation fra kampen.
JOGAI Udtrædning fra kampområdet.
SHIKKAKU Diskvalifikation.
KIKEN
MUBOBI
En deltager opgiver, eller er
fraværende.
Advarsel og manglende hensyntagen
til ens egen
sikkerhed.
24 af 40
Kategori 1.
Referee krydser hænderne foran
kroppen (brysthøjde) mod den
skyldige, med fingrene opad og
tommelfingrene mod kroppen.
Kategori 2.
Referee peger med bøjet arm (90
grader) mod den skyldiges ansigt.
Først viser Referee om det er kategori
1 eller 2, derefter peger denne ned
mod overtræderens fødder i en vinkel
på 45 grader.
Først viser Referee om det er kategori
1 eller 2, derefter peger denne vandret
mod overtræderens brystparti.
Først viser Referee om det er kategori
1 eller 2, derefter peger denne mod
overtræderen i en vinkel på 45 grader
og meddeler sejr for modstanderen.
Referee peger med sin pegefinger i en
vinkel på 45 grader mod kamppladsens
grænselinier på
overtræderens side.
Referee giver signal og meddeler
AKA (AO) SHIKKAKU. Han peger
med sin pegefinger mod overtræderen
i en vinkel på 45 grader, derefter hen
over og bag ham. Referee meddeler
derefter med den korrekte håndbevægelse,
som tidligere oplyst, AO
(AKA) NO KACHI
Referee peger mod kampdeltagerens
startlinie og udråber modstanderen
som vinder.
Referee berører sit ansigt, derefter
vender denne håndkanten fremad og
fører hånden frem og tilbage.

APPENDIKS 2: DOMMERSIGNALER.
Referees udtryk og signaler.
SHOMEN-NI-REI
Referee strækker armene med håndfladerne fremad.
OTAGAI-NI-REI
Referee signalerer at deltagerne skal bukke for
hinanden.
SHOBU HAJIME
“Start kampen”
Bagefter træder Referee et skridt tilbage.
YAME
“Stop”
Afbrydelse af kampen. Mens det annonceres skal
Referee lave en nedadgående bevægelse med hånden
TSUZUKETE HAJIME
“Genoptag kampen—Begynd”
Mens man siger “Tsuzukete”, skal man stå i
Zenkutsu-dachi med armene strakt ud til siderne og
håndfladerne væk fra hinanden. Når man siger
“Hajime”, skal man dreje håndfladerne og føre dem
hurtigt mod hinanden samtidigt med, at man går
tilbage.
25 af 40

SHUSHINS (REFEREE) MENING.
Efter at have råbt ”Yame” og brugt det rette signal
viser Referee, hvem han mener, skal have scoringen
ved at holde sin arm bøjet med håndfladen opad til
den side, hvor deltageren har scoret.
IPPON (1 point)
Referee strækker armen 45 grader nedad til den
scorendes side.
NIHON (2 point)
Referee strækker armen i skulderhøjde til den
scorendes side.
SANBON (3 point)
Referee strækker armen 45 grader opad til den
scorendes side.
ANNULLERER DEN SIDSTE BESLUTNING
Når en scoring eller straf er givet fejlagtigt, skal
Referee vende sig mod deltageren og annoncere
”AKA” eller “AO”, samtidig med han krydser
armene foran brystkassen, og derefter laver en
nedadgående fejende bevægelse, som viser, at den
sidste beslutning er annulleret.
NO KACHI
”Vinder”
Ved slutningen af kampen når Referee annoncerer
“Aka (eller AO) No Kachi”, skal han strække armen
45 grader opad mod vinderens side.
26 af 40

KIKEN
“Opgive”
Referee peger mod den opgivende deltagers linie og
annoncerer ”AKA (AO) Kiken. Derefter udråber han
modstanderen til vinder.
SHIKKAKU
“Diskvalifikation, Forlad arealet”.
Referee peger først 45 grader opad mod
overtræderen og derefter i samme bevægelse peger
han bagud samtidig med at han annoncerer “AKA
(AO) Shikkaku!”. Derefter udråber han
modstanderen til vinder.
HIKIWAKE
“Uafgjort”
Når tiden er udløbet og deltagerne har lige mange
scoringer. Referee krydser først armene foran
brystkassen og strækker derefter armene nedad med
håndfladerne fremad.
KATEGORI 1 OVERTRÆDELSE
Referee krydser armene i brysthøjde med åbne
hænder og håndkanten fremad.
KATEGORI 2 OVERTRÆDELSE
Referee peger med bøjet arm mod overtræderens
ansigt.
CHUKOKU
Bruger signalet for hhv. kategori 1 eller kategori 2
overtrædelse. Der gives ikke point til modstanderen.
27 af 40

KEIKOKU
“Ippon straf”.
Referee viser enten en kategori 1 eller en kategori 2
overtrædelse, peger derefter 45 grader nedad i overtræderens
retning, og tildeler modstanderen Ippon (et
point).
HANSOKU CHUI
“Nihon straf”.
Referee viser enten en kategori 1 eller en kategori 2
overtrædelse, peger derefter i skulderhøjde i overtræderens
retning, og tildeler modstanderen en Nihon
(to point).
HANSOKU
“Diskvalifikation”
Referee viser enten en kategori 1 eller en kategori 2
overtrædelse, peger derefter 45 grader opad i overtræderens
retning, og erklærer modstanderen som
vinder.
AIUCHI
“Samtidig scorende teknikker”.
Referee støder næverne imod hinanden foran brystkassen.
Der gives ikke point til nogen af deltagerne.
TORIMASEN
“Kan ikke godkendes som scorende teknik”
Referee krydser armene og laver en nedadgående
bevægelse med håndfladerne nedad. Når Referee
viser dette signal betyder det at teknikken var
mangelfuld i.fh.t. et eller flere af de seks
scoringskriterier.
AKA (AO) SCOREDE FØRST
Referee viser Judge, at Aka scorede først ved at føre
fingerspidserne på højre hånd ind i mod venstre
håndflade. Hvis AO er først, peger venstre hånd ind i
højre håndflade.
28 af 40

TEKNIKKEN ER PARERET ELLER
UDENFOR SCORINGSOMRÅDE.
Referee placerer den åbne hånd på den anden arm for
at indikere til Judge blev pareret eller ramte et
område hvor man ikke kan score.
TEKNIKKEN RAMTE IKKE.
Referee bevæger den knyttede hånd på tværs ad
kroppen for at vise Judge teknikken ikke ramte eller
gled af på scoringsområdet.
FOR HÅRD KONTAKT
Referee viser Judge af der har været for hård kontakt
eller andre Kategori 1 overtrædelser.
SIMULERE ELLER OVERDRIVE EN SKADE.
Referee holder begge hænder på siderne af ansigtet
for at vise Judge at der har været en Kategori 2
overtrædelse.
JOGAI
Forlade kamparealet”
Referee viser Judge at en deltager har været udenfor
kamparealet ved at pege mod sidelinien på
overtræderens side.
MUBOBI
”Manglende sikkerhed”
Referee berører ansigtet åben hånd, vender derefter
håndkanten fremad og bevæger den frem og tilbage
for at vise Judge at en deltager har udvist manglende
sikkerhed.
29 af 40

KAMPVÆRGNING
Referee laver en cirkulær bevægelse med den
nedadvendte pegefinger for at vise Judge, at der har
været en Kategori 2 overtrædelse.
UNØDVENDIG OMKLAMRING, BRYDNING,
SKUBBEN ELLER FASTHOLDELSE UDEN
EFTERFØLGENDE TEKNIK
Referee holder begge hænder knyttet i skulderhøjde
eller laver en skubbende bevægelse med begge
hænder åbne for at vise Judge, at der har været en
Kategori 2 overtrædelse.
FARLIGE OG UKONTROLLEREDE ANGREB.
Referee fører den knyttede hånd forbi sit hoved for at
vise Judge at der har været en Kategori 2
overtrædelse.
ANGREB MED HOVED, KNÆ ELLER
ALBUER
Referee berører sin pande, sit knæ eller sin albue
med en åben hånd for at vise Judge, at der har været
en Kategori 2 overtrædelse.
TALE TIL ELLER KOMME MED
MISHAGSYTRINGER TIL MODSTANDEREN
SAMT UARTIG OPTRÆDEN.
Referee placerer pegefingeren foran læber for at vise
Judge, at der har været en Kategori 2 overtrædelse.
SHUGO
“Indkalde sidedommerne”
Referee indkalder Judge når kampen er slut eller for
at foreslå Shikkaku.
30 af 40

Judges flagsignaler
IPPON
SANBON
KATEGORI 1 OVERTRÆDELSE
Flagene krydses med strakte arme.
31 af 40
NIHON
FORBUDT HANDLING
Advarsel for en forbudt handling. Vifter med det
passende flag, og viser derefter enten et Kategori 1
eller 2 signal.
KATEGORI 2 OVERTRÆDELSE
Judge peger med flaget i bøjet arm

JOGAI
Judge slår let i gulvet med det passende flag
HANSOKU CHUI
TORIMASEN
32 af 40
KEIKOKU
HANSOKU
AIUCHI
Flagene bevæges imod hinanden foran
brystkassen.

APPENDIKS 3: OPERATIONELLE
RETNINGSLINIER FOR REFEREE OG JUDGE
Det er intentionen med Appendiks 3, at det skal kunne give dommerne nogle svar, hvor der i reglerne måske ikke er
nogle tydelige retningslinier eller forklaringer.
OVERDREVEN KONTAKT
Når en deltager laver en scorende teknik, som omgående bliver fulgt op af en anden teknik, der laver for hård kontakt,
skal dommerpanelet ikke give en scoring for den første teknik, men skal i stedet for give en Kategori 1 advarsel eller
straf (dog ikke hvis det er modstanderens egen skyld/fejl).
OVERDREVEN KONTAKT OG SIMULERING
Karate er kampkunst, og det forventes af deltagerne at de viser en god opførsel og fairness. Det er uacceptabelt hvis en
deltager, som modtager en let kontakt, gnider deres ansigt, går eller tumler rundt, bøjer sig frem, spytter tandbeskytteren
ud og anden måde at forgive at der var for hård kontakt, for at overbevise dommerne om at modstanderen skal have en
højere straf. Den slags opførsel er snyd og nedgører vores sport og skal straffes med det samme.
Hvis en deltager prøver på at foregive at vedkommende er ramt for hårdt og dommerpanelet i stedet for beslutter at
teknikken var kontrolleret og opfylder de seks scoringskriterier, så vil modstanderen få tildelt en scoring og deltageren
vil få en Kategori 2 straf. (Husk altid at overveje, at en voldsom overdrivelse af at være ramt for hårdt, kan resultere i en
Shikkaku).
Det kan være mere vanskeligt at dømme i de situationer hvor en deltager modtager en hård kontakt og falder ned på
Tatamien. Nogen gange kommer vedkommende op at stå (for at stoppe 10 sek. reglen) og falder ned igen. Dommerne
skal huske at et Jodan-geri giver 3 point og at nogle hold og deltager modtager finansiel støtte når de vinder medaljer.
Dette kan skubbe til lysten til at opføre sig uetisk. Det er vigtigt at erkende dette og give den rigtige straf
MUBOBI
En advarsel eller straf for Mubobi gives til en deltager, som bliver ramt eller skadet, fordi han eller hun ikke
passede på sig selv. Det kan ske ved, at vedkommende vender ryggen til modstanderen, angriber med et lang lav
Gyaku-zuki uden at prøve på at beskytte sig mod modstanderens Jodan kontraangreb, stoppe med at kæmpe før Referee
siger ”Yame”, sænker paraderne, mister koncentrationen eller vedkommende gentagne gange undlader at parere
modstanderens angreb. Under Forklaring XVI i Artikel 8 står:
Modtager overtræderen en teknik der har for hård kontakt og /eller får en skade og det kan betragtes som
overtræderens egen skyld, skal dommerne give en kategori 2 advarsel eller straf og undlade at give straf til
modstanderen.
En deltager som selvforskyldt bliver ramt og overdriver kontakten for at snyde dommerpanelet, skal modtage en
advarsel eller straf for Mubobi og yderligere en straf for at simulere, fordi vedkommende har lavet to overtrædelser af
reglerne.
Det skal slås fast, at der under ingen omstændigheder kan gives point for en teknik, der har for hård kontakt.
ZANSHIN
Zanshin beskrives som en tilstand, hvor deltageren viser fortsat deltagelse i kampen, udviser stor koncentration og
holder hele tiden øje med modstanderens mulige modangreb. Nogle deltagere vil delvist vende ryggen til modstanderen
efter de har lavet en teknik, men stadigvæk holde øje med modstanderen og er klar til at fortsætte med at kæmpe.
Dommerpanelet skal være i stand til at skelne mellem den nævnte kampsituation, og den hvor deltageren vender sig
væk, sænker paraderne og dermed er stoppet med at kæmpe.
GRIBE ET CHUDAN-GERI
Skal Dommerpanelet give point, hvis en deltager rammer med et Chudan-geri og modstanderen griber sparket før benet
bliver trukket tilbage?
Hvis den sparkende deltager har ZANSHIN er der ingen grund til at sparket ikke skal score, forudsat at det opfylder de
seks scoringskriterier. Hvis det havde været en rigtig kamp havde et kraftfuldt spark gjort modstanderen ukampdygtig,
og derfor havde vedkommende ikke været i stand til at gribe sparket. Det er en afgørende faktor, for at give en hvilken
som helst scoring, at der skal være tilfredsstillende kontrol, scoringsområdet taget i betragtning, og de seks
scoringskriterier skal være opfyldt.
33 af 40

KAST OG SKADER
Da det er tilladt at tage fat i modstanderen og kaste vedkommende, påhviler det alle trænere og coach at sikre, at
deltagerne er trænet i og er i stand til at falde/blive kastet sikkert.
En deltager som vil udføre et kast skal efterleve de retningslinier der står under Forklaring i Artikel 6 og Artikel 8. Hvis
en deltager laver et kast, som følger ovenstående retningslinier og skader modstanderen, fordi denne ikke er i stand til at
falde sikkert, skal vedkommende ikke straffes. Selvforskyldte skader opstår når en deltager bliver kastet og i stedet for
at bruge en god faldteknik lander på en strakt arm eller albue eller deltageren holder fast i kasteren og trækker
vedkommende ned ovenpå sig selv.
Der kan opstå en farlig situation når en deltager griber begge modstanderens ben og kaster vedkommende ned på
ryggen. I Artikel 8, Forklaring X står: ”og der skal holdes fast i modstanderen, så vedkommende kan lande sikkert.” Da
det kan være svært at sikre at modstanderen lander sikkert under den type kast kan det komme ind under en af Forbudt
opførsel kategorierne.
PROCEDURER OMKRING AFGØRELSER.
Når Referee stopper kampen skal han annoncere ”Yame” og bruge det rigtige signal. Judges sænker deres flag og
afventer Referees mening. Når Referee kommer tilbage til hans startlinie vil han vise Judges med de rigtige signaler,
hvorfor han stoppede kampen. Judges vil så afgive deres dom og Referee vil annoncere flertalsafgørelsen.
Da Referee er den eneste der kan bevæge sig rundt på arealet, henvende sig direkte til deltagerne og tale med
stævnelægen, skal Judges overveje alvorligt hvad det er Referee kommunikerer til dem, før de giver deres endelige
dom, fordi Referee ikke kan bede Judges om at genoverveje deres dom.
I situationer hvor der er mere end én grund til at stoppe kampen, skal Referee overveje hver situation for sig. F. eks. har
der været score fra den ene deltager og for hård kontakt fra den anden eller om der har været Mubobi og en
overdrivelse af for hård kontakt fra samme deeltager.
IKKE NOGET SIGNAL EFTER ”YAME”
Hvis tre Judge ikke signalerer noget efter at Referee har stoppet kampen, kan Referee give en scoring eller en straf?
I Afsnit III under Forklaring i Artikel 12 står der: “Hvis kampen imidlertid er blevet stoppet, er det altid
flertalsafgørelser der gælder.” Da Judge intet har set, har de ikke mulighed for at afgive en kendelse, og derfor vil
Referees ene stemme være en majoritets afgørelse. En sådan situation kan opstå hvis udvekslingen af teknikker foregår
tæt på sidelinien på Referees side af kamparealet, hvor Judge har et meget begrænset udsyn.
TO JUDGES SIGNALERER SCORE TIL AKA
Hvis to Judges efter Yame signalerer at Aka har scoret og den tredje Judge ikke viser noget signal, kan Referee give Ao
en scoring?
I reglerne står der, at Referee ikke kan dømme imod to Judge, med mindre at vedkommende har positiv støtte fra den
tredje Judge og derfor skal han give score til Aka
JOGAI
Judges skal huske, at når de skal signalere, at der har været Jogai, skal de banke med det respektive flag i gulvet. Når
Referee stopper kampen og vender tilbage til udgangspositionen, skal de kun vise, at der har været en Kategori 2
overtrædelse.
SIGNALERE EN REGELOVERTRÆDELSE
For Kategori 1 overtrædelser skal Judge først lave små cirkler med den rette farve flag og derefter krydse flagene i
strakt arm mod venstre for AKA, det røde flag forrest, og til højre for AO, det blå flag forrest. Det giver Referee en
mulighed for klart at se, hvilken deltager kendelsen vedrører.
34 af 40

APPENDIKS 4: LISTEFØRERENS MARKERINGER
35 af 40

APPENDIKS 5: KUMITE KAMPAREALETS
OPSTILLING OG MÅL.
0.05
3
2
0.5
1
36 af 40
6
8
12

APPENDIKS 6: KATA KAMPAREALETS
OPSTILLING
Tre dommer layout
37 af 40

Fem dommer layout
38 af 40

APPENDIKS 7: KARATE-GIEN
39 af 40

APPENDIKS 8: FARVEGUIDE TIL DOMMERNES
BUKSER
40 af 40